Leder

Et ulige samfund i moralsk forfald

Eliten har i samme grad som de unge ballademagere svært ved at skelne mellem rigtig og forkert, og den lider i lige så høj grad af en misforstået opfattelse af ansvar og eksistensberettigelse
17. august 2011

De britiske politikere har i den seneste uge stået i kø for at analysere, hvad der er gået galt i Storbritannien, siden ungdommen på en så eksplosiv måde kunne gå amok og bryde alle samfundets grundregler for almindelig anstændig opførsel.

»Jeg fordømmer disse kriminelles nøgne grådighed og deres udnyttelse af deres forkælede og privilegerede muligheder,« lød det fra Labour-parlamentarikeren Gerald Kaufman.

»Min ærede ven har ramt hovedet på sømmet,« istemte den konservative David Wilshire. »Dette handler ikke om ideologi, det er ren og skær grådighed.«

»Hørt« lød det fra alle sider. »Det, som uromagerne ønskede, var at være del af Sloane Street-forbrugerverdenen i et par minutter,« fulgte Labours Denis MacShane op. Premierminister David Cameron kaldte det for »kort og godt kriminelt«.

Fordømmelserne var på sin plads. Det briterne oplevede i sidste uge, var en chokerende mangel på respekt for medborgere, lokalsamfund, forældre såvel som for samfundets regler og almindelig anstændighed og moral. At tusindvis af unge så let kunne overbevise sig selv om, at alt dette tæller mindre end et par nye Nike-sko, er udtryk for, at der er noget grundlæggende råddent i samfundet. Med Camerons ord: Det britiske samfund er ikke kun »knækket«, det er »sygt«.

PROBLEMET ER IKKE så meget analysen om end der er mere nuancerede måder at fortolke problemerne på (læs interview side 8-9). Problemet er, at mange af de personer, som stod for kritikken, ikke selv er meget bedre.

Gerald Kaufman opkrævede 370.000 kr. i udlæg, bl.a. for et Bang & Olufsen-fjernsyn til 75.300 kr. David Wilshire brugte skatteydernes penge til at betale over 850.000 kr. over tre år for serviceydelser til firmaet 'Moorlands Research Services', der viste sig at være ejet af ham selv og hans partner. Denis MacShane opkrævede over 50.000 kr. for otte bærbare computere på tre år. Og listen fortsætter.

Premierministeren kan heller ikke fornægte sin fortiden. I sin universitetstid i Oxford var David Cameron medlem af den såkaldte Bullingdon Club; en rigmandsklub berygtet for at booke private spisestuer i byens restauranter, drikke sig skeløjede, hvorefter de smadrede inventaret. Gruppen ville ifølge The Independent og andre vidner efterfølgende »høfligt betale restaurantens ejere kompensation«.

Og ejheller i disse dage generer det tilsyneladende premierministeren at omgås samfundets mere tvivlsomme karakterer.

Som bekendt ansatte han den tidligere News of the World-chefredaktør Andy Coulson, velvidende at avisen havde begået lovbrud i Coulsons tid som ansvarshavende. Og nogle af de værste syndere i udlægsskandalen sidder i hans regering bl.a. Francis Maude, der ifølge The Telegraph opkrævede næsten 300.000 kr. over to år til afbetaling af et lån på en lejlighed i London, mens han ejede et hus kun få meter derfra. Maude har ansvaret for at komme spild i den offentlige sektor til livs.

DEN BRITISKE ELITE hvad enten der er tale om de velhavende forretningsfolk, der gør alt for at undgå at betale skat, politikerne, der malker skatteyderne for penge, eller om politiet, der er parat til at dække over forbrydere mod betaling er i lige så høj grad som de kriminelle uromagere ramt af moralsk forfald. Eliten har i samme grad som de unge ballademagere svært ved at skelne mellem rigtig og forkert, og den lider i lige så høj grad af en misforstået opfattelse af ansvar og eksistensberettigelse.

Cameron er klar over dette - han sneg selv en bemærkning ind om det i en af sine seneste taler. Alligevel retter hans løsningsforslag på landets moralske forfald sig udelukkende mod den såkaldte underklasse. Camerons regering har identificeret 120.000 problemfamilier, som den lover at tage i kærlig behandling og gøre til gode samfundsborgere inden næste valg.

Cameron-regeringens fokus på landets fattigste er ikke uvelkommen, om end man kan diskutere metoderne. Der er brug for fokus og ressourcer. Men hvis ikke dette følges op af en lignende nultolerance over for skurkene i bestyrelseslokalerne samt af en indsats for at modarbejde landets voksende kløft mellem rig og fattig, er det svært at se, hvad der skal forhindre nye optøjer.

Et ulige samfund er et mere voldeligt samfund, viser undersøgelser. Uligheden i Storbritannien er i dag større end på noget tidspunkt i de seneste 30 år. Sideløbende viser den årlige British Social Attitudes-undersøgelse, at opbakningen til omfordeling mellem rig og fattig er faldet dramatisk over de seneste 20 år. I dag støtter kun 36 procent en omfordeling fra samfundets rige til samfundets fattige. I 1989 var tallet 51 procent. I 1991 mente 58 procent, at regeringen burde bruge flere penge på overførselsindkomster; i 2009 er det tilsvarende tal faldet til 27 procent.

Storbritannien anno 2011 er et ulige, selvisk samfund. En løsning på samfundets problemer skal findes ved at fokusere på alle landets 61,8 mio. indbyggere ikke kun på 120.000 problemfamilier. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Tro ikke at det forholder sig anderledes her i landet. Grådigheden ved frynsegoder og de privilegier og fordele man tildeler sig selv og vennerne er umættelig. Springet fra at lade skatteyderne betale for kaffe og ”naturfilm” til forestillingen om retten til at berige sig i større stil og på andre måder er ikke stort.

Inger Sundsvald

Et moralsk forfald, som har bredt sig ned i samfundet, drager mere med sig end slet og ret harme over økonomisk ulighed og elendige forhold. Frustrationen giver sig udslag i den voldelige fremfærd, som jeg f.eks. sagtens kan forstå, uden ligefrem at mene at det er en god måde at reagere på.

Her adskiller politikerne og overklassen sig, for de behøver ikke selv at bruge næverne – det har man folk til. Politi, evt. militær og trusler om at afbryde kommunikationsmidler viser forskellen i magtmidlerne. Begge sider bruger det de har.

Line Trasborg

Hej Inger Sundsvald.

Sådan skriver en person, der i hvert fald IKKE ejede en lille butik inde omkring Jagtvej 69 under optøjerne eller havde hjemmeboende børn.

At sammenligne vandaler og drabsmænd med politiet er så tumpet som noget. Ja, politiet var langsomme til at gribe ind, men hvem skulle ellers have gjort det, hvor mange ville du mene skulle overfaldes, berøves og have vandaliseret deres hjem og forretning før din indignation var mættet? Skulle de gribe ind før eller efter du havde fået en flaske i hovedet og fået stjålet dine ejendele?

Søren Kristensen

"Premierministeren kan heller ikke fornægte sin fortiden. I sin universitetstid i Oxford var David Cameron medlem af den såkaldte Bullingdon Club; en rigmandsklub berygtet for at booke private spisestuer i byens restauranter, drikke sig skeløjede, hvorefter de smadrede inventaret. Gruppen ville ifølge The Independent og andre vidner efterfølgende »høfligt betale restaurantens ejere kompensation".

Med Camerons ord: Det britiske samfund er ikke kun »knækket«, det er »sygt«.

Brian Pietersen

@Line Trasborg

nu kunne jeg fristes til at skrive...

Du har været fuldstændigt ligeglad med de mennesker, nu vil du have forståelse fordi du pludseligt er kommet i klemme, skal jeg sige til dig, som man siger til syge og arbejdsløse, TAG DIG SAMMEN.

Men det vil jeg ikke, jeg håber alle de mennesker det er gået ud over hurtigt kommer på fode igen og over det uden at have lidt overlast.

Inger Sundsvald

Line Trasborg
Har du nogensinde følt en forståelse for et problem, uden at være enig i løsningen af det?
Den stråmand du pådutter mig, kan du godt spare dig. Min indignation skal jeg nok selv administrere.

Da England var på toppen fra omkring 1700 til 1850 var uligheden meget større end i dag. Jeg tror også mange Englændere ville mene at der i den periode var relativt lidt moralsk forfald i Storbritanien. Så jeg har svært ved at se at ulighed har noget med moralsk forfald at gøre.
Hvis man ser på en tidligere Britisk koloni som Singapore så er uligheden stor; er det også et samfund med moralsk forfald?

Jeg tillader mig den sjældne luksus at mene at de enkelte mennesker involveret i dette morads, hvad enten de er korrupte politikere eller afstumpede voldsmænd, må stå til ansvar overfor domstolene såvel som deres egen moral, eller mangel på samme.

At undskylde deres adfærd med med nogle strukturelle problemer er at reducere dem til marionetter, og fratage dem reten til at ændre deres eget liv.

Claus Oreskov

@Jørgen Munk. Du skriver: ” Så jeg har svært ved at se at ulighed har noget med moralsk forfald at gøre.”
Jamen forstå du ikke, at uligheden i sig selv, er et så meget større moralsk forfald, end eventuelle optøjer fremprovokerede, af samme ulighed!

Jørgen Munk, hvis man betragter perioden 1700-1900 som en storhedstid, må man enten være uvidende om de slavelignende forhold, hvorunder den store majoritet levede, eller have en ualmindelig dårlig forståelse for moral.

Mener du "Liberalisme" Jacob Lorensen? ;)

Hvad angår snakken om ulighed og moralsk forfald, kan siden her anbefales:

http://www.equalitytrust.org.uk/

For dem der er bange for links, kan jeg citere fra siden: "The quality of social relations is worse in less equal societies. Evidence on inequality in relation to trust, community life and violence all tell the same story. Inequality divides people by increasing the social distances between us and widening differences in living standards and lifestyles. By increasing residential segregation of rich and poor, it also increases physical distances"

Claus Oreskov

Angående påstanden om ” relativt lidt moralsk forfald i Storbritanien” i det 19 århundrede. Så er her et tankevækkende citat fra Ove Brusendorff & Poul Henningsens bog ”Kærlighedens Billedbog” (fra den franske revolution til i dag) 1956: side 60.:
”Redaktøren af ”Pall Mall Gazette” W. Th. Stead indskrev i 1885 sit navn i sædelighedens historie ved at afsløre børneprostitutionen og handlen med mødom i London. Mest mærkværdig var det, at en afsløring overhoved var nødvendig. Ifølge en korrespondent til ”Figaro” promenerede over 500 prostituerede piger i alderen fra 12 til 15 år hver nat på en knapt 300 meter lang strækning mellem Piccadilly Circus og Waterloo Place – altså ca. to børn til salg pr. meter… Handlen med børn og mødom var et kæmpemæssigt fortagende i London. Der fandtes bordeller, som kun brugte en pige en gang. Efter deflorationen, sendtes de tilbage til friheden, hvad der almindeligvis betød prostitution”. P.H. skriver at dette var muligt fordi fattigdommen var vare end prostitution.
Det kan godt være at nogen ikke kalder dette for moralsk forfald, men jeg vil vurdere at det moralske forfald ikke kan blive meget værre. Oprør og revolutionær terror i et sådan samfund, er moralsk handling!

Inger Sundsvald:

"Frustrationen giver sig udslag i den voldelige fremfærd, som jeg f.eks. sagtens kan forstå, uden ligefrem at mene at det er en god måde at reagere på"

Jeg har ingen tvivl om at mennesker, der kan lede massereaktionerne i en god retning, meget vel kan ende som Karl og Rosa.

@ Claus Oreskov
Så kan vi jo slappe af da det moralsk forfald har stået til siden det gamle ægypten. Det er nok de længste forfald jeg har hørt om.

England har i de sidste 50 år modtaget mennsker fra hele verden. Både meget fattige og meget rige, som Abramovitch og Mittal. Er denne åbenhed (i modætning til Danmarks) så også en del af det moralske forfald, hvis den har bidraget til uligheden i det engelske samfund.
Kina ser også ud til at være inde i en fase af akut moralskforfald.
London er på mange måder en af disse nye ukontrolebare Megabyer som Sao Paolo, måske den eneste i Europa. Jeg tror ikke jeg har lyst til at flytte til Danmark eller Østrig for at blive et dydigt menneske.
Cheers

Claus Oreskov

@Jørgen Munk. ”Er denne åbenhed (i modætning til Danmarks) så også en del af det moralske forfald”. Ja det skulle jeg mene. London/Chelsea er blevet en magnet for forbryder kapitalismens elite. Her er sket en ophobning af: russiske oligarker, europæiske fodboldspillere, kinesiske og indiske pamper, popstjerne og smarte forretningsmænd, samt den alesteds værende mafia. Alle disse repræsentanter for den globale kriminalitet, udsugning af middelklassen, og udbyttere af udviklingslandene, har søgt til England, fordi de der, kan udnytte en gammel victoriansk skattelov. Denne lov er tillempet nutiden, og giver disse forbryder kapitalister, mulighed for, at undgælde beskatning i deres respektive hjemland.

venstrefløjenes valgløfter mht. især: høstfester, octoberfester, overalt og hele tiden, og julegaver hele året, bør forsøges virkeliggjort, men denne gang især til(!) arbejderne.

Martin Kaarup

@Peter Hansen

Der er faktisk en meget god sammenhæng mellem storhedstid og undertrykkelse, når man husker at historie, dvs. læren om årsagssammenhænge, skrives og defineres af vinderes posthumt, dvs. når al tvivl som fandtes inden og under hændelserne er borte.
Der er simpelthen tale om en pervers form for storhedstid; som måles i magt, penge, besiddelser og evnen til at b estemme over andre uden selv at være underkastet samme reglesæt (og jvf så her at den engelske storhedstid passer ind i billedet; det samme gør sig forøvrigt gældende for dansk storhedstid.)

Det er ikke noget tilfælde at USA idag har sin storhedstid, nu hvor de undertrykker sin egen og ikke mindst alle andres befolkninger så vederstyggeligt.

Du og jeg, og mange andre kan jeg se, kan dog godt blive enige om at "storhedstid" burde indebefatte andre størrelser end bnp.