Leder

Brug skolemilliarder rigtigt

FOLKESKOLEN BLEV aldrig det store valgkampstema. Trods afgående statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) stort anlagte 360 graders eftersyn af folkeskolen og skarpe kanter til den daværende opposition i rød blok, var det økonomien, der tog dagsordenen...
Debat
21. september 2011

FOLKESKOLEN BLEV aldrig det store valgkampstema. Trods afgående statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) stort anlagte 360 graders eftersyn af folkeskolen og skarpe kanter til den daværende opposition i rød blok, var det økonomien, der tog dagsordenen.

Den første større uenighed er ironisk nok opstået efter valgkampen. Og det i rød blok, der nu sidder og forhandler regeringsgrundlag.

De radikale vil nemlig ikke støtte forslaget om, at alle skoleelever, der starter efter sommerferien skal have to lærere eller en lærer og en hjælper i fagene dansk og matematik et af de spektakulære punkter på den kommende statsminister, Helle Thorning-Schmidts (S), to do-liste for de første 100 dage.

DE RADIKALE STILLER krav for at støtte S-formandens ønsker, som vurderes at ville koste 1,2 milliarder kroner. Partiet forlanger til gengæld, at de omstridte nationale test skrottes, siger uddannelsesordfører Marianne Jelved til Politiken.

De nationale test, der blev indført sidste år under stort forudgående politisk slagsmål, er et evalueringsredskab til lærerne. Mens de radikale vil gøre dem frivillige, fordi de mener, undervisningen indrettes efter testene, og samarbejde og kreativitet går tabt, har S og siden SF valgt den modsatte vej og taget testene til sig, fordi de med dem i hånden kan sige, at de også vil styrke fagligheden i folkeskolen. I stedet har S og SF så brugt en masse krudt på at tale imod den forrige regerings offentliggørelse af de nationale test. De skulle netop kun være et internt evalueringsværktøj og en information til forældrene om deres barns resultater og placering, fremførte partierne igen og igen.

Måske for meget krudt. For mens den afgående regering med Løkke i spidsen har et stort gennemarbejdet bud på fremtidens folkeskole, har det nye flertal i Folketinget ikke styr på, hvordan de skal få fundamentale dele af deres skolepolitik til at hænge sammen.

DET ER DER selvfølgelig råd for. Når man har fået magten, skal der næppe en tolærerordning til at vælte et kommende regeringsgrundlag, og der er på store strækninger fælles fodslag mellem partierne i rød blok omkring skolepolitikken.

Men desværre er der heller ikke indlysende faglige begrundelser for at indføre en tolærerordning, påpeger Niels Egelund, professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet, der henviser til, at der ikke findes megen forskning som kan underbygge, at det har en nævneværdig effekt.

»Forslaget om de to lærere taler til Maren i kæret. For når én mand kan grave syv meter grøft på en dag, hvor meget kan to mænd så ikke grave? Virkeligheden er bare, at man på ingen måde per automatik kan forvente et positivt resultat af to lærere,« siger han til Ritzau.

Selvom Egelund er kendt for at være på linje med meget af den uddannelsestænkning, der er fostret og gennemført af den forrige regering, har han en pointe.

Der har været meget fokus på den faglige indsats i indskolingen i de senere år, hvor også problemer med urolige og ikke undervisningsparate børn, skabte læringsproblemer og dårlige mønstre i skolehverdagen. Netop derfor virker det ikke som det rigtige sted at bruge broderparten af den to milliarder kroner store investering, som S og SF vil gøre i folkeskolen.

DE NYESTE PISA-resultater fra København viser, at mens de yngre årgange er løftet, sakker især drengene i de mellemste klasser nu bagud i læsning.

Eksperterne fremhæver, at der har været sat meget ind på den grundlæggende læseteknik i indskolingen og efterlyser, at den fremtidige indsats fremover målrettes mellemtrinnet fra 4. til 6. klasse, og at læseindsatsen styrkes i resten af skoleforløbet.

»At det især er drengene, der går tilbage, peger på, at skolen har et særligt problem her, som man ikke har gjort nogen afgørende indsats for at tage hånd om endnu,« sagde professor Per Fibæk Laursen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, i forbindelse med offentliggørelsen af PISA København til Information.

At der også er en kønsproblematik bør få de nye regeringsbærende partier til at kigge grundigt på deres prioriteringer i skolevæsnet. Det er nemlig drengene, der i disse år vækker bekymring, både hvad angår de etnisk danske og de tosprogede elever i folkeskolen. Og fra erhvervsliv, skoler og forskernes side advares der om, at vi er ved at tabe en stor gruppe drenge med ringe skoleresultater på gulvet.

I den sammenhæng nytter det ikke meget, at bruge store summer på problemer, der er adresseret. De nye regeringsbærende partier må så hurtigt som muligt formulere en sammenhængende plan for skolen.

Ofte hører man et suk i lærerkredse: at det bedste for folkeskolen kunne være en forbrødring mellem S og R i skolepolitikken. Ligesom økonomer efterlyser elementer fra både rød og blå plan, må man opfordre til, at de store slagsmåls tid i skolepolitikken er forbi, og der skabes pragmatiske løsninger og fremadrettede visioner. Danmark har ikke råd til andet. meth

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vel er der indlysende begrundelser for en tolærerordning. Det ved Niels Egelund også. I sidste måned deltog NE i en konference om inklusion. Her blev det det demonstreret, hvornår og hvordan en tolærerordning i en inklusionsklasserække i Halsnæs Kommune fungerer efter hensigten. Forudsætningen er tæt samarbejde og planlægning af undervisningen, time for time, dag for dag, uge for uge. Årsplanerne i de forskellige fag skal udarbejdes i tæt samarbejde mellem tolærerne. Så fungerer det. Og det er Niels Egelund heller ikke uenig i. Hans skræmmeeksempel er den såkaldte 'radiatorlærer', lærer nr. 2, der ikke præcist ved. hvad han/hun skal arbejde med i timen. Men det er altså heller ikke definitionen på en tolærerordning. Forudsætningen er, at to underviserer tilrettelægger undervisningen i klassen. Tolærerordningen fungerer altså ikke efter hensigten, når man sammensætter et tolærerteam bestående af en underviser og en ikke-underviser. Jeg understreger dette, fordi kommunerne intenst spekulerer i tolærerordninger, hvor en lærer/underviser danner team med en lærerassistent, fx pædagog, der ikke er uddannet til at undervise. Det er dødfødt. Kommunerne gør dette for at spare penge. Men denne ikke-investering går blot op i røg.