Leder

En for alle

5. oktober 2011

Danmarks nyeskatteminister, Thor Möger Pedersen, indledte sin første arbejdsdag med en opsigtsvækkende melding for en SF'er. Ministeren forsikrede alle velstillede danskere om, at han fra 2014 vil gøre dem endnu mere velstillede ved at effektuere den gamle regerings varslede lettelser af topskatten. Værsgo, 1,7 mia. kr. til fordeling.

Begrundelse er den samme, som regeringen Thorning-Schmidt anvender til at gennemføre efterlønsreformen: De borgerlige og de radikale har fortsat flertal for aftaler indgået før valget, så vi kan ikke stille noget op. Holdt. Stop en omgang. Ikke stille noget op?

Teknisk seter det korrekt, men det må være op til Socialdemokraterne og SF at overbevise de radikale om, at det i et regeringssamarbejde handler om både at give og tage. Foreløbig er det primært S-SF, der giver, og de radikale, der tager.

Foruden at få gennemtrumfet sin økonomiske politik har Margrethe Vestager fået fjernet regeringskollegernes bebudede millionærskat. Vi aner de første konturer til en økonomisk politik, der risikerer at underløbe S-SF's programerklæring om at øge ligheden her i landet.

Helle Thorning-Schmidtkan fortsat leve op til løfterne om et socialt mere lige Danmark, som hun senest gentog i går i sin åbningstale i Folketinget. Planerne om at afskaffe starthjælpen og fjerne loftet på kontanthjælpen vil bestemt gøre livet mindre surt for samfundets svageste, mens afgifter på tobak, alkohol og usunde fødevarer rammer skævt.

Men som vi beskriver i dagens avis afhænger meget af, hvordan de kommende trepartsforhandlingerne om blandt andet førtidspension og regler for fleksjob ender. Spændende bliver det også at følge, om Thor Möger Pedersen formår at gennemføre en socialt retfærdig skattereform, der skal udmøntes i markante skattelettelser på arbejde.

Med andre ord er det endnu for tidligt at trække den nye regerings sociale profil skarpt op. Men i regeringens første arbejdsdage synes S-SF at opgive egne mærkesager for nemt. Det går ikke i længden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Systemet kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved, derfor vil vi fortsætte ud af den neoliberalistiske vej, uanset hvem der måtte være stemt ind.

http://www.alternet.org/economy/152605/the_big_picture%3A_a_40-year_scan...
“The collapse of the Soviet Union had a profound effect on two things: 1) the idea that there was a left alternative, and that there was a path to reform that had the best interest of the public at large as its highest priority, and had the “state” involved directly in business and the interest of public; and 2) the shift of states in the Soviet orbit to capitalism basically made capitalism the world model. So then it was a question of what you did in the framework of capitalism, not challenging its framework. That’s been the umbrella for China, India, Brazil. All over, left groups moved into the electoral arena, and didn’t challenge the capitalist model. As a result, we now have a global context that advances austerity and aristocracy in support of a global capitalism that has declared war on the social contract. ”

Frej Klem Thomsen

At R blokerer for alle progressive tiltag på de sociale og økonomiske områder - som endog er minimalt progressive al den stund at der fortrinsvis er tale om at rulle VKOs ødelæggelser tilbage - er ikke overraskende. Men det er heller ikke først og fremmest et problem for politikere, sådan som Jensen lægger op til. Det er først og fremmest et problem for de danskere der går ud over, når de bliver fattigere fordi der skal gives skattelettelser til nogle andre så de kan blive rigere; når deres arbejdsmarkedsforsikringer forsvinder eller bliver svækket, fordi virksomhederne skal kunne levere større overskud til deres aktionærer; når de går arbejdsløse fordi arbejdsudbuddet pine død skal øges, så vi kan få det negative løntryk der skal gøre os i stand til at konkurrere med Kina (hvor en arbejder tjener en tiendedel).

Det bliver også et politisk problem for S og F hvis de ignorerer de skader fortsættelsen af en neoliberal forbrugs-og-boble-økonomi vil forårsage. Men det er ikke politikerne vi bør have ondt af.

Lennart Kampmann

Det er skønt at vi har fået en blå-grøn regering. Det er meget bedre end den foregående blå-brune og alternativet - den rød-brune.

Forhåbentligt kan folk få deres penge lidt tilbage, så det er befolkningen og ikke staten der er den rige. Og hvis det sker mens vi uddanner os og omlægger til grønne projekter, er det vel ikke helt tosset.

SF risikerer dog at gå samme vej som konservative....

Med venlig hilsen
Lennart

Det er lidt sent, at Christian Jensen kommer i tanke om, at De Radikales økonomiske politik skaber øget ulighed. Det skulle han måske have sat bare en smule journalistisk fokus i de år, der er nu er gået med VKO's jubelfest. At De Radikale her post finanskrisen er sluppet af sted med et valgsloganet "Vi tror også på økonomer', uden at nogen journalister har følt det nødvendigt at spørge kritisk ind til, hvilke økonomer der er tale om, er endnu et eksempel på, at De Radikale har en immanent særstatus blandt journalister.

Det er minusbegejstring for det nye regeringsgrundlag alle andre steder end blandt de radikale 'storbytosser', Politikens lederskribenter og den borgerlige opposition, der allerede nu ser konturerne af den næste valgsejr om maksimum fire år. Det er vist det, man kalder en Pyrrhussejr.

Pressemonopolet sikrer, at den førte politik ikke kan ændres ad demokratisk vej.

For at citere wiki:

Aktuelt var flagskibet i en mediestrategi (A-pressen), som LO finansierede for at give den borgerlige presse et kvalificeret modspil.

GP:

Hvad blev der af det kvalificerede modspil til den borgerlige presse ?

Dagbladet Politiken følger VKR fordelingspolitisk.

Dagbladet Information er nødt til at tage hensyn til det "brune" overklasse-segment (hvis folket ikke kan få brød, kan det vel bare spise kage). De fortrænger egen egoisme, og ofrer gerne arbejdsmandens velbefindende, hvis de kan få lidt finkultur til gengæld.

Italienerne har lært, at før der er presse-pluralisme, kan der ikke komme politisk pluralisme.

Hvornår lærer danskerne det ?.

Valget var meget tæt på at være et genvalg, og som Goul Andersen sagde: "Det er enestående omstændighederne taget i betragtning.".

Forud for valget var de radikales linje kendt så ingen er blevet snydt på det punkt - de radikale vælgere gik efter blå økonomi og en positiv holdning til fremmede samt at HTS blev statsminister - og det løfte opfyldes.

Hvis de radikale droppede økonomi-delen for at komme i regering, så ville flertallets økonomiske ønsker være blevet tilsidesat - er det demokratisk ??

Havde de droppet HTS delen , så havde det heller ikke været i o m flertallet. ( - flertallene er måske ikke helt sammenfaldende m h t personer, men det er flertal).

Den hårde DF linje over for de fremmede fastholdes på vigtige punkter af S (og det sluger SF) - R er imod, men her har vi altså et underligt blå-rødt anti-indvandrings flertal ( - men altså et flertal.)

Det hele er båret af (forskelligt sammensatte) flertal - det er vel super demokratisk - det svarer næsten til, at man havde sendt delene til folkeafstemning hver for sig , for så ville udfaldet have været nøjagtigt det samme.

Jeg håber vi engang får alle vigtige lovkomplekser sendt ud til folkeafstemning - så er det forbi med at sidde og "stude-handle" i Christiansborgs baglokaler og "sælge " sine mindretals stemmer mod at få noget igennem , som ikke har flertal i befolkningen.

Robert Kroll, jeg vil være dig taknemlig, hvis du vil beskrive "flertallets økonomiske ønsker" mere detaljeret end bare i overskriftsform. Djævlen sidder som bekendt i detaljen, og jeg er spændt på at høre, hvordan du konkret udlægger det begreb, der jo bærer hele din analyse.

Kære Lasse Glavind.

Jeg tror du misforstod mig - eller også er jeg uklar.

Mit point er dybest set, at fordi man stemmer på et parti, så behøver man sandelig ikke nødvendigvis at være enig i hele det pågældende partis synspunkter.

( De der 100% hjernevaskede "parti-soldater" der jubler bare partiformanden / -forkvinden hoster eller bøvser , har jeg ikke noget til overs for.)

Jeg har f eks synspunkter af meget varieret karakter, så intet parti dække måske mere end 25 - 30 % af, hvad jeg står for.

Jeg ville derfor elske en demokrati-model med mange direkte folkeafstemninger om lovgivninger.

Og flertallets økonomiske ønsker er vel reelt det, som Folketinget efter al sandsynlighed nu vil stemme igennem - og som, hvis det kunne have været sendt til folkeafstemning, ville være blevet resultatet af afstemningen..

Det må man som demokrat være OK med ??

Peter Andreas Ebbesen

SF er totalt faldet til patten.
De burde sgu ikke kalde sig socialister mere med den økonomiske politik de lægger for dagen.
Jeg forstår sgu godt, at flere af deres potentielle vælgere er flygtet over til os i Enhedslisten.
Men hvis vi vil, kan vi jo godt få regeringen på andre tanker ved finanslovsforhandlingerne, for de er nød til at tage os i ed på visse områder.
Og vi har da også allerede fået sat et fodaftryk på regeringsgrundlaget.
Især på miljøområdet har vi da fået noget igennem.
Husk, husk, husk.
De Radikale er støttet af Danske Bank, så det er ikke så underligt, at det er Danske Bank's økonomiske politik vi stadig ser blive gennemført.
MVH Heidi Madsen.

Hvorfor skal SF bebrejdes at de Radikale har en højreorienteret fordelingspolitik? Hvad er alternativet til centrum-venstre regering i Danmark ?

De røde har ikke flertal alene så simpelt er det. Artiklen er demagogisk.

@ Frej Klem Thomsen 10:10
Hvem siger, at "skattelettelser til de rige" er den korrekte beskrivelse af en skattereform med "en rimelig social balance"?

@ Peter Andreas Heidi Ebbesen Madsen 18:49
Det er fint, at EL føler medejerskab til regeringens miljøpolitik, men mon ikke det snarere er SFs miljøpolitik, der står i regeringsgrundlaget?

Kan i øvrigt forstå på mange venstrefløjskommentarer, at man hellere vil have en Løke-regering på Pias nåde, man kan skælde 100% ud, end en centrum-venstre-regering, som man måske er 75% enig med. Sådan en er selvfølgelig også væsentlig besværligere at forholde sig til.

Det er nok mere et resultat af, at presse og medier konskvent og argumentationsmæssigt bekvemt for deres arbejde før valget regnede Det Radikale Venstre som en del af rød blok.

Mit synspunkt er at det er pressens skyld, men alene vælgernes efterfølgende ansvar for placeringen af krydset på stemmesedlen, at der før valget stort set ikke blev fokuseret og analyseret på, hvad et borgeligt liberalt midterparti reelt havde af inlysende bekvemme politiske fordele, ved at blive karakteriseret som rød, bare fordi de havde og har et andet humant menneskesyn end VKO men især O.

Siden Magrethe Vestager taktiskt dygtigt pegede på Helle Thorning som ny statsminister, har det liberale parti Radikal Venstre kosekvent fremført, at de ville samarbejde i enhver retning der ville give mest indflydelse på dansk politik. De ville endda nødvendigvis ikke sidde i regering. Flertallet i folketinget for R-politikken var det vigtigste, pakket pænt ind i dogmet om samarbejde hen over midten.

Kun ganske få journalister lod sig ikke, og gentager ikke, besnære af den dumsmarte retoriske trend der alene beskrev og analyserede ud fra meningsmålinger, hvordan en taktisk kamp mellem rød og blå blok skulle vindes.

Lad os derfor huske ved det snarlige næste valg, at dansk politik ikke skal opdeles i 2 blokke defineret af journalister og medier, men alene deles af partier med hver deres holdninger, som først efter et valg udpeger en statsminister eller rettere danner en regering.

Faktum er, at et flertal af vælgerne ud fra retorikken i valgkampen om en rød og blå blok, har stemt på rød blok, men nu har fået en liberal Radikal Venstre mindretalsregering, støttet af S og SF og med parlementariskt grundlag hos EL.

Det naturlige i forhold til valgresultatet ville være en VKR regering, der manøvrerer med skiftende flertal.

Jeg skrev så tidligt som 3-4 måneder før valget i disse spalter, at takket være det blå pressemonopol ville det blive enten genvalg af VKO eller VKR.

Pressemonopolet betyder, at Danmark ikke kan sammenlignes med andre vestlige lande i forhold til hvilke valgresultatet er "enestående" (Goul Andersen). Vi kan kun sammenlignes med Berlusconis Italien, hvor pressemonopolet er næsten lige så stort som i Danmark.

Jeg vil betragte det som VKR så længe den nye regering viderefører VKO minus de punkter som DF forlangte som betaling af VK for sociale nedskæringer.

Under VKR er de sociale nedskæringer gratis.

Det skal nok blive bemærket af de arbejdere, der plejer at pendle mellem S og DF.

Det naturlige i forhold til valgresultatet ville være en VKR regering, der manøvrerer med skiftende flertal.

Jeg skrev så tidligt som 3-4 måneder før valget i disse spalter, at takket være det blå pressemonopol ville det blive enten genvalg af VKO eller VKR.

Pressemonopolet betyder, at Danmark ikke kan sammenlignes med andre vestlige lande i forhold til hvilke valgresultatet er "enestående" (Goul Andersen). Vi kan kun sammenlignes med Berlusconis Italien, hvor pressemonopolet er næsten lige så stort som i Danmark.

Jeg vil betragte det som VKR så længe den nye regering viderefører VKO minus de punkter som DF forlangte som betaling af VK for sociale nedskæringer.

Under VKR er de sociale nedskæringer gratis.

Det skal nok blive bemærket af de arbejdere, der plejer at pendle mellem S og DF.