Leder

De uansvarlige

Debat
16. juli 2011

HVIS ikke USA's politikere når en aftale om at hæve det amerikanske gældsloft og bliver enige om, hvordan supermagten skal påbegynde en afhøvling af den 14,3 billioner dollar store gæld, kan landet risikere at gå 'teknisk bankerot' 2. august. Teknisk fordi Amerika fortsat vil kunne betale kreditorerne. Men staten vil stå med udgifter, der er større end indtægterne, og grundet eksistensen af loftet kan man ikke låne sig ud af miseren.

Konsekvenserne er dramatiske ikke bare for USA, men for hele verden. Og som det er med finansiel ustabilitet, vil de tungeste byrder blive lagt på de svageste skuldre.

I USA de millioner, som pludselig vil stå uden pensioner, sociale ydelser og sygesikring.

GRUNDET sagens alvor har præsidenten forsøgt sig med en kunst, han mestrer vel: kompromiset. Et kompromis, der i sin substans ligger betydeligt længere til højre end forventet i Washington.

I Obamas store aftale, der alt i alt vil medføre besparelser på 4,3 billioner dollar, ligger f.eks. et forslag om at forhøje alderen for, hvornår ældre amerikanere kan modtage hjælp fra den offentlige sygesikring, Medicare, til 67 år. I dag skal man være 65. I støbeskeen er der også store nedskæringer i Social Security og Medicaid sygesikring for de fattigste, herunder børn.

I alt indeholder planen sociale besparelser på 1,2 billioner dollar.

Risikoen forObama er åbenlys. Hvis der ikke kommer en langsigtet aftale, og recessionen fortsætter, vil republikanerne bruge vælgernes frustration som afsæt for deres præsidentkampagne for 2012. En strategi, der i øvrigt kan give bagslag.

En ny måling fra Gallup viser, at vælgerne p.t. giver oppositionen broderparten af ansvaret for et sammenbrud (48 procent over for 27 procent, som lægger ansvaret på præsidenten).

Alligevel er det rimeligt at antage, at en aftale vil give præsidenten det bedste afsæt for at blive genvalgt.

Det er herudover særdeles vanskeligt at finde løsninger på andre presserende problemer inden for andre områder innovation, uddannelse, forskning, infrastruktur, energi, miljø, immigration, listen er endeløs hvis gældsproblemet ikke er skaffet af vejen.

OG DERFOR vil republikanerne ikke være med til andet end en 'lille aftale', der udskyder problemerne. I gældsdiskussionen ser de den bedste chance før næste års valg for at udstille Obama som en leder, der ikke har styr på hverken landet, Kongressen eller økonomien.

Derudover kerer de sig i øvrigt heller ikke nok om gælden til, at de vil sætte deres absolutte hovedprioritet over styr: ønsket om at sænke de i forvejen lave skatter yderligere. Derfor kan præsidenten sandsynligvis skyde en hvid pind efter det ellers komplet rimelige ønske om at lukke huller i den eksisterende skattelovgivning, som f.eks. betyder, at hedgefundmanagers betaler 10 procent lavere skat end andre, at de store olieselskaber betaler meget lav eller slet ingen skat, samt at millionærer og milliardærer slipper for at betale en eneste cent i skat på deres forretningsjetfly.

DER KAN ikke være tvivl om, at Republikanerne er på afveje.

Ingen ansvarlige økonomer tror på, at USA kan komme ud af gældskrisen uden at øge indtægtsgrundlaget. Amerika har i forvejen de laveste skatter siden 1950'erne målt på andelen af BNP og ligger i øvrigt i den lavest betalende gruppe af industrialiserede lande. Under den konservative helt præsident Ronald Reagan lå topskatten på 70 procent.

Men på den anden side har de konservative røster ret i en ting: Sejren ved midtvejsvalget i 2010 kom i stand gennem solide valgsejre til de højrepopulistiske Tea Party-kandidater, hvis kæphest netop er ikke at forhøje skatterne. Mindre stat, mindre regering, lød slagordet.

I den forstand ligger vælgerne som de har redt. Også selv om en meningsmåling fra Gallup torsdag viser, at et massivt flertal på 72 procent af amerikanerne faktisk går ind for at forhøje skatterne for dem, der tjener over 250.000 dollar om året. Så Republikanernes benhårde afvisning af skattestigninger til de rigeste har ikke klangbund i befolkningen uanset midtvejsvalget.

DET HVIDE HUS foreslår imidlertid ikke at forhøje marginalskatten de ved, at et forslag herom ikke har en kinamands chance for at blive vedtaget kun at lukke eksisterende skattehuller og særaftaler for enkeltgrupper.

Eftersom forholdet mellem nedskæringer og øgede skatteindtægter i Obamas forslag er 83-17 procent, og når Republikanernes kræver et forhold på 85-15 procent, er det svært at konkludere andet, end at det er oppositionen, som spiller hasard med USA's og amerikanernes fremtid.

Udelukkende på grundlag af en ideologi støbt i beton og lysten til for enhver pris at skyde Obamas præsidentskab i sænk.

Lad os håbe, at de afgørende uafhængige vælgere skriver sig den konservative kynisme bag øret op til valget i 2012.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her