Læsetid 1 min.

Prostitutionsdebat uden nuancer

Tre af landets førende retorikere har netop analyseret prostitutionsdebatten, og dommen er klar debatniveauet er decideret ringe. De voldsomme ord skygger for substansen, som i øvrigt er mangelfuld i sig selv
11. juli 2011

Debatten om, hvorvidt det skal være ulovligt at købe sex, er skinger, grænsende til det ulidelige. Følelserne sidder helt uden på tøjet især blandt fortalerne for et forbud, og ord som 'fissehuller', 'røvpule' og 'kneppe i røven' bliver brugt af debattører, som man normalt ville forvente noget andet af.

Tre af landets førende retorikere har netop analyseret prostitutionsdebatten, og dommen er klar debatniveauet er decideret ringe. De voldsomme ord skygger for substansen, som i øvrigt er mangelfuld i sig selv. Herregud, kunne man mene. Lad dem dog debattere på en usaglig måde.

Men problemet er, at der hos debattørerne ikke levnes plads til nuancerne. De skingre udfald fra eksempelvis Pernille Vigsø Bagge (SF) og Anne-Grethe Bjarup Riis kunne man nok overhøre, hvis ikke det var fordi, de samtidig sætter modstanderne i bås. Enten er man for et forbud eller også er man en klam stodder, er logikken.

Skulle man eksempelvis have det synspunkt, at prostitution er noget skidt, som bør bekæmpes, men at et forbud imod sexkøb ikke er løsningen, så bliver man sat i bås med de 'fede mænd', der 'knepper ukrainske teenagere i røven' med 'deres medisterpølser'.

Det er ikke gavnligt for en debat om et både alvorligt og vigtigt emne. På den modsatte fløj er man lidt, men ikke meget bedre. Her bruger enkelte de samme voldsomme udtryk, men som et argument for det præcis modsatte, hvilket i sig selv udstiller argumenternes svaghed i begge lejre.

Andre bliver nærmest overkliniske og taler om 'sexarbejdere' og 'serviceydelser'. Det må kunne lade sig gøre at kalde en spade for en spade uden at blive studentikos og vulgær. Og man må kunne kapere, at andre kan have en anden holdning til prostitution ellers bliver en vigtig debat fuldstændig ødelagt. Her kunne de folkevalgte passende gå forrest.ville

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anne Marie Jensen
Anne Marie Jensen

"Andre bliver nærmest overkliniske og taler om ‘sexarbejdere’ og ‘serviceydelser’. Det må kunne lade sig gøre at kalde en spade for en spade uden at blive studentikos og vulgær."

Det er altså overklinisk at bruge ordet 'sexarbejder'. Jeg har som sådan ikke noget imod ordet prostitueret som fællesbetegnelse, men når f.eks. jeg selv taler om sexarbejde, så er det ganske enkelt fordi, jeg har en helt anden tilgang til debatten end Vigsø Bagge, Bjarup Friis og de andre forbudsfeminister. Min tilgang til emnet er nemlig, at vi har med arbejdere at gøre. Og arbejdere har krav på retten til et sikkert arbejdsmiljø og retten til at organisere sig i fagforeninger.

For PVB m.fl. er en prostitueret simpelthen en kvinde, der bliver "pulet" og misbrugt, helt uagtet, at der er mange typer for prostitution.

Til gengæld ville jeg som regel brige ordet gadepiger, når debatten konkret skal omhandle de ofte sølle skæbner af misbrugere og udenlandske piger.

Det er sympatisk at ville anspore til en sober debatform, men omvendt virker det ærlig talt lidt fjollet at kritisere debattens sproglige niveau ved at angribe, at vi er nogle, der faktisk forsøger at udtale os om specifikke forhold fremfor kun at tale i absolutter og steoreotyper hele tiden.

Brugerbillede for Søren Lom

Luder, prostitueret, skøge, tøjte, geisha, ho - der er mange ord for det fag og ganske tit er ordne også et nedsættende udtryk for kvindekønnet. Pudsig nok hvis man spørger Wikipedia for et synonym forslås sexarbejder.
Et ord som er værdi- og kønsneutralt og som beskriver hvad det handler om, må jo nødvendigvis påstås som overklinisk. Men hvorfor må man ikke bruge en neutralt ord, vi kalder da heller ikke Sosu-assistenter for røvvaskere i en offentlig debat?
Er det for farligt for fonbudstilhærgerene hvis de ikke kan bruge ord som er forbundet med nedsættende omtale af kvindekønnet.
Og hvorfor handler prostitution hele tiden om kvinder, faget er ikke kønsbestemt.

Brugerbillede for Anne Marie Pedersen
Anne Marie Pedersen

Nogen gange kan man bare godt blive lidt træt af, at ord blive "beskidte". Jeg kan selvfølgelig ikke huske nogle på stående fod, men sådan er det jo.

Parkeringsvagter skifter i København helst uniform hver 3. år, for så vil en ny farve give dem mere autoritet og mindre nedladende kommentarer med på vejen. Måske virker det.
Men vigtigst af alt. Hvis de involverede selv vil have, at det skal være sexarbejdere, so be it.

Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Der blir i lederen sprunget lidt hen over den dér med at man er 'overpuritansk' og 'sikkert ikke selv har nok sjov i gaden' hvis man synes at prostitution i dens nuværende form er problematisk.

(Er i øvrigt selv for en organisering hellere end et forbud - ville klarlægge mangt og meget angående trafficking mm...).

Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Særligt den med at man sikkert ikke selv har fået mand nok, synes jeg er ekstremt aggressiv og ubehagelig.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Igen er det debattens udtryksform der lægges mest vægt på, og ikke f.eks. de prostituerede som gerne vil ud af erhvervet. Vinklingen er helt klar i alle artikler. Det drejer sig om ord og sprog.

I en artikel i dag: ”Kvinder har ret til seksuel frihed”, analyseres Pernille V.B. ord for ord, i denne seksuelle friheds navn.

Men ok så. Debatten er ekstrem ubehagelig, og en del af dem der for alt i verden ikke vil have forbud og straf, mener det burde være forbudt at udtale sig om sagen, hvis man er religiøs, bornert eller snerpet – det er nærmest kriminelt at være det, og der er ingen grænser for hvad der udtrykkes af modbydelige forslag om hvad der burde gøres ved dem.

Nuancer...?!?

Brugerbillede for Karen M. Larsen
Karen M. Larsen

Der er i hvert fald ingen tvivl om at debatten er alt for følelsesladet. Begge fløje har det med at gå efter deres modstanderes strube og der tages ikke fanger.

Jeg har ikke noget imod at bruge begrebet "sexarbejder", hvis folk gerne vil kaldes det så fred med det!

Men dermed ikke sagt at sexarbejdere i mine øjne er arbejdere i klassisk forstand - for hvis de er arbejdere hvem er så deres arbejdsgivere? Kunderne, klinikerne eller hvem? Hvis sexarbejderne er arbejdere så burde de vel stå i et modsætningsforhold til deres arbejdsgivere? Så er deres problem vel at kunderne og/eller klinikkerne underbetaler dem og ikke sikrer dem ordentlige arbejdsvilkår? Men skulle man tro SIO så er kunderne jo bare så dejlige - det er kun de onde feminister og samfundets lovgivning der er problemet....

I øvrigt er der vel intet i den nuværende lovgivning der forhindrer sexarbejdere med lovligt ophold her i landet samt arbejdstilladelse og som betaler deres skat i at organisere sig og f.eks. få en strejke op og stå hvis mål er at prisen for et blowjob skal stige med 25 %?

Brugerbillede for Sabine Behrmann
Sabine Behrmann

Så længe sexarbejderne arbejder alene - dvs. er selvstændige erhvervsdrivende - ville en organisering af denne art være det samme som en karteldannelse.

Brugerbillede for Jørgen Larsen
Jørgen Larsen

Noget der spøger, for mig, er hvorfor kun den ene part skal kriminaliseres.
Hvis politiet fjernede de kvinder der prostituerer sig, og straffer dem, så vil det halve af "problemet" være løst.
For dem der har et problem med det, altså..

Brugerbillede for Andreas Prætorius
Andreas Prætorius

De trafikingsramte prostituerede er sjælndent selvstændige erhvervsdrivende, men er arbejder for en eller anden form for organisret kriminalitet, alfonser bander mafia osv. Dem kunne man med fordel hjælpe i stedet for at drive deres foretning længere under jorden. De prostituerede, som selv går ind i "branchen" er oftere ansat på kliniker. Disse, viser undersøgelser, har en større livskvalitet end de førnævnte. De er arbejdere ansat af en legitim arbejdsgiver og kunne med fordel organiseres i fagforeninger

Brugerbillede for John Houbo Pedersen
John Houbo Pedersen

Das, Lokum,WC,Toilet. Ord bliver "beskidte" og ikke dannede over tid. I USA må man ikke sige Toilet men Restroom selvom man ikke skal hvile sig.

Brugerbillede for Bjarne Hansen
Bjarne Hansen

Jeg kunne godt gå ind for et forbud imod købesex på Gadeplan, hvis jeg eller kunne stole på at der virkeligt blev gjort noget for de stakkels piger, der af omstændighedrne er tvunget til at tjene deres penge på den måde.

Men desværre stoler jeg ikke på vores Politikkere over en dørtærskel(hverken røde eller blå) og da slet ikke det Sociale system.

Se bare på hvordan man har "hjulpet" de Psykisk syge, da man indførte Distrkts-psykiatrien(for at have en undskyldning for at lukke i tusindvis af sengepladser). Vi har aldrig haft så mange psykiatriske patienter der går for lud og koldt vand.

Lige så snart at politikkerne igen skal tækkes den brede forkælede middelklasse, så vil de straks glemme alt om den hjælp og støtte som som de havde lovet gadepigerne og skære den væk hvis det handler om at børnefamilier er sure over et eller andet og skal bruge penge. For det er jo ikke Gadepigerne der stemmer.

Brugerbillede for Bjarne Hansen
Bjarne Hansen

Ovenstående indlæg er skrevet i bevidstheden om at nogen sikkert vil tænke og skrive(det er sket): "Det gamle liderlige svin vil bare have nogel billige piger at stikke sin medisterpølse i".

Men spørgsmålet er så, hvem der er den beskidte part i en sådan debat?

Jeg har aldrig betalt for sex, og håber ikke nogensinde at skulle få behov for det, men man kan jo aldrig vide om man kommer i en situation hvor også denne service kan blive nødvendig.

Men til gengæld har jeg været frivillig i en varmestue tæt på Halmtorvet og har med egne øjne og øre set og hørt masser af gadepiger fortælle om deres elendige liv. Og de har brug for massiv hjælp, ikke et forbud imod deres eneste lovlige indtægt.

Brugerbillede for Bjarne Hansen
Bjarne Hansen

Psykisk syge
Narkomaner
Gadepiger
Kontanthjælpsmodt. ude på overdrevet
Hjemløse

Bliver først "hjulpet" når middelklassen brokker sig over at de er blevet for synlige i gadebilledet, eller får stjålet deres havenisser.

Og den eneste hjælp der tilbydes er forbud og restriktioner.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Det kunne jo være interessant, hvis debatten drejede sig om SFI’s rapport om de prostituerede, når den nu findes. Så kunne man anbefale hvad politikerne skulle gøre for at dem der gerne vil ud af erhvervet, i stedet for at tale om en politikers sprog og uddannelse eller om de prostitueredes ret til at ”udforske deres seksualitet”.

Her er et kort resumé af rapporten, som ikke tager mange minutter at læse, der er 7 punkter, bl.a. dette:

4.
I hvilken grad og i hvilke situationer udsættes prostituerede for vold og anden grænseoverskridende adfærd fra deres kunder eller fra tredjepart?
Rapporten viser, at der i forbindelse med salg af sex er prostituerede, som oplever grænseoverskridelse (fx overskridelser i form af berøringer på kroppen og former for sex, som den prostituerede ikke ønsker) og voldelige overgreb. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at i gennemsnit 18 pct. af de prostituerede har oplevet vold fra kunder en eller flere gange i 2010, mens tallet for oplevelse af grænseoverskridelser er 20 pct.
(…)
http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=8237

Brugerbillede for Niels  Mosbak
Niels Mosbak

Ikke engang nu er initiativerne til at få hjulpet sexarbejderne i orden - de føler ikke selv at de kan gøre brug af de tiltag der tilbydes.

Som forholdene er i dag, står sexarbejderne i et modsætningsforhold til politikertyper som PVB, der med "de allerbedste intentioner" har besluttet, hvorledes man bedst sikrer sexarbejderne mod alskens nedværdigelser.

Og denne indsigt har PVB opnået ved fuldstændigt at undgå at tale med de involverede sexarbejdere, og ved at fornægte de fakta som SFI har lagt på bordet.

Og nej - vi skal ikke til påny at kriminalisere prostitutionsområdet - det har vi som samfund afprøvet gennem mange år.
Nu må det være på tide at samfundet tager på sig at regulere det via åbenhed, oplysning og ægte social indsats, og kontrol og licensering af sexarbejderne - og naturligvis rettigheder til disse.

Brugerbillede for Bjarne Hansen
Bjarne Hansen

Se her Inger:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/07/11/062313.htm

Og jeg kan fortæller dig at inden for det Socialpædagogiske område er vold imod ansatte og trusler om vold, i stærk stigning i disse år.
Og her taler vi om Fagligt organiserede ansatte i det offentlige.
Statistikken viser jo at risikoen for at blive udsat for vold er i visse dele af det Offentlige, er større end hos en Klinik-Sexarbejder.
Hvad Gadepigerne bliver udsat for, er en historie helt for sig selv.

Brugerbillede for Bjarne Hansen
Bjarne Hansen

Og nej - vi skal ikke til påny at kriminalisere prostitutionsområdet - det har vi som samfund afprøvet gennem mange år.(N.M.)

Ja i 2000 år ca. ;-)

Brugerbillede for Bjarne Hansen
Bjarne Hansen

Men vi har fået en fin rapport som belyser forholdene.(Inger)

Ja da, men visse politikkere har en kedelig tendens til at skrotte de rapporter de selv bestiller når de viser at de tager grueligt fejl, eller ikke lige passer ind i det korstog de for nuværende har gang i.

Se bare PVB der konsekvent ignorere ethvert faktum og bare kører videre i samme spor.
Det er derfor jeg mener at hun er neurotisk, der må jo være et eller andet galt med hendes hovede.

Brugerbillede for Søren Lom

Man kunne også angribe problemet fra PVB egen horisont, den teologiske, for der fejler hun også:

En ung prostitueret kvinde oplever, hvordan en anden prostitueret er tæt på at blive stenet af en gruppe mænd, men at Jesus får dem til at skifte mening og at han ser på kvinden med omsorg. Hun bliver meget betaget af Jesus og den accept, han viser de udstødte, og et smukt kærlighedsdigt fra Bibelen kommer til at udtrykke hendes kærlighed. En dag kommer Jesus til Jerusalem og hun opsøger ham igen og oplever endnu engang, at han ikke ser på hende med foragt, som resten af samfundet gør.

Johannesevangeliet 8,1-11
Højsangen
Matthæusevangeliet 26,6-13
Markusevangeliet 14,3-9
Lukasevangeliet 7,36-50

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/Fortaellerhjoernet/Den%20prosti...

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Du kan selv være syg i hovedet, Bjarne. Pas på projektionerne.

Desuden hader jeg relativeringer – især når de er grebet ud af den blå luft, som f.eks. 2000 års kriminalisering af prostitution.

Brugerbillede for Bjarne Hansen
Bjarne Hansen

Og jeg er slet ikke i tvivl om hvem der har dem mest vulgære og beskidte attityde når man har set dette indslag

http://www.youtube.com/watch?v=bwK-AM08g2M

En ikke Dansk talende ville helt sikkert også pege på Anne-Grethe hvis man spurgte vedkommende om, hvem der er Sexarbejderen i denne sofa.

Anne-Grethe forstår virkeligt at lægge linjen for en beskidt debat.

Brugerbillede for Bjarne Hansen
Bjarne Hansen

Inger.
Har man ikke stigmatiseret forfulgt og myrdet Prostituerde i Kirkens navn i de sidste 2000 år, måske? Hvad er det jeg har grebet ud af den blå luft?

Det er først i nyere tid at Lovgivning er blev lavet uden for Kirkens regi.

Brugerbillede for Bjarne Hansen
Bjarne Hansen

Man har også brændt hekse og troldkarle.(Inger)

Mon ikke de egentlig var Prostituerede der med deres viden om magtfulde kunder blev lidt for farlige, for de Godsejere og Gejstlige som de flittigt servicerede.

Brugerbillede for Bjarne Hansen
Bjarne Hansen

Men du alligevel ud fra at det var Hekse og Troldkarle der blev brændt på bålet, eller hvad?

Jeg mener bare at man afskaffede uønskede personer ved netop at kalde dem Hekse og Troldkarle.

Brugerbillede for Bjarne Hansen
Bjarne Hansen

Man kunne jo ikke dømme en kvinde som Luder uden at visse mænd kom i klemme, så det var da meget smartere at kalde dem Hekse, og ikke at forglemme som var Kirken 100% styret af mænd som formodes at leve i Cølibat.

Brugerbillede for Rachel  Henderson
Rachel Henderson

I de sidste 2000 år er der aldrig nogen der har prøvet at kriminalisere kunderne - andet end svenskerne.Så det er da nytænkning.

Brugerbillede for Niels  Mosbak
Niels Mosbak

Rachel Henderson

Hvorfor ikke give sexarbejderne rettigheder - det er da også nytænkning - helt uden at kriminalisere nogen som helst.

Brugerbillede for Niels  Mosbak
Niels Mosbak

Rachel Henderson

Næ, der er såmænd ikke så mange gode argumenter i dit link - alene cirkelslutninger, og myter pustet op som sandheder - helt uden forbindelse med virkeligheden.

Eksempelvis:
Erik Hauervig
Kriminalassistent

"Jeg har taget stilling. Jeg støtter et forbud mod sexkøb, fordi kunderne, med deres betaling i forbindelse med sexkøb, er med til at opretholde et miljø med stofmisbrug og kriminalitet."

Ja, hvad skal man dog sige - stofmisbruget er årsag til prostitution og ikke omvendt, det burde kriminalassistenten da være i stand til at indse.

Så hvis forbudsromantikerne får gennemført deres gennemført tåbelige lovgivning, så stiger antallet af indbrud i private hjem, og befordrer således mere kriminalitet, fordi pigerne skal have deres fix, og derved mere arbejde til den gode kriminalassistent, der yderligere vil have sine kolleger til at rende rundt på gader og stræder og antaste par, der måske ikke ser ud som om de kender hinanden godt nok til at eventuelle senere sexuelle udfoldelser er lovlige.

Og ved at ulovliggøre tingene bliver der jo også ligesom mere kriminalitet, og endog på en måde der bliver vanskeligere at holde indseende med.

Gud fader i skuret for en argumentation der anvendes i det link - helt uigennemtænkte statements, med manglende omtanke for de virkelige konsekvenser.

Det kan altså ikke anbefales.

Brugerbillede for Anne Marie Jensen
Anne Marie Jensen

Jeg brækker mig ærlig talt over den der kampagne "tag stilling, mand".

Alene navnet vidner om en generel mistro til mænd i almindelighed. Jeg ved den også huserer på facebook (eller gjorde i hvert fald for et par år tilbage). Det er blandt andet den slags moral-skiltning, der gør, at jeg ikke gider facebook.

"Jørgen synes godt om dette"

Nå? Gør han nu også dét? Eller tør han simpelthen ikke andet fordi, hans kone læser med og vennerne, der stemmer SF nødig skulle kunne mistænke ham for at være sådan et liderligt svin, der fantaserer om at voldtage kvinder med sin medisterpølse.

Men næ-hæ, den sag er skam ude af verden, for Jørgen har nemlig taget stilling, mand!

Brugerbillede for Anne Marie Jensen
Anne Marie Jensen

Min pointe, Inger, er at Jørgen muligvis har et mere nuanceret syn på prostitution, men at kampagnen ikke lægger op til nuancer. Enten er man(d) for prostitution eller også "har man taget stilling" og dermed er man en af de gode.

Jeg kender masser af mænd, der ligesom jeg selv ikke kan se det fede i at forbyde sexkøb, uden at de selv nogensinde har besøgt et bordel eller på anden måde har eller har tænkt sig at benytte sig af den slags ydelser.

Det er sgu ikke at tage stilling, det er at blive påduttet "den rigtige" holdning.

Brugerbillede for Rachel  Henderson
Rachel Henderson

Gratis sex til alle - ja, selvfølgelig, man tager da ikke penge eller tusk for sex! Alt andet er dårlig stil!

Sider