Leder

Den sidste olie

Debat
6. september 2011

Game over, sagde James Hansen, chef for NASA's Goddard Institute for Space Studies og en af verdens førende klimaforskere, da han forleden talte foran Det Hvide Hus i Washington og kort efter blev lagt i håndjern og arresteret. Det er 'game over', for det globale klima, løbet er kørt, hvis verden i sin oliehunger for alvor kaster sig over de såkaldt ukonventionelle fossile energireserver: tjæresand, olieskifer og skifergas.

Frem til mandag var 1.252 personer blevet arresteret under den lange civile ulydighedsaktion foran præsident Obamas embedsbolig, hvor miljøfolk, kulturpersoner, forskere og andre har protesteret mod det konkrete Keystone XL-projekt med at føre en 2.750 km lang rørledning fra de canadiske tjæresandsfelter til raffinaderier i Texas. Obama er indstillet på at blåstemple rørledningen og importen af den kontroversielle olie for at mætte amerikanernes uudslukkelige behov for benzin og dermed sende et signal til verden om, at det er ok og nødvendigt at stikke snablen i de store reserver af ukonventionel fossil energi.

»Det mest beskidte brændsel på planeten,« skrev tidligere vicepræsident Al Gore i onsdags på sin blog om tjæresandsolien. Han karakteriserede samtidig de ulydige aktivister som »tapre«, kaldte den planlagte rørledning »en enorm fejltagelse« og konfronterede dermed direkte sin partifælle i Det Hvide Hus.

Olien i tjæresandet er tyk og klistret som tjære deraf navnet og udvindingen forudsætter dramatiske indgreb: Man må skrælle landskabet over reserverne væk eller pumpe store mængder vand, damp og opløsningsmidler ned i undergrunden for at gøre olien tyndtflydende. Slutresultatet er foruden olien forurening og et meget stort vand- og energiforbrug, der indebærer, at tjæresands-olien i sidste ende resulterer i en CO2-belastning, der pr. energienhed kan være større end kuls.

Lignende problemer er knyttet til olie- og gasskifer, hvor den fossile energi er bundet i skiferlag og også kun kan udvindes via voldsomme indgreb og stort vand- og energiforbrug.

Hidtil har produktionen af ukonventionel olie og gas været begrænset, fordi udvindingen er dyr, kompliceret og miljøbelastende. Men nu er olieprisen så høj, de traditionelle reserver så knappe, og hungeren efter fossil energi så stærk, at de fleste store olieselskaber har rettet antennerne mod de svært tilgængelige reserver.

Fra en klimasynsvinkel er det skræmmende, at disse reserver faktisk er enorme. Alene de dokumenterede canadiske reserver af tjæresand er på 173 milliarder tønder, kun overgået af Saudi-Arabiens konventionelle oliereserver. Dette er blot Canadas beviste reserver. »Vi ved, at der er meget, meget mere. Den totale mængde kan være to billioner (2.000 mia., red.) tønder eller endog større,« har tidligere CEO for Shell Canada og nuværende rådgiver for den canadiske premierminister, Clive Mather, skønnet.

Skulle han have ret, svarer den canadiske ressource til mere end verdens i dag dokumenterede oliereserver på 1.750 mia. tønder. Også Venezuela har store reserver af tjæresand, mens olieskiferen findes i en række lande, primært i USA, hvor de potentielt producerbare ressourcer er skønnet til 500-1.100 mia. tønder. Skifergas findes i mange lande med de største ressourcer i Kina, USA, Sydafrika og Argentina, men også med lokkende forekomster i et bælte tværs over Europa.

Går der for alvor hul på bylden, kan det ifølge James Hansen indebære, at atmosfæren over tid tilføres mere CO2 fra produktion og afbrænding af den ukonventionelle olie og gas, end den til dato er tilført fra al afbrænding af traditionel olie, gas og kul. Sker det, stiger CO2-koncentrationen nok til i sig selv at sikre flere graders ekstra temperaturstigning og dermed uoverskuelige klimapåvirkninger. Og så er spillet ude, game over, i Hansens terminologi.

»George Bush erkendte, at vi er oliemisbrugere. At hente olie fra tjæresand svarer til at låne en snavset sprøjte fra misbrugeren inde ved siden af,« bemærker NASA-chefen.

Mange selskaber kan ikke modstå fristelsen. Som rapporteret i lørdagsavisen er f.eks. norske Statoil i sving i den canadiske tjæresand, bl.a. finansieret af danske lønmodtageres pensionskasseformuer, og hverken Statoil eller de involverede pensionskasser er til sinds at trække snablen til sig ej heller selv om Statoil netop har måttet erklære sig skyldig i 19 anklagepunkter ved en domstol i Alberta, heraf 15 omhandlende forurening og overforbrug af vand.

I USA produceres allerede fra olieskifer, og en veritabel goldrush efter skifergas har taget fart de seneste år, trods afsløringer af bl.a. alvorlig drikkevandsforurening. I Europa er skifergassen i fokus, og især Polen er fast besluttet på at starte produktion. I Storbritannien håber et selskab at få grønt lys i nær fremtid, mens parlamentet i Frankrig netop har forbudt skifergasproduktion af hensyn til miljøet. Danske DONG Energy vil ikke røre skifergas, mens EU's energikommissær, Günther Oettinger, finder, at det er en lovende mulighed for Europa.

Ingen tvivl om at et nyt stort slag om klimaet, energien og væksten er under opsejling. Man må håbe, at aktivisterne foran Det Hvide Hus er starten på en ny bevægelse af ulydige borgere, der ikke accepterer en forældet vækstdoktrin.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Dagens seje citat:
'»George Bush erkendte, at vi er oliemisbrugere. At hente olie fra tjæresand svarer til at låne en snavset sprøjte fra misbrugeren inde ved siden af,« bemærker NASA-chefen.'

Niels-Holger Nielsen

Strået der brækker kamelens ryg?

"Ingen tvivl om at et nyt stort slag om klimaet, energien og væksten er under opsejling."

Ja, og så i en situation, hvor vi ikke har vundet et eneste endnu.

På nogen måder er situationen med Nordsø olien ikke bedre, 2/3 kan ikke udvindes fordi den er bundet i kalken, men der forskes i hvordan man også for det op, og det kommer garanteret til at koste på miljøkontoen.

Hvilken klode regner magtens mennesker med, at deres børn skal bo på? Det kan da ikke være denne her.

Niels-Holger Nielsen

Verdens største gåder?

Hvorfor har de store olieselskaber ikke investeret i vedvarende energikilder og sat fuld fart på?

Verden er fyldt med skidt og lort, som de hellere vil udvinde. Hvorfor?

Hvorfor saver olieselskaberne den gren over, som de selv sidder på? Graver deres egen grav?

Er et af verdens største selskaber, som Exxon, ikke i stand til at afvikle den ene energikilde, mens de deployerer den næste?

BP (Beyond Petroleum) prøvede, men opgav, da de investerede i tjæresandudvinding og gik på dybt vand i mexicanergolfen. Hvorfor?

Frag-gas (værre end kul) er af vide kredse inden for investering og planlægning erklæret som den nye overgangsenergi. Hvorfor?

Investering i vedvarende energi har en længere indtjeningshorisont end skidt og lort fra undergrunden. Hvorfor er de der sidder med pengene og fremtiden i deres hænder ikke interesseret i, at staten skal give en hånd med, og gennem lovgivning sikre deres eventuelle investeringer i vedvarende energi?

Er de fossile brændsler, der kan bruges til at understøtte det nuværende forbrugssamfund i almindelighed og transportsektoren i særdeleshed, som fx. olie og gas, faktisk uundværlige for opretholdelsen af dette samfund?

Er olieindustriens dumstædighed alene på egne vegne, eller er de i pagt med forbrugersamfundet som sådant?
Hvorfor har vi til gode, at se en sammenslutning af "progressive kapitalister" tage afstand fra olieindustrien og dens investeringsstrategier?

Er det fordi, at omstilling til vedvarende energi ikke kan drive (en vækst i) et forbrugersamfund?

Det kunne være skønt at kende svarene.

Niels-Simon Larsen

Vi er nu ved at være der, hvor de, der vil redde Jorden, bliver kaldt miljøterrorister, og de, der er i gang med at smadre hele butikken, får lov at stå som de pæne folk.

Økonomien er så integreret, at selv jeg via mit pensionsselskab er med til at ødelægge verden.

Vi er alle interesserede i at få noget ud af vores investeringer, og vi går derhen, hvor afkastet er størst. Vi kan således ikke undgå at være med til at grave vores egen grav. Hvad fa.... er det for et system?

Vi synes, det var forfærdeligt at den menige tysker lod nazisterne sejre, men vi har jo samme mentalitet i dag og lader pengemaskinen sejre.
I teorien kan man være imod de kræfter, der ødelægger fremtidens livsmuligheder, men i praksis er man tvunget til at støtte dem, med mindre man melder sig helt ud af samfundet eller bliver - 'miljøterrorist'. Grusomt ord, for det er jo de andre, der er det.
Lad os kalde dem miljøterroister, der virkelig er det. Eller hvis vi alle er det, så erkende, at det forholder sig sådan og så gå videre derfra.

Niels-Simon Larsen

En lille iagttagelse:
Jeg har set i flere gårde, at man har borde og bænke i en hård træsort, man kalder jernteak. Det er for det første regnskovtræ. For det andet er det fuldstændig uegnet til udendørsbrug, idet det er fuld af vindridser, hvor frosten rigtig kan gøre sin virkning. For det tredje bliver det solgt på en løgn om holdbarhed. Jeg har også set det på offentlige pladser. Et eksempel på, at vi køber ind med hovedet under armen - også en form for miljøterrorisme.