Læsetid 3 min.

Syriens globale rolle

Den syriske revolte spejler ikke kun et folkeligt krav om et værdigt liv med indflydelse på egen tilværelse, men også den større geopolitiske konflikt mellem det aldrende Vesten og det, man kan kalde det nye Østen
5. august 2011

AT FN'S SIKKERHEDSRÅD onsdag vedtog en såkaldt formandserklæring, der fordømmer det syriske regimes vold mod befolkningen og opfordrer Bashar al-Assad til at stoppe de omfattende overgreb på syrernes menneskerettigheder, var et utilstrækkeligt skridt, men dog et skridt i den rigtige retning. Konflikten er nu på Sikkerhedsrådets bord, om end der ikke, som udenrigsminister Lene Espersen (K) sagde i går, er tale om en entydig international fordømmelse af det brutale styre.

Erklæringen pålægger regimet ansvar for drabene på civile, men opfordrer begge sider i konflikten til at »udvise tilbageholdenhed«. Der er således tale om »det muliges kunst«, som Otto von Bismarck kaldte politisk ageren, idet Frankrig, Storbritannien og USA, initivtagere til Sikkerhedsrådets behandling af revolten i Syrien, meget vel ved, at Kina og Rusland vil blokere en juridisk bindende sikkerhedsråds-resolution.

Årsagen er indlysende: Kineserne og russerne er ikke interesserede i svækkelse af det syriske regime ikke af hensyn til den bovlamme præsident og hans gennemkorrupte familiedynasti, men fordi et nyt (og måske endda) demokratisk Syrien uvægerligt vil svække Iran.

Således spejler den syriske revolte ikke kun et folkeligt krav om et værdigt liv med indflydelse på egen tilværelse, men også den større geopolitiske konflikt mellem det aldrende Vesten og det, man kan kalde det nye Østen, hvor Iran er en vigtig allieret i kampen om kontrol over klodens stedse svindende fossile energiresourcer.

KINAS OG RUSLANDS interesse i at dæmme op for USA's og EU's indflydelse i det, der tegner til at blive et nyt Mellemøsten, er indlysende. Vesten har stadig kontrollen med verdens største olieproducent, Saudi-Arabien, men ingen eller kun begrænset kontrol med nummer to og tre på listen over de største oliereserver, Irak og Iran.

Konflikten omkring Irans udbygning af landets atomprogram, der på bundlinjen er et ønske om vestlig kontrol med iranernes våbenarsenal, er et vigtigt aspekt i kapløbet om global resourcekontrol. I Irak er amerikanerne på vej ud og iranerne på vej ind. En omvæltning i Syrien, der fjerner Assad-klanens alawit-regime, vil styrke Iraks undertrykte sunnisegment og dermed underminere iranernes indflydelse i det nu shiadominerede irakiske styre. Et syrisk regimeskifte vil desuden påvirke Irans indflydelse i Libanon, der som Syrien har fælles grænse med Israel, og hvor den siddende regering domineres af Irans nære allierede, det shiitiske parti med egen milits, Hizbollah. Et Syrien, der har brudt med Iran, hvilket vil være den uundgåelige følge af et regimeskifte, vil lette presset på Israel. Som da også er hovedårsag til, at Hizbollah-lederen Hassan Nasrallah i tale efter tale bakker op bag Assad-tyranniet.

DER ER SÅLEDES meget mere på spil end blot et stupidt Damaskus-regime, der kunne have afværget det efterhånden forudsigelige sammenbrud, hvis det havde tacklet de første protester i marts og april med sund fornuft og en klat reformer. De er på vej nu Bashar al-Assad har netop dekreteret ny lovgivning om flerpartisystem og frie valg men det er både for sent og for lidt. Den syriske opposition har organiseret sig både internt i landet og i det sunnistyrede Tyrkiet, hvis vicepremierminister, Bulent Arinc, der står premierminister Recep Tayyip Erdogan nær, i går afsendte endnu et signal til Bashar om, at den tyrkiske tålmodighed er ved at slippe op.

»Det er skændigt, hvad der foregår i Hama,« sagde Arinc som en opfølgning til Erdogans tidligere advarsel fra april om, at Tyrkiet ikke »vil se et nyt Hama« en henvisning til nedkæmpelsen af et sunnioprør i byen i 1982, der kostede mindst 10.000 dødsofre.

Den tyrkiske holdning har også at gøre med Iran Syrien var en vigtig brik i Tyrkiets diplomatiske offensiv i den arabiske verden, som dels havde til formål at skabe rum for et alternativ til fuldt tyrkisk EU-medlemskab, som Ankara reelt har sat på standby, men nok så meget at skabe en sunnimodvægt til den stigende iranske indflydelse, der for kun et par år siden blev skaldt 'shiavækkelsen'.

DER ER ALTSÅ TALE om en konflikt i konflikten: Inden i vest-øst-konkurrencen om energiressourcer ulmer en shia-sunni-konflikt, hvis konsekvenser ikke skal undervurderes.

Og alle har tøvet. Vesten var tøvende med klar og entydig fordømmelse af det syriske voldsregime i håb om, at Bashar mente sine reformløfter alvorligt eller at han kunne knuse oprøret hurtigt. Bashar kom for sent med sine reformer, der ikke længere tages alvorligt. Oppositionen er kommet for sent med et troværdigt alternativ til det styre, den vil vælte. Meget tyder på, at den liberale sekulære ikkevold-fløj i oppositionen nu er sat ud på sidelinjen af en militant sunniopposition, der nu har væbnet modstand på programmet. Der er grund til bekymring for et post-Bashar Syrien, og det er positivt, at den bekymring nu har meldt sig i FN's sikkerhedsråd.e.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Karsten Olesen
Karsten Olesen

At en del af demonstranterne ikke er spor fredelige men snarere terrorister, fremgår tydeligt ved sammenligning af rapporterne:

Her er den officielle rapport fra Hama:

http://www.sana.sy/eng/337/2011/08/04/362357.htm

"Syrian Arab Army units are working to restore security, stability and normal life to Hama after armed terrorist groups perpetrated acts of sabotage and killing through setting up barricades, braking off roads, attacking and burning police stations, using different kinds of weapons."

"The Army units also hunt members of the terrorist groups who have dominated the city since 50 days after the failure of many attempts to conduct dialogue with them as a result of their stubbornness and their determination to carry out sabotage acts, instigated by foreign sides."

"Demonstranterne" kan ses i aktion her:

http://www.youtube.com/watch?v=bYxiV0IcYrI&feature=player_embedded

Omkring 230 "islamiske revolutionære" skal være arresteret i Hama, deriblandt den gruppe der kastede ligene i floden.

Ødelæggelserne efter dem kan ses her:

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=SLz2bHCA-Tg

The armed gangs controversy:

http://www.joshualandis.com/blog/?p=11181&utm_source=feedburner&utm_medi...

De fleste vestlige medier har fortiet eller søgt at bortforkare den blodige video, hvor et antal lig kastes i floden, men på CNN er deres autenticitet blevet bekræftet:

"But one prominent anti-government activist, who asked not to be named because of the dangers that could arise from the release of the information, told CNN the state TV account was correct.

http://edition.cnn.com/2011/WORLD/meast/08/02/syria.video/index.html?hpt...

Brugerbillede for Anders Sejer

Det var rart med en artikel på det større billede, selvom jeg nu synes, at artiklen stadig er noget tendentiøs.

Ville det være muligt med en lignende artikel på det store geopolitiske billede omkring Libyen?

Brugerbillede for Arash Shariar
Arash Shariar

Jeg synes det er en overfladisk og noget manglende reportage om de forskellige landes interesser i Syrien.

For eksempel er det en noget grov analyse af Tyrkiets interesser og gøren. Læs heller disse artikler der på engelsk beskriver noget bedre den tyrkiske politik.

Her og her!

Det virker mærkeligt at Lasse ikke vælger at inddrage Saudi-Arabien som en aktør? Især når han nu et eller andet sted ønsker at tilrettelægge os en "overblik" over mellemøsten på små 785 ord.

Det ender med en sludder for en sladder, hvilket bare er drøn ærgerligt, idet ritzau og tv aviserne allerede klarer det job glimrende.

Jeg, og vil tro mange andre, kunne godt tænke mig en noget dybere analyse, der belyser mellemøsten og dets virke, nu hvor alle føler at det er verdens centrum og kræver så meget fokus.

- Arash