Leder

Margrethes kræmmere i Rusland

Debat
12. september 2011

Dronning Margrethe har i den forløbne uge været på sit største officielle besøg nogensinde, nemlig i Rusland. Dronningen og en delegation, som talte repræsentanter for omkring 100 danske virksomheder, blev modtaget med pomp og pragt af både den russiske præsident Dmitrij Medvedev og premierminister Vladimir Putin. Glemt var enhver russisk surhed i kølvandet på Danmarks tidligere holdning i Tjetjenien-spørgsmålet. Glemt var også enhver dansk kritik af Ruslands 'kontrollerede' demokrati og manglende overholdelse af menneskerettigheder. Dronningen var i stedet kommet af sted med en flok kræmmere, som havde andet end demokrati og menneskerettigheder i tankerne.

Rusland er nu for alvor ved at blive et vigtigt marked for Danmark. Eksporten er i årets første fem måneder steget med 29 procent, og den danske målsætning er, at samhandlen mellem Danmark og Rusland skal øges med 300 procent i de kommende fire år. Under dronningens besøg blev det understreget ved, at F.L. Smidth underskrev en kontakt på 1,1 milliard kroner om at levere en komplet cementfabrik. Flere andre danske virksomheder fik også milliardkontrakter, og endnu andre fik under besøget perspektivrige kontakter.

Glimrende. Men flere episoder under dronningens besøg gør det klart, at Rusland stadig langtfra er et demokrati. Margrethe besøgte f.eks. Rockwools fabrik i byen Zelesjnodorozjnyj uden for Moskva. Byen er kendt for korruption og mafiametoder, som også de lokale bosser er en del af. En lokal protestgruppe havde på forhånd bebudet, at den ville aflevere en protest til Margrethe for at få hende til at viderebringe den til Medvedev. Gruppen blev øjeblikkeligt chikaneret, telefoner lukket ned, og det blev forbudt at opholde sig på altanerne under dronningens besøg.

Danmark bør protestere og kræve en forklaring af Moskva. Uanset hvad de danske kræmmere nu mener om den sag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Medvedev ville sikkert også putte Danmarks ulovlige angrebskrig mod Irak lige i hovedet på Lene, nævne CIA-overflyvningerne med folk på vej til tortur bl.a. Polen og Litauen, som vi pænt lukkede øjnene for.
Der er ingen grund til at ynke de danske kræmmere. Vi har lige bombet Tripolis infrastruktur og har fat i Libiens olie, så der bliver nok en mulighed for en god geschæft. Hvor har du egentlig den historie fra? Har du ringet til vennerne?

For interesserede er her listen over virksomheder, der var med i erhvervsfremstødet i Rusland. Underligt nok ligger den eneste nogenlunde komplette liste kun blandt Kongehusets helt egne sider.

To forskellige vinkler på dronningens besøg kan ses her hos og i en russisk avis.

Hendes og resten af Danmarks tilbageholdenhed med kritik af Ruslands nye magthavere er påfaldende - og virksomhedernes behandling af eksporten dybt pinlig. Min russiske kone købte dåseskinke med dronningens billede påtrykt, kort efter Jeltsins fremkomst - og der var bogstaveligt talt børster med på svinet!