Leder

Skibet er sejlet

Et stunt som Gaza-flotillens tilhører en anden og nu forgangen epoke
6. juli 2011

Man kan have sympatifor de aktivister i 'Free Gaza'-bevægelsen, der med 10 skibe, herunder det dansk-canadiske 'Tahrir', havde intentioner om at bryde den israelske søblokade af Gaza med det formål at få nødhjælp frem til landstribens halvanden mio. indbyggere. De lever på et areal så stort som Langeland, og størstedelen af dem er flygtninge, der overlever på nøjsomme FN-rationer.

De fleste af flotillens aktivister er uden tvivl oprigtigt forargede over den krænkelse af menneskerettighederne, som Israels kollektive afstraffelse af Gazas befolkning indebærer, og som er i strid med Geneve-konventioner og international lov. Det er vi mange, der er.

Men sympatien behøver ikke ligefrem ikke blokere for evnen til at tænke sig om. Og en eftertanke tilsiger, at den nu aborterede Gaza-flotille, der nægtes udsejling fra de græske øhavne, hvor flotillens 10 skibe tog ophold, efter at Tyrkiet meldte sig ud af projektet, fra begyndelsen var politisk uklog og reelt uden humanitær betydning.

At flotillen desuden er uden juridisk legitimitet skal nævnes i forbifarten – Israel har international accept til at borde ethvert fartøj, der prøver at bryde den blokade, der blev etableret i 2006 efter Hamas' parlamentariske valgsejr over det moderate Fatah og den efterfølgende kidnapning af soldaten Gilad Shalit, der nu er gidsel på sjette år. Blokaden blev skærpet i 2007, da Hamas med et voldeligt snuptag tog magten i Gaza, smed Fatah ud og sendte raketter ind i Israel.

Blokaden er altså begrundet i en væbnet konflikt mellem Israel og Hamas, hvis indsmugling af våben Israel selvsagt søger at forhindre, og som kulminerede med krigen i 2008-9.

Blokaden blev delvis lempet efter internationalt pres i maj 2010, da det tyrkiske nødhjælpsskib 'Mavi Marmara' blev bordet af israelske specialstyrker, der dræbte ni aktivister, mens Israels tab var endnu en pr-katastrofe, der forværrede et i forvejen stygt image.

Så langt, så slemt. Nu er situationen imidlertid en ganske anden, og den har et navn: Det arabiske forår.

Egypten, der indtil Mubaraks fald adlød påbud fra Jerusalem (via Washington) om at bistå med udsultningen af Gaza, har ændret holdning og fjernet grænsebommene i Rafah med løfte om normalisering af trafikken over grænsen.

At Israel, der med blokaden er forpligtet til at holde Gazas befolkning i live, hver uge sender 260 lastbiler med fødevarer og andre fornødenheder over Erez-grænsen betyder, at ingen behøver at dø af sult. Gazas største problem er, at Israel hindrer eksport af afgrøder oliven, frugt og grønt og dermed rammer økonomien. Det problem kan løses, når egypterne har fundet deres ben efter de kommende parlaments- og præsidentvalg, og en demokratisk valgt regering er på plads.

'Free Gaza'-flotillens erklærede hensigt, nemlig ikke kun at komme sultende nødstedte til hjælp, men også at tvinge Israel til at ophæve blokaden med efterfølgende ophør af den kollektive afstraffelse kan meget vel få den modsatte effekt nemlig at låse den israelske opinion på at fastholde blokaden. Denne opinion kunne bevæges, hvis der kan forhandles på statsligt niveau – et demokratisk Egypten kan garantere Israel den sikkerhed, der er en forudsætning for ophævelse af blokaden, for egypterne har som de eneste reel indflydelse på Hamas nu, hvor Syrien er på hælene, og Iran er isoleret af det arabiske forår. Men indtil en sådan aftale eventuelt indgås, vil Israel både juridisk og politisk være i sin gode ret til at opretholde søblokaden, der jo skal hindre import af våben fra søsiden. Israelerne vil altså have dækning for at afvise forsøg på at bryde blokaden, som flotillen havde til hensigt i forsøget på at tvinge dem til en konfrontation i rum sø, vel vidende at de ikke havde noget valg, når de 10 både nærmede sig de 20 sømilsgrænsen til Gazas strande. Formålet er altså rent politisk: At skade Israel internationalt i sig selv et dødfødt projekt, idet Israel i mange år ikke har nydt agtelse uden for USA's kongres, hvis medlemmer er afhængige af valgtilskud fra den magtfulde israelske lobby.

At flotillens ledelse har afvist et tilbud fra den græske udenrigsminister om at omlade nødhjælpen til græske skibe, der så kunne levere nødhjælpen efter forhandling med Israel om en for alle parter acceptabel ordning, bekræfter kun flotillens karakter af politisk stunt.

Men skibet er sejlet. Det lagde fra 14. januar, da Tunesiens præsident, Ben Ali, måtte pakke sine kufferter, og det fik fart på, da Mubarak smed magten en måned senere. Det indså tyrkerne, der nu lapper på de anstrengte relationer med det formål at gøre plads til et reelt forhandlingsrum, hvor Israel kan møde de nye arabiske demokratier på lige fod. I den sammenhæng vil en ny flotille-batalje være forstyrrende. Det har FN's generalsekretær også indset, hvorfor han støtter grækernes forbud mod at lade flotillen sejle ud. For at sige det, som det er: Et stunt som flotillens tilhører en anden og nu forgangen epoke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Information er desværre gal på den igen
- af Troels Schmidt, US Army anti-war veteran

Lederen ”Skibet er sejlet” er deprimerende læsning i dens slet skjulte bidrag til en uheldig udvidelse af Israels blokade af Gaza til Grækenland med fordømmelsen af frihedsskibene til Gaza.

Lasse Ellegaard skriver: "Egypten, der indtil Mubaraks fald adlød påbud fra Jerusalem (via Washington) om at bistå med udsultningen af Gaza, har ændret holdning og fjernet grænsebommene i Rafah med løfte om normalisering af trafikken over grænsen."
Men denne start på en normalisering er for længst på tilbagetog fra en positiv start. Udviklingen siden hen går den forkerte vej og i Cairo demonstreres der til stadighed, som Ellegaard ved, for ikke at det arabiske forår skal kuldsejle og selvfølgelig gælder dette, måske ikke mindst, også den arabiske verdens forhold til Israel og Gaza. Den arabiske verden véd nemlig godt at Israel aldrig frivilligt vil normalisere livet i Gaza for palæstinenserne. Ellegaard skriver selv at Israel er forpligtet til ikke at lade befolkningen lide sultedøden, men netop derfor skal Israel holdes i en meget kort snor, dvs. hele tiden holdes under pres. At bidrage til at lette presset på Israel, især nu, er at bidrage til Israels politik om lige præcis ikke at sulte Gaza befolkningen til døde, men at lade dem eksistere uden hverken at leve eller dø. Kære Lasse Ellegaard, du kan da ikke støtte Israel i dette ulovlige og barbariske kollektive straf tortur?

Ellegaard skriver at "... Iran er isoleret af det arabiske forår." Men Iran, såvel som nabolandet Tyrkiet, er i politisk og økonomisk fremgang til fordel for befolkningerne.

Israels fortsatte ulovlige kollektive afstraffelse af befolkningen i Gaza er lige så dybt ulovligt som noget overhovedet kan være. Derfor er Israel en forbryderstat set med internationale juridiske øjne. Og ikke mindst derfor er frihedsskibene til Gaza absolutnødvendig lige netop nu.
Kilder:
Democracy Now – klik på:
http://www.democracynow.org/
Russia Today – klik på:
http://rt.com/on-air/
Press TV – klik på:
http://www.presstv.ir

Skrevet af Troels Schmidt, US Army anti-war veteran - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=SjbwzudA7qU&playnext=1&list=PL25030E57F48...

PS.
Det er ikke første gang avisen er gal på den:
Jf. ”Den mindst ringes” udelukkelse af Robert Fisk som fast skribent (7 kommentarer) – klik på:
http://www.information.dk/271585#comment-378026
Jf. Informations mikrofonholderi for den internationale bankmafia (21 kommentarer) – klik på: http://www.information.dk/272476

Michael Kongstad Nielsen

Meget uenig i Lasse Ellegaards vurderinger og konklusioner. Det er aldeles ikke uklogt af flotillen at sætte Israels blokade af Gaza på verdenspressens dagsorden endnu engang. Tværtimod kan det ikke være mere på høje tid, efter at Israel har haft held til at få lukket munden på Barack Obama, efter at han foreslog, at Israel og Palæstina skal forhandle en tostatsløsning med udgangspunkt i grænserne fra før 1967.

Ellegaard anfægter flotillens legitimitet. Men man må da gå ud fra, at de har undersøgt og fået tilladelse fra de græske myndigheder til at tage udgangspunkt i græske havne, men myndighederne har af en eller anden grund fået kolde fødder og er vendt på en tallerken. I så fald er det dem, der mangler legitimitet - det burde en journalist grave lidt mere i.

Har Israel international accept til at borde ethvert skib, der bryder blokaden mod Gaza, som Ellegaard skriver. Det tror jeg ikke - hvor står det? Er det vedtaget i FN? Nej, blokaden er ulovlig. Besættelsen af Gaza er ulovlig (i strid med selvstyreaftalen). Men disse ulovligheder er et faktum, en realitet, der har stået og stået på så længe, at selv erfarne journalister til sidst synes, de er lovlige.

Der skal mere end et arabisk forår til at løse konflikten mellem Israel og Palæstina. Det er for let bare at henvise til det, og så lade den låste situation mellem Israel og Palæstina forblive som den er. Derfor er flotillens budskab relevant. Og de burde overveje om at tage imod FN´s tilbud om at bringe nødhjælpen videre, det ville stadig være ok, omend ikke så god en demonstration, som hvis den selv kom igennem. Men ikke Grækenlands tilbud, for Grækenland er da helt utroværdig i denne sag.

Anne Marie Jensen

Jeg skulle til at skrive stort set det samme, så tak Michael Kongstad.

Se også modkraft-journalistens Charlote Lunds artikel
http://modkraft.dk/nyheder/article/gazaaktivister-tager-hjem

Også på land fortsætter den israelske brutalitet
http://modkraft.dk/nyheder/article/danske-fredsaktivister-overfaldet

Til aktivister, både fredsvagter og flotille-deltagere, hvis I læser dette:

Tak for jeres indsats. Det her er vore dages anti-apartheid kamp.

Anna von Sperling

Kære Troels Schmidt

Avisen har ikke 'udelukket' 'kontroversielle' Robert Fisk som fast klummeskribent, men desværre mistet rettighederne til fremragende Robert Fisk som følge af ophørt fast samarbejdet med avisen Independent.

Så simpelt og uspektakulært er det såmænd...

Venlig hilsen

Anna von Sperling

Med hensyn til international legitimitet, så sæt jer lige ind i hvad en blokade er - før i skriver som i gør.

http://en.wikipedia.org/wiki/Blockade

Israel har retten på deres side til at håndhæve blokaden, men dermed ikke sagt at det er en god ide.

Og nu når det er et følelsesladet emne, så må jeg hellere gøre opmærksom på, at min holdning er hverken pro/contra Israel eller Hamas, men at befolkningerne i begge områder ubetinget fortjener bedre lederskab.

Anne Marie Jensen

"Og nu når det er et følelsesladet emne, så må jeg hellere gøre opmærksom på, at min holdning er hverken pro/contra Israel eller Hamas, men at befolkningerne i begge områder ubetinget fortjener bedre lederskab."

Det handler ikke om at være pro-Hamas. Hamas er demokratisk valgt, ligesom Venstre er det. Vi kan mene hvad vi vil om Hamas her i Danmark, det ændrer bare ikke noget. Spørgsmålet er om man står side om side med et undertrykt folk eller ej. Jeg har valgt side, nøjagtig som jeg gjorde under Apartheid i Sydafrika.

Jeg er dog enig i, at Palæstina kunne have en bedre regering. Men det er jo ulovligt at give sin støtte til PFLP...

Niels Mosbak

"Israel har international accept til at borde ethvert fartøj, der prøver at bryde den blokade, der blev etableret i 2006..."

Når uret bliver ret - bliver modstand en pligt.

Så enkelt er det faktisk, Lasse Ellegaard.

Anne Marie Pedersen

Der er tale om intervational civil ulydighed. Det er uselviske, ikke-voldelige handlinger, der skal sætte fokus på systematisk fratagelse af et helt folks mulighed for at få et ordentligt liv.

Michael Kongstad Nielsen

Rasmus Knus - det, du henviser til, er en blokade i en krig. Jeg ved ikke, om man folkeretligt kan kalde det en krig, det der foregår mellem Israel og Gaza. Gaza er ikke noget land, men en del af et selvstyreområde, som netop har indgået forsoningsaftale med den anden del, den af Fatah styrede Vestbred. Men selv om det er en krig, der ikke er afsluttet, må blokaden af Gaza ses i forhold til 4. Genevekonvention om beskyttelse af civilbefolkningen. Det er den, Israel er i konflikt med, og dermed blive blokaden ulovlig - illigitim. Se
http://www.leksikon.org/art.php?n=4934

Men ulovlig eller ej, så skulle de alle se at komme i gang med seriøse forhandlinger om en fred mellem to levedygtige stater, der anerkender hinandens ret til at eksistere. Og hvis man begynder at tage demakratiske valg alvorligt og anerkende vinderen, kunne det også være, at Hamas en dag ville anderkende Israel (som PLO gjorde det i sin tid)

Ole Halvorsen

"Formålet er altså rent politisk: At skade Israel internationalt i sig selv et dødfødt projekt, idet Israel i mange år ikke har nydt agtelse uden for USA’s kongres, hvis medlemmer er afhængige af valgtilskud fra den magtfulde israelske lobby."

Jeg syntes det er utilgiveligt,at omtalte '"valgtilskud fra den magtfulde israelske lobby" er skyld i, at nogle såkaldte "Jøder" i Israel (Askanaze)kan skalte og valte med andre mennesker tilværelse. Jeg håber virkelig, at tingenes tilstand snart ændrer sig.

Arash Shariar

Jeg tror der er sket en trykfejl, når der står hvordan Israel har den "internationale accept". Mon ikke det der burde stå er Israel har Obamas accept?

Hvad mig angår så tror jeg de færreste ude i verden ikke ville fordømme Israels "blokade". Men hey det er også kun mig...

- Arash

Kære Anna von Sperling,

Din påstand:
"Avisen har ikke ‘udelukket’ ‘kontroversielle’ Robert Fisk som fast klummeskribent, men desværre mistet rettighederne til fremragende Robert Fisk som følge af ophørt fast samarbejdet med avisen Independent."
kan bekræftes den dag Information indgår en ny aftale med avisen Independent om Robert Fisk som fast klummeskribent. Hvornår vil det ske?

Venlig hilsen,
Troels

Gaza er i krig med Israel, den kendsgerning er accepteret af det internationale samfund.

Hamas's erklærede mål mht. Israel og jøder, var velkendt og vidt accepteret af vælgerne før valget der bragte Hamas til magten.
Qua Hamas velkendte politiske og religiøse partiprogram erklærede Gaza krig på Israel da de valgte Hamas til at lede befolkningen på de 1,5 millioner arabere som bebor området.

Da Israel befinder sig i en krigstilstand med Gaza har israelerne ret til at bruge blokade som magt og krigsmiddel. Det er bestemt gennem de internationale konventioner mht. krigsførsel hvilket er derfor at der ikke forekommer alvorlig kritik af Israel i FNs sikkerhedsråd.

Det Israel gør er fuldt ud legitimt.
Ifølge konventionerne er forsøg på blokadebrydning en krigshandling og Israel er i sin fulde ret til at borde, afvise og sænke eventuelle blokadebrydere hvis det er nødvendigt, samt tilbageholde eller placere besætningerne i krigsfangelejre som krigsfanger.

At man sympatiserer med araberne i Gaza og synes at deres levevilkår er forfærdelige og at disse skal hjælpes er ens ret men kritikken af Israel er urimelig og malplaceret da Israels handlinger i juridisk forstand er legitime og fuldt ud lovlige.

Krænkerne og lovbryderne i denne misère er blokadebryderne, deres støtter og ikke andre.

@Jesper Wendt

Flotillerne og besætningerne har inden afrejse fra neutrale lande erklæret at de er participanter på Gazas side i krigen mellem Israel og Gaza hvilket gør at Grækenland som neutral stat er forpligtet til forhindre afrejsen af disse flotiller for ikke selv, gennem mangel på indgriben, at blive opfattet og erklæret som værende en aktiv deltager på Gazas side. Hvis ikke Grækenland havde stoppet flotillerne ville Israel i princippet have ret til at opbringe flotillerne i græsk nationalt farvand.

Der findes ingen lov som forbyder krigshandlinger i internationalt farvand(på engelsk high seas)

Se følgende:
http://www.icrc.org/eng/resources/documents/misc/57jmsu.htm

og læs Sektion IV som beskriver de områder hvor der må føres søkrig og hvor man tilstræber at det ikke foretages pga. miljøhensyn o.lign.
Artikel V beskriver 'High Seas' som værende et lovligt område at føre søkrig i.

Prøv at læse reglerne heri med et nøgternt blik og analyser så Israels handlinger påny.

Mvh.

Niels Mosbak

Det er korrekt at Grækenland har tætte forbindelser til Israel - efter drabet på 9 tyrkiske aktivister i internationalt farvand, forstået af den israelske hær, var de diplomatiske skår naturligvis ikke til at klinke igen, og med Tyrkiet og Grækenlands interne rivalisering i Middelhavsområdet, overtog Grækenland de tætte forbindelser til Israel, hvilket også foregår på det militære plan, hvor der bl.a. har været afholdt fælles flådeøvelser.

Så Arbejderens artikel har fat i substansen i det ny forhold mellem Grækenlands regering, og Israel.

Skuffende at læse hvordan Lasse Ellegaard er hoppet på den israelske propaganda-pind - samtidig godt at vide at selv Information kan levere den slags skrammel

Niels-Holger Nielsen

Anna von Sperling

Hvad vandt Information ved at udskifte Independent med Guardian? Penge, bedre artikler i den brede sammenhæng eller hvad? I hvert fald er vi åbenbart flere, der savner Robert Fisk.
At oversætte Robert Fisk, er noget af det bedste man kan sætte Niels Ivar Larsen til.

@Jesper Wendt

Hvis du mener at søkrig ikke er lovligt i internationalt farvand kan du så ikke finde et link eller anden dokumentation for at oplyse mig, jeg har fremlagt det jeg ved er gældende men derfor kan jeg godt tage fejl?

Jeg forstår ikke hvad du mener med "konkret fakta" om de erklæringer jeg har fremlagt om det er FN charteret eller Geneve konventionerne du vil have links til?

Jeg antager at du har sat dig ind i Geneve konventionerne samt tillægsprotokoller og kommenterer ud fra viden om disse.

Martin Kaarup

Hvor er det i virkeligheden superspændende at se de mange mennesker fra hele verden uorganiseret, men fast besluttet, at skabe en ny luftbro a la Berlin. Endnu en gang truer de mørke kræfter et fåtal mennesker og endnu en gang kommer verden til undsætning.

Til forskel fra hedengangs centraliserede luftbro er denne til gengæld skabt af medmennesker uden nogen som helst form for central koordinering. Her er simpelthen tale om rendyrket folkerørelse, nord, syd, øst & vest.

Fortsætter verdensbefolkningen at give sin mening til kende på denne fredelig, men meget afslørende måde, så tager det ikke langt tid før endnu et grusomt apartheid regime må bukke under. Og godt det samme. Fy for den lede!

@Jesper Wendt

Blokade hhv. blokadebrydning under en krig er en krigshandling.

At man er ubevæbnet og påberåber sig at være civil under udførsel af en krigshandling gør ikke en til civil men til en kombattant:
Se Første Tillægsprotokol til Genevekonventionen; Artikel 37 om perfidi, litra C samt i Fjerde Geneve Konvention; Artikel 3 og Artikel 5.

Nu har flotillerne erklæret at de har til hensigt at bryde Israels blokade af Gaza og det gør dem til kombattanter, dog ubevæbnede, hvilket henviser dem til sidstnævnte artikel i Fjerde Geneve Konvention.

Israel har ikke underskrevet tillægsprotokol 1 & 2 og er ikke forpligtet til at efterleve disse men tilstræber at gøre det iht. sædvaneret på området.

Kunne du ikke lige fremvise dokumentationen for at blokadebryderne ikke må opbringes af Israel, jeg vil gerne se om jeg tager fejl mht. min fortolkning af krigens love.

Jesper Wendt

Nu handler det jo ikke om Israel, i den givne situation, men om forhindret udrejse fra Grækenland. Der er forskel på at proklamere de er nødhjælpsarbejdere, kontra pro(Gaza) Hvilket du insinuerede havde fællesnævner. Jeg skal ikke til Gaza, så det bliver ikke aktuelt.

Andreas Prætorius

Og siden at Israel ikke anerkender Gaza, som en selvstændig stat, kan de ikke være i krig med den. I så fald er Folket fra Gaza en del af den Israelske befolkning. Der er derfor tale om en gigantisk koncentrationslejr, hvor fangerne lever i kummerlige forhold uden at have begået noget ulovligt.

Ja, hvad fanden - der er alligevel ingen vind og bølger her i Thy, så kan jeg vel lige så godt stikke hovedet ind i automattigerens mund her på hjemmesiden, at dømme efter de kommentarer der er skrevet ovenover.

Mange af kommentarerne ovenover har ikke fattet Lasse Ellegårds pointe - nemlig, at en aktivistisk konfrontativ brydning af søblokaden risikere at virke kontraproduktivt i forhold til formålet: Ordentlige levevilkår for Gaza's befolkning. Idet aktionen risikerer at forandre stemningen i befolkningen, så muligheden for bilaterale konstruktive forhandlinger mellem Israel og det nye styre i Egypten umuliggøres eller udskydes.

Forhandlingerne skal naturligvis indeholde en aftale om, hvordan grænsen ved Rafah på den ene side kan håndtere Gaza's behov for import og eksport og på den anden Israels behov for sikkerhed - dvs. stop for indsmugling af våben til Hamas.

Aktionen mod søblokaden udskyder kun forhandlingerne og er - uanset intentionerne og den gode hensigt - kun med til at forlænge den nuværende dobbeltgidselsituation for Gaza's indbyggere. Derfor taler Lasse Ellegård om en ny tid.

Diplomatisk pres på Egypten for, at sikre en aftale som sikrer begge parters behov (som beskrevet overfor) er vejen frem.

Gorm Petersen

Israel har ret til at forsvare sig selv - på ethvert territorium - og mod enhver fjende, reel såvel som potentiel.

Accepterer vi ikke dette, bliver Obama ikke genvalgt - og så får vi en uhyggelig tea-party præsident i Det Hvide Hus.

Så indtil Obamas genvalg - tal ikke om Israel.

@Jesper Wendt

Du siger: "Iøvrigt er blokaden i strid med folkeretten."

Hvor står det specifikt beskrevet at en blokade er i strid med folkeretten?

Den kommende solidaritetsmanifestation – hvor hundredvis af aktivister vil tage til Israel – har sat landet på den anden ende.

Hundreder af betjente skal bevogte lufthavnen Ben Gurion, hvortil demonstranterne ventes at ankomme fredag.
Kritikere siger, at Israel med den heftige reaktion kommer til at ligne en politistat og en banan-republik. Der tales om hysteri og avisen ”Jediot Ahronot” skriver: Vi er blevet forrykte.”

http://www.spiegel.de/politik/ausland/0,1518,772914,00.html

Anne Marie Jensen

Andreas Prætorius

"Og siden at Israel ikke anerkender Gaza, som en selvstændig stat, kan de ikke være i krig med den. I så fald er Folket fra Gaza en del af den Israelske befolkning. Der er derfor tale om en gigantisk koncentrationslejr, hvor fangerne lever i kummerlige forhold uden at have begået noget ulovligt."

Det er i så fald ikke første gang, verden ser den anden vej imens den israelske stat begår statsterror.

Til anbefaling: http://www.sonyclassics.com/waltzwithbashir/

John Hartfelt

Jeg har svært ved at finde den konvention eller internationale lov Israel har brudt, hvilket gør det til en lidt svær sag at påvirke set fra min position.

Naturligvis kan man lægge pres på Israel af diplomatisk vej ud fra moralske meninger, men det er som udgangspunkt ikke en for mig at se farbar vej. Med det udgangspunkt kan alle magtfulde stater ud fra deres personlige moral-kodeks tvinge/true andre lande til hvad som helst, hvilket jeg ikke ser som en lykkelig situation.

Lande er jo sikret suverænitet som udgangspunkt, og Israels oplevede overgreb er ikke et overgreb på et andet land, men en sanktion mod egne borgere (godt nok i et selvstyreområde, men juridisk er dette ikke et land). Endvidere er der ikke tale om hungersnød eller direkte livstruende adfærd fra Israels side i forbindelse med blokaden, og ønsker om at holde våben ude, der vil blive brugt til voldelig opstand er svær at afvise med gældende konventionstekster som baggrund.

Måske er kompromiset at lægge pres på Israel for at få neutrale NGOer ind i Gaza, f.x. Røde Kors (Røde Halvmåne nok nærmere) for at sikre medicinsk hjælp og distribution af nødforsyninger?

Niels-Holger Nielsen

Jeg synes, at det er lige lovligt flot af Information at undlade i ugevis at informere om Free Gaza for derefter at sætte hele aktionen på plads i en leder. Første sidste og eneste ord er Lasse Ellegaards. Det er sgu dårlig journalistik uanset om Lasse Ellegaard har ret eller ej.

Anne Marie Jensen

Ja det ligner ærlig talt en bevidst boycot fra Informations side. Det er da i hvert fald ikke fordi det har skortet på henvisninger til artikler og hjemmesider om aktionen fra os brugere i debatterne.

Det virker ærlig talt besynderligt.

Thomas Dahl.

Øh..det var dette jeg mente:

c.ii samt f

Classes of vessels exempt from attack
47. The following classes of enemy vessels are exempt from attack:

(a) hospital ships;

(b) small craft used for coastal rescue operations and other medical transports;

(c) vessels granted safe conduct by agreement between the belligerent parties including:

(i) cartel vessels, e.g., vessels designated for and engaged in the transport of prisoners of war;
(ii) vessels engaged in humanitarian missions, including vessels carrying supplies indispensable to the survival of the civilian population, and vessels engaged in relief actions and rescue operations;

(d) vessels engaged in transporting cultural property under special protection;

(e) passenger vessels when engaged only in carrying civilian passengers;

(f) vessels charged with religious, non-military scientifc or philanthropic missions, vessels collecting scientific data of likely military applications are not protected;

(g) small coastal fishing vessels and small boats engaged in local coastal trade, but they are subject to the regulations of a belligerent naval commander operating in the area and to inspection;

(h) vessels designated or adapted exclusively for responding to pollution incidents in the marine environment;

(i) vessels which have surrendered;

(j) life rafts and life boats.

@Torben Skov

Jeg troede først at du henviste til FN Charteret pga. at mit nærmeste indlæg omhandlede dette og jeg havde ikke opfattet at du henviste til San Remo vejledningen, min fejl.

Mht. flotillen er den ikke underlagt de punkter du henviser til da de ikke overholder undtagelserne:

"Conditions of exemption

48. Vessels listed in paragraph 47 are exempt from attack only if they:

(a) are innocently employed in their normal role;

(b) submit to identification and inspection when required; and

(c) do not intentionally hamper the movement of combatants and obey orders to stop or move out of the way when required."

Man skal se 2011 flotillen i kontekst med sidste års flotilles adfærd; hvilket var en flotille som agressivt forsøgte at bryde Israels blokade og som nægtede at stoppe og lade sig borde og inspicere af den Israelske flåde. Da de israelske styrker bordede angreb flotilledeltagere som bekendt israelerne med døden til følge for 8 af deltagerne.
Flotillen havde på samme måde som 2011 versionen udtalt på forhånd at den var fredeligt indstillet og at den var en humanitær operation, hvilket viste sig at være en løgn idet flotillens virkelige opgave var at få Israel til at bruge vold og aggression mod flotillen så at Israel kunne fremstilles som værende den 'onde' part i Israel/Gaza-konflikten som led i den igangværende propagandakamp om verdens sympati for araberne i førnævnte konflikt.
Derfor er der, på trods af deltagernes påstand om ikke-vold og fredelige hensigter, ikke grund til at tro på at 2011-flotillen har fredelige hensigter eller humanitære opgaver for øje men tværtimod er dens hensigt og mål de samme som foregående flotille.

Mht. den påståede humanitære mission og nødhjælpen ombord kan den ikke bruges af flotillen som argument for at Israel ikke må opbringe dem da deres mission ikke er en neutral nødhjælpskonvoj som blot har det til hensigt at hjælpe nødlidende arabere men tværtimod har en politisk hensigt, nemlig at propagandere for arabernes sag ved at udstille israelerne som værende onde og kyniske.
Desuden så befinder gazanerne sig ikke i en situation som kræver nødhjælpskonvojer, hvilket gør flotillens påståede formål overflødigt ift. krigens love; se Første tillægsprotokol Sektion II; Artikel 70 og 71.
http://www.icrc.org/ihl.nsf/FULL/470?OpenDocument
Ud fra disse artikler ses det også at den besættende eller kontrollerende magt, i dettte tilfælde Israel, har krav på følgende som en eventuel nødhjælpskonvoj skal opfylde:

Fra Artikel 70:
3. The Parties to the conflict and each High Contracting Party which allow the passage of relief consignments, equipment and personnel in accordance with paragraph 2:
(a) shall have the right to prescribe the technical arrangements, including search, under which such passage is permitted;
(b) may make such permission conditional on the distribution of this assistance being made under the local supervision of a Protecting Power;

Dvs. at Israel har krav og ret til at omdirigere nødhjælpskonvojer til Israel og derfra uddele nødhjælp til indbyggerne i Gaza under isarelsk opsyn.

Da flotillen ikke har til hensigt at opfylde sidstnævnte opfylder den de tre undtagelser som nævnt tidligere fra San Remo vejledningen; Artikel 48,a,b og c, hvilket gør den til en part i konflikten mellem Gaza og Israel og dermed er det lovligt for Israel at opbringe flotillen og arrestere besæntningerne.

Sider