Leder

På støtten

Politikerne har nu fået et afsæt til de kommende forhandlinger. Vi må opfordre en ny regering til at sikre et bredt og holdbart forlig for en mediestøtte, der ikke involverer skøn, smag og holdning
Debat
1. oktober 2011

Vi skal ikke skjule, at dagbladet Information i de forestående forhandlinger om mediestøtten har meget på spil. Uden mediestøtte ville dette dagblad — i lighed med mange andre — ikke udkomme. Så enkelt er det.

Helst havde vi været foruden nogen form for støtte. Det er ikke muligt, da Danmark er et lille land, så som på andre områder — eksempelvis film — kan markedet ikke understøtte et mangfoldigt udbud af publicistiske medier.

Når det er virkeligheden, er det afgørende, at der etableres en ubrydelig armslængde mellem staten og medierne.

Alle blev vi i går klogere på anbefalingerne fra det såkaldte Dyremose-udvalg, der anført af tidligere finansminister Henning Dyremose, skal gentænke mediestøtten. Vi blev dog ikke klogere på udvalgets syn på de elektroniske medier, da Dyremose har valgt slet ikke at beskæftige sig med dem. Dermed forholder udvalget sig heller ikke til den stigende detailstyring af det journalistiske indhold i de elektroniske medier, som vi senest har set med Radio 24syv.

Til gengæld kommer udvalget med nyt til dagbladene. Den hidtidige støtte har været udregnet efter udgifter til distribution til ugunst for internetmedierne. Det har politikerne ønsker et opgør med. Fornuftigt. Men hvordan?

Fremover skal det være mediernes redaktionelle udgifter, der bestemmer støttens størrelse, foreslår Dyremose-udvalget. Bortset fra risikoen for at belønne de dyre og tunge medier frem for de sparsommelige og smidige er der tale om en ganske fornuftig tankegang.

Vi har alle interesse i at udvikle det journalistiske indhold på alle tilgængelige medieplatforme og uden politisk indblanding eller smagsdommeri. Støtten skal betænkes det unikke journalistiske indhold, der er med til at understøtte vores fælles kultur og demokrati.

Politikerne har nu fået et afsæt til de kommende forhandlinger. Vi må opfordre en ny regering til at sikre et bredt og holdbart forlig for en mediestøtte, der ikke involverer skøn, smag og holdning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Pressen på sprøjten.

Sprøjterne under pres.

Niels-Holger Nielsen

Det startede med Laust Jensen og siden er det gået så galt, at Information på lige fod med resten af pressen (med ganske få undtagelser) er blevet en del af den segmenterede propaganda for de siddende magthavere. Hvis en avis har svært ved at overleve i en verden hvor folk tørster efter reel information om de katastrofer, som tiden er svanger med, må det skyldes enten en tilbagelænet holdning til magthavernes skalten og valten eller mangel på engagement og fantasi. For tyve-tredve år siden turde Information godt appellere til læserne om opbakning i vanskelige tider. Jeg forstår godt, at man ikke tør i dag. Det er aldrig rart at få en kurv.

Niels-Holger Nielsen

Hvorfor slår aviserne sig ikke sammen i et Magtens Presse A/S og fordeler læsersegmenterne og annonceintægterne efter læsertal? Fordi det har de allerede gjort. Hvorfor skulle hr. og fru DK købe aviser, som kun har interesse for politiske freaks, som må vide det sidste nye om den borgerlige offentligheds impotens? Aviser skal være tilstræbt objektive. Javel, men de skal ikke nødvendigvis være impotente som dikkende lammehaler. Det er efterhånden ikke svært at forstå, at folk lader sig nøje med tekst-tv, og det de i forvejen har betalt for at have et tv-apparat, en mobiltelefon eller en computer. En fri presse betyder ikke en presse fri for ansvar og engagement.

Heinrich R. Jørgensen

Støtte-modellen er ikke særlig fantasifuld.

Jeg håber "Arbejderen" vil fordele ejerskabet, fra at denne er partiejet, til at denne overgår til folkeaktier. Dermed burde den være støtte-berettiget.

Desuden er det besynderligt, at der ikke stilles krav vedr. ejerskab af medier på anden vis. Der burde være et loft over hvor meget nogen aktionær kan eje af et medie.

Det er da virkelig besynderligt, at man lige plukker dagbladet "Arbejderen" ud og vil fjerne støtten hertil.

Se: http://www.arbejderen.dk/artikel/2011-09-30/arbejderen-st-r-til-miste-me...

En ordentlig mediestøtte burde netop tilgodese pluralismen i medielandskabet.

Udvalget fremhæver, at mediestøtten skal bruges til at sikre alsidighed og mangfoldighed i det danske mediebilled.
Det gør man åbenbart ved at tage støtten fra det eneste dagblad, der tør bringe nyheder, hvor de andre dagblade tier.

Det er sku da politik der vil noget.!!

Se også denne Modkraft-artikel om dagbladet Arbejderen:

http://modkraft.dk/nyheder/article/dagbladet-arbejderen-lukningstruet