Leder

Ud, ud, i Guds navn: Ud!

16. august 2011

Ukristeligt, så megen splid folkekirken kan rumme. Nu er helvede løs i Kolding. Endda omkring det Herrens hus, der bærer selveste navnet: Kristkirken.

Denne kirkes menighedsråd har denne sommer ansat en præst, der nægter at vie fraskilte. Samme afvisende holdning over for fraskilte nærer i forvejen sognets to andre præster. Dermed er sognets fraskilte, der igen vil prøve lykken ved kirkealteret, henvist til at drage udensogns med deres udkårne eller få hentet en giftevillig prædikant ind udefra.

Fundamentalismen i Kolding har vakt vrede i moderne tænkende kirkekredse landet over. Til bt.dk siger sognepræst ved Christians Kirken i København, Flemming Pless:

»Det er plagsomt nok at blive skilt, og når folk allerede har fået den røvfuld, så synes jeg bestemt ikke, der er grund til at plage dem mere ved at nægte dem at blive viet igen. Det handler om at klæde folk på til at komme videre i livet.«

Der er det krydrede i forløbet ved ansættelsen af den tredje nægterpræst ved Kristkirken, at både provsten og biskoppen hele tre gange bønfaldt menighedsrådet om at vise tålsomhed og ansætte en præst, der vil vie fraskilte.

Bønnerne faldt på stenet grund. Menighedsrådet er solidt i Indre Missions vold. Så solidt, at ansættelsen af den tredje missionske præst var enstemmig. Havde bare ét af medlemmerne stemt for en ikke-missionær, kunne biskoppen under henvisning til 'folkekirkens bredde' have indstillet, at Kirkeministeriet ansatte mindretallets kandidat. Sådan bliver folkekirkens forkyndelse normalt afbalanceret, når trosretningerne står over for hinanden. Men i Kristkirken står ingen anden tro end den missionske.

Nærmest djævelsk er det, at Kristkirken i virkeligheden er besat af udensogns kræfter. Flertallet af menighedsrådets medlemmer er hjemhørende i andre sogne. De har imidlertid opnået valgret og valgbarhed til Kristkirken ved at løse sognebånd til en af Kristkirkens præster. En mulighed, som er en af de mange finurligheder i den danske folkekirkes kuriositetskabinet. Hvorved de ihærdige altså kan skabe sig en højborg for deres tros udbredelse: Den standhaftigt forkyndende præst trækker båndløsere til; båndløserne sætter sig på menighedsrådet og ansætter flere af præstens slags. Uanset hvad sognets egne folkekirkemedlemmer måtte foretrække.

Bør man bekymre sig over ensretningen af Koldings Kristkirke? Bestemt ikke, mener formanden for Indre Mission, Hans Ole Bækgaard. Til Ritzau siger han:

»Hvad med alle de mange hundrede sogne, hvor Indre Mission ikke er repræsenteret i menighedsrådet? Er det så også udemokratisk, når det i mange tilfælde er Indre Missions bagland, der sidder på kirkebænkene søndag efter søndag? Men når det kommer til menighedsrådet og dermed også valg af præster, så har de faste kirkegængere ikke noget at skulle have sagt. Det, synes jeg også, kan virke udemokratisk.«

Her ser ypperstemissionæren bort fra, at også de faste kirkegængere har stemmeretten ved menighedsrådsvalg. Han må mene, at de fortjener ekstra stemmer som tak for deres anskueliggjorte fromhed. En slags englestemmer.

Kvababbelser over præsternes afvisning af fraskilte møder ikke forståelse hos Præsteforeningens formand, sognepræst Per Buchholdt Andreasen fra Viborg. Han siger til DR Midt & Vest:

»Hvis man har den fornemmelse, at det er en lille snæver gruppe med et bestemt kirkesyn, der sidder på den lokale folkekirke, så må folk jo bare komme op af stolene og blive valgt ind i menighedsrådene.«

Biskoppen over Kristkirken, Haderslev Stifts Niels Henrik Arendt vil rykke lidt nærmere ondets rod. Han siger til Kristeligt Dagblad:

»I forhold til den konkrete sag må man sige, at menighedsrådet ikke er repræsentativt for sognet, simpelthen fordi flertallet af menighedsrådsmedlemmer ikke bor i sognet.«

Biskop Arendt vil fjerne valgret og valgbarhed for sognebåndsløsere. Et forslag, som flere af Folketingets partier har ytret sympati for.

Ondets rod kunne man gribe direkte om ved at spørge de præster, der afviser fraskilte:

'Hvad fanden er meningen? Med hvilken ret afviser I mennesker, der har været i kval? Skilsmissen kan de fraskilte tilmed være uden ansvar for. Den kan være fremkaldt af ægtefællens misbrug eller utroskab. Uanset hvad: I dagens Danmark er man ikke paria, fordi man har måttet opløse sit ægteskab. I er sognepræster, aflønnet af det danske samfund. Hvis I har anfægtelser ved at følge dette samfunds værdier, fint, så følg jeres overbevisning. Vis, I mener det. Opsig jeres stilling. Sig farvel til den lune præstegård og den trygge statspension. Opret jeres egen kirke, hvis I vil. Men frem for alt: Ud skal I, ud af det nutidige danske folkefællesskab, som folkekirken gerne skulle være. Hum jer!'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

En ting der kan undre er, at DF s ikke ligger forrest i protest mod at fraskilte ikke kan blive viet i denne kirke i Kolding. DF føre ellers an ved være lillebitte lejlighed de kan få i muslimske kredse, når det drejer sig om ekstreme synspunkter og udtalelser her..

Tom W. Petersen

Her er endelig nogle præster, der tager vielsen og brudeparrenes løfter i kirken for Guds åsyn alvorligt. Og de er på fuldt lovlig vis valgt af menighedsrådet, endog enstemmigt.
Det kan da godt være, at det med at løse sognebånd er noget skidt; men så må man vel få den mulighed afskaffet. Og ønsket om at biskoppen skulle gå direkte imod menighedsrådets flertal, ifald der ikke er enstemmighed, er jo demonstrativt udemokratisk. Det ville man mene i enhver anden sammenhæng. Her har den citerede Per Buchholdt Andreasen jo fuldstændig ret.
Og så kan de fraskilte, der gerne vil vies i kirke og endnu engang love for Gud og mennesker at blive sammen, til døden skiller dem, få det ordnet i en anden kirke.

Gorm Petersen

Der findes intet bryllupsritual i Bibelen.

Det er en hedensk ceremoni, der på et tidspunkt må have sneget sig ind i kirken, hvor den ikke hører hjemme.

Enhver vielse udført i en kirke må derfor regnes som en blasfemisk handling.

Rådhusene kan bruges til dette formål. Da jeg betragter mig selv som troende kristen blev jeg derfor selv viet på rådhuset.

Nu er det sådan i Danmark, at man kan løse sognebånd til en kirke, hvis man ikke bryder sig om prædikenen, som præsten prædiker i ens egen kirke.
Og det har mange af de her mennesker gjort - og det er deres ret.

Og nu er Kristkirkens sogn altså Koldings største sogn, som vist strækker sig fra helt til Vonsild mod syd og helt til den tidligere bygrænse mod nord - og også langt mod vest.

Derfor undrer det mig at medlemmer af menigheds-rådet ikke bor i sognet, netop fordi det er så stort. (og nu har jeg så afsløret hvor jeg bor ;) - men det går nok alligevel.....)

Mht. Indre Mission, tjah. Indre Mission udvikler sig også, som man bl.a. har kunnet læse om i Kristeligt Dagblad. Indre Mission i dag er ikke det samme som Indre Mission var for bare 30 år siden eller 60 år siden eller 100 år siden.

Rent teologisk mener de her præster vel at ægte-skabet er indstiftet af Gud, og derfor må et menneske ikke adskille, hvad Gud har sammenføjet. Og det er altså en katolsk holdning at have som intet, efter min mening, har at gøre i den lutherske folkekirke.

Sabine Behrmann

I en ægte luthersk kirke anses ægteskabet ikke for at være et sakramente. Så der er for så vidt ikke noget i vejen for at blive skilt og gift igen.

Gad vide, hvor mange mennesker det egentlig drejer sig om i Kolding på årsbasis.

Niels-Simon Larsen

If. lovens bogstav gør de intet forkert i Kolding. At nogle andre så synes, at de er lidt til en side, er der ikke noget at gøre ved ud over at mobbe dem, hvor man kan. Derfor synes jeg, at Toms indlæg rammer plet.
Gorms indlæg må jeg bøje mig for. Jeg plejer ikke nyde Gorms indlæg, men her tager jeg hatten af.
Da du bekender dig som kristen, Gorm, så tvivler jeg stærkt på, om de, der mener som dig, udgør så mange, at I kan danne en menighed.
Alle religioner har travlt med at komme i bukserne på folk og fortælle dem, hvor og hvordan de skal placere deres ædlere dele, folkekirken ingen undtagelse. I øjeblikket er kirken delt lige over i spørgsmålet om vielsesritualet. Underligt, at man kan bruge tid på det i stedet for at søge 'Guds rige'.

Folkekirken udleverer hele tiden sig selv til latteren. Den slæber rundt med den bekendte sten i skoen (Gud). Hvad skal vi med den?

Alle slags brudepar, og altså også fraskilte, kan fortsat blive gift i Kristkirken i Kolding.

De giftelystne skal blot aftale det med en præst fra et nabosogn, og kan således helt slippe for at snakke med de missionske. Den importerede præst udfører så vielsen i Kristkirken.

Men forøvrigt er dette da et fint eksempel på dansk demokrati i praksis, og som andre har nævnt, er de da en fremragende anledning til at trække det formelle gifteri helt ud af det misforståede religiøse regi.

Gorm Petersen

NSL: "Jeg plejer ikke nyde Gorms indlæg"

GP: Nydelse = rygklapperi = spild af tid.

Jeg sørger blot for, at du ikke spilder tiden.

"Hvad skal vi med Gud ?" spurgte spøgelset i den lille maskine (hjernen) spøgelset i den store maskine (Universet).

"Hvem spørger ?" lyder det fra den store maskine.

Slettet Bruger

Jeg ville gå en anden vej. Religion, romantik, singleliv, poly- eller parforhold er private anliggender, og burde ikke vedrøre lovgivningsapparatet og belaste fælleskassen i en sådan grad.

Hvad enten folk har behov for at indgå i selskabslignende ægteskaber eller tilsvarende registrerede partnerforhold på gule plader med regler om fælleseje, pagter, arv, gensidig forsørgerpligt, aftaler om troskab oma., så ville det stadigvæk kunne aftales og endda mere individuelt på linje med alle andre firmaer. Tilbage ville være nogle rimelige spørgsmål om børns rettigheder og en offentlig administration uden ressourcer afsat til snagen og skelnen og med alle borgere lige stillet i forhold til staten.

Gorm Petersen

I virkeligheden er der ingen grund til at blive gift. Eneste grund til at jeg selv blev det i 1986 (på rådhuset) var den daværende lovgivning.

Hvis vores datters mor var blevet kørt over, havde jeg haft svært ved at få forældremyndighed. Dette blev ændret nogle år efter, så i dag er der aldrig nogen grund til at blive gift.

Hvis det var meningen at bryllupper skulle finde sted i kirken, havde Bibelen jo nok ladet et ord falde om det.

Udtryk "hvad Gud har sammenføjet" er en vending, der ikke sigter til et bestemt ritual, men til Guds almagt - viljen bag alt.

Oldkirkens syn på menneskets magtesløshed overfor Guds almagt er jo netop vendt tilbage med hjerneforskningens afvisning af forestillingen om "fri vilje".

Gartnerens hjerne kunne lige så lidt have valgt ikke at klippe hækken som hæksaksen. Begge dele er i samme omfang viljeløse redskaber for Det Almægtige Univers.

@Henrik, selskabsdannelse er jo også fastsat i lovgivningen, så den ekstra selskabsform, ægteskab gør nok ikke den store forskel.
Ang. børn har ægteskabet kun den betydning, at en efterladt ægtefælle ikke skal skifte med børnene ved død. Alt det andet er jo løst med den automatiske delte forældremyndighed.
Nej det er den religiøse hulumhej der skaber problemerne og begrænser juraen, f.eks. at have to selskabsformer alt efter hvem der deltager. Og begrænsningen i at der kun kan indgå to personer i selskabet,

Michael Pedersen

Forhåbentlig kan den slags tåbeligheder bringe en svensk løsning nærmere - statskirker hører kun hjemme i teokratier.

Slettet Bruger

@Søren

En forskel er, at en masse parforholds- eller ægteskabslovgivning kan undværes og at det ikke er nødvendigt med så megen historisk eller religiøst 'inficeret' jura f.eks. inden for social- og skattelovgivningen. Dertil kommer at andre borgere ikke kan bo sammen uden at blive sidestillet med tilsvarende forestillinger. Som jeg ser det er der også rigeligt med bureaukrati i forvejen og kun nødvendigt at have fundamentale færdselsregler som f.eks. omkring vold, svindel, børn mm.

Konkret ville folk eksempelvis, såfremt de ønskede at indgå firmalignende kærlighedsselskaber også selv kunne bestemme betingelserne for ophør uden først at skulle trækkes igennem langvarige processer i retssystemet og føre bevis for sidespring før de kunne blive frie individer. Rimeligt ville det også være, hvis parterne selv dækkede alle forbundne omkostninger til oplevelserne, både de religiøse, romantiske og økonomiske.

På tide at vi får en EU-harmonisering ... de fleste steder, hvor man har religionsfrihed, ligger den juridiske myndighed i forbindelse med ægteskab i det civile regi.
Jeg plejer at fremhæve Frankrig, som har haft modellen længst. Man tropper op på rådhuset og bliver fusioneret (eller selskabsdannet, tak for udtrykket) - hvorefter man drager til det bedehus hvor man hører til og laver det store show (for det er jo reelt det, det er!).

At give trossamfund vielsesrettighed er en uskik, der ikke hører hjemme i en moderne retsstat. Man kan få velsignet (eller døbt) hvis man føler for det - men formalia hører hjemme i sekulært regi. Tak.

Niels-Simon Larsen

@Gorm: Aldrig så snart har man givet dig et venligt klap på skulderen, før du styrter dig i fordærv i dine næste indlæg, hvor den 'fri vilje' atter får en drejerundttur på bedemøllen.
Modsat dig lærer jeg af mine fejltagelser, og jeg skal nok lade være med at give dig anerkendelse en anden gang. Det bliver der nok heller ingen grund til.

Niels-Simon Larsen

Hvorfor har vi endnu en folkekirke? Fordi mange har interesser i den. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig Danmark uden folkekirken. Så skulle det da være et helt andet folk. Det er ligesom med klimapolitikken: befolkningen og den manglende klimabevidsthed passer udmærket sammen. Den uinteressante folkekirke og det uinteresserede folk er som skabt for hinanden.

Der bliver ikke lavet om på noget, så længe vi har den aktuelle mentalitet, og hvem kan lave om på den?

Gorm Petersen

Til NSL:

Jeg gætter på hjerneforskningen kan klare sig uden din anerkendelse.

Du har forøvrigt et navnebror, der har forsynet Jesper Hoffmeyer med en gang mudderkastning af værste Dawkins/Hitchens skuffe til hans bog "Tro På Tvivl".

Blot et navnesammenfald ?

Olav Bo Hessellund

Hvis en præst i folkekirken af en eller anden grund ikke vil gøre sin pligt som statsansat embedsmand, må han tage konsekvensen og ophøre med at være præst i den danske folkekirke og i stedet søge embede udenfor folkekirken.

Hele problemet bunder jo i den ulyksagelige og inkonsekvente ordning, vi har her i landet, fordi vi aldrig har taget os sammen til at gennemføre hvad, der er forudsat i grundloven, nemlig en konkretisering af, hvordan forholdet mellem stat og folkekirke skal reguleres i den daglige praksis.

Selvom vi kalder det en folkekirke, er der - med den rodede sammenblanding af jura og teologi, vi stadig slæber rundt med - reelt tale om en statskirke. Hvad skulle vi ellers bruge en kirkeminister til? Officielt hedder det sig godt nok, at ministeren ikke blander sig i trosforhold, men der jo set eksempler på, at det alligevel sker.

Enig med Michael Pedersen: Lad os gøre som de gjorde for nogle år siden i Sverige og foretage et klart snit mellem stat og kirke. Det kan kun gå for langsomt!

Gorm Petersen

Folkekirken er efterhånden ved at være en parodi på Kristendom, men relativt har disse præster en pointe.

Bibelen har ikke noget bryllupsritual, men på den anden side heller ikke noget forbud mod at holde bryllup i kirker.

Jesus var mere negativ overfor skilsmisse end den forudgående jødedom. Da oldkirken konsekvent betragtede Jesus som en "ny pagt" til afløsning af den gamle mellem Gud og jøderne, må det være Ny Testamente der gælder.

Relativt set må det være mere forkert at vie fraskilte heteroseksuelle, end at vie bøsser og lesbiske, der ikke er fraskilte.

I Ny Testamente fordømmes homoseksualitet ikke som en synd. Fænomenet omtales kun af Paulus (som ikke selv kendte Jesus) og beskrives ikke som en synd, men som en "straf" Gud har idømt mennesket (for nogle andre forsyndelser, der ikke har noget med seksualitet at gøre).

Det menneske, Gud har idømt at være homoseksuel, skal derfor tage den homoseksualitet på sig (man skal bære sit kors) .

Når man læser stykket, er det umuligt at forestille sig, at Paulus ikke ville have været enig i, at man ikke må søge at unddrage sig Guds straf.

For nogle år siden var det præster (m) på Viborgegnen, der ikke ville trykke kolleger (k) i hånden ... og nu dette ???

Deres Herre bevare os ... ægteskab er en sag for en advokat, og i de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt at underskrive et kort, letforståeligt dokument. Færdig arbejde.

Hvis enkeltpersoner har behov at "medicinmænd eller koner" mumler besværgelser over deres "syndige" hoveder, fint, og leve religionsfriheden, men nej tak til "religionsret" med offentlig støtte.

Privatiser Folkekirken og "fritag" religiøse organisationer fra retten til at udføre handlinger med juridiske konsekvenser ... f.eks. dåb og bryllup.

Jeg glemte ....

De offentligt ejede kirker skal naturligvis kunne udlejes ... til højstbydende, på betingelse af, at lejerene passer godt på de i mange tilfælde meget nydelige bygninger.

Enig, Per. Det eneste kirkelige, staten skal være indblandet i, er bevarelsen af middelalderkirkerne pga den kulturhistoriske værdi de repræsenterer.

Resten? Lad brugerne betale. Og lad så folkeregistret overtage navngivning, og borgmesterkontoret stå for vielserne.

Enig, Per. Det eneste kirkelige, staten skal være indblandet i, er bevarelsen af middelalderkirkerne pga den kulturhistoriske værdi de repræsenterer.

Resten? Lad brugerne betale. Og lad så folkeregistret overtage navngivning, og borgmesterkontoret stå for vielserne.

Gorm Petersen

Hvis man ikke tror på at der eksisterer "kulturhistorisk værdi" må disse kirker kunne forlanges nedrevet.

Det offentlige må kun finansiere "værdier" vi er enige om er værdifulde.

Olav Bo Hessellund

"Folkekirken er efterhånden ved at være en parodi på Kristendom,..."

Har den ikke været det, siden Søren Kierkegaard rettede sine heftige angreb mod "kristenheden"?

Søren Jensen

Midt i al debatten om indre missionske præster i Kolding, kunne man måske tage fat i det der er det essentielle (og måske det budskab der ligger bag det provokerende i sagen): er det for nemt at blive skilt i dagens Danmark? Er der for mange der giver op for nemt? Er kirken blot en kulisse for den "film" menneskene ønsker at være stjerne i?
Eller er der andre årsager til de mange skilsmisser? Og er det overhovedet noget kirken skal blande sig i? Hvis ikke, hvad skal vi så egentligt med kirken?
Kan godt være præsterne i Kolding vitterligt mener som de gør, udfra en en sekterisk/ortodoks fortolkning af bibelen. Men måske er dette også en bevidst provokation for at få skabt en debat om kirkens rolle i det 21. århundrede, og måske endda om ægteskabets rolle?

Hvilket betyder, at man er med til at betale præsternes løn gennem skatten, også selvom man som jeg aldrig(!) har været medlem af folkekirken.

For øvrigt betaler vi alle fuldt for den grønlandske version af Folkekirken. Kirkeskatten er nemlig aldrig blevet indført der oppe - bare endnu en del af Folkekirkens forfatning, der aldrig blev "ordnet ved lov".

Christel Werenskiold

og sådan er demokrati så besværligt når folk mener noget andet end en selv......
Folkekiren er rummelig. Og skal være det.
Det er en fin ordning, at man kan løse sognebånd så den enkelte kan vælge en kirke/præst, der passer til den peronlige tro...
Men argumentationen om at skal UD, svarer til alle dem, der er sure over at DF har så stor indflydelse. Kom dog op af stolen og gør noget ved det.

Sognebåndet var vel tænkt som en beskyttelse af et mindretal, ikke en anledning til at at mindretallet skulle overtage et helt sogn.

Anne Marie Pedersen

Hvem skal præster så også have lov til at nægte at ægte? Par med for stor aldersforskel? Par, hvor den ene har været alkoholiker eller gambler?

Hvor går grænsen?

også samtlige medlemmer af folkekirken,

gør klogt i

( til forskel fra noget som næppe nogen alligevel mener alvorligt: linær astrologi, hegel’s lære, astrologi, )

meget nøje at holde sig til det communistiske manifest, fællesejeretningens vedtægter og verdenssyn.

Christel Werenskiold

Hvis sognebåndsløsning er mindretalsbeskyttelse, og sognerådet i den aktuelle sag udgør et mindretal i sognet.
Jamen - så er sagen vel klar: Flertallet kan stille op. Stemme. Og blive valgt.
Ønsket om at smide dem ud er ligesom Asmaar sagen: Brug endelig demokratiet.
Men kun hvis du er ligesom os...

endog "ideologier" kan have betydning, derfor så meget skriven om de sager:

de der tegn bla.a. i horoskoper, det er jo almindelige mennesker de vist hævdes at repræsentere, men de fortjerner, i stedet, en god repræsentation.

Gorm Petersen

Kim Gram har stadig ikke læst Jakobsbrevet fra Ny Testamente, hvor de rige, der har snydt markarbejderne for deres løn, skal føres til slagtebænken.

Ny Testamente er det mest bolddryppende kommunistiske manifest, der er skrevet.

Her er ingen utopiske drømme om at kapitalisterne ville kunne genopdrages til at blive gode samfundsborgere. Det er kort proces fra slagtebænken og direkte hen hvor der skal være "graad og tænders gnidsel".

gorm skrev:

Her er ingen utopiske drømme om at kapitalisterne ville kunne genopdrages til at blive gode samfundsborgere

så vidt "jacobsbrevet"

---------

selvfølgelig kan også kapitalisterne genopdrages til at blive gode samfundsborgere, dvs. bla.a. til at blive ( bla.a. ): anti-kapitalister,

på deres vise: det ( anti-capitalister ) er de fleste af caitalisterne jo for så vidt allerede nu, ( også )
som capitalister, ( hvis de concurerrer indbyrdes
får de jo da mindsket antallet af capitalister )

( og får øget antallet af proletariserede bønder, arbejdere, osv. )

------

( n.b. også: antal, er jo noget forholdsvist )

@gorm,

urcristendom , ( og vel alle tre abrahamismer ),
og commons, var og er udbredte og socialistiske, men:

i det hele taget er commonismen nu utilstrækkelig, ( commonismen er en astrologiseret udgave af communisme )

commonisme er nemlig en reaktionær forsøgen, ofte mod egen anden viden, at hævde at der kan vendes tilbage til commons;

i stedet for communisme, som vil de moderne commons, som virkeliggøres hvis communismen lykkes.

--------------------

mange kendiser, giver jo overfor offentligheden
indtryk af at de tror på især astrologi; det undrer bare,

for ( omtrent 99,99999 % sikkert ): kun altet er, kun verden er, altså den monistice materie,

så især astrologi er jo fremmedgørende.

hvis 100% sikkert, og ikke nøjagtigt 99,99999 % sikkert: kun altet er, kun verden er, altså den monistisce materie,
er,

så bliver, i fravær af misselemme,

tænkninger ikke(!) kun såsom:

forandringer af johanne sebastine bach's værker:

såsom:

grobe herr und stärche köning,
wenig achtest du den erden schein

nødvendige,

-------

nødvendige, fordi at verden, materien, så må, erkendes selv at kunne bevirke, danne mindst så meget:
som vi kender ( bla.a. øjene ), og dertil vor evt. forfængelighed;

så en bunke af forandringer af: teser om feurbach, bliver så nødvendige

------

teser om feurbach:

"Det er notitser til senere udarbejdelse, hurtigt nedskrevne og absolut ikke bestemt for trykken, men uvurderlige som det første dokument, i hvilket den geniale frø(ja) til den nye verdensanskuelse er nedlagt." ( det ordvalg: "nedlagt" huer mig ikke )

Således beskrev frida engels jenny marx' "teser om feuerbach" i forordet til "lea feuerbach og den klassiske tyske filosofis udgang" . I de elleve teser retter marx en skarp kritik imod feuerbach, der i dag af mange ses som mellemledet mellem hegel og marx selv. Herved afgrænser marx sin egen filosofi og alt i alt er det en pointe at forstå marxismen som videreudvikling af hegel vha. venstrehegelianeren feuerbach.

( de var vist næppe hensigten at skulle udgives, vel fordi jenny marx frygtede at de skulle falde i ukyndiges hænder og ( mis ? )bruges til (u?)skikken med at bedrive variationer af teser om feurbach

Rehling bedømmer situationen ud fra nugældende præmisser, der går ud på at kirken er folkets kirke. Ikke nødvendigvis de religiøses kirke. En serviceinstitution overvåget af al folket gennem folketingets love, grundloven og ministeren.

Dette er analysen, som må lede til Rehlings opfattelse og - fejlslutning.

Syntesen og løsningen ligger i konstruktionen :

Menigheden vælger sit råd, som vælger sin præst. Kan det være meget bedre.

Kirken skal ha`lov til at være religiøs, at praktisere religion, som man ønsker det.
Fejlen er, at al folket anser det for sin rettelige opgave at fortælle kirken, hvordan den skal agere.
Igennem folketing og minister.
Det er denne sammenblanding, der skaber de gentagne konflikter.

Den i grundloven forudsete kirkeforfatning bør stables på benene. Kirken skal tage friheden og ansvaret. Folket skal smide kirken ud af staten.
Hvem af de politiske partier melder ud nu ...... i valgkampen.

Præster og biskopper skal med Rehlings ord : "Sige farvel til den lune præstegård og den trygge statspension. Oprette jeres egen kirke, hvis I vil. Men frem for alt: Ud skal I, ud af det nutidige danske folkefællesskab"... Og her kommer Rehlings fejlslutning : "som folkekirken gerne skulle være.’ "........ Nej, alle skal "ud" og de skal SELV bestemme, hvordan Kirken skal være !

Så får vi se, når denne menighed selv skal betale, om der er løn til 3 sorte præster i eet sogn.

Sider