Leder

Et nyt Danmark

Valget blev vundet af de partier, der sagde klarest fra over for 10 års uanstændig udlændingepolitik, uretfærdig retspolitik og kynisk kontraktpolitik
Valget blev vundet af de partier, der sagde klarest fra over for 10 års uanstændig udlændingepolitik, uretfærdig retspolitik og kynisk kontraktpolitik
16. september 2011

Danmark har fået sin første kvindelige statsminister. Hurra. 100 års kvindekamp kulminerer med Helle Thorning-Schmidts udnævnelse til leder af en regering, vi endnu ikke kender sammensætningen af.

Valget blev vundet af de partier, der sagde klarest fra over for 10 års uanstændig udlændingepolitik, uretfærdig retspolitik og kynisk kontraktpolitik.

Margrethe Vestager og Johanne Schmidt-Nielsen blev valgets vindere, og det er på deres momentum, Helle Thorning-Schmidt skal skrive ny social kontrakt i en velfærdsstat i økonomisk krise.

Helle Thorning-Schmidts største opgave bliver at gennemføre en gennemgribende oprydning og modernisering af det danske velfærdssamfund, og en ny regering står lige nu med mulighederne for at få det arbejde gjort.

Johanne Schmidt-Nielsen protesterede mod udlændingepolitikken og ramte den udbredte utilfredshed med omsorgen i velfærdsstaten, som er resultatet af de 10 år under den borgerlige regering.

Margrethe Vestager havde modet til at tale imod 24-års-reglen, og hun havde modet til at tale for økonomiske reformer som en forudsætning for at skabe en politik, der giver plads til de danskere, der kan selv, og hjælper dem, der ikke kan.

Det er det samfund, den nye regering skal give os igen.

Danmarks første kvindelige statsminister kommer til at regere på et porøst fundament. Både i forhold til Folketingets sammensætning og i forhold til det mandat, danskerne har givet hendes eget parti. Helle Thorning-Schmidt vandt magten, men paradoksalt nok blev Socialdemokraterne igen en af valgets tabere. De ligger stadig historisk lavt.

Vælgernes begejstring for personen Helle Thorning-Schmidt ser ud til at været behersket. Faktisk synes mange vælgere at have fravalgt Lars Løkke Rasmussen snarere end valgt Helle Thorning-Schmidt til. Også det kan Margrethe Vestagers og Johanne Schmidt-Nielsens succes læses som vidnesbyrd om.

Den kommende regering skal skabe politik i spændet mellem netop de radikale og Enhedslisten. Det kræver politisk håndværk og snilde, som vi endnu ikke ved, om Helle Thorning-Schmidt er i besiddelse af.

Hvis hun er det, åbnes perspektivet for det samarbejde hen over midten, dansk politik har savnet i det borgerlige tiår, hvor regeringen reducerede dansk politik til forhandlinger med Dansk Folkeparti bag lukkede døre. På den måde er omfattende reformer blevet trukket ned over hovedet på både Folketing og befolkning.

Den nye regering skal foretage grundlæggende ændringer af velfærdssamfundet, og det bør ske på brede flertal i Folketinget.

Det er det politiske Danmark, det nye Folketing skal give os igen.

Selv om vinu får en ny regering, er spørgsmålet, om vi også får en ny politik. På to helt centrale områder kommer en socialdemokratisk ledet regering til at videreføre dele af Løkke Rasmussens politik: den økonomiske politik og udlændingepolitikken.

Socialdemokraterne og SF nåede ikke før valget at fremlægge en holdbar økonomisk plan, og de 12 minutter blev reelt nulstillet på valgaftenen. I det nye Folketing tegner sig derimod et flertal for at gennemføre den afgåede regerings efterlønsreform. Helle Thorning-Schmidt kommer derfor med al sandsynlighed til at basere sin økonomiske politik på efterladenskaberne fra sin forgænger.

Og hånden på hjertet, så er Helle Thorning-Schmidt nok ikke ked af, at Lars Løkke Rasmussen gjorde det beskidte arbejde med de nødvendige besparelser. Til gengæld betror vi gerne Helle Thorning-Schmidt at skabe en social retfærdig afskaffelse af efterlønnen, hvilket Lars Løkke Rasmussen forsømte.

Den nye regerings foreløbige svar er fremrykning af offentlige investeringer for at »kickstarte dansk økonomi«, som Helle Thorning-Schmidt siger. Flere danskere skal i arbejde, broer skal bygges og skoler renoveres. Fint nok. Som krisestyring kan det bestemt have en positiv effekt på bl.a. langtidsledigheden, men det kan ikke løfte os op fra det økonomiske hængedynd. Derfor venter vi på nye svar fra den nye regering.

Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal troede tydeligvis, at valget skulle vindes ved at adoptere de borgerliges politik. Derfor står de to partier nu tilbage med en borgerlig udlændingepolitik, de borgerlige selv har forladt. 24-års-reglen skærer således i Lars Løkke Rasmussens »liberale hjerte«, sagde han onsdag aften, så i dag står Helle Thorning-Schmidt sammen med Pia Kjærsgaard som den stærkeste forsvarer af selve symbolet på 10 års skandaløs udlændingepolitik.

Det var dem, der markerede den største modstand mod netop Dansk Folkeparti, danskerne stemte på. Dansk Folkeparti har definitivt mistet 10 års dominerende position i dansk politik. Hurra.

Det bør Danmarks første kvindelige statsminister lytte til og indføre en udlændingepolitik, hvor det ikke handler om at holde flest mulige udlændinge ude, men behandle dem, der er inde, ordentligt.

Det er det samfund, den nye regering skal give os igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan vel aldrig være helt enig, og det er vel først der man er politisk moden, altså, når man kan vedkende sig manglerne. Jeg ser hts som en med mange styrker, og få mangler.

Jeg håber inderligt 24 års reglen ryger, men der er også en politisk virkelighed. Kan man nøjes med grus, istedet for cement i maskinen, så det givet.

"Valget blev vundet af de partier, der sagde klarest fra over for 10 års uanstændig udlændingepolitik, uretfærdig retspolitik og kynisk kontraktpolitik."

Nemlig. Tænk bare hvor mange stemmer S og SF ville have fået i dag hvis de også havde haft rygrad til at optræde som virkelige oppositionspartier.

Michael Kongstad Nielsen

Hvorfor er denne artikel så optaget af Danmark. Hvad med EU?. Er Danmark overhovedet interessant? Skal vi ikke lægges ind under EU?

Det er rart at vide at næste gang man ser Pia Kjærsgaards citronmund, Søren Espersens, Thuesen-Dahls, Søren Pinds og Peter Christensens overlegne attitude, Hjort Frederiksen, Brian Mikkelsen, Bertel Haarder, ja, der er alt for mange at remse op, så er de sandsynligvis stadigvæk de samme arrogante korrumperede individer, men de har ikke længere magten til at gøre noget ved det.

Det tog 10 år for meget, men at det sker er i sig selv et lille mirakel.

Jette Abildgaard

Aah, hvor er dette bare lykkens dag o) Tillykke til mit lille folk......hold festen og, faa saa smidt de forfaerdelige tyranner og menneske hadere ad h.... til....JUBIIIIIII o)

Dorte Sørensen

Det er ret sjovt at DR hele tiden siger at det er flot af Løkke Rasmussen er gået 1 mandat frem og der med klaret sig bedre end Fogh Rasmussen i 2007. Men DR glemmer bare at sige at Venstre er stadig 14 mandater fra Fogh Rasmussens valg sejre i 2001.
Derudover står Løkke Rasmussen og siger at de overtog en gæld da de fik styret i 2001 som de betalte af. Men Løkke Rasmussen glemmer bare at fortælle, at Fogh Rasmussen bare fulgte SR-regeringens 2010-plan med tilbage betaling af stats gæld. Så at gælden blev betalt hurtigere skyldes dels en meget lav rente, høje olie priser for Nordsø olien, store af kast på pensionsopsparingerne og en pæn indtjening for skibsfarten.

Som et absolut minimum må socialdemokraterne nu tænke hårdt over, hvorledes de kan revidere udlændingelovgivningen, så det igen bliver en selvfølge, at danskere kan bo med deres ægtefælle i deres eget land og danske børn igen kan vokse op her uden at skulle se deres mor eller far deporteret, fordi de ikke kan samle nok point til en opholdstilladelse.
Og det bliver de radikale og Enhedslistens forbandede PLIGT at tvinge socialdemokraterne til dette. Alt andet er en direkte hån mod den danske retsstat og de principper Grundloven hviler på.

Janus Sørensen

Christian Jensen skriver "Faktisk synes mange vælgere at have fravalgt Lars Løkke Rasmussen snarere end valgt Helle Thorning-Schmidt til"

På trods af dette, så har venstre et rigtigt godt valg, og er nu folketingets største parti.

Nå. Nu har vi så fået et nyt social-liberalt parti med støtte fra to andre social-liberale partier(SF,RV), som erstatter et andet social-liberalt parti(Venstre). Den konventionelle vækstforståelse vil forsætte med en ny regering.
Jeg kan blot kigge på med et skævt smil og danse lidt over, at DF's dominans er pulveriseret - i det mindste. Lad det kapitaliske vækstprojekt med de uigennemskuelige 12 minutter få vind i sejlene og lad os alle forsætte ud ad en stadig insisterende tro på, at vækst er løsningen.

Mine små "surheder" lagt på hylden: Tillykke til alle - dette her er trods alt meget bedre end VKO's rigide blokpolitik.

10 år hvor folk er blevet stadigt mere narcissistiske. Jeg håber at folk falder lidt mere ned på jorden nu, og indser at vi lever i det her land, og på denne her jord sammen. Jeg håber at vi bliver flinke og grønne.

Torben K L Jensen

Det er spin det hele.Det har hele tiden været meningen at S-SF skulle afmontere udlændinge-
kortet,ved at holde på en hård kurs.Nu da valget
er vundet,kan de med god samvittighed give efter
for de radikale og enhedslisten "krav".

Henrik L Nielsen

"Valget blev vundet af de partier, der sagde klarest fra over for 10 års uanstændig udlændingepolitik, uretfærdig retspolitik og kynisk kontraktpolitik"

Den her tekst er da vist skrevet foer resultatet var klart. Venstre gik et mandat frem? Samlet set har mandaterne ikke flyttet sig ret meget hen over midten.

Det er kun enhedslisten der har aendret sig markant i stoerrelse. Og det meste af den aendring kommer fra venstrefloejspartierne.

Sf har mistet stort set det som enhedslisten har vundet. Soc.dem stod stille.

De radikale har sammen med LA taget en del fra de konservative, og de mandater der er flyttet over midten er stort set alle gaaet til de radikale, som har flirtet en del over mod blaa blok.

Vi faar nok en roed regering, men helt aerligt, valget var saa taet at jeg synes alle de konklusioner om opgoer med diverse politiker er lidt langt ude. Det er muligt der kommer en ny linie, omend jeg tvivler paa hvor ny den bliver. Men danskerne som helhed har jo ikke flyttet sig saa meget som denne og andre artikler antyder, naar man ser paa hvor lidt stemmern i realiteten har flyttet sig. DF gik trods alt kun 1.6 procent point tilbage, og blokkene er som naevnt ikke saa forskellige fra foer. Saa danskerne har i det store hele ikke gjort op med noget som helst omend vi faar en ny regering.

Igen en af de sensationelle artikler der bruger store luftige ord der ikke helt holder naar man ser paa de egentlige tal.

Andreas Andersen

Jeg tror (og håber), at samarbejdet imellem Enhedslisten og De Radikale bliver så tilpas umuligt, at det her ikke holder ret længe. Det eneste de reelt har til fælles er fjenden, og når krigen er slut, holder det bånd ikke ret længe.

Jeg forudser Margrethe og Johanne i catfight på Christianborgs gange.

Undervejs i valgkampen i aftes udtalte Peter Skaarup (eller var det Thulesen-Dahl?), at DF havde været med til, at reformere efterlønnen. Kun levende perfiditeter fra VKO kan blive ved med, at have en spøjs tilgang til sandheden.

Når jeg smutter på arbejde om lidt vil jeg lige reformere skraldet i køkkenaffaldsspanden. Jeg fjerner den ikke. Jeg reformerer den!

Andreas Andersen

@Brian Pedersen
Jeg kender ikke deres præcis partiprogrammer, men jeg ved, at når Margrethe åbner munden, synes jeg som regel, der kommer fornuftige ting ud, men når Johanne gør, får jeg lyst til at skifte kanal. For mig som liberal er det et lyspunkt, at De Radikale har klaret sig så godt, for jeg betragter dem som et liberalt parti, og ville have overvejet at stemme på dem, hvis ikke de havde peget på en rød regering.

Liliane Morriello

Jeg er lidt skuffet over at rød blok ikke gjorde det bedre, for selv om rød blok vandt så var det med en meget lille margen, der godt nok viser at der er flyttet lidt på mentaliteten hos enkelte danskere, men ikke så meget som man kunne have håbet.

Til gengæld kan jeg næsten ikke sidde stille og jubler og bobler i glæde over det flotte valg Enhedslisten har fået, Enhedslisten er uden tvivl valgets store vinder. Anderledes kan det ikke siges, intet andet parti har haft så stor en fremgang som enhedlisten, en tredobling af mandaterne, nu håber jeg at den kommende regering har fået sig det skrevet bag ørene ;)

Et kæmpe tillykke til Enhedslisten :)

Man må sige, at det er et ret specielt valgresultat, dermed at nogle af valgets tabere - S og SF - står til at rykke ind i regeringskontorerne. Valgets hovedtema var økonomi, og her må man vist konkludere, at S og SF med det overraskende gode valgresultat til Venstre tabte diskussionen til partierne i "blå stue".

Vælgerne har således relativt klart stemt for den "blå" økonomiske politik med vægt på reformer og orden i statsfinanserne, men alligevel bliver Helle Thorning statsminister, hovedsagelig fordi Radikale fik et fantastisk godt valg og løb med en del af de "blå" stemmer.

Og dermed er det formentlig også rigtigt at konkludere, at valget var et "nok er nok" valg, hvor vælgerne rykkede lidt til højre på det økonomiske område men i protest mod Dansk Folkepartis alt for store indflydelse de sidste 10 år alligevel indsatte en "rød" regering.

Det må siges at være et vink med en vognstang til Venstre og Konservative om, at de to partiers vej tilbage mod magten ikke går via et fortsat tæt VKO-samarbejde, men tværtimod ved at frigøre sig fra dette og i stedet søge at omfavne den politiske midte i Danmark.

Og dermed er der forhåbentlig, som Christian Jensen skriver det, sat et formentlig definitivt punktum for 10 års uanstændig udlændingepolitik, uretfærdig retspolitik og kynisk kontraktpolitik.

Jeg vil sige, at det er positivt de radikale har fået så godt et valg, og jeg vil håbe de vil bruge det til at gøre op med udlændingelovgivningen i Danmark.

Det betyder også at den økonomiske politik vil fortsætte som nuværende, hvilket jeg også finder kolossalt betryggende, når man ser på mandaterne er der over 100 mandater, der har en borgerlig økonomisk politk som ønske, hvilket betyder at S, SF og Øs feberfantasier kan holdes væk. Det må være den største gave til danskerne ved dette valg i mine øjne.

Christian Jensen har jo ret i sin analyse. Der er bare én ting: Valgkampen blev ført med koncepter og ideer, der stammer fra den anden side af sommerferie, hvor alle gik ud fra, at den økonomiske krise var overstået, nu gælder det bare om at sætte vækst fuldud i gang igen og spørgsmål er bare, hvordan.

Den holder jo ikke længere, men at den faktiske økonomiske situation ikke blev tema i valdkampen, skyldes nok, at de førende politikeres horisont ikke rækker længere end hvad man kan forvente af kommunalpolitikere (betalingsringen og skolepolitik er kun to eksempler).

Meget snart vil den nye regering opdage, hvor begrænset dens økonomiske råderum egentlig er, og hvor alvorlig krisen er. Så er det (igen) ventrefløjens opgave at sælge yderligere nedskæringer på velfærdsstaten til deres vælgere.

Det eneste råderum, den nye regering har, er nytænkning i retspolitikken. Her kunne man "gratis" score point. Men det kræver holdninger, som i hvert fald Thorning-Schmidt ikke har.

Når man kigger ned under motorhjelmen er det et af de værste nederlag venstrefløjen har lidt i nyere tid.

1. Reelt er det kun fragmenter af S, SF og Ø der ikke vil føre borgerlig politik. R vil fjerne efterlønnen og bortset fra den nævnte 24 års regel, adskiller de sig ikke meget fra de andre borgerlige partier.

2. Nu har S fået sit eget DF, i form af Ø der vil stille vanvittige krav.

3. HTS vil have enormt svært ved at danne noget som helst, med et R der reelt tilhører den borgerlige side og et Ø der lever på en anden planet.

4. V har reelt fået en enorm sejr og er DKs største parti.

Så, nej, jeg ser ingen venstredrejning komme.

Til Stig Rasmussen:

S må vel også se i øjnene at de er blevet fortsat reduceret og at de idag er mindre end arbejderpartiet nogensinde har været før.

Sören Tolsgaard

Margrethe Vestager, Pia Kjærsgaard og flertallet af de danske vælgere er tilsyneladende fuldstændig enige om fortsat demontering af den danske velfærdsmodel.

Massiv forringelse af retten til dagpenge, efterløn og folkepension, samt omfattende overgang til bistandshjælp, er hvad vi kan se frem til i de kommende år.

Margrethe Vestager burde overtage ledelsen, men Helles kammerater vil gerne have taburetter og en smule indflydelse, så derfor er de villige til at være frontfigurer på den borgerlige arena.

Det bliver en meget vanskelig balancekunst.

@Stig Rasmussen

Man kan næppe sige, at dette valg er et nederlag for Venstrefløjen. Enhedslisten har vundet 8 mandater på bekostning af S og SF, og Radikale var vundet 8 mandater på bekostning af partierne i "blå stue" og vel især Konservative.

Hvordan man end vender og drejer det, så er det altså et udtryk for, at vælgerne har bevæget sig mod venstre, og ikke det modsatte.

At det skulle være en "stor sejr" for Venstre at gå 0,4% og 1 mandat frem men samtidig miste regeringsmagten er også svært at se. Overraskelsen i valget bestod i, at Venstre undgik at TABE mandater, men det er altså ikke det samme som en sejr.

Til lykke til de 3 sejeste kvinder i dansk politk lige nu, flot gået. og tak til Villy som gjorde sit og betalte prisen. Løkke fik ikke et flot valg, han holdt status kvo 0,4 % er knap+ et mandat, så han holdt som HTS i 2007 blot seneste resultat . Fogh havde 31% det synes Løkke helt at have glemt, men de regner jo heller ikke SÅ godt i vvenstre ved vi. og de husker heller ikke så godt, de husker kund et de vil huske.

Helle Vestager og Johanne samt Villy skal nok finde fælles regeringsgrundlag og de vil kunne samarbejde på skift med et elelr frere oppositionspartier, så ingen panik her. Politk er det muliges kunst, og har man klaret sig i den stride modvind helle T har siden 2005 og især det sidste års tid med B.T og venstre på nakken, så kan man klare alt. Frisk vindd et er gode tider for landet fremover, vent blot og se,

Liliane Morriello

Vi har kun 3 virkelige statsmænd i Danmark.......og de er alle tre kvinder; Johanne Schmidt-Nielsen, Margrethe Vestager og HelleThorning-Schmidt, i den rækkefølge, og selvom Johanne og Margrethe ligger et godt stykke fra hinanden, med Helle i midten skal de nok finde ud af at arbejde sammen, jeg tror alle tre er vel vidende om vigtigheden af netop at finde et fælles fodslag.

Må passe på slåfejl :) Glemte lige at både DF og V lederne hånede HTS, da hun var tilfreds med både EU valg og KL valg som var valg hvor S klarede sig bedst af alle partier, nu har de så fået regeringsmagten også med 92 mandater, DF er gået 3 tilbage Løkke knap et frem fra 2007, så når man selv som DF er yderst tilfreds og Løkke råber op om stor sejr og oppositonens leder
så rømmer vi andre os lidt hm hm, alt afhænger somm vi ved af øjnene d er ser.

Liliane Morriello

Hvis bare de tre tøser vil sætte sig ned over en cafe latte et par gange om måneden, til en god tøsesnak, så skal de nok finde ud af det, jeg er optimist.

Søren Blaabjerg

Pas på, pas på med at triumfere for tidligt! Valget blev IKKE vundet at af venstrefløjen, men muligvis nok af de lige så velmenende som velbjergede i partiet Det radikale Venstre.

Helle Thorning Schmidt er i den forbindelse kun en (måske midlertidig) frontfigur, og S-SF kan meget vel risikere at vågne op på møddingen om kort tid efter den rare fornemmelsen af at have sovet i baronens seng.

Slaget om efterlønnen og halveringen af dagpengeperioden blev TABT ikke vundet!. Og brister eventyret, så står både S og SF med et alvorligt farklaringsproblem.

Skal man vælge at administrere en lovgivning, man er lodret imod, eller skal man - lige så godt først som sidst - vælge at kaste håndklædet i ringen, hvis De Radikale med Margrethe Vestager i spidsen nægter kategorisk at forhandle om disse emner?

Selvom vi nu endelig fik et regeringsskifte, så sidder jeg desværre tilbage med en trist fornemmelse - sådan lidt i stil med den Liliane Morriello's giver udtryk for. Der er måske nogle, der vil mene, at jeg er utaknemmelig.

Men årsagen er følgende: Af alle partier i Folketinget, tidligere 9, nu kun 8, så er det vel kun listerne Ø, S og SF, der kan kaldes for røde, og dermed, såvidt jeg forstår ordet, for reelt solidarisk baserede/tænkende partier.

Ifølge Valgresultatet, så betyder det, at der stadig kun er 72 / 175 = 41 % af mine medborgere, der reelt tænker på fællesskabet. Denne ødelæggende tanke kan jeg ikke undgå at bære med mig, når jeg bevæger mig rundt i det offentlige rum.

Lars Hansen:

At kalde de Radikale for et rødt parti vil være en fejltagelse af dimensioner, det eneste der skulle definere dem som venstrefløj er at de peger på HTS, plus lidt symbolpolitk i udlændingepolitiken.

Det er et enormt nederlag for venstrefløjen at Venstre ikke gik tilbage, trods Løkkes vaklende kurs.

Michael Borregaard

Ny statsminister - fred være med det, det er nu vi skal se om hun kan sit håndværk, er hun sammen med de mange brandmænd små, i stand til, at slukke de småbrande som eksisterer på den økonomiske platform må tiden vise. En ting er dog sikkert, nu hvor tilbagetrækningsreformen højst sandsynligt bliver vedtaget, må vi se, om politikerne selv er rede til, at ændre på egne vilkår i samme stil og efter samme skala!

Der er ingen tvivl om at Helle Thorning får det svært, det er to stærke figurer som står i spidsen for Enhedslisten og De Radikale - en ting er dog sikkert, ethvert eventyr har en begyndelse og en slutning, løfterne har været mange, og bliver de ikke opfyldt er det borgerne som er blevet taget til fange!

Lillian:

"Hvis bare de tre tøser vil sætte sig ned over en cafe latte et par gange om måneden, til en god tøsesnak, så skal de nok finde ud af det, jeg er optimist."

Det er forhåbentlig stærkt ironisk det kaffeklub du beskriver her? - det giver ihvertfald mig referencer til de værste generaliseringer om højtuddannede kvinder.

John Fredsted: Om du vil det eller ej kan man sagtens være liberal og sørge for de svage i samfundet, det har venstrefløjen ikke patent på.

@Andreas Andersen: "Jo. Jeg er fuldstændig overbevist om, at liberal politik er bedre for fællesskabet end socialistisk er."

Det er ganske enkelt en selvmodsigelse, og du synes ikke engang at være klar over det.

Fællesskabet omfatter også dem på 'bunden' af vores samfund, og de, det kan jeg godt forsikre dig om, får ikke glæde af 'dynamiske effekter' og 'mavefornemmelser' i blå stue om de 'velsignelser', som skattelettelser med social slagside vil medfører. For i virkelighedens verden drypper det reelt ikke på degnen, når det regner på præsten.

De radikale og enhedslisten gør nu nok klogt i at samarbejde, kommer der et hurtigt nyvalg og S + SF genoptager normal kurs, så ryger deres fremgang. Inden de to partier tror de kan gå på vandet, bør de nok lige undersøge om isen er tyk nok. Så der er grund til optimisme.

Liliane Morriello

@ Stig Rasmussen,

Absolut ikke, jeg mener det meget seriøst. Fordi kvinder over en kop kaffe knytter bånd, som mænd desværre har svært ved at forstå ;) Og gør de det regelmæssigt bliver båndene stærkere og samarbejdet styrkes gennem udveksling af synspunkter.

Andreas Andersen

@John Fredsted
Jeg er meget uenig, men det er sådan set også ligegyldigt. Din præmis var, at liberale ikke tænker på fællesskabet, og det er løgn, uanset om det skulle være sandt, at jeg ikke kan se en eller anden indlysende selvmodsigelse.

Jeg stemmer på det, jeg mener er bedst for samfundet som helhed, ikke det der giver flest penge i mine lommer.

Sören Tolsgaard

Jeg tviviler på at cafe søstrene og Villy i vildrede kan finde fodslag om meget andet end paradenumre om værdipolitik, mens de tunge studehandler om afmontering af velfærdssstaten vil blive brygget af Margrethe Vestager i forpligtende og stærke bånd med Pia & Lars unlimited.

Bjarne Bisgaard Jensen

Åhhhh Johanne vil du gifte dig med mig!!!
Nå, nej men det der kommer i focus nu, er hvad de radikale slingrefise vil byde ind med.
SF kommer rigtig skidt ud at miste profil til S, og det må blive svært for dem at vedligeholde momentum og skaffe sig indflydelse i en ny regering.
De facto må slaget om efterlønnen være tabt, hvilket EL har indset, så nu må alle kræfter sættes ind på grønne løsninger, beskæftigelse og uddannelse

Sider