Leder

USA – Uden Sammenhængskraft: Afmagt

Debat
10. august 2011

SKØNT SKUE var det ikke. En synligt utilpas præsident Barack Obama stod i sit Hvide Hus og polemiserede mod et kreditvurderingsinstitut, der har nedgraderet USA: »Markeder vil stige og falde, men dette er Amerikas Forenede Stater. Lige meget hvad et eller andet institut siger, har vi altid været og vil altid være et AAA-land.«

Obamas insisteren på sit lands ypperste kreditværdighed blev undergravet af, at han måtte medgive, at USA har alvorlige politisk-økonomiske problemer:

»Vi behøver ikke et kreditvurderingsinstitut til at fortælle os, at de sidste mange måneders lammelse i Washington ikke har været konstruktiv for at sige det mildt. Vi vidste fra begyndelsen, at en langstrakt debat om gældsloftet en debat hvor truslen om betalingsstandsning blev brugt som brik i spillet kunne gøre enorm skade på vores og verdens økonomi.«

JO, KONGRESSENS medlemmer ved, hvor farligt det høje spil om USA's betalingsevne er. Men det afgørende, det nye, er, at den viden ikke lagde bånd på Det Republikanske Parti. De 60 såkaldte Tea Party-medlemmer af Repræsentanternes Hus tvang det republikanske flertal på 240 medlemmer (ud af Husets i alt 435) til en uforsonlighed besparelser, besparelser, besparelser og nul nye skatter som Senatets demokratiske flertal og præsident Obama endte med at bøje sig for for at undgå betalingsstandsningen.

Resultatet blev et forlig, der bl.a. indebærer, at en superkomité bestående af tre republikanere og tre demokrater skal finde en konkret udformning af de massive besparelser. Lykkes det ikke, indebærer aftalen, at en automatisk grønthøster ruller hen over den amerikanske statsforvaltning.

Som Obama selv tidligere har sagt:

»Sådan regerer man ikke en stor nation.«

At Obama ikke har fidus til holdbarheden af det indgåede forlig, fremgik af, at han i forgårs igen foreslog skatteforhøjelser for de rigeste og tiltrængte forbedringer af den amerikanske infrastruktur.

MEN GU' VIL den nye fundamentalistiske højrefløj ej! Obama synes pr. instinkt indstillet på nye forligsforsøg. Den nu gjorte erfaring siger, at højrefløjen blot vil trække ham længere og længere væk fra hans valgløfter og alligevel »svigte ham ved alteret« som Obama ydmyget beskrev sin situation for to uger siden.

Den amerikanske højrefløj er sprunget. Baglæns i tid. Republikanske præsidenter som Richard Nixon (1969-74) og Ronald Reagan (1981-89) var konservative, endda temmelig meget, men de var moderne politikere, der anerkendte, at USA måtte være et moderne land i en moderne verden.

Den nye højrefløj hader moderniteten. Den afskyr abort, homoseksualitet, verdslig humanisme, skatter, velfærd, miljøbeskyttelse, forpligtende internationalt samarbejde alt sammen modbydeligheder, som den uophørligt fører kampagne imod. Den vil have bibellydighed, skydevåben, natvægterstat og dødsstraf. Sådanne grupper har altid fandtes i USA. Det nye er, at de nu bestemmer.

TEA PARTY LÆNGES efter 1770'erne. Navnet er ud over forbogstaverne fra taxed enough already en henvisning til en opstand i Boston i 1773, hvor te beskattet af den britiske kolonimagt i protest blev hældt ud i havnen.

Tea Party ønsker, at den amerikanske forfatning nu skal læses strikte, sådan som den tænkeligt har været ment af forfatningsforsamlingen i 1787. Blandt de højrefløjskrængende dommere også i USA's Højesteret er det juridisk doktrin at tolke forfatningen så retro som muligt. Hvis moderne lovgivning da må underkendes så meget desto bedre. Højreflertallet i forbundshøjesteretten har fjernet begrænsninger på firmaers sponsorater af valgkampe og til gengæld udvidet retten til at bære skydevåben. Obamas store sundhedsreform kan dumpe på 1787-standarden. Den er på vej op gennem retssystemet mod de fem republikanske højesteretsdommeres nidkære bedømmelse.

KUN 18 PROCENT af amerikanerne erklærer i en nylig meningsmåling, at de føler sig repræsenteret af Tea Party-bevægelsen. Det er en nedtur fra 31 procent i november 2010.

Alligevel vil Tea Party blive en afgørende kraft i ved valgene i 2012. Den har ildhuen, og den har pengene, hvoraf mange er diskret doneret af pengestærke interesser. Førhen besindige republikanske folkevalgte flygter vildt til højre af skræk for at tabe primærvalget til en udfordrer, der er endnu mere fundamentalistisk.

Obamas vigtigste aktiv var ved valget i 2008 det håb, han vakte. Det håb har højrefløjen gjort sit bedste for at udslette. Kan Obama ikke regere med bare et af Kongressens kamre kontrolleret af Republikanerne hvordan skal det da kunne lykkes, hvis de sidder på begge, sådan som Clinton måtte tåle i de fleste af sine præsidentår?

Den amerikanske forfatnings mange tjek-og-balancer var oprindeligt noget, som slavestaterne i Syden forlangte, for at Nordstaterne ikke skulle have magt til at frisætte slaverne.

Nu har systemets stivhed og den ny uforsonlighed gjort hele USA til slave. Og verden med. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Stakkels Obama. Hvad skal han dog gøre, når selv guderne kæmper forgæves mod dumheden, som grækerne sagde?

Tom W. Petersen

De megalomaniske superpatrioter ødelægger deres land. Sand patriotisme!