Leder

Ærlighed varer længst

Debat
13. august 2011

Først talte de om uger, så måneder og nu år. Krigen i Libyen skulle have været et hurtigt fix, men ligner i stigende grad et langtidsengagement.

Fem måneder efter NATO's første bombardementer lyder meldingen fra de danske politikere, at Libyens diktator Muammar Gaddafi maksimalt har en femtedel af sin militære slagkraft tilbage og formentlig vil være helt væk inden jul.

På landjorden i Libyen er situationen imidlertid stadig mere kompliceret, end NATO's talsmænd og den danske regering giver udtryk for.

Trods massive NATO-bombardementer af Gaddafis styrker og konstante kampe både øst og syd for Tripoli avancerer de libyske oprørere kun langsomt. Efter tre ugers kamp lykkedes det tilsyneladende i går at erobre dele af Brega en strategisk vigtig olieudskibningshavn, men også en meget lille by med kun 4.000 indbyggere.

Hvis det tager tre uger at erobre en lille havneby, hvor lang tid tager det så at erobre hovedstaden Tripoli med dens 1,7 millioner indbyggere og besejre Gaddafi, der efter alt at dømme er rede til at kæmpe til sidste mand? Vel at mærke uden et NATO, der ikke kan bombe på grund af risikoen for store civile tab?

Det kan godt være, at Gaddafi har mistet 80 procent at sin militære styrke, men til gengæld er han væsentligt mere stædig og den libyske opposition væsentligt mindre kapabel, end de fleste havde regnet med. Alt tyder derfor på, at NATO og dermed formentlig også Danmark vil have bombefly på vingerne i mange måneder fremover.

Lige nu er stort set alle fra SF til DF enige om at fortsætte krigen, men der fortsat grund til at overveje, om det er det rigtige, Danmark gør.

At Gaddafi er en af verdens værste diktatorer og bør afsættes og dømmes for sine massive menneskerettighedskrænkelser og overgreb på den libyske befolkning, hersker der ingen tvivl om. I fire årtier har han holdt den libyske befolkning i et jerngreb og undertrykt enhver form for politisk modstand.

Problemet er ikke Gaddafi, problemet er, hvordan alternativet ser ud. Og her er den ubehagelige sandhed, at det aner vi ikke. Det vil politikerne bare ikke indrømme.

Efter to en halv times tedrikkeri med lederne af Det Nationale Overgangsråd i det befriede Benghazi har otte ud af ni partier i det danske Folketing besluttet, at den libyske opposition udgøres af folk, verden kan stole på. Overgangsrådet er demokrater, som agter at tredele magten, gennemføre frie valg og respektere menneskerettighederne, lyder mantraet fra Udenrigsministeriet og de partier, der har valgt at støtte krigen.

På det seneste er billedet af de libyske frihedshelte imidlertid blevet alvorligt ridset. I juni anklagede Amnesty International oprørerne for at tortere krigsfanger fra Gaddafi-regimet og for to uger siden dræbte kræfter inden for oprørsrådet deres egen militære leder, der var mistænkt for forræderi. Og i denne uge fyrede rådets leder, Mustafa Jalil, uden videre hele den overgangsregering, som NATO og dermed Danmark havde regnet med skulle overtage roret efter Gaddafi. Hvem der i dag ud over Jalil selv tegner rådet er fuldstædigt uklart. Ingen af disse begivenheder har indtil videre fået de danske politikere til at ryste på hånden.

Tværtimod er de skridt for skridt rykket nærmere en alliance med oprørerne. I den forløbne uge har regeringen bl.a. besluttet at udvise de sidste to libyske diplomater i Danmark. Og torsdag fik overgangsrådet så tilladelse til at åbne en officiel repræsentation i København, to skridt, der er så tæt på at være en anerkendelse af rådet som Libyens retmæssige magthavere, som man overhovedet kan komme uden at sige det lige ud.

I DET HELE taget er der meget, som ikke siges lige ud. Det kan godt være, at Danmark formelt er gået i krig for at beskytte den libyske civilbefolkning sådan som det er formuleret i FN's mandat for krigen men hvis nogen skulle være i tvivl, har den reelle begrundelse hele tiden været, at Danmark støtter ønsket om et regimeskifte i Tripoli.

Det kan godt være, at NATO ikke officielt bomber for at hjælpe oprørerne, men når de danske F-16 fly har kastet indtil videre 750 præcisionsbomber mod Gaddafis radarer, kanoner, kampvogne og militære kommunikationsanlæg, er der jo ingen tvivl om, hvem det gavner.

Noget af det, de danske politikere burde have lært af krigene i Kosovo, Irak og Afghanistan er at lade være med at stikke befolkningen blår i øjnene. Hvis Danmark er i krig for at vælte Gaddafi og indføre et mere menneskeligt styre, så stå dog ved det. Sagen er jo ædel nok. Og hvis det kommer til at tage to år at vælte Gaddafi og andre ti år at genopbygge landet, så sig det dog, så befolkningen ikke igen føler sig vildledt.

I stedet for bortforklaringer og politisk leflen for meningsmålingerne kunne politikerne så passende bruge tiden på at finde ud af, hvordan NATO-landene sikrer sig, at det styre, der en dag erstatter Gaddafis, bliver et, man ikke behøver at skamme sig over. Og lad os så i øvrigt få en åben og offentlig debat om, hvorfor Danmark skal være med til at angribe en libysk diktator og ikke en ligeså nedrig kinesisk, nordkoreansk, myanmarsk eller syrisk despot.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Aksel Gasbjerg

"Og lad os så i øvrigt få en åben og offentlig debat om, hvorfor Danmark skal være med til at angribe en libysk diktator og ikke en ligeså nedrig kinesisk, nordkoreansk, myanmarsk eller syrisk despot.".

Underligt at lederskribenten kun nævner despoter, der fører en selvstændig, uafhængig udenrigspolitik i relation til USA/Vesten?

Hvorfor nævnes ikke bare et enkelt eksempel på diktatorer, der er USA/Vestens kæledægger, f.eks. Saudi-Arabien, Kuwait eller Bahrain?

Man kunne få den begrundede mistanke, at den efterlyste åbne debat kun skal være halvåben. Og dermed er lederens budskab noget der tenderer hykleri.

"Noget af det, de danske politikere burde have lært af krigene i Kosovo, Irak og Afghanistan er at lade være med at stikke befolkningen blår i øjnene."

Det er da netop dét, politikerne har lært, at de skal gøre - ellers fik de jo ikke opbakningen til krigene.
Og befolkningens flertal lader sig belyve gang på gang.

Måske kunne det have noget at gøre med at Libyens leder, Oberst Gaddafi, mente det kunne være en god idë at gå fra dollaren som betalingsmiddel (præcist som Saddam Hussien vist ville gøre det i 2002/2003? -
inden også han blev afsat...)

Og måske det kunne have at gøre med, at Libyens leder, Gaddafi, ville skabe en stærkere og mere uafhængig afrikansk union - både af USA og af Kina m.fl.

Og måske det også kunne have noget at gøre med, at Libyens leder ikke lige ville overgive sit lands olie til f.eks. Halliburton og andre amerikanske olieselskaber (som Hillary Clinton, udenrigsminister i USA vist er dybt i lommen på?). Og at Libyens leder rent faktisk har brugt sit lands olie på at finansiere udbygningen af infrastruktur, uddannelse, især til de fattigste mm.

Og at han har taget et hårdt opgør med USA's magtfulde olie-industri - f.eks. skulle han, efter sigende, have nationaliseret cirka 50% af al udenlandsk olie-industri.

Bomber Harris beviste det. Robert McNamara vidste det. At ildstormsbombardementer af storbyer fra bombefly ikke kunne knække befolkningernes modstandsvilje. Robert McNamaras beregninger viste at hans bombardementer af japanske storbyer tog flere civile ud end 'little boy" - der jo til gengæld havde den krigsafsluttende virkning, at den truede selve den japanske overklasse.

Den amerikanske hær har i krigslaboratorierne, Irak og Afghanistan, ihærdigt forsøgt sig med alskens moderne luftbåren high-tech. Men luftbåren high-tech har sine begrænsninger i en by, hvor droner så let som ingenting kan skydes ned, og hvor kamphelikoptere er som store skydeskiver.

Der er ingen vej uden om. Hvis Nato vil vinde krigen må de ned på jorden og kæmpe den nødvendige og frygtede bykrig, hvor - som Clausewitz udtrykker det - "gnidningsmodstanden er stor".

USA, har udbygget egentlige bykrigs-træningscentre i Irak og Afghanistan. Fort Carson i Colorado har fx tre forskellige irakiske landsbyer hvor der er etableret træningscentre.

Bykrig er den absolutte ophævelse af skellet mellem civil og kombattant. Bevægelsens og synets linjer (og dermed sigtekornets skudlinjer) afkortes og blokeres. Slagmarken er fyldt op med mennesker og ting, der ideelt set ikke hører hjemme på den klassiske kampplads.

Strategien er blokering af de normale fremrykningslinjer, byens normale bevægelsesstrømme: gader, veje, gårdspladser såvel som trapper og vinduer. Frem for at lade sine bevægelser bestemme af byens materielle arkitektur slår, bulldozer og sprænger man sig vej gennem vægge, gulve og bygninger. Den normale byarkitektur forsøges ignoreret og kortsluttet. Inspireret af computersimulationer tænkes, der i sværme, dvs. små, selvorganiserede samkoordinerede militærenheder, der bryder med den klassiske og centralistisk styret kommandostruktur. I stedet for at lade den rumlige orden bestemme bevægelsesmønstre er ambitionen at lade bevægelsen bestemme (kamp)rummet.

Der er ingen tvivl om at der kribler i fingrene hos europæiske og amerikanske krigschefer for at få lov at afprøve disse teknikker - byerne er jo fremtidens slagmarker - men kan det mon skubbes ind under FN resolutionen nr. 1773 om flyveforbud over Libyen?

"Hvis Danmark er i krig for at vælte Gaddafi og indføre et mere menneskeligt styre, så stå dog ved det. Sagen er jo ædel nok."

Hvis man er tilhænger af FN's Verdenserklæring og diverse folkeretlige konventioner, så er tanken om at en suveræn stat overfaldes af udefra kommende magter mhp. etablering af et 'mere menneskeligt styre' i staten bestemt ikke en ædel sag. Tværtom er det et brud på Folkeretten og dermed ansvarspådragende. Og derfor kan de aggressive ikke lukke dén slags sludder ud, nej der må en anden (historie)fortælling til. F.eks. dén med at Khadaffi er én af 'verdens værste diktatorer', som 'begår folkedrab' ... hvilket artiklen hér jo også kolporterer. Nydeligt.

@ karsten Aaen
mange gange tak for de sammenligninger som medierne ikke må drage fordi de forbeholdes os der konspirerer nederdrægtigt bagved vores dertilindrettede persiener og gardiner!!!!!!!!
Det kan jo ikke umulig være fakta som folk kan forstå

Ærlighed varer længst, for den bliver først opdaget meget sent.

Man kan også konstatere at den gamle sandhed, at man ikke kan vinde en krig fra luften, stadig er sand. Uanset hvor meget blår politikerne disker op med.

Kort efter krigen begyndte læste jeg en interessant arikel om Gadaffi. Libyen var før krigen det eneste Afrikanske område hvor så mange forskellige stammer havde kunnet fungere i så mange år. Gadaffi havde flere gange offentligt i NATO protesteret mod vestens økonomiske manipulationer overfor deres eget folk hvor bla. en ny verdensorden (NWO) var noget af det han modsatte sig. Ydermere havde han kort før krigen besluttet at der skulle være en Libysk direktør i alle olieselskaber og at de store olieselskaber ikke længere kun kunne styres af vesten.
At han så også overvejede at skifte dollars ud som betalingsmiddel ender med en interessant blanding af ting som jeg sagtens kan se ansporer en krig fra vestens økonomiske magthavere.

Iøvrigt læste jeg desuden i artiklen at Gadaffi, da der var kommet prisstigninger udefra havde fjernet nogle afgifter på fødevarer så folket havde råd til mad. Desuden har har tilsyneladende gjort en ret stor indsats for uddannelse og begrænsning af fattigdom.

Den slags har vi ALDRIG fået af informationer om Gadaffi....! Og hvordan kan det være at opretholdelsen af det såkaldte flyveforbud for hans fly - betød af der få dage efter var et hangarskib fra USA der prompte begyndte at sende bomber ind i landet ?? Jeg studsede ret meget over de enormt mange bombetogter idet jeg ikke rigtigt kan se det stemmer med FN resolutionen om at opretholde et flyveforbud ??

HVAD er det så vi ikke får at vide ?? I Afghanistan fik vi f.eks. ikke at vide der var fundet en kæmpe forekomst af Lithium til en værdi af flere trilliarder... Det bruges i alt moderne hardware.....!

Jeg har aldrig troet på at krigene USA fører og som Danmark desværre har fået en tendens til at følge med i - er fordi de vil "redde nogen" , men alene fordi der er store økonomiske interesser tilstede. Se på et land som Burma ( Myenmar) hvor befolkningen skydes ned af militæret for sjov - hvor den mange gange folkevalgte leder har været i husarrest i årevis. Der er INTET at hente. Ingen penge og ingen magt - så pyt skidt. Det er da ikke NATO eller USA´s problem vel ? Det er også ligemeget at Kina gang på gang overskrider menneskerettighederne især med Tibet - fordi dem er vi så afhængige af.

Det er magtmisbrug og åbelys korruption samt vildledning og manipulation af befolkningen af deltage i disse krige som der INTET ædelt eller nobelt er ved.

Til alle jer ‘humanitære’ interventionister der nu fortvivler over at borgerkrigen i Libyen kører på 5 måned uden udsigt til andet end yderligere splittelse:

Jeres erfaringer er dyrtkøbte og betalt af Libyerne, hvis i ikke har et senarie for jeres støtte til intervention så lad være at støtte en intervention af sentimentale årsager og let genemskuelig propaganda og hvis I havde et senarie som har vist sig at være uden hold i virkeligheden, så indrøm det, så I ikke støtter en forkert beslutning en anden gang.

Hvis I står iet hul, så hold op med at grave.

'Hvis Danmark er i krig for at vælte Gaddafi og indføre et mere menneskeligt styre, så stå dog ved det. Sagen er jo ædel nok'
Der skulle nok have stået '...sagen er jo naiv nok'

Læs det link til NYT som Rasmus Knus har gjort opmærksom på, så får man et helt andet indtryk af oprørene og situationen, end det danske 'tea party' og Charlotte Aagaards stereotype artikel.