Leder

Triumf på bagsædet

Mens Europas ledere klapper sig selv på skuldrene, har libyerne stadig et par spørgsmål om, hvad der skal ske med deres land. Eller hvor Gaddafi er. Men det kommer måske, når sejrsrusen er lettet
31. august 2011

Barack Obama fik røg for det: At ville vælte Gaddafi uden selv at anføre den militære intervention. Siden en regeringsrådgiver i foråret kom til at kalde præsidentens Libyen-strategi »ledelse bagfra« (»leadership from behind«), har kommentatorer i USA hånet forestillingen om, at nogen på bagsædet kan tage æren for, hvad der gennemføres på forsædet. Obama-holdet har som gensvar taget afstand fra den uelegante metafor og understreget FN-tekstens ord: At planerne for et regimeskifte måtte lægges af libyerne selv.

Den slags fine fornemmelser plager ikke Europas tænkere. Oprørerne havde knap ringet på ved Tripolis byport, før europæiske ledere og kommentatorer ønskede hinanden tillykke med den libyske sejr kulminerende i en storslået reportagetekst af den franske filosof Bernard-Henri Lévy, som avisen Daily Beast viderebragte mandag. Her genbesøger Bernard-Henri Lévy det Libyen, som han tilskriver sig selv meget af æren for, at franskmændene gik ind i, og beskriver folkets stimlen sammen ved rygtet om hans komme, skudsalverne til hans ære, rejsen til »Misrata, 'min by, den der har gjort mig til æresborger'«.

Kun den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle har vist overgået franskmændene i kreativ selv-gratulering. »Hvert land har bidraget på sin egen måde til at sikre, at Gaddafi-regimets dage var talte,« forklarede Westerwelle sidste mandag. »Vi tyskere med vores politiske prioriteter, med vores målrettede sanktionspolitik. Det bliver også værdsat internationalt.« Udtalelserne har bragt ham lidt i modvind, for eksempel fordi Tyskland sådan set markerede sig i Sikkerhedsrådet ved at undlade at stemme for Libyen-interventionen og ved at afvise at deltage i den. Stemningen er, at hele æren kan ministeren nok ikke tage.

Mens Europas ledere klapper sig selv på skuldrene, har libyerne stadig et par spørgsmål om, hvad der skal ske med deres land. Eller hvor Gaddafi er. Men det kommer måske, når sejrsrusen er lettet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer