Leder

Obama optrapper krigen mod terror

Krig udkæmpet via private og statslige stedfortrædere tegner således til at blive et nyt værktøj i præsident Barack Obamas arsenal mod terrortruslen
Debat
15. august 2011

PRÆSIDENT BARACK OBAMA er med rette blevet beskyldt af såvel politiske modstandere som kritikere i hans eget parti for at have ført en forfejlet økonomisk politik i sine første to og et halvt år i Det Hvide Hus. Historikere vil utvivlsomt diske op med en hel masse årsager til Obamas fejltrin; en af dem er hans luftige og ukonkrete forestilling om, hvilke reformer det amerikansk samfund havde behov for i kølvandet på den værste finansielle og økonomiske krise i 70 år. Uden en klar vision vinder en præsidents tilbøjelighed til at mægle og gå på kompromis et karaktertræk, Obama besidder i rigelige mængder over vilje og standhaftighed til at føre ideerne ud i livet.

Samme prædikat kan næppe påklæbes den amerikanske præsidents krigspolitik. Her har han været helt anderledes konsekvent, grænsende til det kompromisløse. Fra starten af sin valgkamp gjorde Barack Obama det klart, at han agtede at afslutte krigene i Afghanistan og Irak og optrappe kampen mod islamistiske terror- netværk. Som den eneste kandidat lovede han at krænke Pakistans suverænitet, hvis det skulle vise sig nødvendigt for at fange eller dræbe Osama bin Laden. Alle sammen løfter, der i vid udstrækning er blevet overholdt.

I EN ARTIKELSERIE denne sommer har Information taget bestik af præsidentens forsvarspolitik og givet nogle bud på, hvilke følger den vil få for USA's fremtidige militære beredskab og strategi.

Kort sagt er konklusionen, at krigstræthed i den amerikanske befolkning og knappe økonomiske ressourcer mindsker muligheden for at påbegynde nye landkrige; den stående hær vil blive beskåret, mens flyvevåbnet og marineinfanteriet bevarer sin styrke. Flere midler vil til gengæld blive investeret i udviklingen af nye høj- teknologiske våben som droner og flere penge tilført specialstyrker og CIA. Strategisk set forventes USA at opprioritere sin militære tilstede- værelse i Stillehavsregionen, mens Europa nedprioriteres.

USA's kontraterrorstrategi aftegner sig allerede ret tydeligt. Den vil for størsteparten blive forvaltet af den militariserede efterretningstjeneste, CIA, og en specialstyrke på 50.000 jægersoldater spredt rundt på oversøiske landbaser og krigsskibe. Operationer vil foregå skjult for medier og ofte også for andre landes regeringer; specialstyrkerne vil som en del af de væbnede styrker være pålagt at følge krigens love; det er CIA ikke. Den amerikanske offentligheds, suveræne staters og internationale institutioners mulighed for at sikre USA's efterlevelse af Genève-konventionerne og FN's konventioner vil følgelig blive stækket. Faktisk er det allerede situationen i dag.

TO RELATIVT UBEMÆRKEDE nyheder fra sidste uge illustrerer denne pointe. Forrige lørdag skød en Taleban-gruppe en Chinook-helikopter med 22 amerikanske jægersoldater om bord ned i et område nord for Kabul; 30 amerikanere og seks afghanske soldater omkom. Det hører til sjældenhederne, at Taleban formår at udrette et så vellykket angreb. Ikke fordi det skorter på chancer. I alt 10.000 amerikanske jægersoldater er udstationeret i Afghanistan; mange af dem gennemfører daglige angreb/razziaer mod Taleban-mål i nattens mulm og mørke. Alene fra april til juli fandt 2.832 operationer af denne type sted, hvorunder 2.941 oprørere blev taget i varetægt og 834 dræbt. Efter den planlagte tilbagetrækning af USA's og NATO's land- styrker i 2014 vil mellem 5.000 og 20.000 jægersoldater og snesevis af droner fortsætte deres morderiske nålestiksoperationer mod Taleban og andre islamistiske militser i Afghanistan.

SOMALIA BLIVER en anden type slagmark for USA og dets allierede. I lang tid har det internationale samfund været stærkt foruroliget over piraters hærgen og plyndren i den for international handel strategisk vigtige Aden-bugt, der fører nordpå op til Suez-kanalen. Her er specialstyrker blevet anvendt til at befri bortførte skibe og passagerer. Private sikkerhedsfirmaer som sydafrikanske Saracen og amerikanske Blackwater optræner og forsyner regeringsstyrker med våbenmateriel til bekæmpelse af sørøveriet. Ingen ved, om og i hvilken grad USA og andre stater aktivt støtter denne privatisering af konfliktløsning i Somalia.

Derimod ved vi fra en udførlig rapport i The New York Times i sidste uge, at USA indirekte finansierer træningen af Den Afrikanske Unions fredsstyrker i Somalia fra Uganda og Burundi til at bekæmpe den islamistiske milits al-Shabaab, som mistænkes for at stå i forbindelse med al-Qaeda i Yemen. Træningen udføres af vestlige lejesoldater hyret af det private konsulentfirma Bancroft Global Development i Washington; det betales af Uganda og Burundi, som bliver refunderet af USA's udenrigsministerium. Pentagon vil snart sende for 45 mio. dollar militært udstyr til Burundi og Uganda; parallelt hermed optræner CIA den somaliske regerings efterretningstjeneste.

Krig udkæmpet via private og statslige stedfortrædere tegner således til at blive et nyt værktøj i præsident Barack Obamas arsenal mod terrortruslen. burch

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Stuart Goodale

Morsomt at lederens overskrift indeholder et begreb "krigen mod terror" som Obama har sagt at han ikke vil bruge mere for det er intetsigende. Man kan ikke bekæmpe et strategi (terror). Det fører kun til endeløse krige da terror har eksistereret så længe der har været ført krige. Men USA har også ført krig i det uendelige siden anden verdenskrigen.