Leder

Åbenhed – noget for oppositionen?

Hvorfor er oppositionens mund lukket med syv segl? Er den måske i virkeligheden enig med regeringen? Ellers må den formulere oppositionens bud på en offentlighedslov?
Debat
19. august 2011

Der skal ikke lyde kritik herfra, hvis det lykkes Lars Barfoed at forhale sin ny offentlighedslov til den anden side af hans embedsperiode i Justitsministeriet. I så fald kan en ny regering nå at komme på bedre tanker. Det er påkrævet.

For hvor offentlighedsloven skulle give borgere og journalister du og jeg øget adgang til myndighedernes lov- og sagsbehandling, så er regeringen i færd med at lukke for den danske åbenhedskultur. I det standende lovforslag vejer hensynet til embedsmændenes arbejdsrutiner således tungere end borgernes adgang til sager, der vedrører dem selv.

Embedsmændeneskal have et såkaldt 'frirum', mener justitsministeren, hvorefter han med et fingerknips vil gøre al ministerbetjening samt korrespondance mellem ministre og folketingsmedlemmer hemmelig. Landets love vil altså fremover kunne udarbejdes hen over hovedet på den befolkning, der skal overholde dem.

Hvorfor i alverden skal embedsmænd have frirum? De arbejder i almenvellets interesse, og derfor skal de selvfølgelig ikke hæves over almenvellets indsigt og kontrol. Den slags hidrører andre styreformer end demokratiet, hvis ideal altid må være åbenhed.

Justitsministerenhar formentlig haft for store ører og for lille mund i forhold til de embedsmænd, der jo reelt her skaber lovgivning for sig selv og deres politikere. Det går selvfølgelig ikke, hvilket denne avis jævnligt har gjort opmærksom på. Nu giver tre prisvindende journalister politikerne en håndsrækning med udarbejdelsen af en alternativ offentlighedslov. Det fortjener de ros for. Forslaget bortraderer bl.a. den skændige beskyttelse af de folkevalgte over for folket.

At Lars Barfoed har mødt forslaget med tavshed er til at forstå. Men hvorfor er oppositionens mund lukket med syv segl? Er den måske i virkeligheden enig med regeringen? Ellers må den formulere oppositionens bud på en offentlighedslov? Vi venter på svar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ganske godt valgtema... Det kan sagtens flytte min stemme, nu da S og SF udaftil er enige om alting og ingenting...

Kan de mon nå at blive enige om mere åbenhed som
de 3 prisvindende og erfarne journalister forslår som er/var det danske demekratis grundpille inden valgdage, eller skal Enhedslisten besætte jeres pladser efter en således fortjent jordskredsejr?

Thorsten Lind

God leder!

I det hele taget savner jeg et 360 graders eftersyn af vores såkaldte demokrati hertillands.

Vi farer frelste ud i verden,
og dunker muslimer i hovedet med køller,
for at de skal blive demokrater som os,
altimens vores eget "folkestyre" forvitrer
i hænderne på en politisk klasse med kronisk vokseværk - Det kan kun gå galt! Th

Dorte Sørensen

Jeg vil også glæde mig , hvis regeringens offentliglov ikke bliver vedtaget – Men hvorfor skal ansvaret for lovforslaget lægges over på embedsmændene. Var det ikke mere minister, som fx Hjort Frederiksen der filede med den gældende lov – var der fx ikke en sag med en rapport fra SFI.
Ligeledes bør offentligloven også indgå i valgkampen – er det ikke en opgave for journalisterne og herunder Information?

Line Trasborg

Glimrende leder. Kun ros herfra.

Bjarne Bisgaard Jensen

Ja, hvorfor mon S og SF er helt tavse lige på dette område?
Objektivt set skulle man tro at der her var en hæderlig sag man med fordel kunne inddrage i en forestående valgkamp. Hvorfor er det ikke tilfældet og hvor ønsker den sikkert nye regering heller ikke offentligheden og pressen tættere på?
Vort såkaldte åbne samfund som man elsker at tale om i mere eller mindre højtidelige stunder har simpelthen åndenød

Benjamin Skou

Den ny offentlighedslov relvant som centralt valgtema?
Er det ikke at stille urimeligt store krav til vælgerne, når nu en privatøkonomisk lussing som betalingsringen i Kbh. er et konkurrerende tema?

VK risikerer måske en håndfuld liberale stemmer, der vælger LA i stedet, S -SF afgiver måske tilsvarende antal stemmer til Enhedslisten.
Det kræver sin politiker at gøre vilkårene for aktindsigt forståeligt og vedkommende for den store vælgermasse... men enig i, at det for så vidt er et langt vigtigere spørgsmål, end hvorvidt regionerne skal nedlægges.

Mig bekendt stak oppositionen (bortset fra EL) piben en smule ind i april måned, og gik med til at visse dele af ministerbetjeningen kunne friholdes for offentlighedens adgang. Jeg mener at mindes at Information skrev en artikel herom?

S-SF's nølen på dette punkt beror muligvis på at man selv forventer snart at komme i regering, og derfor kan det vel være meget godt lige at se tiden an, til man selv sidder bag rattet. Det er jo ikke sikkert at det vil 'føles' særligt godt hvis for mange kan besigtige både motorrum, elektronik og undervogn.

Ganske vist skrevet til en anden tråd vedr. nedlæggelse af regionerne, men et meget godt eksempel på, hvorfor og hvilke konsekvenser det vil få, hvis den nye offentlighedslov vedtages inden et folketingsvalg.

>>Måske bunder det hele i, at opposionen, under debatten om overbetaling af privathospitaler, proklamerede, at de ville igangsætte en undersøgelse af Lars Løkkes rolle, så snart de ville få en mulighed for det udenom VKO.

Når det så samtidig tages i betragtning, at der om muligt for VKO bliver vedtaget en ny offentlighedslov, hvor det bl. a. ikke bliver muligt at få aktindsigt i dokumenter, der måske skal indgå i en ministerbehandling eller ministerbeslutning, så bliver det med den nye beslutning om nedlæggelse af regionerne, helt umulig for offentligheden at få historikken omkring privathospitalernes overbetaling, og patienter vil iøvrigt heller ikke fremover kunne klage over sygehusvæsenet, alene fordi klagen skal sendes til et organ der hører ind under en minister, der kan henvise til, at dokumenterne i sagen ikke kan udleveres, besvares eller debateres, for de (papirerne) skal måske indgå i en evt. senere ministerbeslutning.

VKO har nu helgarderet sig for et hvert eftersyn af 10 års gøren og laden, ved deres beslutning, som end ikke har været til debat i Folketinget.<<

Alene denne sag, vil have en meget stor indbygget risiko for nuværende ministre, at løbe ind i en Rigsretsag, hvis ikke både nedlæggelse af regioner og den nye offentlighedslov vedtages af VKO og Pia K. Møller inden valget udskrives.

Der er lidt statskup over det.

at hvis den de danske land- og byarbejdere endnu ikke har fjernet de højredrejede ( især s.k. venstre, conservative og df ) ,så kunne det skyldes at de, kun sammenligner med hvordan de selv blev behandlet, og ikke tænker på: om de højredrejninger er en menneskeværdig behandling

Nogle embedsmænd, som jeg har med at gøre, er ret ligeglade med, om de har "frirum" eller ej - de gør det arbejde , som de folkevalgte politikere beder dem om.

Det , der er det centrale i lovforslaget, er, at de politikere, som vi vælger, ( med rette eller urette) mener, at det tjener deres arbejde, at pressen ikke kan få adgang til det de skriver til hinanden og til de embedsmænd, der skal udføre politikernes direktiver.

Politiske forhandlere har vel behov for at kunne kommunikere fortroligt med hinanden, og hvis man skærper pressens indsigt, så flytter de centrale forhandlinger blot ud i små "kaffeklubber", hvor politikerne så skaber det fornødne frirum for sig selv.

Debatten om lovforslaget viser også, at dagens journalister er mere mageligt anlagt end i gamle dage - det er jo vild luksus at man som journalist kan få tilsendt alt skriftligt materiale i en sag - i gamle dage måtte man som journalist have sit kontaktnet iorden og have gode kilder, og det krævede en hård og talentfuld arbejdsindsats,