Leder

Enhedslisten: mellem frisk pust og sur em

Uanset sammenbrud for både Sovjet-kommunismen og den destruktive europæiske venstrefløjsyderlighed i 1970'erne er mindelserne om deres ordindpakninger ubehageligt tydelige i Enhedslistens principprogram
14. september 2011

Overraskende gevinster er kommet af den nære S-SF-alliance om at sikre sig regeringsmagten. Nemlig stærk fremgang til de to andre partier i oppositionen: Radikale Venstre og Enhedslisten.

Enhedslisten ser ud til selv at være overrumplet. Listen bruger den topstyrede partiopstilling af kandidater til folketingsvalget – en styring, der er tæt på at gøre personlig stemmeafgivning betydningsløs. Derfor har Enhedslisten længe inden valget på torsdag været i stand til på sin hjemmeside at oplyse »de kandidater, som har chance for at blive valgt«. Hjemmesiden oplister i alt 12 navne. At det tænkeligt kan ende med 13 eller flere, har ligget uden for Enhedslistens forestilling.

Og det var måske heller ikke blevet lige de 12, Enhedslisten ville vælge at sætte direkte ind i den høje lovgivende forsamling. Man konstaterer blandt de 12 en markant gruppedeling: fire skarpe unge kvinder med afsæt i uddannelsessystemet. Otte alderstegne mænd med forankring ganske langt bagud i fagforeningsaktivitet på den ydre venstrefløj. En brudflade anes.

Brud findes også i Enhedslistens officielle programmer. I partiets officielle 'valgudspil' er meget, der ligesom Johanne Schmidt-Nielsens frimodige førerskab kan virke som et frisk pust. F.eks. opgøret: »Pointsystemer, gebyrer og grænsebomme er triste mindesmærker for et borgerligt tiår.«

Eller: »Flere voksne i børnehaverne. Færre elever i klasserne. Lige adgang til sundhed i hele Danmark.« Eller: »En havvindmøllepark om året. Væk med farlig kemi i vore omgivelser.«

Pengene skal hentes ved bl.a.: »Tilbagerulning af skattelettelser til de 10 procent rigeste. Mere skat på nordsø-olien. Aktieomsætningsafgift. Afskaffelse af fradrag for sundhedsforsikringer. Genindførelse af formueskat. Højere arveafgift. Øget skat fra multinationale selskaber.«

Hep, hep, Johanne, lad os køre! Hvad venter vi på? Nåe ja, så er der også det, at Enhedslisten ikke bare vil have Danmark ud af NATO, men også »en opløsning af EU« og »et brud med EU's indre marked«. Det er måske lige vidtgående nok for dem, der gerne vil have et frisk pust fra venstre side i nakken på Thorning, Søvndal & Vestager.

Kamp for at svejse brudflader er en del af Enhedlistens historie. Listen blev dannet i 1989 som en sammenstøbning af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Venstresocialisterne (VS) og Socialistisk Arbejderparti (SAP). Siden blev Kommunistisk Arbejderparti (KAP) indsplejset.

I den officielle partihistorie står: »Enhedslisten var fra starten et svært projekt. Denne politiske sammensvejsning skyldtes ikke kærlighed ved første blik. Førhen havde man stemplet hinanden henholdsvis stalinister og venstreekstremister.«

Siden er nye brudflader kommet til. Balladen om opstilling af den muslimsk-fundamentalistisk lænende Asmaa Abdol-Hamid kunne ved valget i 2007 have knækket partiet ud af Folketinget, hvis ikke Johanne Schmidt- Nielsen åndsnærværende havde gebærdet sig i TV2's afslutningsdebat.

Overraskelser for dem, der overvejer en frisk stemme på Enhedslisten, kan være at finde i Enhedslistens principprogram. Det er fra 2003-04, men ligger stadig fast, har Johanne Schmidt-Nielsen fremhævet over for denne avis.

Her er sætningsprøver: »Forudsætningen for politiske resultater er massive udenomsparlamentariske mobiliseringer.«

»Ingen klassekamp uden kvindekamp ingen kvindekamp uden klassekamp.« »En socialisme, der peger frem mod et klasseløst/kommunistisk samfund.« »Produktionsmidlerne vil blive overtaget af arbejderne på de forskellige virksomheder og vil blive drevet og videreudviklet på basis af et arbejdspladsdemokrati i samspil med de politiske organer, der fastlægger de økonomiske mål og rammer.«

Der er også krav om: »At erstatte centrale dele af statsapparatet med nye folkemagtsorganer. Frem for alt opløsning af politiet og militæret, der gang på gang har vist sig som kapitalmagtens sidste, alt for effektive, allierede.«

Principprogrammet byder således på marxistisk program og parole med sur em fra 1930'erne, 1940'erne og især 1970'erne, hvor de tunge mænd blandt de øverste 12 kandidater var i tidlig fagligt-politisk vigør.

Gyseligt gammelkendte vil nogle finde principprogrammets formuleringer. Det må gøre ondt på Enhedslistens overlevende DKP'ere, at teksten samtidig nedgør »lande, der fremstod som parodier på socialismen«, men nu »er brudt sammen«.

Uanset sammenbrud for både Sovjet-kommunismen og den destruktive europæiske venstrefløjsyderlighed i 1970'erne er mindelserne om deres ordindpakninger ubehageligt tydelige.

Det kan man vælge at blæse på. Og antage, at det principprogram mener Enhedslisten ikke. Og at det kun er listens indre spændinger, der hindrer den i at modernisere det. Tilbage står, at der er noget demokratisk spøjst i at kaste sin stemme på et parti i fortrøstning om, at det ikke vil arbejde for at virkeliggøre sit principprogram.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

@sten møller

din critic mod enhedslisten forudsætter at

capitalismen kunne holde stand længe endnu

, og selv hvis

capitalismen kunne holde stand længe endnu,

holder din critic næppe

Der er ikke rigtigt noget sagligt kritik af enhedslisten, de har (mig bekendt) redegjort hvor pengene tages fra, i deres omfordeling. Så Steen det er lodrette usandheder du postulerer.

Alle fladskærmsfacisterne ryster af skræk ved tanken om et stærkt EL -
Jeg kender rigtig mange, der sætter deres kryds ved Ø for første gang, men det er sgu' ikke fordi de " godt kan lide" Johanne.
Det er fordi de nu har set præcist, hvad neoliberalismen bringer med sig. En udhulet stat, hvor alt skal sælges, så middelklassen ikke kan genopstå!
Jeg håber inderligt, at jeg i morgen aften kan gå i seng og ikke længere skal drømme om at danmarks sorte årti er overstået!

@ Steen Møller

Jeg kan kun grine af dit forsøg på at appelere til, at enhedslisten skulle være dårlig for de svagest stillede. Den med kagen, der skal være stor nok til, at der kan falde krummer af, den har jeg hørt mange gange. Hvis du ikke skulle være oplyst, så er det altså en usandhed. Når uligheden vokser, så får de svageste det dårligere!

VKO har haft ti år til at vise, at de er regeringsduelige. De har levet for lånte penge, misbrugt deres embeder og løjet for befolkningen. Rød blok er det eneste økonomisk ansvarlige valg. Og det eneste empatiske og fremtidsorienterede, for den sags skyld!

Hanne Christensen

Steen Møller,

Hvad med at løfte øjenlågene lidt. Vi HAR fattigdom! Vi har fået fattigdom pga. den borgerlige politik, der har været ført gennem de sidste 10 år!

Hallo. Du skal lukke øjnene op. Vi risikerer ikke økonomisk kollaps pga Enhedslisten. Dermed er partiet for lille. Vi risikerer ikke et lille nyt Sovjet. Dermed er partiet også for lille, og for mange nye kræfter som Johanne er dukket op.

Nej. En stemme på Enhedslisten er et særdeles godt signal til både blå som øvrig rød blok om, at vi ønsker, at ledige og syge ikke skal ende i den rene fattigdom.

Det gør de jo idag, Steen Møller. Det er vist dig, der trænger til en øjenåbner. Jeg er selv højtlønnet. Jeg er ikke nervøs for min skat. Men jeg er nervøs for det menneskesyn, der er ved at udvikle sig blandt andre partier.

Kan du fortælle mig, hvorfor syge mennesker skal hetzes og stresses i en grad, der kun kan bringe minderne frem fra tider hvor paroler som "arbeit macht frei" var in?

Hvorfor er hele højrefløjen ude efter at spare på syge og nedslidte personer? Hvad gavn gør det?

Jeg går ind for en anstændig behandlig. Jeg er imod fattigdom.

Præcis derfor får liste Ø min stemme i morgen.

Det er et vink med en vognstang til både Løkke og Helle. I aftenes debat sgade Løkke, at en enlig kontanthjælpsmor får 17.000 kr. om måneden. Helle benægtede ikke. Ingen aner hvad den enlige mor reelt får, og værst af alt, ingen gider bekymre sig om den enlige mor, der ikke ´kan få budgettet til at gå op. Og mange børnefamlier bliver jo rent faktisk sat på gaden.

En enlig mor får 13.345 kr. om måneden før skat. jf,. beskæfigelsesministeriets egen hjemmeside; http://bm.dk/Tal%20og%20tendenser/Satser.aspx

En kontanthjælpsmodtager kan kun få fyldt op til kontanthjælpsloftet, hvis hendes rådighedsbeløb ikke overstiger mellem 2500-3000 kr. om måneden. Oversat, en enlig mor må højst have ca. 3000 kr. om måneden efter husleje og varme er betalt.

Foresti dig, Steen Møller, at du måned efter måned, år efter år alene har ca 3000 kr. og du skal forsørge et barn og dig selv med tøj, mad, transport, telefonregninger, el-regninger osv. for disse penge. Det ER et liv i fattigdom. Det er simpelthen helt, helt urimeligt, at nogle mødre skal leve i årevis for så små beløb.

Du taler om beskyttelse af de fattige, Steen Møller. Jeg tror, dit ærinde er langt mere navlebeskuende. Du bekymrer dig ikke kom de fattige, for så var det ikke Enhedslisten du ville advare mod, så var det hele den borgerlige fløj startende fra SF til DF og videre til LA din advarsel gik imod. DU, Steen Møller, er vist kun bekymret for din egen skat.

I dag er der alene Enhedslisten tilbage at sætte sit kryds ved, hvis det højeste på ønskesedlen er at komme fattigdommen til livs!

1) Det er meget bedre at få et lille stykke af en meget stor kage end at få et stort stykke af en meget lille kage
2) Stort set samtlige forslag fra Enhedslisten giver en mindre kage.

Længere er den ikke.

Det med Nordkorea var jo enden på det gammelkommunistiske "drømmesamfund" som skaberne af Enhedslisten drømte om.

Når virksomhederne mister konkurrenceevne, så mindskes kagen vi alle skal dele, og så går det ud over de allersvageste. Det er pointen!
Det kan nogle af jer grine nok så meget af. Jeg synes, det er alt for alvorligt til at grine af.
Jeg ved da godt at pampere griner, hvis de kan få andre til at betale deres regninger. Desværre er konsekvensen for de allersvageste al for alvorlig til at man kan grine af det.

Jeg troede, du var en hædersmand. Det tror jeg ikke mere. Jeg troede, du repræsenterede de journalistiske dyder, fakta og analyse. Det tror jeg ikke mere. Du var en af grundene til, at jeg holder og læser Information. Det er du ikke mere!

Hanne Christensen

Steen Møller,

Din lagkagepolitik er plat!

Længere er den ikke.

Fattigdommen er vokset under den borgerlige regering. Flere og flere børnefamilier er sat på gaden under borgerlig politik.

Jeg synes ærlig talt, du skulle stoppe den lagkagesnak.

Er du klar over, at hele EUs økonomi er ved at bryde sammen. Simpelthen fordi det ene europæiske land efter det andet har haft borgerlige regeringer, der rent ud sagt har delt lagkager ud til egen venner. Euroen er ved at bryde sammen pga. den borgerlige politik.

Steen Møller, du trænger til en øjenåbner!

@Hanne Christensen: Men det nytter jo ikke noget, at ønske nok så mange penge til enlige mødre og syge mennesker, hvis ikke der genereres en pose penge at dele ud af!
Velstand er ikke noget man plukker ude på træerne. Det er noget, der genereres, når vi sælger en vare til udlandet. Og Enhedslistens politik vil gøre den pose penge, hvor vi deler ud mindre og mindre + at der vil blive flere og flere der har brug for at få af posen.
Desuden er der jo ikke nogle partier, der ikke gerne vil dele ud principielt. Der, hvor partierne skilles, er at nogle (de fleste) partier også er klar over, at der skal være en indtægt. Nøjagtigt ligesom hjemme i ens egen husstand. Der vil man jo også gerne giver gaver, tage på rejser, købe ind - MEN der skal jo også en indkomst til ellers går det jo galt.

Euroen er netop ved at bryde sammen fordi al for mange har brugt penge til noget, de slet ikke havde råd til. Nøjagtigt som Enhedslisten. Og det bliver katastrofalt for en svag person, der f.eks. lever i Grækenland.
Er vi enige om, at velstand i et samfund skabes ved at vi sælger varer til udlandet?
Er vi enige om at jo færre varer vi sælger til udlandet des fattigere bliver vi som samfund?
Det er det, jeg mener med "lagkagen".

Michael Søgaard Jørgensen

Selvom man ikke skal forvente at ens daglige avis skal være et spejlbillede af ens egene meninger så skal jeg indrømme, at jeg et øjeblik overvejede at opsige mit abonnement på Information efter ca. 30 år.
Men...i virkeligheden var det en sober gennemgang af Enhedslistens program, tilsat Rehlings kommunistforskrækkelse. Det der gjorde mig gal var, at Rehling her på falderebet så åbenlyst går efter at 'bagtale' Enhedslisten.

Hanne Christensen

Steen Møller,

Jeg er ikke uenig i, at der skal arbejdes for at skabe velstand.

Men se ud over verdenskortet. Er det de mest sorte regimer, der skaber velstand? Er det de lande, med mindst skat? Med størst afstand mellem rig og fattig?

Svaret er nej, det ved du godt.

Social anstændighed er både udtryk for en menneskelighed, men også for et stabilt samfund.

Steen Møller. Midt i al dit navlepilleri, tror jeg slet ikke du ved, hvad det rent faktisk vil koste, at komme fattigdommen til livs.

Ser du, kontanthjælpsmodtagernes udgifter udgør rent faktisk mindre end 3 % af de samlede sociale udgifter. Derfor er det ikke et økonomisk, men derimod et menneskeligt synspunkt, om man vil løfte kontanthjælpen til et anstændigt niveau. Hvis man skar alle pipfuglekurserne væk, ville man faktisk kunne fordoble kontanthjælpen.

Det giver heller ikke mening i lagkagebudgettet, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde gratis. Hvor dan vil du argumentere for dette. For mig, er det ren tvangsarbejde! Det er ikke det samme som, at jeg går ind for, at ledige skulle have lov at dandere den uden at forsøge at forsørge sig selv. Nej. Ledige, der ikke er syge, skal selvfølgelig både søge arbejde og tage imod et sådant. MEN så sandelig til overenskomstmæssig løn!

Det får de ikke i dag. I dag tvinges ledige i såkaldte virksomhedspraktikker, der intet har med praktik at gøre, men derimod er udnyttelse af ledige som gratis arbejdskraft. Det er jeg imod! Er du?

125.000 mennesker arbejder i dag i denne gratisindustri. Det er jeg imod, er du? Ved du også, at hvis udviklen fortsætter, stiger dette tal med 25 % om året. Det er jeg imod, er du?

Derfor trænger alle andre partier til et vink med en vognstang. Derfor stemmer jeg Enhedslisten i morgen, og jeg kan kun anbefale at du gør det samme, eller tager vinket til dig og begynder at overveje, om den borgerlige kurs de sidste 10 år nu også har været særlig sund. Du kunne også overveje, om din lagkagepolitik ikke blot er den rene plathed!

@Jesper Wendt: På sigt, dem alle! Hvis Enhedslisten får magt som agt, så vil Danmark desværre gå i ren "Grækenlands" mode og der vil ikke blive råd til nogen som helst af Enhedslistens forslag.
På meget kort sigt, kan man jo teoretisk sætte skatten op med 20% for alle og så kan alt finansieres, men det vil jo hurtigt blive hverdag igen. Derfor kan man godt i meget kort tid skabe en stor lagkage, men den økonomiske virkelighed er at den derefter vil skrumpe gevaldigt ind.

@Jesper Wendt: På sigt, dem alle! Hvis Enhedslisten får magt som agt, så vil Danmark desværre gå i ren "Grækenlands" mode og der vil ikke blive råd til nogen som helst af Enhedslistens forslag.
På meget kort sigt, kan man jo teoretisk sætte skatten op med 20% for alle og så kan alt finansieres, men det vil jo hurtigt blive hverdag igen. Derfor kan man godt i meget kort tid skabe en stor lagkage, men den økonomiske virkelighed er at den derefter vil skrumpe gevaldigt ind.

Steen møller, forkert, årsagen er at de borgerlige ændrede finans reglerne, med andre ord grådighed, det Har kostet 180.000 arbejdspladser. De fattige er årsagen til den førte borgerlige politik intet andet.

Er du stadig i tvivl: wired.com/techbiz/it/magazine/17-03/wp_quant?currentPage=all

Ruben Michelsen

Per Holm Knudsen.

Jeg ved godt, at der er mange forskellige grupperinger i EL.
(Der er jo derfor man lidt nedladende kalder dem for sammenrendet)
Men grundlæggende er de jo alle kommunister, og det er det jeg er imod.

Nævn mig bare et land, som har- eller har haft kommunistisk styre, som ikke er/var et grusomt militærdiktatur.

"Der er ikke noget i vejen med revolution, men hvilken type skal vi have? Folk, der render rundt med skydevåben som i Libyen, folk, der smider brosten efter betjente (lønarbejdere), folk, der stemmer sig frem til grundlæggende ændringer? Hvis man opfatter de store ændringer i samfundene i 1970’erne som revolution, så fint med mig. Vi kunne jo f.eks. sige “grundlæggende ændringer” i stedet for det ret uklare “revolution”."

Som det er blevet nævnt, så skal vi have en kvalitativ forandring af staten. Intet mere, intet mindre.
Og nej, i 1970'erne var der ingen revolution. Ikke i den økonomiske base i hvert fald.

Og så synes jeg da at revolution er så specifikt som noget kan være, i stedet for "grundlæggende forandringer" som er ufattelig uklart

Hanne Christensen

Steen Møller,
Euroen er ikke ved at bryde sammen pga. den græske økonomi. Nej, var den en enlig svale var det til at overleve. Hvis spansk økonomi også supplerede som den eneste økonomiske elendighed var det også til at overleve.

Nej, se på EU. Irland, Spanien, Grækenland, Portugal og værst Italiens økonomi er ved at bryde sammen. De franske banker bløder. Det ser rigtig skidt ud og en fællesnævner for disse lande er: Borgerlig politik.

Græsk økonomi lider af, at de velstillede undlader at betale skat. Jeg har hørt tal som at 40 % af de bedst stillede slet ikke betaler skat, fordi det græske samfund er totalt korrumperet.

I Danmark er den ene bank efter den næste brudt sammen pga. en total mange på tilsyn, fordi vi har haft en borgerlig regering der brugte al deres energi på at spare på en ludfattig kontanthjælpsmor og undersøge om hun havde en eller to tandbørster i glasset, fremfor at rette øjnene der hvor risikofaktorerne reelt var, nemlig på diverse ejendomsfilantroper. Ser man på de 10 banker der var mest eksponeret i ejendomme i midten af 2008 er samtlige i dag strøget af landkortet. Det er simpelthen udtryk for en pinlig naiv tiltro til diverse plattenslagere. Bare det lugtede af guld og grønne skove, gav den borgerlige regering frit løb. I dag sparkes den ene milliard-bankpakke efter den næste af sted for at sikre resterne af bankerne mod kollaps Jeg mener faktisk at nogle banker kan være drevet både etisk og med fornuft. Jeg mener ikke, at hele den finansielle sektor er en omgang plattenslagere. MEN de plattenslagere, som VKO har forsømt at føre tilsyn med, ja, de har kostet så, så meget, at hele vores økonomiske system har været i risiko for at kollapse. DET har været borgerlig politik. Borgerlig lagkagepolitik. Det rene plattenslagerpolitik.

VKO skal have sparket. Tandbørste-detektiver har haft for meget bevågenhed. Jamen, altså. Hvordan kan det forsvares, at man har siddet der og beluret tandbørster, og så overset at den ene ejendomsspekulant efter den næste fik hele den finansielle sektor til at kollapse. Måske fordi disse spekulanter befandt sig midt i blandt VKOs egne rækker. Dyre biler, dyre ejendomme, det var hvad VKO så op til. Om det så byggedes på ufrugtbar jord. Jo hurtigere, des bedre. Gazellevirksomheder var helt in. Og personer, der blev ophøjet til virksomhedsguruer, sidder nu i spjældet. Jeg siger kun: Vor Herre Bevares.

Hvordan kan man blive ved med at forsvare denne politik, Steen Møller?

Det nytter ikke at debattere med Steen Møller. Det kræver at modparten kender sammenhængene (det tyder hans forsimplede ned til kravlegårdsniveau verdensbillede ikke på),er villig til at lytte og indgår i en seriøs debat. De forhold ser jeg ikke opfyldt.

Nævn et land med kapitalisme der ikke har fattigdom, indskrænker friheden m.m det er på vej ned af samme spor Ruben, men selvfølgelig hvis man ikke vil se det.

Hanne Christensen

Ruben Michelsen,

Jeg går heller ikke ind for al Enhedslistens politik.

Alligevel stemmer jeg i morgen på Enhedslisten.

Fordi, det er det eneste parti tilbage, der vil føre en anstændig social politik. det er det eneste parti, der ikke ønsker genindført tilstande over for de fattigste som man så i 1800-hundrede tallet. Folk der piskes til at arbejde gratis for en smule kontanthjælp.

Jeg mener ikke, der er risiko for at vi får indført gammeldags kommunistisk styre. Det er bestemt da heller ikke lige mig.

Men jeg går heller ikke ind for det menneskesyn, som resten af partierne stort set gør sig til talsmand for. Nemlig det, at tvinge syge og de fattigste ledige til at feje gader, rydde gadegrøfter osv.

For mig giver den slags politik væmmelse. Jeg må atter vende tilbage til Steen Møller. Men lad mig også tale til Ruben Michelsen. Lad mig spørge jer, hvordan I kan forsvare en politik, der tivnger syge mennesker til at arbejde gratis? Hvordan kan I forsvare, at ledige rrelt tivnges i tvangsarbejde. Hvordan kan I forsvare disse brud på menneskerettighederne?

Ved I, at de sociale udgifter til kontanthjælpsmodtagere udgør under 3 % af de samlede sociale budgetter. Ved I, at det derfor ikke er økonomi der driver den sorte tankegang at anvende tvangsarbejde mod disse grupper. For der ER tale om tvangsarbejde i strid med menneskerettighedernes artikel 4 om forbud mod slaveri og tvangsarbejde.

Hvordan kan I forsvare dette?

I kan tale dunnertale mod Enhedslistens oprindelige kommunistiske tilsnit. Jeg støtter ikke den kommunistiske økonomiske tankegang.

MEN lad den indrømmelse være mødt af jeres indrømmelse af, at borgerligt tvangsarbejde mod de fattigste heller ikke er andet end udtryk for en sort og menneskerettigheds fjendtlig tankegang.

Så må man vægte, hvad er vigtigst.

For mig står menneskerttigheder som en hel basal rettighed. Jeg har endnu ikke set borgerlige regeringer, der har givet køb på menneskerettighederne, føre sig frem med succes.

Faktisk tror jeg, at en langtidsholdbar sund økonomi og et sundt menneskesyn følges ad. Gives der køb på det ene element, giver det lussing til det andet.

Tvangsarbejde er udtryk for et usundt menneskesyn. Et usundt menneskesyn kan ikke bære en sund økonomi. Simpelthen fordi de mennesker, der står bag, er uansvrlige og navlebeskuende og drives af usunde drifter.

Der skal være balance. Intet parti besidder i dag i DK denne balance. Heller ikke Enhedslisten, der nok på det økonomiske plan er noget vidtløftige. MEN. Det er det eneste parti, der i dag vil sikre, at ledige og syge ikke tvinges i tvangsarbejde. Derfor skal man stemme Enhedslisten.

Der skal simpelthen sendes et signal til de øvrige partier om, at brud på menneskerettigheder, tvangsarbejde m.m. ganske enkelt ikke er ok. Jeg mener, det er det vigtigste politiske signal i dag.

Ser man tilbage til 1930'erne og 40'erne var det også tider, hvor man hvade fokus på vækst fremfor på menneskerettigheder.

Jeg vil våge den påstand, at man ganske enkelt ikke kan have et sundt samfund, byggende på brud på basale menneskerettigheder.

Derfor bliver vi nødt til at gife øvrige partier et vink. Det dutter ikke. Man kan ikke tvinge kontanthjælpsmodtagere til at arbejde uden ordinære arbejdsvilkår. Det er ganske enkelt en uskik. Det er umenneskeligt. Det er usundt for et samfund at gå den vej.

Det er det vigtigste signal at sende i dagens valgkamp. Selvfølgelig er økonomien også vigtig. Men stort set alle vørige partier vil jo nogenlunde det samme, eller vil i sidste ende gennemføre det samme. Vi vil få en efterlønsreform light, og en lille forøgelse af arbejdstiden, måske fremfor 12 minutter så 6 minutter. Det vil vi få uanset rød eller blå blok.

MEN får vi ikke sendt et mega kraftigt signal til politikererne om at nok er nok, ja, så vil vi se både lille Lars og Helle gennemføre en politik med fortsat brud på basale menneskerettigheder. Der SKAL her sendes et mega kraftigt sginal om, at dette er helt, helt uacceptabelt.

Derfor stemmer jeg på Enhedslisten i morgen.

Det er underligt man aldrig hører om arbejdsfordeling, er det en naturlov vi skal løbe hurtigere? Alle de livstils-sygdomme m.m skyldes typisk at der ikke er overskud til de 'rigtige valg'.

@Peter Hansen, Anders Andkjær m.fl.: I kan godt pakke jeres hoveren sammen. Jeg har nationaløkonomerne (DREAM, Nationalbanken osv.) med mig, og hvis i tror i er både klogere og "mere læste" end mig, så er det jo bare fordi jeres argumenter ikke rækker, i øvrigt vil jeg stærkt betvivle dette.
I øvrigt har jeg selv en universitetsgrad i Økonomi/Nationaløkonomi, så jeg kender udmærket Marxistisk teori, hvor det påstås, at det er fremstillingen af en vare der giver værdi. Det er rigtigt, at den skal fremstilles, før den kan sælges til udlandet, men det er ikke rigtigt at fremstillingen alene gør det, der skal også et salg til og det salg skal være til udlandet. Hvis det var sådan, som i siger - kunne vi jo alle bare gå i gang med at klippe hinanden og tage penge for det - og det holder jo ikke. Derfor kan vi heller ikke "bare" leve af en offentlig sektor, selvom en god offentlig sektor er en god katalysator for, at dem vi virkelig skal leve af - det private erhvervsliv - skal leve og tjene penge til at vi allesammen kan bruge af dem.

@Hanne Christensen: At Grækenland bryder sammen er jo netop en konsekvens af en enøjet rød politik. Generelt har du ikke forstået, at man skal have en krone først inden man begynder, at bruge den til alle de gode ting vi allesammen gerne vil. Jeg håber, du har styr på din egen husholdning på en bedre måde, end du giver udtryk for her. Alle dine sociale bekymringer deler vi alle, men der skal nu engang rigtige penge til at betale regningerne.

@Jesper Wendt: Nævn mig et kommunistisk land, der ikke er degenereret i fattigdom, korruption, sult og undertrykkelse? Kendsgerningen er jo, at der er nogle problemer i kapitalismen, men det er intet at regne for alternativerne. Jeg husker stadig, jeg var i det rigeste østland Czekoslovakiet og skulle købe en pølse - det kunne jeg godt, men den var skåret over i småstykker fordi det var det eneste folk havde råd til at købe.

Her på valgdagen er spørgsmålet om dele af enhedslisten i grunden vil foretrække en blå regering dvs vil stille krav, som sprænger det røde samarbejde hen over midten. Så kan utopisterne føle sig gode og rene, og udenfor det aktuelle ansvar.

Her på valgdagen er spørgsmålet om dele af enhedslisten i grunden vil foretrække en blå regering dvs vil stille krav, som sprænger det røde samarbejde hen over midten. Så kan utopisterne føle sig gode og rene, og udenfor det aktuelle ansvar.

Hanne Christensen

Steen Møller,

Jeg har personlig en rigtig god økonomi. Derudover kan jeg se, at jeg også har langt mere forstand på finanspolitik end du, der kun kan hive lagkager frem, når du argumenterer. Grækenland har ikke en rød regering. Det er jo kendetegnende for alle de lande, der er ved at bryde økonomisk sammen, at de har haft højreregeringer.

Ser man historisk tilbage, er det også lande med anstændig socialpolitik, der har klaret sig absolut bedst.

VKO har skabt et kæmpe underskud, og en meget stor fattigdom. Fordi de har overladt landet til de værste plattenslagere inden for ejendomsmarkedet. - Deres egne kernevælgere. De har sparet og sparet for at give dem skattelettelser. VKO har forsømt tilsyn med det finansielle marked, fordi de har haft fokus på tandbørsteglasset, for en enlig mor måtte endelig ikke få en krone for meget.

VKO overtog i 2001 en fantastisk økonomi, som de nu har formøbet og tjattet væk 10 år senere. De efterlader os med en langt dårligere konkurrencemæssig situation. Vi har nemlig slet ikke sikret vores uddannelsesniveau i samme tempo som andre lande har. Hvorfor? Fordi VKO har været mere optaget af pipfuglekurser, end af at sikre et højt uddannelsesniveau, herunder efteruddannelsesniveau.

Mange ældre forlader arbejdsmarkedet allered som 60-årige, simpelthen fordi de er fagligt nedslidte. De er også mentalt nedslidte. Nu vil VKO sende disse på kontanthjælp, fordi de vil fratage dem efterlønnen.

Jeg går ikke ind for, at vi skal have en pensionsalder på 60 år. Men jeg vil heller ikke løse problemet ved at sende disse på kontanthjælp. Det kræver langtidsplanlægning at sikre, at 60-årige er fortsat fagligt funderet og i øvrigt mentalt i top, så de fortsat er en attraktiv arbejdskraft. Det kræver efteruddannelse og fokus på et ordentligt mentalt arbejdsmiljø. Det har VKO også forsømt. De vil bare give de ældre sparket. Det er simpelthen uanstændigt. Og samtidigt økonomisk galimatias.

Hanne Christensen

Jeg er helt enig med dig, med bare en tilføjelse til dit sidste indlæg: at uddanne sig mere og bedre (og fortsætte med det) betyder ingenlunde man er i stand til at få et arbejde.

Det er ikke nok at udbyde gode uddannelser med rigelig finansiering, hvis man samtidig skærer i arbejdspladser (sætter klasse/institutions-normeringer op, 'effektiviserer' stillinger væk, etc.).

Samtidig går de der er tilbage ned med stress på grund af overbebyrdelse. Og har dårlig samvittighed tillige fordi de i det mindste ikke er arbejdsløse.

Den er OGSÅ gal med fordelingen af arbejdet.

Ruben Michelsen

Jesper Wendt.
Jeg skrev tidligere: Nævn mig bare et land med kommunisme .... o.s.v.
Du svarer: Nævn mig bare et land med kapitalisme ... o.s.v.

Du svarer altså med et modspørgsmål. Det er også det nemmeste, når man ikke kan svare.

Hanne Christensen.
Jeg forsvarer aldeles ikke nedskæringspolitik over for samfundets svageste. I mit indlæg forsvarer jeg overhovedet ikke noget.

Jeg går ind for DEMOKRATI, YTRINGSFRIHED, OVERHOLDELSE AF MENNESKERETTIGHEDER.

Derfor kan jeg ikke stemme på et kommunistisk parti med romantiske revolutionsdrømme.

Enhedslisten her ikke klart markerede fløje/fraktioner som VS f.eks. havde. De få hundrede, der stadig har en veneration for de oprindelige partier, stemmer på kryds og tværs f.eks. ifht. Libyen og forholdet til finansloven. Så de fløje artiklen forsøger at afsløre ser jeg ikke. Mht principprogrammet holder indholdet. men det kan da godt være at det har brug for en gennemskrivning. Men med en borgerlig medieoffentlighed vil vi altid blive skudt mærkelige motiver i skoene. Det kan nok så megen sproglig opdatering ikke forhindre. Enhedslisten definerer sig som et græsrodsparti dvs. et parti der er i samspil med de bevægelser, der udmønter den sociale og miljømæssige politik. Politikken udvikler sig i et samspil mellen parti og bevægelser. det er ikke noget, der konstrueres i partiledelsens hoved.

Inger Sundsvald

Jeg forstår altså ikke helt at nogen er dybt ”skuffet” over David Rehling. Jeg bilder mig ikke ind at vi har samme politiske holdning, men jeg kan stadig lide at læse hvad han skriver og måden han gør det på. Sådan er det også med ”mig og Georg Metz” ;-)

OK, det er lidt ufint, det han skriver om EL, men sådan er det jo med de pæne radikale, der taler om samarbejde, men nærmest går til valg på at holde EL og også gerne SF ude.

Inger Sundsvald

Jeg forstår altså ikke helt at nogen er dybt ”skuffet” over David Rehling. Jeg bilder mig ikke ind at vi har samme politiske holdning, men jeg kan stadig lide at læse hvad han skriver og måden han gør det på. Sådan er det også med ”mig og Georg Metz” ;-)

OK, det er lidt ufint, det han skriver om EL, men sådan er det jo med de pæne radikale, der taler om samarbejde, men nærmest går til valg på at holde EL og også gerne SF ude.

Grækenlands budgetunderskud var oppe på 12,7% af BNP - 4 gange mere end EU tillader - og den offentlige gæld var nået op på 410 mia. US$ Sådan går det, når man som Enhedslisten glemmer at udgifter forudsætter at man har indtægter.

Grækenland ledes af Rød blok anført af socialisten George Papandreou. Hanne Christensen kan ovenover direkte citeres for: "Grækenland har ikke en rød regering." Jeg kan sagtens argumentere på andet end lagkager, men så lad os lige tage et niveau, hvor du også kan være med. Der er jo langt op af bakken, når man ikke forstår, at man skal have indtægter, før man kan dele penge ud.

Ruben Michelsen

Per Holm Knudsen.
Ha, ha.
Altid rart når folk har humor.

God valgdag.

PS: Hvis Ø får 12 mandater, kan de jo stille et fodboldhold m/ udskiftningsspiller.
Så har de da noget at slå tiden ihjel med.

Per Holm Knudsen

@ Ruben

Jeg har 7 år på bagen som lokalpolitiker og ved, at man sagtens kan komme til at præge politik og udvikling, selv om man er i mindretal, så jeg har ikke den fornødne pessimisme ;-)

Per Holm Knudsen

@ Ivan
Ser du jeg er så gammeldags, at når du skriver kopi, så tænker jeg kopimaskine. Havde du skrevet snapshot, så havde jeg kunnet gøre det - men nu er det for sent. :-)

Ruben Michelsen

Per Holm Knudsen.
Al respekt for dit arbejde i politik.

Enhver politiker der bliver valgt til byråd/folketing har selvfølgelig ret til at være der og kæmpe for sin politik.

Men - hvis man vil have indflydelse, må man også være villig til at tage ansvar.

EL er jo ikke lige kendt for at være villig til at tage medansvar.
Sidst de gjorde det i folketinget varede det en uge.

Med den sammensætning som folketinget formentlig har i morgen, må der sluges nogle kameler fra alle i rød blok.
Spørgsmålet er, hvor mange og hvor store kameler EL er parat til at sluge.

Se bare hvordan det er gået SF:

BYTTEBØRSEN

Socialistisk partiprogram + 5 mandater BYTTES med Audi A6.
Henv. til Villy.

Brian Pietersen

Ruben

Har du ikke misforstået noget helt grundlæggende???

At tage ansvar indebærer at du står ved dine beslutninger, og kan man ikke stå ved dem, så må man hurtigst muligt få ændret dette

Sider