Leder

Gode franske råd

Debat
18. oktober 2011

De franske socialisters nyvalgte kandidat til præsidentvalget, François Hollande, er kedelig på tv. Til gengæld har han et reelt politisk program samt et bud på, hvordan Frankrig kan få styr på økonomien igen. Idefattige socialdemokrater kan læse med her.

Han er blevet forbigået, hånet og ignoreret af sine partifæller. Han forstår ikke at begejstre alene via karisma. Han giver ingen flotte taler. Og han skaber ikke fusionelle relationer til vælgerne. Tværtimod er François Hollande, der netop er blevet valgt til socialisternes kandidat ved præsidentvalget i maj næste år, berømt for at være decideret usprælsk, når pressen giver ham taletid.

Derfor kan det virke paradoksalt, at det netop er ham, socialisterne har valgt at stille op i kampen mod den siddende præsident, den borgerlige Nicolas Sarkozy. Men det gjorde de franske socialistiske vælgere, da de over de seneste to søndage skulle bestemme, hvem af de i alt seks opstillede socialistiske kandidater, de ville have til at repræsentere partiet.

I anden og afgørende runde fik François Hollande et ganske sigende flertal af stemmerne — 56,6 procent af de omtrent 2,8 millioner vælgere satte kryds ved ham.

Ud over sin tørre stil byder Hollande end ikke på nye ideer eller koncepter til franskmændene. I stedet satser han i sit politiske program på at få den offentlige gæld ned på nul i 2017. Der skal altså spares helt gevaldigt. Til gengæld vil det spare Frankrig for gigantiske summer, som de i dag bruger blot for at holde renterne af gælden i skak. Den offentlige gæld var på 7,1 procent i 2010.

Dernæst vil han droppe en stribe skatter og erstatte dem med en overordnet progressiv skat, der afhænger af den enkeltes indkomst. Samtidig vil han lukke de mange skattehuller, velhavende franskmænd nyder godt af.

Endelig har han lovet at »genfortrylle den franske drøm«, som han sagde oven på sin sejr søndag aften. Men selv drømme er til at tage og føle på, når det gælder François Hollande. For som han forklarede, så drejer det sig om den drøm, der:

»Har tilladt generationer at tro på ligheden og på fremskridtet. Og det er derfor, jeg har gjort skolen til min første prioritet.«

Hollande vil med andre ord give den unge generation håbet om, at også den vil opleve større velstand, end forældrene har gjort det.

Derfor vil han genskabe mellem 60.000 og 70.000 job i den offentlige undervisningssektor, som den nuværende regering har nedlagt, siden den kom til magten i 2007. Desuden vil han med sin såkaldte generationskontrakt gøre det økonomisk interessant for virksomheder at ansætte unge under 30, samtidig med at den fastholder medarbejdere over 55. Det skal ske ved at fritage virksomhederne for sociale ydelser, for eksempel bidrag til privat sundhedsforsikring, som arbejdsgiverne typisk betaler en del til i Frankrig.

Der er med andre ord hverken sex eller mystik i Hollandes program. Til gengæld har kandidaten, der også betjener posten som borgmester i regionen Corrèze, forstået at forklare, hvad han mener, det franske samfund har brug for. Og derfor fik han så solidt et flertal i søndags.

Dermed har Hollande opnået en legitimitet, der gør sig gældende på flere niveauer.

Han er en skidt underholder — til gengæld kan ingen anklage ham for at forsøge at klare sig igennem på form og smarte små sætninger frem for reelt politisk indhold.

Indholdsmæssigt er han klar og konkret. Og han har undgået at afgive en lang række smukke, men urealistiske løfter, som han ville skulle slås med i hele sit eventuelle mandat.

Det betyder, at han også skaber sig en historisk legitimitet, som socialisterne har savnet i flere årtier. For ved ikke at afgive for store løfter lægger Hollande også stor afstand til socialisternes første og hidtil eneste præsident, siden Frankrig indførte sin nuværende forfatning i 1958, François Mitterrand. For navnefællen, der blev valgt i 1981 for første gang, blev også valgt i en lavkonjunktur af dimensioner. Derfor valgte han at gennemføre en lang række privatiseringer og besparelser — men det var stort det stik modsatte af, hvad han havde lovet under valgkampen.

Ud over en dyb skuffelse fik Mitterrand derfor også skabt så stor mistillid i befolkningen, at franskmændene siden har haft svært ved at tro på socialisternes løfter.

Den vej har François Hollande foreløbigt undgået med sin 'kedelige' og konkrete stil.

Der er lang vej igen til maj 2012, og de franske socialisters primærvalg kan ikke sammenlignes med det nylige danske folketingsvalg. Alligevel bør danske socialdemokrater kigge sydpå - og blive inspireret. Kan ske de så ville blive valgt på deres politik — og også føre den ud i livet — næste gang?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Formidabelt Solveig. Det vi har brug for er usexede og urealistiske løfter. Denne mislykkede franske præsident, Mitterand, er den længst siddende i Frankrigs historie og han blev altså genvalg på trods af sine svegne løfter og sin blakkede fortid. Godt nok stod skandalerne i kø efter hans "abdicering" og især efter hans død, men konge var han trods alt for en stund. Jeg påstår ikke, at det skyldtes han særlige evner, det ved jeg ikke nok om, men måske var franskmændene bare trætte af folk som Charles de Gaulle, Georges Pompidou og Valéry Giscard d'Estaing. Nu vil de så, muligvis prøve noget "nyt" igen, men vinen vil nok være den samme gamle sure bryg. Hvad batter 60.000 til 70.000 arbejdspladser når 12-15% af den franske arbejdsstyrke er arbejdsløs. Hvad det beløber sig til i individer, kan jeg ikke lige finde noget om, men det tælles i millioner. Hvem skal i øvrigt betale Frankrigs velvoksne gæld, som Hollande vil afskaffe på fem år?

Hvis der ikke skal være mere bund i en kommentar i Information, så er det da ren propaganda af ringeste slags. Det giver jeg ikke et gram for.

Sarkozy sagde i 2004 om Hollande, at han har talent, og det er hans problem. Sarkozy betegnede ham som en dygtig debattør, og i sine taler er han en god kritiker og god til små vittigheder. Libération

Le Post spørger, om der mon ikke er gået en komiker tabt i Hollande og lister en række clips med Hollande. Og det er rigtigt, at Hollande er morsom, når han f.eks. ironiserer over de rige, over ventetider på 5 år for at få en vuggestueplads eller en bolig til en hjemløs. Men for at være mere "présidentiable" har Hollande måtte nedtone humoren. Flere gange så sent som i år har han været nomineret til prisen for humor og politik.

Journalisten Alain Duhamel sagde til RTL 22.5.2011, at Hollande har ført en intelligent, langsigtet og sober low cost kampagne - ligesom Mitterand. Han har udgivet artikler og bøger og optrådt i udsendelser. Han foreslår få nye ideer, unges beskæftigelse og skattereform. Duhamel siger om Hollande, at hans egne rivaler har begået den dumhed at undervurdere ham og sige, at han ingen karisma har. Det modsatte er tilfældet: Hollande er den kvikkeste, den mest veltalende, den mest politiske, og så er han sympatisk.

En artikel i New York Times om François Hollande.