Leder

Skolesyn: Dannelse eller ranglister?

Det virkelig triste ved Troels Lund Poulsens rangliste er, at den ikke bliver udfordret af et alternativt pædagogisk syn på skolen
16. august 2011

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) vil føre valgkamp om skolen på spørgsmålet om for eller imod ranglister af landets grundskoler. Ministeriet har for første gang offentliggjort listen, der er korrigeret for elevernes sociale baggrund, og Troels Lund Poulsen kan nu gå til angreb på oppositionen med kravet om mere åbenhed som vigtigste våben. For hvis man vil skjule noget for forældrene, så er det nok fordi, der er noget, der ikke er helt, som det burde være. Der er intet galt i at forholde sig til, hvorfor nogle skoler har en bedre kvalitet end andre. Det kan tal give en indikation af, men så heller ikke mere.

Statistikeksperter ryster på hovedet af ranglisten, fordi de mener, metoden trækkes langt ud over, hvad den kan holde. Forældrene vil næppe heller bruge listen til at vælge skole efter, men den giver til gengæld Troels Lund Poulsen en mulighed for at undgå at tale om alt det, der er gået skævt under den siddende regering. For eksempel dårlige resultater i de internationale PISA-målinger og det faktum, at flere og flere kommuner skraber bunden med hensyn til at overholde minimumstimetallet i centrale fag.

Men hvor efterlader det regeringsalternativet S og SF? De bliver sat i en position, hvor de har rollen som de systembevarende, der afviser at give forældre indsigt i oplysninger, som skolerne og ministeriet ligger inde med.

De to partier har opgivet idéudviklingen af det venstreorienterede pædagogiske projekt. Der, hvor de kunne svare igen med mere fokus på dannelse og udfordring af forestillingen om eleven som konkurrencestatens små soldater, er der rungende tavshed.

Det virkelig triste ved Troels Lund Poulsens rangliste er, at den ikke bliver udfordret af et alternativt pædagogisk syn på skolen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Socialdemokraterne kan vel ikke siges at være systembevarende mht. skoleområdet, når de flere gange har haft deres Helhedsskoleforslag til behandling i Folketingssalen. Bare en skam at OVK ikke var modne til at stemme for Helhedsskolen.

Johnny Werngreen

Siden 2001 er folkeskoleloven blevet ændret 2 til 3 gange årligt. Ændringer sker næsten altid af idelogiske, holdningesbaserede årsager, mens evidensbaseret viden kasseres. Under Berrtel Haarders regime er folkeskolen blevet styret af en så bemærkelsesværdig inkompetence, at selv Mærsk eller Novo Nordisk ville være bukket under.
Men Mette-Line Thorup har uret i, at alternativer ikke findes. Der forskes på livet løs, så hermed en opfordring til Information om jævnligt at raportere fra pædagogikkens front.

Start eventuelt her: http://www.information.dk/220389

http://da.wikipedia.org/wiki/Troels_Lund_Poulsen

Her kan man bl.a. læse at manden aldrig har fuldført din kandidatuddannelse i historie; måske det var på tide for ham at gøre dette.

Og han burde tage et bifag i samfundsfag, så han kan lære lidt om statistikker og om, hvordan man bruger dem.

I går i DR's Aftenshowet kom det jo frem, at der kun er tale om en årgang, dvs. årgangen fra 2010. Og i DR's TV-avis klokken 18.30 kom den metode også frem som man har brugt. Man har groft sagt f.eks. gættet sig (godt nok kvalificeret, men alligevel), hvilken karakter et barn af f.eks. en enlig mor skulle have. Og så har man sat et mål op for at en skole med den og den profil f.eks. skal have et bestemt snit, f.eks. på 7,2. Og hvis skolen ligger under her, f.eks.på 6,8 eller 6,5, ja så er der en dårligere skole (end gennemsnittet) - og hvis skolen ligger over, ja så er det en bedre, dvs. en god skole (end gennemsnittet).

Men se, sådan kan man slet slet ikke stille det op; man bør interessere sig for medianen, typetal, varians og spredning, gør man.

Benjamin Laier

Findes der virkelig ikke noget modtræk til ranglister, hierarkiseringer af børn og unge skoleliv. Findes der ikke noget alternativ til præstation, overvågning og kontrolpædagogik. Man kan jo starte med hel almindelig sund fornuft, hvor demokratisk dannelse, deltagelse og udvikling af kritisk sans står centralt. Det vil alle, der har været på en folkeskole gå ind for. Det burde være temmelig let at finde alternativer til denne destruktion folkeskolen er blevet udsat for gennem ti år af VKO. Det kræver bare at træde et skridt tilbage og se på hvad der gør børn og unge glade, hvor de trives, udvikles og dannes. Det kræver altså ikke en doktorgrad - heller ikke for S og SF. Men det kan være svært at hamle op med den ondskabsfulde og destruktive undervisningspolitik som en lægmand som Troels Lund Poulsen udsætter skolebørn for. En man der aldrig har stået i en folkeskole eller aner et hak om pædagogik, didaktik eller læring. Det er interessant at vidensformer fra sydhavnen antages at være mindre kvalificeret end vidensformer fra Hellerup. Det er så kreperende elendigt arbejde med de ranglister, at jeg ikke har ord for det. Destruktion er det eneste ord jeg kan komme på. OG der er sgu da en mio. alternativer til destruktion - liv, lys og varme eksempelvis.

A propos tilgang til mere kreativ og fremtidsrettet pedagogik; Joel Springs A Primer On Libertarian Education og Gilbert Highets The Art of Teaching, er blandt de verker enhver pedagog med respekt for sig selv bør ha fordøyet.

For de enda mer iherdige idlsjelslærere, med tilstrækkelig tidsoverskud, kan jo en fordybning i Werner Jaegers Paideia, for ikke at glemme William Godwins The Enquirer, være verd at se nærmere på.

Benjamin Laier

Reformpædagogik?? Ja for der findes da kun "den sorte skole" eller modsætningen "reformpædagogik". Hvad med demokratisk dannelse til offentlig deltagelse i de fælles solidariske anliggender. Det har Jürgen Habermas skrevet mangt og meget om. Der er 1000 dannelsesteorier og demokratiforståelser vi kan tænke undervisning og læring langs.