Leder

De andres skyld

Når SF forsøger at være i regering og opposition på én og samme tid, blotlægges alene partiets egen uformåen
17. oktober 2011

Umiddelbart er det anerkendelsesværdigt, at SF på regeringens 14. arbejdsdag erkender, hvad enhver kan se: SF og Socialdemokraterne svigter deres løfter om et socialt mere retfærdigt Danmark. Men det hele er de radikales skyld, lader partiet samtidig forstå, og det er knap så fint.

»Vi er jo i regering med et parti, der ikke har det samme forhold til lighed som os,« sagde SF's politiske ordfører Jesper Petersen således i gårsdagens Politiken.

SF erkender med andre ord nederlaget til Margrethe Vestager ved regeringsforhandlingerne, hvilket understøtter indtrykket af, at vi har fået en radikal regering med en socialdemokratisk statsminister.

Men i et regeringssamarbejde duer det imidlertid ikke at give de andre partier skylden. Når SF forsøger at være i regering og opposition på én og samme tid, blotlægges alene partiets egen uformåen.

Med sit angreb på de radikale afslører SF nemlig også, hvor presset partiet føler sig af Enhedslisten. Støttepartiet har med nogen ret har fået æren for afskaffelsen de fattigdomsydelser, som regeringen selv for en uge side pludselig såede tvivl om. Enhedslisten har dermed indtaget den rolle, SF havde set sig selv i.

Det er trods alt bedre at erkende sine nederlag end stædigt at fastholde en politik, der ikke praktiseres. Men det er ikke i orden at rejse sig fra nederlaget ved at kritisere dem, der har vundet.

SF må tilbage til forhandlingsbordet og vise, at de kan dreje Danmark i en retning med større social lighed. Første mulighed byder sig ved finanslovsforhandlingerne, derefter følger trepartsforhandlingerne og senere den skattereform, hvor SF spiller en særlig rolle i kraft af skatteminister Thor Möger Pedersen. Lykkes det ham at forhandle en social balanceret reform hjem, vil SF igen kunne kalde sig regeringens sociale samvittighed.

Uanset hvordan det ender, vil SF heller ikke til den tid kunne sige, at det er de andres skyld. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

SF'erne lider.
Vis dog medfølelse.
Indtil de indser, at de kan politisere de meget jordnære ministerier (skat, sundhed, erhverv, miljø) SF har sat sig på.
Det kræver selvbevisthed, som baglandet må styrke.

Bragt i let ændret udgave i Information 11/10-2011:
Men passer fint til at blive gentaget sammen med CJ leder:
Åbent brev til S og SF:
Kære S og SF.
Det er, for at sige det lige ud og med risiko for at blive beskyldt for at sidde på sidelinjen og spille kloge Åge, helt ubegribeligt, hvorfor I har givet så meget køb på den centrale økonomiske politik ved forhandlingerne med de radikale om regeringsgrundlaget.
Vi S-SF vælgere bliver hele tiden belært om, at man skal kunne tælle til 90, og uden R kunne S-SF og Enhl. ikke klare at tælle til 90. Og at R desuden havde hele blå blok med og bag sig i forhandlingerne om den økonomiske politik, altså langt over 90 mandater, nemlig 104.
Derfor blev den økonomiske politik, med udgangspunkt i V-K’s økonomiske politik generelt, som det hedder, ikke lilla men rendyrket blå.
Men hvis vi S-SF vælgere skal kunne tælle til 90, skal de radikale vel også kunne tælle til 90?
Eller sagt på en anden måde: Hvor kunne R gå hen og få gennemført alt det af deres politik, de har fået i regeringsgrundlaget på de andre afgørende politikområder som værdi-, klima-, miljø- og uddannelsespolitik inklusiv centrale minister poster på områderne?
Svaret er, ingen steder, igen af den simple grund, at der ikke ville kunne etableres 90 mandater bag en sådan politik uden om S-SF og Enhl.
Hvorfor? Fordi det ville have krævet ikke kun V-K-R og Liberal alliances samt et færøsk mandat i alt 82 mandater, men også DF’s 22 mandater, hvilket er komplet usandsynligt, hvis man læser regeringsgrundlaget på disse for R centrale politik områder. Så enkelt er det S og SF udfra Jeres egen logik!
Hvorfor har I så ikke med denne kendsgerning presset R på den økonomiske politik, så I også havde fået væsentlige indrømmelser her? Det har vi, der har stemt på Jer, stadig IKKE fået et blot rimeligt ædrueligt svar på?
Med venlig hilsen
Jørgen Garp

Kære Jørgen Garp,
Jeg læser altid dine indlæg med stor interesse. Desværre var vi kommet til at desavouere Radikale dengang vore Galluptal var til en højrød regering uden Radikale. Nu med de gode tal for Radikale måtte vi betale bodspenge.
Din Helle

John Christian Mogensen

Også de radikale har dummet sig. Ved at gennemtrumfe så meget af deres eget gør de formentlig regeringens levetid kort. De vinder så næste valg, men må bruge sejren til at indgå i en rent borgerlig regering. Hvad de måske også¨ønsker. Megen socialliberalisme er der ikke over partiet.

Radikales ufattelige tiltro til økonomer går lidt over min forstand. De burde hellere lytte til rigtige eksperter, der har et analytisk, snarere end et økonomihistorisk perspektiv. Den metafysiske og fatalistiske verdensforestilling, der åbenbart er det ureflekterede filosofiske grundlag for den økonomiske 'videnskab', burde udsættes for et realitetscheck, der vil kunne påvise, hvad vi alle ved: at der ikke (længere) er noget forhold mellem varernes mængde og muligheden for at efterkomme menneskes behov og så den bremse på en sådan opfyldelse, det økonomiske system lægger med sin præmiering af bestemt adfærd efter et klassebaseret pointsystem.

SF lad os lege ordleg. Hvad har du mest lyst til? Socialistisk Forskrækkelse, Social Fobi, Sørgelig Fiasko, Syndt For eller Stille Fred? Eller hvad med: Sexualforskrækkede, Surt Fremmedgjorte eller Sært Fordomsfulde.
Savner du ikke Friheden? Den Søde Fryd ved Sanselighedens Friskhed? Det Stærke Fællesskab? Uden unødvendige Svinkeærinder i Fortiden.
Da jeg var ung, var det Super Fedt og Stort og Fornøjeligt at være SF'er. Vi Så mod Fremtiden. Stak Falskheden et par Socialistiske sandheder i Fjæset. Nu kan SF hverken Slå Fra sig eller Stoppe Frustrationerne.
Kom tilbage i manegen. Søgningens Folkeparti. Vælgerne vender sig fra handlingslammelse, stilstand, afventen og copy-cat kultur. Hvor er statsbanken? Hvor er de stærke socialistiske udmeldinger på kultur- og økonomi? Eller gennemtænkte 30 års planer for Infrastruktur til el-biler? Netværksøkonomi? Afskaffelse af pengesedler og mønter? Opsplitning af banksektoren i spekulativ og folkelige dele. Når i går på TV er det for at forsvare enkeltsager eller forbyde et eller andet med sex. Sådan opleves SF idag. Som et Såret Folkeparti fra en Sær Fjern Sur Fremmed Sexual Forskrækket Syg Fortid. Se Frem.

Jesper Petersen har ret i, at det var De Radikale, der stillede sig i vejen for en mere social politik, og at det er
Radikal politik, der er blevet det altdominerende i, hvad der ellers hurtigt blev udråbt til "den rødeste regering i Europa" af internationale kommentatorer og politikere.

Der er imidlertid det problem ved den ellers korrekte analyse, at Jesper Petersen glemmer at tilføje, at SF selv smed sig med alle fire poter i vejret og at SF-formanden simpelthen forbød sine partikammerater at adskille sig fra S under valgkampen. S og SF kunne sagtens have fået langt mere social politik igennem, hvis de havde haft viljen.

Man kan desværre komme noget i tvivl omkring Socialdemokraterne efterhånden. Har de/Thorning i virkeligheden rettet sig ind på en højrekurs for at smidiggøre, det de forventer bliver et langvarigt regeringssamarbejde med de blå Radikale over flere perioder? Noget kunne tyde på, der er skævet ikke så lidt til såvel Nyrups og Blairs third way New Labourism som senere års nærmest totale dekonstruktion af socialdemokratismen i andre lande, hvor selverklærede socialister med hård hånd lydigt arbejder for at realisere EU's, IMF's og den internationale bank- og kreditinstitutioners kommandoer i Ansvarlighedens hellige navn.

Alt andet lige må det som udgangspunkt kunne forventes, at blot en del af de forslag og visioner for en ny politik i Danmark, socialdemokraterne har fremlagt i valgkampen og de seneste par år, der udtryk for partiets ambitioner. Alt andet må i sagens natur ses som noget værre end løftebrud. Nemlig løgn. Opportunistisk, iskold manipulation af vælgere, medlemmer og den demokratiske proces.

Hvor er SF så i det her, må man spørge? De er væk. Helt væk.

Partiet har tabt sig selv i processen. Og det ser grangiveligt ud til at være pga elendig ledelse. Topstyringen har fejlet. Søvndal, Sohn og Møger var åbenbart ikke så skarpe, som de selv og flertallet i partiet troede de var. Hvor SF-toppen troede, de var i gang med et snedigt taktisk spil, der helt udramatisk skulle køre sejren hjem, så vælgerne et parti, der ganske frivilligt solgte dagligt ud af egen politik og som strittede i utallige retninger, men som regel i den retning, S ville have. Status quo er et parti, der har et moderat socialistisk / venstresocialdemokratisk partiprogram, men som reelt er blevet lønarbejdere i en virksomhed, ledet af liberalisterne i RV. SF står mildest talt med et forklaringsproblem, når regeringsgrundlaget og de efterfølgende mange aflysninger/løftebrud er blevet rost af liberale ideologer og debatører som Christoffer Arzrouni m.fl. Det er svært ikke at føle smerten med SF'erne. Av.

Jesper Petersen og resten af SF er nødt til at indse, at det langt fra er tilstrækkeligt at placere skylden hos De Radikale. Det tuderi vinder de næppe meget sympati på i længden.

Det er ikke De Radikales skyld.

RV viser sig jo "bare" som de asociale liberalister, de nu engang har gjort alt for at bevise, de er. Tilbagetrækningsreformen, remember?

Det er ikke vælgernes skyld.

Det var S og SF selv, der blev ved med at påstå, at de kunne gennemføre en ny og social politik sammen med RV, og ikke ville lytte til advarsler eller tale om en rent rød regering. Det var S-SF der promoverede Radikale som en del af et socialt alternativ til VKO, remember?

Vestagers og økonomernes blå Ansvarligheds-stempel var åbenbart vigtigere end at stå op for egen politik på i det mindste de vigtigste sociale områder. Det er ikke kompliceret matematik at regne ud, at de sociale partier var i bekvemt flertal under de interne forhandlinger på Crown Plaza. Der er så vidt vides ikke nogen naturlov, der siger, at det vil være nogen fordel for S og SF at have De Radikale med i regeringen.

Så meget desto større forræderi mod alle de, der så hårdt har trængt til en ny social politik og nu må se de rigeste få skattelettelser! Regeringen, ikke mindst SF, vil blive straffet hårdt, hvis det får lov at fortsætte.

SF har vel ret beset tre muligheder.

1. SF giver op og accepterer tingenes tilstand. De vil fortsat være overflødigt tilskud til Socialdemokraternes og ikke mindst Radikales politiske projekt. Rene levebrødpolitikere. Partiet vil som følge af det totale udsalg blive stort set udslettet ved næste valg, som forøvrigt vil komme tidligere, end man har lyst til.

2. SF stiller Radikale et ultimatum: Enten kommer der SF-politik ind i regeringens politik, eller også må enten R eller SF forlade regeringen. Det mest realistiske er formodentlig, at R vil sige "fint, så skrid" med ansvarlighedsdoktrinen som slagvåben. Også dette scenarie vil meget muligt udløse nyvalg på et rigtig skidt tidspunkt for centrumvenstre og ikke mindst SF, som ser ud til at blive ved med at sende mandater over midten og til Enhedslisten

3. SF træder i karakter og gør klart, at regeringens fremtid afhænger af om de kan honorere i det mindste en del af de krav, vælgerne har efterlyst til en ny politik fremfor blot i store træk at administrere VK-regeringens økonomiske politik. Det vil betyde, at SF og regeringen må indlede et tæt samarbejde med Enhedslisten. Det vil både styrke regeringens sociale profil betragteligt og skabe kant til oppositionen, og det vil ikke mindst vil give SF en egentlig rolle i regeringen som det sociale parti.

Det var den lange variant. Den korte er: tag jer fucking sammen, SF.

John V. Mortensen

Een ting - har vi alle lært: Det kræver mere mod at sidde på en ministertaburet end bare at ligge og se klog ud i en hængekøje.

Inger Sundsvald

Venstreorienterede mennesker er ordentlige mennesker. Men det dur ikke når man har med borgerlige egoister at gøre. Så naturligvis fortsætter Information også sin forfordelende vinkling.

Når en part i et forhold rager til sig og vader på partneren så ryger de positive følelser, og det kan ende med skilsmisse, fordi der er grænser for, hvad man vil finde sig i. De radikale har opført sig bisset ved forhandlingerne. De har lækket fra tårnet om deres vindersager og brugt enhver lejlighed til at promovere sig selv.

Især SF har vist samarbejdsvilje, og jeg er ikke i tvivl om at de nok skal få ting og sager igennem ved finanslovsændringerne. Det kan være svært at stå model til svinerierne, men fat mod – SF og EL har en fælles sag, og den skal nok lykkes.

Én ting er sikkert:
DER HAVDE IKKE VÆRET ET REGERINGSSKIFT UDEN SAMARBEJDE OG OFRE FRA SF.

Det var vel S og SF der frivilligt inviterede R til at være med i regeringen, og det havde så en pris.

S og SF kunne i stedet have valgt at danne en ren S-SF regering, og så have lagt deres politik frem i folketingssalen, så alle kunne se, hvem der var for eller imod..

Det ville vel føre til et valg efter et års tid , og så kunne vælgerne på god demokratisk vis have fældet deres dom.

Men at gå og klynke over gjort gerning / fejltagelse - det er for sølle.

Kristina Jensen

Sikke en masse tankespin.

Kære Information, kan I ikke oplyse borgerne om regeringsgrundlaget i stedet for al den fnidder I kører af? For det er blot fnidder, at gå op i hvor meget det ene parti har fået fremfor det andet. Kig på mandattallene, minsterposterne ud fra hvor tunge ministerierne er osv. Det hænger nok sammen alt sammen.

Jeg vil gerne oplyses om regeringsgrundlaget og reel politik. Jeg gider ikke læse om en journalists mening om regeringsdannelsen, men jeg vil selv danne mig en mening ud fra grundig oplysning om regeringsgrundlaget. Det er sølle journalistisk, at bygge artikel efter artikel på holdninger fremfor fakta.

Hvis I endelig vil opgøre hvor meget de 3 partier har fået, så dyk ned i pertiprogrammerne og regeringsgrundlaget og lav en overskuelig opstilling så vi læsere rent faktisk kan se det ulige regnestykke. Jeg tror ikke på det så længe der ikke er lavet en konkret afvejning.

Inger Sundsvald

»Vi er jo i regering med et parti, der ikke har det samme forhold til lighed som os,«

Er det klynk? For mig lyder det som en ædruelig konstatering.

Inger Sundsvald: "Venstreorienterede mennesker er ordentlige mennesker"
Det er ikke min erfaring efter 20-30 år med job og fritid i venstreorienteret sammenhæng.
Der er man helt almindelige og ligesom de andre, i hvad der kan være i indre svinehunde.

@Inger Sundsvald
Ja, du har fuldstændigt ret i, at
"Venstreorienterede mennesker er ordentlige mennesker", og lad os takke Gud Herren den almægtige for ikke at være ligesom de andre, altså de borgerlige EGOister fra det Radikale Venstre, der bare rager til sig.

Forresten, var det ikke Helle TS, der proklamerede, at der ikke kunne flyttes et komma i valgoplægget Fair Løsning?

Ja, sådan er der så meget.

Det siger noget om Europa hvis den nye danske regering er den rødeste i regionen....

Mht. Thornings "rødhed", hun har sågar skrevet en bog om hvor lidt rød hun er, det har hun aldrig lagt skjul på, men forhåbentlig er hun ligeså social ansvarlig som hun også siger hun er....

Det er under ALLE omstændigheder bedre med en RAF regering end med en VOK...

Søren Kristensen

Ude på Østerbro er der en fin opgang hvor dem der bor i stuen tv. har et skilt på døren hvor der står: "Potentielt opholdssted for flygtninge".

Jeg er sikker at dem der bor der føler sig meget politisk korrekte, men jeg gad nok se hvad der skete hvis der pludselig dukkede en flygtningefamilie op på adressen, selv om sandsynligheden herfor er lille, derude på det pæne Østerbro.

Det er lidt det samme med Socialistisk Folkeparti eller Potentielt Socialistisk Folkeparti, som det egentligt burde hedde og jeg gad nok se hvad skolelæreren og bibliotekaren ville stille op, hvis der pludselig blev afkrævet af dem de fordringer der indgår i socialismen: fælleseje, for nu bare at tage et enkelt element. Ups, hvad så med fx, sommerhuset og bilen!?

Borteset fra det har jeg ikke noget problem med SF´ere. De er som regel pæne mennesker, gode ved børn og bruger ikke alt for mange penge på meget at det lir man ser hos de borgerllge og deres medløbere: de potentielt borgerlige.

Kristina Jensen

Ulf Rønnov

"Forresten, var det ikke Helle TS, der proklamerede, at der ikke kunne flyttes et komma i valgoplægget Fair Løsning?"

Jo, og det blev sagt mens S og SF havde 90 mandater alene i meningsmålingerne uden R. Det er dybt forledende kun at bringe halvdelen af sandheden!

Med fare for at bevæge mig ud i mineret område, vil jeg tillade mig at tale direkte til mine meddebattører, der ser dem selv som en del af venstrefløjen. Jeg ved jo efter to - tre års deltagelse her, at I er her, og at I formentlig også er i overtal.

Hvad jeg nemlig ikke forstår, er venstreorienterede, der bliver ved og ved med at forsvare S og SF dels med, at der ikke er råd pga underskuddet i statskassen og dels, at det er De Radikale, der blokerer for S og SF-politik.

Eller rettere, jeg tror egentlig godt, jeg kan forstå det i den forstand, at jeg kan sætte mig ind i det behov for at klynge sig til et håb om forandring, der er blevet bygget op de sidste par år og under valgkampen. Det er fuldt ud forståeligt.

Hvad jeg til gengæld ikke forstår er, hvordan mange på venstrefløjen endnu ikke har lært den muligvis vigtigste lektie, vi burde have taget til os. Nemlig at ægte solidaritet mellem arbejderklassens partier og grupper ikke mindst bygger på ærlig og velment kritik. En god kammerat opbygger og støtter, hvor der er behov, og en god kammerat kritiserer og tager afstand og påviser en anden og bedre vej, når dét er tiltrængt.

Lad mig spørge, sådan lidt generelt ud til mange af de faste debattører her på information.dk siderne: ville I afholde jer fra at kritisere regeringen, hvis den tog en autoritær og totalitær drejning?

Det ville være et chokerende svar, hvis nogle mente, at det ville de ikke. Det er jo "vores" side, og magten er det vigtigste.

Så lad mig spørge om noget andet: var I kritiske og sagde fra, når de såkaldte socialistiske stater tog stalinistiske drejninger? Eller var det nemmere at se den anden vej og håbe, at fejlene rettedes med tiden. Revolutionen var vigtigst.

Nu er det langt fra sikkert, at alle de, der konsekvent går i forsvar for regeringen overhovedet sympatiserede med nogle af de lande, der under den Kolde Krig kaldte sig socialistiske. Nogle var måske børn eller endnu ikke født.

Men når jeg synes det er en relevant tankerække, er det fordi, jeg tager som en selvfølge, at langt de fleste, der forsvarer SRF-regeringen, ligesom undertgnede foretrækker en sådan fremfor en hvilken som helst bogstavkombination med en borgerlig statsminister.

Prøv så lige at lege lidt med tanken om DDR, Jugoslavien, USSR osv igen. Hvilken gavn havde disse staters befolkninger, som mange socialister og kommunister påstod at være solidariske med, af at danskere og millioner af socialister verden over enten tav eller i bedste fald kun kunne svinge sig op til i al venlighed at synes, det og det måske nok var problematisk, men ellers intet gjorde for at ændre på det?

Jeg formoder, pointen siver ind.

Så hvem er det, man beskytter og hjælper ved ikke at gå hårdt og konkret til regeringen?

- Alle os venstreorienterede, når vi om nogle år - eller måske allerede efter de kommende finanslovsforhandlinger - sidder og græmmer os over den forspildte chance for at få landet på ret køl igen, og for at få indført noget solidaritet og en mere progressiv tilgang til produktion og naturen?

- Eller de fattigste, de arbejdsløse, de nedslidte på arbejdsmarkedet, samfundets mest resursesvage, som venstrefløjen mener at være solidariske med?

For prøv nu at indse, at regeringen er godt i gang med at tabe alt på rekordtid. Hvorfor være en rygklapper?

Spurgt med de bedste hensigter.

Kristina Jensen

"Jeg formoder, pointen siver ind."

"Spurgt med de bedste hensigter."

Kan du selv forstå modsigelsen Bo S. nielsen?

Rom bleg ikke bygget på en dag er mit svar til hele svadaen.

Inger Sundsvald

Ja, den er go’ med dig Bo.

Alle os venstreorienterede
”foretrækker en sådan fremfor en hvilken som helst bogstavkombination med en borgerlig statsminister.”

Hvis jeg skal tale for mig selv, så er jeg medlem af Enhedslisten, og er rigtig tilfreds med at de presser på. Og nej, jeg ville ikke stemme på dem hvis de var kriminelle.

Lisa Rasmussen

Jeg giver Kristina Jensen ret. Når nu medierne ikke agter at oplyse om HELE regeringsgrundlaget, men kun de dele, hvor R har trukket den ene vej, vil jeg anbefale, at man selv downloader regeringsprogrammet fra Statsministeriets hjemmeside, læser det og først derefter tager stilling til, om SF (og S) har fået rimelige indrømmelser i forhold til deres valgoplæg.

I øvrigt var Fair Forandring (skatteoplægget) fra 2009, som HTS sagde var nagelfast, ikke et valgoplæg. Udtalelsen faldt ganske rigtigt på et tidspunkt, hvor R med Vestagers ord snusede til spærregrænsen og nok derfor ikke ville lege med, og det var først og fremmest en garanti for ikke at røre ved boligbeskatningen. Et læfte, der jo altså holdt.

Niels-Holger Nielsen

"Del jer efter anskuelser" sagde det radikale koryfæ Viggo Hørup. Se ham i imponerende positur i det sydvestlige hjørne af Kongens Have. Selv standser jeg altid op og betragter ham andægtig som en af demokratiets forudsætninger. Han er ikke høj, men han er bred og skyder brystet frem på en udfordrende måde. Alene hans mustache kræver, at man tager kampen op. Han ville sælge sin bedstemor for en antimilitaristisk politik lige som hans arvtagere vil købe hans bedstemor for kapitalistisk politik uanset krig eller fred. Som Hørup er trådt ud af en pontoppidanroman vil hans efterfølgere hellere være en del af en Susanne Bier-film. Tving mig ikke til at karakterisere vor tids S og SF på samme måde. Hvorom alting er, disse, nutidens opportunister, er alle modstandere af at dele sig efter anskuelser. De forsøger at lægge et røgslør ud over anskuelser ved at tale om en ikke nærmere defineret nødvendighed Her finder de sammen med S og SF i en "nødvendig" påberåbelse af realismen. Men det er og bliver opportunisme til fordel for kapitalens allermest påtrængende behov. Kære læser, læs dit lands historie og bliv klog på opportunismens regimente, som rider os som en mare dag efter dag, årti efter årti. Alt til ære for magtens eviggørelse. Realister og pragmatikere har fanden skabt, og vi sidder sgu alle i saksen.

I dag betyder "del jer efter anskuelse" ikke andet end: Er du socialist eller er du kapitalist. Hvad det handler om, er at oplyse om og dokumentere, at dette er essensen af vor tids valg.

Kristina Jensen

"Kan du selv forstå modsigelsen Bo S. nielsen?"

Det tror jeg ikke, i og med, jeg ikke ved hvilken modsigelse, du hentyder til, og hvad jeg skal forstå. Men uddyb meget gerne.

At "Rom ikke blev bygget på en dag" (KJ), og at Inger S. "er rigtig tilfreds med at de presser på", er uden tvivl helt udenfor diskussion. Jeg kan desværre bare ikke se, at nogen her forholder sig til det, jeg spurgte om. Men ok, vi kan da sige, det var et retorisk spørgsmål, som folk så kan tænke videre over.

Heinrich R. Jørgensen

Niels-Holger Hørup:
" “Del jer efter anskuelser” sagde det radikale koryfæ Viggo Hørup. Se ham i imponerende positur i det sydvestlige hjørne af Kongens Have. Selv standser jeg altid op og betragter ham andægtig som en af demokratiets forudsætninger. "

Flertalsvælde-propagandisten Hørup digtede andre mindeværdige slogans. Den med at ingen skulle være over eller ved siden af Folketinget, er også hans værk.

Når jeg tænker på partivælde, kleptokratiets indførelse, det uoplyste despotis tilbagevenden med systemrevolten 1901, går en varm tanke ofte til Hørup. Selv Søren Krarups agitationsvirksomhed, som jeg ligeledes har et særligt varmt forhold til, må se sig henvist til andenpladsen på min personlige liste over alle tiders nyttige danske folkeforførere.

Gæret være hans minde.

Klart SF er i "opposition" ved at kritisere den tidligere regering, men dog totalt komisk SF nu selv fører Blå politik. Fuldt forståeligt mange S og SF stemmer føler sig totalt bedraget når de begge løber fra stort set samtlige valgløfter, nærmest dagen efter valgt. Forklaringen er indlysende. Tante Thorning og onkel Willy vægter magt langt højere, end ærlig, stolthed og pålidelighed.

Kristina Jensen

Bo S Nielsen

Så tager vi den helt skåret ud...:

"Hvad jeg nemlig ikke forstår, er venstreorienterede, der bliver ved og ved med at forsvare S og SF dels med, at der ikke er råd pga underskuddet i statskassen og dels, at det er De Radikale, der blokerer for S og SF-politik."

- Det er ikke et forsvar, at konstatere det foreliggende, at den forrige regering har efterladt et stort underskud i statskassen og åbenlyst ikke formået at administrere embedet.

"Eller rettere, jeg tror egentlig godt, jeg kan forstå det i den forstand, at jeg kan sætte mig ind i det behov for at klynge sig til et håb om forandring, der er blevet bygget op de sidste par år og under valgkampen. Det er fuldt ud forståeligt."

- Ja, den nye regering KAN ikke gøre det værre end den forrige.

"Hvad jeg til gengæld ikke forstår er, hvordan mange på venstrefløjen endnu ikke har lært den muligvis vigtigste lektie, vi burde have taget til os. Nemlig at ægte solidaritet mellem arbejderklassens partier og grupper ikke mindst bygger på ærlig og velment kritik. En god kammerat opbygger og støtter, hvor der er behov, og en god kammerat kritiserer og tager afstand og påviser en anden og bedre vej, når dét er tiltrængt."

- Den nye opposition har sjovt nok sprunget alle rekorder mht. ligegyldige spørgsmål til statsministeren. Der er nemlig ikke nogle relevante spørgsmål endnu, idet der ikke er blevet foretaget noget at spørge ind til endnu. Men oppositionen er lige så ringe begavet, som diverse journalister fra EB og BT, som mener regeringen ved et trylleslag burde have fået landet til at køre efter 14 dage, når det har taget den forrige regering 10 år at nedbryde et velfungerende samfund efter Poul Nyrup.

"Lad mig spørge, sådan lidt generelt ud til mange af de faste debattører her på information.dk siderne: ville I afholde jer fra at kritisere regeringen, hvis den tog en autoritær og totalitær drejning?"

- At være i regering er en autoritær stilling at have, så jeg ved virkelig ikke hvorfra du får den idé, at regering KAN være andet? Totalitarisme er vi sikret mod i grundloven og den økonomiske del har vist sig at være nødvendig at holde et vågent øje med, med den økonomiske krise bankerne har fået os ud i.

"Det ville være et chokerende svar, hvis nogle mente, at det ville de ikke. Det er jo “vores” side, og magten er det vigtigste."

- Du ved jo ikke engang hvad der regulerer det du nævner. Retten til privatliv i grundloven og ejendomsretten samme sted må være der du skal dykke ned.

"Så lad mig spørge om noget andet: var I kritiske og sagde fra, når de såkaldte socialistiske stater tog stalinistiske drejninger? Eller var det nemmere at se den anden vej og håbe, at fejlene rettedes med tiden. Revolutionen var vigtigst."

-Kan du uddybe det? For det er da et noget flyvsk spørgsmål. Hvornår, hvilke lande og hvilke statsoverhoveder?

"Nu er det langt fra sikkert, at alle de, der konsekvent går i forsvar for regeringen overhovedet sympatiserede med nogle af de lande, der under den Kolde Krig kaldte sig socialistiske. Nogle var måske børn eller endnu ikke født."

- Jeg var ikke født, men synes tanken om en socialistisk stat bundende i retfærdige principper, der gavnede flest muligt, hvilket er en smuk tanke. Det var blot måden det blev udført på, som var galt. Kinesiske tilstande, hvor individet ikke er noget værd, er ikke noget nogen vil tilslutte sig. Men at se tingene for sig er nok ikke noget for dig Bo.

"Men når jeg synes det er en relevant tankerække, er det fordi, jeg tager som en selvfølge, at langt de fleste, der forsvarer SRF-regeringen, ligesom undertgnede foretrækker en sådan fremfor en hvilken som helst bogstavkombination med en borgerlig statsminister."

- Ærligt svaret, så var eneste alternativ Løkke og vi har jo bevis på, hvor skidt det er gået under hans regeringsperiode.

"Prøv så lige at lege lidt med tanken om DDR, Jugoslavien, USSR osv igen. Hvilken gavn havde disse staters befolkninger, som mange socialister og kommunister påstod at være solidariske med, af at danskere og millioner af socialister verden over enten tav eller i bedste fald kun kunne svinge sig op til i al venlighed at synes, det og det måske nok var problematisk, men ellers intet gjorde for at ændre på det?"

- Sig mig lige... Er det gået op for dig, at vi skriver 2011? Vil du også klynge fattige lande i 1940'erne op for ikke at gå imod Tyskland/Hitler? Det var forfærdigelige scenarier, som historien desværre har vist er foregået igennem mange århundrede indtil vores nuværende statsform med demokrati. Vi kan jo også leve i nuet og spørger hvorfor Danmark ikke sulter sig selv for at redde hele verden.

"Jeg formoder, pointen siver ind."

- Dette er en meget nedladende kommentar, som ikke fremmer dialog, som du ender med at postulere er dit ærinde. Du ønsker jo blot, at få sagt dit og ikke lytte.

"Så hvem er det, man beskytter og hjælper ved ikke at gå hårdt og konkret til regeringen?

* Alle os venstreorienterede, når vi om nogle år - eller måske allerede efter de kommende finanslovsforhandlinger - sidder og græmmer os over den forspildte chance for at få landet på ret køl igen, og for at få indført noget solidaritet og en mere progressiv tilgang til produktion og naturen?"

- Grøn energi og stimulering af vækst er på regeringsgrundlaget, men det har du nok ikke interesseret dig for.

"* Eller de fattigste, de arbejdsløse, de nedslidte på arbejdsmarkedet, samfundets mest resursesvage, som venstrefløjen mener at være solidariske med?"

- Som stadig bliver beskyttet af efterlønsreformen, hvis du har interesseret dig for den.

"For prøv nu at indse, at regeringen er godt i gang med at tabe alt på rekordtid. Hvorfor være en rygklapper?"

-Hvad er det regeringen ikke gør, som du mener de bør gøre (bedre)?

"Spurgt med de bedste hensigter."

- Helt sikkert, men din tone er ikke derefter. Er den sivet ind? ;-)

Hvis man er utilfreds med den politik, der bliver eller vil blive ført, er det de radikale vælgere, man skal lange ud efter. Ønskede de virkelig en politik som den, Vestager og konsorter har fået gennemtrumfet på det sociale område? Bør de radikale ikke overveje meget nøje, hvad de mener, et godt menneskeliv er, blot som minimum - for det virker som om, de mener, at samfundet er en frit i luften hængende konstruktion, som borgerne skal knokle for - klasseforskellene til trods - mens hele samfundsideen: at borgerne opnår tryghed og beskyttelse, ikke synes at være særlig præsent.

@Peter Hansen
"Ønskede de virkelig en politik som den, Vestager og konsorter har fået gennemtrumfet på det sociale område? "
Det er da vidst hævet over enhver tvivl. Efter de radikales deltagelse i tilbagetrækningsreformen og dagpengereformen steg de med raketfart i meningsmålingerne.
Iøvrigt må man konstatere, at de radikale har navigeret igennem valgkampen og de efterfølgende regeringsforhandlinger med stor politisk dygtighed og snilde.
Et eksempel herpå er gennemførelsen af tilbagetrækningsreformen. Først indgår de et forlig med blå blok inkl. DF. Dernæst sørger de for at det bliver en del af regeringsgrundlaget, så S og SF nu er tvunget til gennemføre den, hvilket betyder, at det er fuldstændigt ligegyldigt om DF stemmer for den eller ej.
En stor cadeau til Margrethe Vestager.
En mindre til Villy Søvndal for at udtænke S-SF strategien, som også var et godt stykke politisk håndværk.

Anne Marie Jensen

Ej, okay. Jeg kan ikke lade være med at blande mig her:

@ Kristina Jensen

Det er naturligvis ikke min opgave at oversætte folks indlæg for andre, men jeg vil mene, det må være mindstemålet for deltagelse i debatten, at man kan læse og forstå en tekst. Jeg ved ikke hvordan man formulerer den slags her taktfuldt, så jeg må bare sige ligeud, at du så tydeligvis ikke har læst og forstået Bo S Nielsens indlæg, som du forsøger at svare på.

Hvis det her skal være en debat, man får noget ud af at læse og deltage i, må niveuaet altså hæve sig over skimlæsning, automat-anbefalinger og enetaler, vil jeg mene. I modsat fald er jeg, for mit vedkommende, helt sat af.

Kristina Jensen

Anne Marie Jensen, hvad mener du jeg ikke forstår af Bo S Nielsens tekst til mig?

Du kan jo deltage i debatten, hvis du mener at kunne hæve niveauet.

Inger Sundsvald

Man har jo forskellig opfattelse og dermed strategi. Hvis man tror at det gælder om at kritisere S og SF for at få DRV til at blive mere solidariske, så gør man selvfølgelig det.

Hvis man er venstreorienteret på den måde, at man mener at der skal radikal økonomisk politik til, for at få landet på ret køl igen og få indført solidaritet m.v., så skriver man sikkert sådan:

”Alle os venstreorienterede, når vi om nogle år - eller måske allerede efter de kommende finanslovsforhandlinger - sidder og græmmer os over den forspildte chance for at få landet på ret køl igen, og for at få indført noget solidaritet og en mere progressiv tilgang til produktion og naturen?”

Men så er man, efter min ringe mening, så langt fra at være venstreorienteret som man overhovedet kan komme, for så er man præcis ligeså rød og solidarisk som de radikale er, og så er det at føre falsk flag at kalde sig venstreorienteret.

Anne Marie Jensen

Denne debat = goddag mand, økseskaft.

Eller også forstår JEG simpelthen ikke mit modersmål længere. Det er selvfølgelig også en mulighed...

Inger Sundsvald

Det kan du have ret i, Anne Marie. Men hvis man fører sig frem som venstreorienteret og samtidig trækker gamle heste af stalden frem og advarer om stalinisme, DDR, Jugoslavien, USSR o.s.v. – sammen med en nedladende og arrogant tone, så klinger det en smule falsk.

Sammen med alle de andre modsatrettede tilkendegivelser, som man skal være en eller anden slags ekspert for at få til at hænge sammen, giver det et mudret billede af hvad det egentlig er der menes.

Tænk at erklære sig som den gode kammerat der i den bedste mening advarer og kritiserer og samtidig giver rådne råd.

Inger Sundsvald

Bo foretrækker en regering af ARF frem for en hvilken som helst anden bogstavkombination med en borgerlig statsminister. Så langt så godt.

Så vidt jeg forstår, vil Bo have R’s økonomiske politik for at redde landet og få indført solidaritet o.s.v. (her kan jeg jo tage fejl) men han advarer kraftigt mod kommunistiske tilstande, eller også mod at socialisterne ikke stod fast nok på solidaritet (det er lidt mudret hvad der menes).

Derfor må S og SF kritiseres af vælgerne fordi de ikke allerede efter 14 dage har indført de nye tider, eller også fordi det ikke ligner noget at blive ved med at undskylde og forsvare S og SF, for Bo forstår ikke:

”venstreorienterede, der bliver ved og ved med at forsvare S og SF dels med, at der ikke er råd pga underskuddet i statskassen og dels, at det er De Radikale, der blokerer for S og SF-politik.”

Derfor må man ”gå hårdt og konkret til regeringen” - for de radikale må anses for at være et mindre problem. Det mener jeg er et ualmindeligt råddent råd.

I tilfælde af at det er socialismen der må stås fast på, så er der et mindre problem, for det, der forlanges, ved at ville have F og Ø’s politik gennemført, er det samme som at ville afskaffe demokratiet og den parlamentariske model vi har her i landet. Det kaldes diktatur, hvis man vil gennemføre noget til punkt og prikke, som kun et mindretal af befolkningen ønsker. Ved parlamentarisme forstår man jo, at der er et flertal i Folketinget, valgt ved demokratisk valg, som bliver enige om et regeringsgrundlag. P.t. er det altså ARF, og de radikale har været både dygtige og grådige.

Personligt er jeg glad for, at Ø sætter hælene i. Det kan de tillade sig, da de ikke er med i musketereden og regeringen, og det bør man i SF være glade for. Men jeg anser det for den direkte vej til at tabe regeringsmagten på gulvet, hvis man ikke på parlamentarisk vis kan få de radikale til at give sig på visse punkter. De radikale er IKKE socialister, men de skulle helst ikke få den tanke, at de hellere selv vil have statsministerposten, ligesom Bondam solgte sig til DF for en borgmesterpost. Dét ville blive grimt.

"Goddag mand, økseskaft" er vist den mest nøjagtige observation her.

Jeg har desværre ikke tid til at redegøre for mit indlæg nu, men jeg bliver da nødt til at understrege, at det sørme da er blevet læst som Fanden læser Bibelen.

Om det er bevidst fejllæsning og et forsøg på at manipulere mine pointer, skal jeg ikke kunne sige. Mest sandsynligt er det vel, at det enten er mine kommunikationsevner eller andres læseevner, den er gal med.

Jeg vender tilbage, når jeg får tid.

Ps. jeg er socialist og arg modstander af De Radikales neoliberale og dybt asociale politik. Men ok, så har jeg da prøvet at blive at skudt til borgerlig / Radikal. Den var ny!