Leder

En dramatisk nat

Oppositionen har den rigtige politik, men føjer alligevel regeringen i en misforstået frygt for, at vælgerne skulle blive forvirret, hvis der blev anvist flere veje i dansk politik
Oppositionen har den rigtige politik, men føjer alligevel regeringen i en misforstået frygt for, at vælgerne skulle blive forvirret, hvis der blev anvist flere veje i dansk politik
Debat
23. august 2011

Det danske boligmarked er under pres. Det ved enhver. Men at boligejerne natten mellem fredag og lørdag i den forgangne uge skulle have været udsat for en ekstraordinær stor fare, kommer nok bag på de fleste. Men ikke den socialdemokratiske ledelse.

Helle Thorning-Schmidt forsikrede fredag eftermiddag i interview med flere morgenaviser, at Socialdemokraterne ikke vil røre ved boligmarkedet. Hverken før eller efter valget. Lørdag lod regeringen sive, at den vil give boligejerne købelysten tilbage ved at suspendere tinglysningsafgift, ejendomsværdiskat og grundskyld.

Og vupti, lørdag aften gik Helle Thorning-Schmidt på tv med budskabet om, at situationen på boligmarkedet nu kalder på et nationalt kompromis.

Intet mindre end national samling var altså pludselig påkrævet for at løse et problem, den socialdemokratiske formand 36 timer tidligere havde afvist.

Nu er det ikke nogen skam at lade sig inspirere af sine politiske modstandere, men i dette tilfælde er det ikke nødvendigt. Oppositionen har for længst fremlagt sin vækstplan. Det er regeringen, der halser efter.

Hvor oppositionen bl.a. vil fremrykke offentlige investeringer, vil regeringen altså hælde penge i et boligmarked, men hvorfor skal flertallets skattekroner betale mindretallets boligspekulation? Boligejerne tog selv risikoen i de nyrige 00'ere, og derfor må de nu også selv tage tabene. Det er ikke en statslig opgave at fastholde boligpriserne kunstigt høje. At fremrykke offentlige investeringer er til gengæld et velafprøvet redskab til at skabe flere job og sætte gang i økonomien, herunder ejendomshandlen.

Vi må altså konstatere, at oppositionen har den rigtige politik, men alligevel føjer regeringen i en misforstået frygt for, at vælgerne skulle blive forvirrede, hvis der blev anvist flere veje i dansk politik.

Dermed viser Helle Thorning-Schmidt sig rede til at føre sin udspekulerede føjelighedspolitik ud i det absurde. Det er dobbelt trist.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Rendyrket populisme og flertalsdiktatur.

Hvor står den privatejede udlejningsejendom i dette ?
har man ikke set en livlig handel med disse i de sidste år, inklusive ejerlejlighedssalg når det var muligt naturligvis, udøvet af de samme typer der tidligere var side-gade-vekselerere.
Jeg har da hørt jammer fra offentlige myndigheder over at nyere ejendomsadministrationer i det private simpelthen ikke forstod hvad udlejningsdrift fagligt drejede sig om, at vedligeholdelse - udover facadesminkning med henblik på videresalg - overhovedet ikke fandtes, at disse branchefremmede elementer trængte til faglig uddannelse på dette område, eller burde sættes under offentligt tilsyn.

Michael Skaarup

Imens vi skædnes om at fordele håndørerne imellem os, så stikker fåtallet sedlerne i lommen.

Beskat aktiehandler, beskat virksomhederne mere, og beskat non-nationale virkssomheder yderlig.
- Så vil de små penge, der kommer boligejere eller boliglejere til gode ved de symbolpolititiske forslag, være ligegyldige i den store sammenhæng.

Tine Sørensen

Åh, hvor er det dog rædselsfuldt!!! - Hvorfor kan S-SF ikke se, at de gør det SÅ svært for deres mest oplagte vælgere, at turde stole på dem???? Skal I have vores tillid, må I virkelig vise noget rygrad!!! - Det gælder også flygtninge/indvandrer-politiken. Er I tilfredse med, at I - på de kompromitterende og pinlige måder- måske kan fiske vælgere fra højrefløjen, - og at dem I så skræmmer væk, - og som FANDENME har brug for Jer!!! - tvinges til at stemme på Radikale eller Enhedslisten??? - At regeringen skal væltes er der jo ingen tvivl om.... Men hold OP, hvor gør I det dog svært, at nære nogen form for tillid til en Socialdemokratisk substantiel grundholdning!!!!!

Slettet Bruger

Bortset fra at lederen selv udtrykker sig lidt populistisk mht at folk selv tog risikoen og spekulerede i de nyrige 00’ere, så rummer den også sandheder.

Flertallet har dog nok købt bolig, fordi de manglede et sted at bo, og der er således tale om en blandet skare af almindelige mennesker uden høje børshatte. Det må også have været sin sag som køber selv at bestemme prisen selv på en etværrelses med låg i en tid med kreative lånetyper, redordlav rente, fuld beskæftigelse og omskrivning af historiebøgerne.

Måske særligt mange unge var nødt til at købe, fordi de flyttede hjemmefra eller stiftede familie, og lejeboligmarkedet har i årtier været skævt og begrænset. Disse og andre kommer uanset hvilke populister, der vinder valget, selvfølgelig til at betale for den førte politik og samfundseuforien. I øvrigt forslår 30.000 i rabat som en skrædder i helvedet, hvis de har tabt en halv eller hel million undervejs, medmindre der er helt ukendt parapsykologisk potentiale i forslagene.

Med hensyn til selv at tage tabene, hvilket kan være fornuftigt på flere måder, så er der også flere paralleller til en tidligere diskussion under krisen, nemlig dette omkring hvorvidt det er folks egen skyld, at de ikke har været medlem af en a-kasse og derfor må tage følgerne. Liberalister vil nok mene at man skal strække princippet om selv at forsikre sig og tage følgerne langt videre.

Tine Sørensen

Parapsykologisk potentiale efterlyses!
Det er sandt, at rigtig mange nyere boligejere nu mister katastrofalt mange penge, og går ned med flaget med kæmpe gæld. Helt urimeligt.
Men hvorfor skulle det ikke være muligt at differentiere beskatningen af boligejere, der stillesiddende har tjent formuer på stigningerne, - og boligejere, der var førstegangskøbere mens priserne var højest?
Det er jo også helt urimeligt!!!

Gorm Petersen

Under et rødt pressemonopol havde de blå partier på ganske samme måde været nødt til at kopiere den røde politik.

Pressen er i dag den eneste statsmagt.

Personspørgsmål kan diskuteres, men man kan ikke diskutere politisk indhold så længe kun den ene side af det politiske spektrum har adgang til loyal presse.

Den blå politik er slet ikke på valg så længe R har lovet, at S-SF ikke kommer til at sætte det mindste fingeraftryk på den førte politik.

Og uden R's pressestøtte gennem dagbladet Politiken, ville en rød regering skulle kæmpe mod varierende grader af blå presse.

Så selv ikke et S-SF flertal - uden R - ville kunne give en ny politik.

Først presse pluralisme - så politisk pluralisme.

Glem ikke hvorfor vi kaldte flere af de nye demokratier i øst for "demokraturer" i første omgang.

Valgene var gode nok - men pressen havde slagside.

Johannes Nielsen

Udlændingepolitik, grænseaftale og nu boligpakke...alle de såkaldte godbider fra regeringen kopieres af S-SF mens de nødvendige reformer af tilbagetrækning og skattesystemet tales ned...man stilles som vælger i et umuligt dilemma, når man er dødtræt af regeringen må konstatere at S-SF præsterer det ene populistiske glansnummer efter det andet hvor de fuldstændig bevidstløst genbruger de værste dele af regeringens politik...

Johannes Nielsen

Boligmarkedet KAN IKKE reddes med et smart snuptag. Hvis priserne er for høje til at tilstrækkelig mange købere er interesserede i at købe, så er den eneste medicin at lade priserne falde. Holder man kunstigt hånden under boligpriserne i en kort periode kommer prisfaldet bare senere.

Jan Kauffmann

Eller måske må vi bare konstatere, at SSF er mere blå end røde. Jo nærmere vi kommer på valget des svære er det at se forskel på rød og blå. Hver uge kommer der snart blå politik fra SSF.

Tine Sørensen

At beskatte "de stillesiddende"s kalorietomme gevinster er vel ikke det samme som, at holde hånden under boligpriserne? - Det må da nærmere stille boligejerne mere lige i den situation, der nu engang er...

Aksel Gasbjerg

Regeringens tidligere gaveregn til boligejerne har nu udviklet sig til et gave-skybrud.

Hvis man køber villa på Strandvejen nord for København for f.eks 20 mill kr, ja så får man 350.000 kr. med regeringens nye vækstpakke.

(Regeringen bruger som eksempel en bolig, der købes for 2 mill kr vil få et tilskud på 35.000 kr, og jeg kender i skrivende stund ikke detaljerne, men går ud fra, at tilskuddet vokser proportionalt med købsprisen).

Nedskæring i dagpenge, efterløn og pension skal altså nu understøtte villaejerne på Strandvejen, der i forvejen fik i pose og sæk ved skattereformen i 2010, og som tilmed i 10 år har scoret kassen ved fastfrysning af ejendomsværdiskatten (skattestoppet).

Det er deprimerende, at oppositionen vedrørende boligpolitikken hopper med på vognen, og ikke fører oppositionspolitik mod denne helt åbenlyse omvendte Robin Hood.

Hvorfor angribe S, de borgerlige har lige skåret alt til marv og ben.

Nu vil de give de penge til dem der intet havde i klemme, altså omfordeling.

De penge , efterlønnen skal refundere, er det faktiske vækstudspil.

Taget i røven, på dansk.

Den rigtige politik, som i økonomisk model.

Olav Bo Hessellund

Boligpolitikken er nok det klareste tegn på, hvor meget midten i dansk politik har rykket sig mod højre i de sidste tiår.

Socialdemokraternes boligpolitik har lige siden 2. verdenskrigs afslutning været et af de ømmeste punkter i dansk politik. Modsat deres partifæller i Sverige har de ikke evnet at føre en politik, der sikrer den brede befolkning gode boliger til overkommelige priser.

I Danmark er boligpolitik aldrig blevet frigjort fra koblingen til spekulation i ejendoms- og jordpriser. Og byggesektoren har via skattereglerne været brugt til at regulere de almindelige konjunkturer til stor skade for almindelige mennesker, der bare vil have et sted at bo uden at tænke på spekulationsgevinster.

Helle Thorning ser ud til at falde fint ind i traditionen – og nu har de fået SF med på vognen.