Leder

10 års omvej

10. september 2011

»DET HAR VÆRET DER, det er der, og det kan komme igen. Det ligger i baghovedet, men det ikke noget, jeg går og er bange for. Det får man ikke noget ud af.« Sådan forklarer 15-årige Louie Bøech i dagens avis den terrorbevidsthed, som han og hans venner er vokset op med gennem tiåret siden 11. september.

Hvis Louie Bøech var blevet født i Helmand i Afghanistan og ikke på Bryggen i København, kendte han sandsynligvis intet til angrebet på World Trade Center. En amerikansk tænketank læste for nylig en kort beskrivelse af angrebet op for en stikprøve på 1.000 mænd mellem 15 og 30 år i Kandahar og Helmand: 92 procent af dem havde aldrig hørt om begivenheden. De kendte derfor heller ikke den oprindelige årsag til, at USA med dansk støtte er i krig i deres land.

Louie Bøech og hans afghanske jævnaldrende er medlemmer af den kommende voksengeneration, der er vokset op i skyggen af begivenhederne den 11. september 2001 og deres globale konsekvenser.

Mange politikere og kommentatorer insisterede i årene efter angrebet på, at 11. september ændrede alt: Politik, retsorden, identitet, kultur, verdenens fronter. En politisk konsensus samlede sig om den tolkning, at terrortruslen voksede ud af en stor, politisk og kulturel magt med udspring i politiseret islam og at denne magt med dens muslimske kerne derfor skulle inddæmmes, modereres og bekæmpes.

10 år efter demonstrerer terror- anslag som Anders Behring Breiviks, at opfattelsen af vor tids terrorisme som en ekstrem, men naturlig forlængelse af islam eller politisk islam var en fejlslutning. Ann-Sophie Hemmingsen skriver i dagens Information om de store forandringer, terrorismen selv har undergået i de forløbne 10 år ikke mindst i form af en individualisering med stadig mere vægt på medieorienteret selvrealisering og mindre på ideologi. Hemmingsen har før påpeget, at politisk ideologi aldrig alene har kunnet forklare terroren, fordi den måske nok kan tilbyde den tankegods til et fællesskab, men ikke i sig selv leverer de betingelser, der får et individ til at træffe det radikale valg at gribe til vold.

DET SVÆRESTE VED terrortruslen er at fastsætte dens størrelse: Terror-anslag begås af overordentligt få, men rammer ved deres vilkårlighed og symbolskhed mange. Om man ser terrortruslen som altoverskyggende stor eller som én af mange udfordringer, har at gøre med, om man synes den meningsfuldt repræsenterer en kollektiv identitet af betydelig størrelse (politisk, religiøs eller moralsk).

Mikkel Thorup citerer i dagens kronik daværende udenrigsminister Per Stig Møller fra 2008: »Vi er i en situation, hvor retssystemet og folkeretten skal tilpasses en helt ny konfliktsituation i forhold til dengang, retssystemet, folkeretten og Genève-konventionerne blev til.« Udtalelsen er karakteristisk for tænkningen efter 2001, hvor terrortruslen antog en størrelse, der overskred og derfor omvæltede de kendte standarder og regler. For krig, for retssikkerhed, og for samfundsmæssig åbenhed og politisk transparens.

Men det afgørende slag mod al-Qaeda var demokratisk og hed Det Arabiske Forår. Foråret viste, at de fleste i den arabiske verden er langt mere opsatte på frihed og demokrati end på islamistisk civilisationsomstyrtning. Og at terroren bliver svækket, når befolkninger føler sig mindre undertrykt. Ikke fordi undertrykte folk automatisk bliver terrorister, men fordi terrorister har lettere ved at finde alibier og en vis accept hos undertrykte folk. Det andet slag mod al-Qaeda, likvideringen af Osama bin Laden, demonstrerede, at terror desuden bekæmpes bedre gennem efterretningsindsatser end gennem storstilede krige som de to i Irak og Afghanistan, der har kostet mindst 200.000 civile menneskeliv.

Disse erkendelser bør relativt enkelt kunne omsættes til politiske kursskifter.

DET ÆNDRER DOG ikke på, at 10 års voldsomme reaktioner på det medie-bevidste terrorangreb har haft konsekvenser, der ikke lader sig spole tilbage.

Historikeren Timothy Garton Ash skrev i denne uge i en opsang til Vestens regeringer, at tiåret efter 11. september vil gå over i historien som en omvej af den simple grund, at Vesten i sin besættelse af terrortruslen og den muslimske fare vendte ryggen til det magtskifte fra Vest til Øst, der satte i gang ved årtusindets begyndelse. Havde vi frigjort os fra den forblændelse, skriver Garton Ash, »havde Kina og Indien stadig været på vej frem. Magtbalancen ville stadig være i færd med at forskyde sig mod øst. Vi ville stadig stå over for global opvarmning, vandmangel, pandemier og alle de andre nye dommedagsryttere. Men vi ville være uendeligt bedre beredt på at håndtere dem.«

I dag er terrortruslen ikke væk. Men måske er den ved at finde en mere realistisk plads i den politiske bevidsthed. Dét må være den bedste lære at tage med på den 11. september 2011.

Serie

11. september 10 år efter - et verdensbillede sprækker

Information markerer ti-året for 11. september ved at zoome ind på nogle af de virkeligheder og erkendelser, der begynder at træde frem efter 10 års overfokusering på den muslimske trussel.

Seneste artikler

  • New York ud af angstens skygge

    12. september 2011
    Der var ingen politiske taler, blot oplæsning af navne, poesi og musik. Præsident Obama læste højt af Biblen, og George Bush citerede Lincoln. New York mindedes i går ofrene for 9-11 og åbnede det officielle mindesmærke
  • Det er sket, og det kan ske igen

    10. september 2011
    ”Man tænker, at det aldrig kan ske i Skandinavien, men så sker det alligevel, som det gjorde i Norge, og så tænker man: Det er muligt,” lyder det fra 8. v fra Skolen på Islands Brygge. For de unge, der er vokset op i skyggen af 11. september 2001, lever med bevidstheden om, at de potentielt er sårbare
  • Den uskyldige terrorist

    10. september 2011
    I landsbyen al-Marj i Bekaadalen nægter man fortsat at tro på, at Ziad al-Jarrah, der holdt af fest og farver og drak alkohol, var en del af komplottet 11. september – men under afvisningen lurer tvivlen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu