Leder

Glemte uddannelser

Debat
3. august 2011

Et rekordstortantal unge har netop fået besked om, at de kan begynde deres universitetsstudier, når sommeren går på hæld. Imens står erhvervsledere og erhvervsorganisationer i kø for understrege, at der er brug for endnu flere højtuddannede, hvis dansk vækst og innovation skal fremtidssikres.

Men i debatten om uddannelsernes rolle i jagten på vækst og konkurrenceevne synes en vigtig del af uddannelsessektoren at være glemt: erhvervsskolerne.

For mens ungdomsårgangene stiger, er søgningen til erhvervsuddannelserne gået kraftigt tilbage. Fra 2008 til 2011 er ansøgertallet faldet med 28 procent. Og da erhvervsuddannelserne oven i købet præges af mangel på praktikpladser og massivt frafald, er antallet af færdiguddannede inde i et voldsomt fald.

Op imod en tredjedel af dem, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, får aldrig eksamensbeviset i hånden.

Udviklingen eralarmerende. Den burde bekymre erhvervsledere og beslutningstagere langt mere end de 7.733 unge, som i weekenden fik afslag fra landets universiteter. For selv om mange især nyuddannede faglærte i øjeblikket slås med høj arbejdsløshed, viser fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der vil mangle 30.000 faglærte i 2020 til sammenligning vil manglen på højtuddannede være 21.000.

Gruppen af faglærte skrumper dels pga. den manglende tilgang, dels pga. massiv afgang fra arbejdsmarkedet blandt de store krigsårgange, der blev uddannet, dengang en faglig uddannelse gav prestige og blev opfattet som det sikre kort til en gylden fremtid.

Mangel på faglærte vil ramme dansk erhvervsliv lige i hjertekulen. Det er den faglærte arbejdskraft, der overvåger, programmerer og reparerer fejl og mangler, så det moderne højteknologiske produktionsudstyr fungerer effektivt. Samtidig er de dybt involverede i produktudviklingen.

Det er dem, ingeniørerne tyer til, når prototyper på nye produkter skal fremstilles. Innovation opstår altså ikke alene i hovedet på højtuddannede ingeniører og designere. Den opstår i samspillet mellem akademikerne og de faglærte.

Det er dansk erhvervslivs innovative frontløbere, Grundfos og Danfoss, stærke beviser på. Hvis Danmark skal konkurrere på innovation og produktudvikling, skal uddannelsessystemet med andre ord opfattes som en helhed. Derfor er det ikke kun manglen på højtuddannede, der kan komme til at koste Danmark dyrt.

En anden grund til at vende blikket mod udviklingen på erhvervsskolerne er, at unge, som aldrig påbegynder en uddannelse eller dropper ud undervejs, er i højrisiko for at ende som ufaglært arbejdskraft.

Mens størstedelen af de afviste universitetsansøgere kommer ind på alternative uddannelser, risikerer erhvervsskolernes frafaldne således at ende i den mest trængte og arbejdsløshedsramte gruppe på arbejdsmarkedet. Det har store omkostninger for både samfundsøkonomien og den enkelte.

Skal viproblemerne til livs, må vi tænke uddannelsessystemet som en helhed.

Vi trænger til et opgør med vanetænkningen om, at de klogeste går på universitetet og ernærer sig ved åndens arbejde, mens resten må ty til håndens arbejde. Forestillingen er i bedste fald stærkt forældet det kræver lige så meget matematisk kunnen at blive snedker som at blive student i værste fald er den direkte skadelig for udviklingen af den danske økonomi, fordi fordommene om faguddannelserne skævvrider uddannelsessøgningen.

Heldigvis tydermeget på, at behovet for et mere sammenhængende uddannelsessystem så småt er ved at komme på dagsordenen. Erhvervsuddannelserne er tema ved undervisningsministerens Sorømøde i næste uge, og for nylig spillede lederne af Danske Erhvervsskoler ud med et forslag om at indføre en samlet indgang til ungdomsuddannelserne, som kunne gøre op med opdelingen i henholdsvis praktiske erhvervsuddannelser og boglige gymnasielle uddannelser.

Målet er bl.a. at give eleverne et bedre grundlag for at vælge profession. Håbet er, at det på længere sigt kan sænke det store frafald.

Det er langt fra sikkert, at erhvervsskoleledernes forslag netop er den løsning, der skal til for åbne de uddannelsessøgendes øjne for, at der er andre karriereveje end den, der går gennem gymnasierne og universiteterne.

Det er heller ikke sikkert, at en fælles indgang vil ændre erhvervsskolernes status som de glemte uddannelser.

Men der er ingen tvivl om, at forslaget er en vigtig start på den helt nødvendige diskussion om, hvordan vi skaber et uddannelsessystem, der ikke alene sikrer, at flere danskere får en uddannelse, men også at de får den rigtige uddannelse.

 

 

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Paul Peter Porges

"Vi trænger til et opgør med vanetænkningen om, at de klogeste går på universitetet og ernærer sig ved åndens arbejde, mens resten må ty til håndens arbejde"

Nej, det er ikke problemet. Selvfølgelig vil de klogeste læse på universitetet, det er jo en nødvendighed. Problemet handler om at offentligheden ikke længere tror på "den dygtige håndværker" - Ham eller hende, der har valgt sin profession, udelukkende af brændende interesse for sig fag, ikke fordi han/hun ikke kom ind på universitetet.

Hvis unge i dag, skal vælge erhvervsuddannelser, så skal uddannelserne moderniseres, så eleverne igen for mere tid sammen med læreren. Faguddannelser fordrer jo netop en mester og en lærling. Hvis det er et spørgsmål om midler, så drop akademiseringen af de faglige uddannelser og fokusér på det vigtige. Hvis man senere vil videreuddanne sig, så sørg for gode omskolingsmuligheder.

Her peges på et centralt problem. Ikke blot i uddannelsessystemet, men i hele vores tænkning om hvordan samfundet er skruet sammen. Jeg må med det samme anbefale:
Richard Sennett: The Craftsman fra 2008
Matthew B. Crawford: Shop Class as Soulcraft fra 2009

Den indsigt der præsenteres her bør anvendes til at genlæse alle social og samfundsteorier. Lige fra de latterlige politologiske 'economic man'-teorier til de postmoderne diskursteorier.

Praksis er omdrejningspunkt for erkendelsen siger Margaret S Archer i sin banebrydende om menneskets/-rs vilkår: Making our Way through the World. Human reflexivity and Social Mobility.