Leder

Frihed til folkeskolen

28 lovændringer nåede VK-regeringen at gennemføre på folkeskoleområdet på 10 år. Til sammenligning tegnede Nyrups regering sig kun for 14.
Debat
6. oktober 2011

28 lovændringer nåede VK-regeringen at gennemføre på folkeskoleområdet på 10 år. Til sammenligning tegnede Nyrups regering sig kun for 14. Lærerformand Anders Bondos ønske til den nye børne- og undervisningsminister, Christine Antorini (S), er da også, at love med nye styringsinstrumenter og kontrol lægges på hylden og afløses af bud på, »hvad skal der til, for at lærerne laver den bedste undervisning.« Bondo vil gerne af med de omstridte nationale test og elevplaner. Det ønske får han næppe opfyldt. Til gengæld kan lærerne konstatere, at den tidligere regerings håndfaste og meget detaljerede krav til folkeskolen — senest formuleret med Lars Løkkes 360-graders eftersyn af skolen, der skulle føre til en top 5-placering i verden — er afløst af løsere formuleringer. Det tegner godt for det partnerskab, Antorini skal forsøge at genrejse, efter at tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard (V) sendte lærerne og skolelederne på porten.

Der er mange, der ser mindre snærende bånd, som et mustfor udvikling af folkeskolen. Folkeskolen er f.eks. det emne, som deltagerne i Informations nye tænketank 100dage, har debatteret mest, og blandt de fremtrædende forslag er netop en mere selvstyrende skole. Foreningen Skole og Forældre efterspørger ligeledes forsøg med skoler, der får dispensation fra folkeskoleloven og løsere bånd til kommunen efter forbillede fra privatskolerne. I det nye regeringsgrundlag er der tilmed en direkte opfordring til kommuner, der ønsker at dispensere fra reglerne om kvalitetsrapporter, elevplaner og andre centralt fastsatte regler. Antorini har indledt sin ministergerning med at omgøre valgløftet om to-lærer-ordning til et omfattende forsøg. Det er fornuftigt, for det er en meget dyr ordning, som skal bevise sit værd for indlæringen, før den gøres til lov. En mere åben og eksperimenterende tilgang til skolen er afgørende for, at kvaliteten kan løftes med samarbejde i stedet for med mistillid, som var den forrige regerings foretrukne indfaldsvinkel til folkeskolen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her