Leder

Obama vågner op

Obama synes at have indset, at vælgerne ikke er interesseret i en præsidents vilje til at gå på kompromis med oppositionen
20. september 2011

Flere store amerikanske aviser kaldte over weekenden præsident Obamas forslag om at få dollarmillionærer til at betale efter samme skattesats som middelklassen for 'et populistisk' tiltag. Et interessant ordvalg, der nærmer sig en beskyldning for demagogi. Tværtimod virker ideen fair. I en tale i går foreslog præsidenten yderligere skatteforhøjelser til en værdi af 1.500 mia. dollar som en del af de planlagte budgetbesparelser frem til 2022.

Udspillet tolkes som hans første skud i valgkampen, idet ingen forventer, at Republikanerne vil velsigne skatteforhøjelser.

Godt 10 måneder efter Demokraternes nederlag ved midtvejsvalgene til Kongressen synes Obama hermed at have indset, at vælgerne ikke er interesserede i en præsidents vilje til at gå på kompromis med oppositionen. De synes, han er en vældig flink og sympatisk ja, begavet fyr, men kan ikke se nogen nytte i, at han gang på gang fremsætter øjensynlig rimelige og retfærdige lovinitiativer midt i en alvorlig økonomisk krise, når resultaterne udebliver.

Ledige og boligløse, en foruroliget middelklasse og amerikanere, der lever fra hånden til munden, kræver handling fra deres leder. Ellers kan han godt skyde en hvid pind efter fire år til i Det Hvide Hus.

Nu er det tilsyneladende slut med præsidentens tilbøjelighed (et personligt karaktertræk) til at komme sine politiske modstanderes kritik i forkøbet ved at udstikke en forhandlingsposition, som ligger nær det kompromis, han mener kan blive vedtaget af det Republikanske flertal i Repræsentanternes Hus. Fra i går er Obama vendt tilbage med en taktik, som de fleste præsidenter og politikere følger. I forhandlinger lægger man ud på startlinjen fremfor på midterlinjen. Det er måske lidt primitivt for en intellektuel præsident, men politik er nu engang skruet sammen på den måde. Ikke mindst i et land, hvor det republikanske parti aldrig giver ved dørene, men kæmper benhårdt, gerne med slag under bæltestedet, for deres politik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

"(et personligt karaktertræk)"

Nu må du sgu da tage dig sammen Burcharth. Selv om man ikke er dialektisk materialist, kan man godt være både vis og realistisk. Har bew lovet dig et nyt job over på Tanten, når du har promoveret dit idealistiske vås længe nok? Af og til må man spørge sig selv, om journalisters uddannelse ikke er på et højt nok niveau. Et nyt lavpunkt på Informations slagne vej mod "den almindeligt ringe".

Døøh!

Obama er overhovedet ikke vågnet op!
- Brzezinski-nikkedukken Obama
- Kissinger- hang'arounden Obama
- Bush-overhaleren Obama
- demagogen og smartsnakkeren Obama
- den manchuriske kandidat Obama
- den trojanske hest Obama
- good cop after bad cop Obama
- left wing after right wing (but much worse) Obama
- fascist-håndlangeren Obama

Obama er den mest uduelige præsident nogensinde. Eller er han? Er han ikke for dem, der har placeret ham på pælen særdeles 'duelig'?

- pæleskildpadden Obama: en pæleskildpade er et kræ på en pæl. Man kan sige 3 ting om den:
- den er ikke selv kravlet op på pælen
- den kan ikke gøre noget selv, når den sidder på pælen
- den kan ikke selv komme ned fra pælen, hvis ikke der er nogen, der hjælper den

Obama troede måske nok at republikanerne ville forhandle og finde et kompomis med ham, som de gjorde hjemme i Chicago. Men 1) Washington D.C. er ikke Chicago og 2) de klassiske republikanere som ville og kunne indgå kompromiser er blevet totalt udraderet af religiøse nuts og tea-party-bevægelsen.

Hvis han havde gjort det her for to år siden, lige da han blevet valgt, havde han måske haft en chance for genvalg i 2012....now - not so much.