Leder

Et håb

Fra denne morgenstund, tirsdag 4. oktober 2011, indleder 23 nye ministre arbejdet med at skabe et nyt Danmark. Det har statsminister Helle Thorning-Schmidt lovet, og det manglede bare. Der er nok at tage fat på
4. oktober 2011

Fra denne morgenstund, tirsdag 4. oktober 2011, indleder 23 nye ministre arbejdet med at skabe et nyt Danmark. Det har statsminister Helle Thorning-Schmidt lovet, og det manglede bare. Der er nok at tage fat på.

Hvor kritikerne nærmest havde afskrevet det nye regeringsgrundlag, før det var færdigskrevet, kan vi nu konstatere, at de 80 sider indeholder en lang række løfterige visioner for en velkommen forandring af det danske samfund.

På klima- og energiområdet tænkes historisk stort, en ny skattereform varsles, og på udlændingeområdet nedlægges symbolet over udlændingepolitikken med Integrationsministeriet.

Men ingen skal foregøgle sig, at et regeringsgrundlag med et fingerknips kan anvise løsningen på de historiske problemer, landet befinder sig i. Den nye regering skal fortsat kæmpe mod et underskud for næste år på 85 milliarder kroner på statens budget. Den skal fortsat kæmpe mod historisk lav vækst og stigende arbejdsløshed.

Men regeringsgrundlaget, 'Et Danmark, der står sammen', angiver retningen på ny politik, og vigtigst af alt: Den ny politik er baseret på et nyt værdigrundlag.

Vækst, globalisering og udvikling tænkes for første gang sammen og forløses i et visionært klima- og energibegreb.

Danmark skal nedbringe sin CO2-udledning med 40 procent inden 2020, hvor halvdelen af vores samlede elforbrug skal baseres på vindenergi. Desuden skal lavere afgifter sikre, at danskerne kører i mere miljøvenlige biler.

Her er tale om en enestående ambitiøs klimapolitik, som samtidig vil nedbringe landets energiudgifter og potentielt kan skabe eksport og arbejdspladser. Kan det lade sig gøre?

Til at udvikle og eksekvere den konkrete politik har vi nu en kompetent radikal klimaminister i Martin Lidegaard. Han har vist sig som en ferm forhandler, der har sikret de nødvendige millioner til den grønne tænketank, Concito, hvor han indtil i går var formand. Fra det arbejde har Lidegaard tillige et omfattende netværk i erhvervslivet, energisektoren, forskningsmiljøer og ngo'erne. Det tegner lovende.

Men hvad med økonomien og den sociale lighed? Hvordan vil regeringen med den ene hånd styre landet igennem krisen og med den anden hånd mindske den voksende afstand mellem rig og fattig? Det fortæller regeringsgrundlaget ikke meget om. Udover at den ny regering gennemfører den gamle regerings dagpengereform og nu definitivt har stedt de 12 minutter til hvile.

Alt andet — herunder millionærskatten — er udskudt på ubestemt tid. Som om vi nu har en radikal regering med en socialdemokratisk statsminister.

Regeringen må snarest invitere arbejdsgiverne og fagbevægelsen til de trepartsforhandlinger, som de mener anviser vejen for de nødvendige reformer af arbejdsmarkedet. Og samtidig må regeringens yngste minister, den 26-årige SF'er Thor Möger Pedersen, hurtigt få sat gang i den skattereform, regeringen bebuder.

Her er tanken at sænke skatten på arbejdet mod at hæve afgifter på forbrug og forurening. Thor Möger Pedersen har været en helt central aktør i skabelsen af et regeringsdueligt SF. Nu skal han gennemføre vanskelige reformer, der skal få danskerne til at arbejde mere og styrke landets konkurrenceevne. Villy Søvndal har kaldt Thor Möger Pedersen det største politiske talent, han har truffet i politik. Det bliver der brug for.

Helle Thorning-Schmidt varsler imidlertid ikke blot et opgør med 10 års borgerlig værdipolitik ved blandt andet at nedlægge Integrationsministeriet. Hun er samtidig indstillet på at lempe udlændingepolitikken på en lang række områder, hun svor at ville kæmpe for før valget. Kønt er det ikke rent politisk, men det vil være med til at genrejse klassiske danske værdier.

Også på en række andre områder har den nye regering tydeligvis tænkt sig at erstatte den borgerlige værdipolitik.

Tag udnævnelsen af socialdemokraten Carsten Hansen som boligminister, der skal genoplive traditionelt socialdemokratisk tankegods, hvor boligpolitikken bruges til at føre både social- og integrationspolitik. Tag den radikale udviklingsminister Christian Friis Bach, der som økonom og tidligere international chef i Folkekirkens Nødhjælp kombinerer globalisering, vækst og klima i et nødvendigt helhedssyn på udviklingspolitikken .

Tag kulturministeren, den tidligere kaospilot og kulturkøbmand fra Aarhus, Uffe Elbæk. Han har for nylig argumenteret for at lukke Det Kgl. Teaters gamle scene på Kongens Nytorv samt flytte balletten til Operaen. Eller tag Kirke- og Ligestillingsministeriet, hvis politiske chef, den radikale Manu Sareen, er erklæret tilhænger af kirkelige vielser af homoseksuelle og selv har været på nippet til at melde sig ud af folkekirken.

Nye tanker. Spørgsmålet er, om det kan omsættes til politik. Potentialet for en ny tids værdipolitik er til stede. Heri består et løfte fra regeringen og et håb for befolkningen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Bisgaard Jensen

Jeg vil ønske den nye regering velkommen. Det kan kun blive bedre med tanke på ulighed, klima, miljø og udlændige.
Hvor godt det så bliver må de næste måneder vise.
Den store problematik bliver hvordan S og specielt SF vil tackle den blå radikale økonomiske poilitik.

"Et Danmark, der står sammen", ja det kunne jeg godt oenske, men sandheden er jo, at naesten halvdelen af vaelgermassen ikke har faaet nok af "Rasmussen".

Op-ad-bakken er desvaerre nok lang !

Men poej-poej !

Al erfaring fra 90'erne med samme hold siger, at dårligdommene ikke eksploderer som sådan ... det vil se temmelig håbefuldt ud i en periode, - eller rettere, at der ikke sker det store i det daglige for de fleste, udover at nye dårligdomme kommer snigende ad åre, som skyldes 'lukket administrationslogik' om man så må sige - en angst for at argumentere fordi det givne argument er ren ideologi.
Vi har set dette forløb re: aktivering / indvandring / international militær aktivisme - alle disse centrum-venstre-klassikere...
Jeg forventer altså ikke så meget mere end en genopførelse for en ny generation, lettere opdateret i sine publikumsreferencer, lissom et Holberg-stykke.
Og man gider lissom heller ikke forholde sig til mere når man har set flere opdateringsrunder allerede...

Der skal nøgterne resultater på bordet, så må dommen komme. Nu må de få tid, men det er klart der ikke kan støttes op om en radikal økonomisk politik ret længe. Hvis det bliver fire år mere hvor uligheden øges, så kan de slå solidaritet op under "narresut".