Leder

Eliten galt i halsen

Debat
30. august 2011

Masseuniversitet som ideologisk projekt er en succes, fremhævede idehistoriker og professor Lars-Henrik Schmidt i Informations studiestartsavis. Borgerskabet har de sidste 40 år mistet deres eneret på den elitære yngelpleje af deres afkom. Og masseuniversitetet er drevet så langt, at kravet nu er, at man igen må til at kære sig om eliten. Den skal have særlige vækstbetingelser i afsondrede væksthuse i form af eliteuddannelser og særlige elitelinjer gennem hele uddannelsesforløb fra skole til universitet.

Men på trods af disse mange bestræbelser, som man både kan kritisere ideologisk og mistænke for at være en skjult spareøvelse for at slippe for at investere i det brede vækstlag, er det som om, eliten stadig forvirrer.

Et eksempel er Nima Sophia Tisdall. Hun valgte den internationale gymnasieuddannelse på en af de såkaldte IB-skoler. Men siden har det vist sig, at hun er for dårlig til Københavns Universitet, men god nok til de internationale topuniversiteter som Harvard og Oxford, der er henholdsvis anden og sjette bedst i verden. Københavns Universitet er nummer 45.

Årsagen er, at Nima Sophia Tisdall og hendes medstuderendes karakterer ikke kan omregnes til den skala, danske universiteter benytter. Og der er ingen planer om at lave om på den sag.

Hvis det er den form for provinsiel behandling af eliten, vi satser på i Danmark, er der al mulig grund til at gå elitetankegangen efter i sømmene, så det ikke ender som varm luft og spildte kræfter.

Det uddannelsessystem, der er udviklet over de seneste fire årtier, har været rigtig godt for middelklassens børn. Spørgsmålet er, om vi er lige så dårlige til at udvikle eliten til gavn for fællesskabet, som vi er til at få den nederste del af samfundet med på uddannelsesvognen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her