Leder

De kan tåle det

Det er ikke skadeligt at undersøge, om virksomheder betaler skat. Det har derimod været skadeligt at isolere virksomheder fra deres samfund og at tro, at vejen til deres hjerte går gennem skattefrihed
1. november 2011

Det var et sært bedaget ramaskrig, der mødte skatteminister Thor Möger Pedersens forslag om en indsats for at undersøge og offentliggøre, om de multinationale virksomheder betaler skat.

»Det vil være en bremse for kommende investeringer og kan skade lysten til at være og virke i Danmark og kan komme til at betyde, at vi mister arbejdspladser,« advarede DI's skattedirektør, Tine Roed, ligesom CEPOS mente, at tusinder af arbejdspladser nu er på flugt fra landet.

Men det er ikke skadeligt at undersøge, om virksomheder betaler skat. Det har derimod været skadeligt at isolere virksomheder fra deres samfund og at tro, at vejen til deres hjerte går gennem skattefrihed.

En af 90'ernes og 00'ernes mere bøvede mekanismer hed »kapløbet mod bunden« og bestod i, at europæiske lande med Irland i spidsen konkurrerede om at sænke beskatningen af virksomheder for at få deres arbejdspladser. I stedet for at konkurrere på det, der tiltrækker virksomheder til velfærdsstater, nemlig uddannelse, stabilitet og velfærd, konkurrerede landene på velfærdsstatens modsætning: skattefrihed. Og på en forestilling om, at virksomheder helst skal lades i fred for at kunne udøve deres væksttrylleri.

Finanskrisen og eksempelvis den irske bobleøkonomis kollaps demonstrerede, at favoriseringen af den skattefri kapital undergravede, ikke styrkede, velfærdsstaternes trivsel.

I dag er kapløbetmod bunden om ikke stoppet, så bremset op. Da John McCain for nylig fremsatte et forslag i USA's senat om lavere skat til multinationale selskaber, der øger deres lønudgifter i USA, påpegede Barack Obama således, at en lignende lov fra 2004 havde ført til større aktiedividender for selskabernes aktionærer — men ikke til nævneværdigt flere job.

Kapløbet mod bunden var med til at lave bobler, men næppe til at lave arbejdspladser. Og bobletidens udbredte tro på, at virksomheder skabte gode, stabile samfund ved at blive ladt i fred, har ikke overlevet krisen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Danmark har ikke en så høj selskabsskat, som den tidligere regering yndede at sige – da Danmark ligger i midtergruppen i EU mht. til selskabsskat .
Derudover trænger SKAT til at få tilbage ført mange af de skatteeksperter, som Kristian Jensen og Peter Christensen fyrede. Tænk sig at vi har mange mia. kr. ude at sejle, der ikke er blevet inddrevet og så samtidig brugte så mange ressourcer på at overvåge folk på overførselsindkomster.

Hvordan kan det overhovedet blive en diskussion om, hvorvidt disse velbeslåede multinationale selskaber skal betale skat i Danmark (eller i andre lande), hvor de udøver deres (ifølge egen opfattelse gudgivne) ret til at producere, købe og sælge.

Mener disse tomhjernede repræsentanter fra Venste, Konservative, Liberal Alliance, CEPOS, DI og andre velbjærgede samfundsstøtter virkelig, at de skal fritages for at bidrage til det samfund, som de nyder så store fordele af? For man kan vel ikke læse deres udtalelser anderledes?

Så kan de i skattely - lissom Joachim von And - sidde på deres kæmpemæssige pengetanke og slå sig på lårene af grin.

"og kan skade lysten til at være og virke i Danmark "

Øh, nej det passer ikke.
En virksomhed er ikke ligesom en person der kan blive fornærmet, lægge armene over kors og og gøre absurde ting (somat flygte ud af landet) bare fordi denne er sur.

Så længe der er penge at tjene så kan man være HELT sikker på at der vil være virkomsheder der vil være i fuld sving med at tjene dem.

Skat betales som bekendt af overskuddet. Så hvis en virksomhed betale rnoget skat så er det fordi der rent faktisk var et overskud det år. Hvis der var overskud, så kan man være sikker på at de vil blive for så tjener de jo penge til aktionærene.
Længere er den ikke.

Det er jo ikke fordi virksomhederne i så fald opgiver Danmark som marked. Der vil fortsat blive solgt Nestlé produkter i Danmark. Administrationen af dette salg samt reklamekontorer, ansvaret for logistikken og så videre vil bare blive flyttet. Det er arbejdspladserne virksomhederne flytter, det er ikke aktiviteten i form af salg til markedet.

Grundlæggende set ser det sådan ud: Der gælder idag en lov omkring beskatning i Europa. Danmark vil ændre denne for en gruppe af virksomheder (den gruppe der har nemmest ved at flytte). Nu kan virksomheden så vælge at følge dansk lovgivning og blive boende eller de kan vælge at flytte til f.x. Sverige og fortsætte med at følge den lov der gælder alle andre steder i Europa.

Det er jo ikke et produktionsapparat vi taler om her, det er administrative medarbejdere. Flytter de til sydsverige er der intet i vejen for, at medarbejdere bare arbejder videre i virksomheden. Så lægger de så en del af deres skattepenge i Sverige, men de har dog stadig et arbejde.

Jens Overgaard Bjerre

Hverv 3'die kommune har et anmeldesystem, hvor borgerne så kan hygge sig med at anmelde hinanden for socialt bedrageri. En rigtig dejlig angst fremkaldende foranstaltning.

Det virker som om systemet/politikerne hader fattige og elsker folk med penge.

Uanset om de rige er sociale bedragere og undlader at betale skat, så er det af med hatten og kys kys.

P.S.
Hvordan går det egentlig med folketingsmedlemmet Jeppe Kofod, som bor på Bornholm og samtidig i København fordi han kan spare 100.000?

Sagen er interessant fordi der har været lignende sager. Og fordi en enlig far ville blive dømt meget hårdt for en tilsvarende overtrædelse af sociallovgivningen.

Kirsten Henningsen

Line Trasborg: Sverige har for længst lukket skattehullerne for multinationale selskaber, så de ikke kan overføre overskud til søsterselskaber, køber dyrt ind i andre søsterselskaber, så de på papiret ikke har noget overskud.

Så hvad Nestlé fx sku' flytte til Sverige for, som du mener, står hen i det uvisse.

Jeg tror nu ikke at en transnational virksomhed vil flytte sine administrative medarbejdere fra DK, alene med henvisning til en skærpet beskatning af dem, - beskatningen sker jo på den nettofortjeneste de har ved salget i DK, og hvis de har færre lønomkostninger her i landet, så falder omkostningerne og dermed stiger fortjenesten jo.

Derudover, så er jeg ret sikker på at de ikke har flere medarbejdere i DK end højst nødvendigt, alene pgaa. vores lønniveau.

Alt i alt kan jeg ikke se noget problem i at presse transnationale til kanten, eftersom jeg mener at det er den eneste mulighed vi har for at give nationale virksomheder en lille chance i konkurrencen.

Til Kirsten Henningsen:

Det har jeg simpelthen ikke været i stand til at finde frem til overhovedet. Jeg har søgt på "regeringskansliet"s hjemmeside samt forsøgt at finde det på diverse danske erhvervsrettede hjemmesider, der ellers normalt er gode til at belyse forskellene på dansk og svensk arbejdsmarked og erhvervsvilkår.

Vil du være flink, at pege mig i den rigtige retning? På forhånd tak.

Anders Reinholdt

@Line Trasborg
Hvad tror du selv det vil gøre for en virksomheds omdømme - og dermed omsætning - hvis den flytter f.eks. hovedkontor alene på grund af et (i de fleste menneskers øjne) rimeligt krav om at betale skat af overskuddet?

Du kan trygt stole på, at hensynet til profit overskygger alt andet.

Kirsten Henningsen

Til Line Trasborg:

Jeg har det ikke fra en svensk hjemmeside, men en artikel i Politiken - og ka' ikke finde den igen. Sorry.

Til Anders Reinholdt:

Selvfølgelig overskygger hensynet til profit alt andet. Selvfølgelig. Hvad skulle ellers være et hensyn for en privat virksomhed?

Virksomheder, der sørger for, at der ikke er børnearbejdere (hvad man så end måtte mene om det) i deres produktionsled gør det også af hensyn til deres profit. De bruger det da heftigt og skamløst i alle de medier de kan, i ønsket om at det skal give dem en øget omsætning.

Det samme kunne siges om firmaer med en grøn profil, en politik om at ansætte mange fra diverse udsatte grupper, virksomheder med fokus på lokalsporten, ungdomslivet, kunst, kultur hvad end. Det hele er for profittens skyld. Det kaldes PRM, public relation management.

Det har samtidig den fordel, at hvis virksomhedens varemærke bliver tilpas kendt og vurderes tilpas højt så kan det opføres i regnskabet under "Goodwill".

Profit, jeps, det er altoverskyggende.

randi christiansen

Lotte Folke Kaarsholm : "Men det er ikke skadeligt at undersøge, om virksomheder betaler skat. Det har derimod været skadeligt at isolere virksomheder fra deres samfund og at tro, at vejen til deres hjerte går gennem skattefrihed." Virksomheder og hjerte ? Virker i nuværende scenario som to inkompatible størrelser. Godt illustreret i nedenstående citat af den altid uforfærdede Line Trasborg :
"Selvfølgelig overskygger hensynet til profit alt andet. Selvfølgelig. Hvad skulle ellers være et hensyn for en privat virksomhed?" Måske forståelse for at den er en uadskillelig del af en helhed ? Og at denne manglende "hjertebevidsthed" iflg. loven om forbundne kar - udover at ramme sagesløse - har boomerangeffekt. Alt i alt en rigtig dårlig deal for alle.

@Line Trasborg.

Må jeg ikke anbefale dig at læse artiklen 'Psykopat A/S' på K-forum.

Personligt er det mig en gåde, at de der CBS-maksimer ikke bliver lagt over knæet i den brede offentlighed her post finanskrisen.

På Dansk Industris årsmøde i 2006 viste de to små film, som skulle styrke deltagerne i troen på det 'virksomhedsskatteløse' samfund. Den ene film hed 'Den keltiske tigerøkonomi' ,den anden 'Den islandske gejserøkonomi'. Det var to små sangvinske beretninger om de stræbsomme befolkninger og deres politikere, der sammen havde fundet formlen på det gode liv - amen.

Det ville være i offentlighedens interesse - nu når DI fortsat prædiker 0-skat - at disse film blev vist som en del af debatten om argumenternes og DI's rationelle lødighed.

Til Lasse Glavind:

Jeg har faktisk set den med den keltiske tiger-økonomi, det er den om Irland, ikke sandt?

Nøgternt betragtet må man jo sige, at det fik beskæftigelsen og økonomien til voldsomt at stige i Irland, omend det nok i retrospekt kan siges, at være sket en smule hovedløst.

Jeg har ikke set den samme, men det går jeg ud fra er samme idé? Island opførte sig til gengæld helt vildt set med mine øjne. Jeg er stadig vildt forundret over, at stort set samtlige private optog lån i fremmede valutaer i den skråsikre forventing af valutaudviklingen ville gøre afdragene nemmere og lånene relativt set mindre.

Det turde jeg godt nok ikke. Jeg er blandt de meget kedelige mennesker, der har fast forrentet lån, som aldrig har overvejet rentegaranti lån, afdragsfri lån og så videre, simpelthen fordi jeg ville have styr på min privatøkonomi mindst 20 år frem i tiden.

Til randi christiansen:

Tak for dine pæne ord. Jeg er godt klar over, du ikke er enig med mig, men du skriver noget der ligger i umiddelbar tråd med mig: Der er ikke noget hjerte at appellere til hos virksomheder. Det skal man bare vide, både som politiker, ansat og potentiel kunde.

"Show me the money". Det er mantraet.

Man kan ikke "skamme" virksomheder til noget som helst, man kan ikke appellere til deres "gode samvittighed" eller "moral". Det findes ikke. Der er lønsomme beslutninger og ikke lønsomme beslutninger. Det er derfor lovgivning, der gør det mere ubekvemt (læs: dyrt) at drive virksomhed i Danmark end i vores nabolande naturligvis har en konsekvens.

Grundlæggende er ministernes initiativ med at kopiere Frank Aaens liste og lægge den frit tilgængeligt på en hjemmeside et retssikkerhedspørgsmål: er det overhovedet lovligt?
Er det rimeligt? Og hvad er formålet?

Ønsker vi et samfund, hvor staten/myndigheder fremlægger - uanset om det så er nøgtern konstaterbar - information, alene med det formål at sprede mistro, mistænkeliggøre og tale til den indre svinehund, bare fordi det nu kan være oppe i tiden, ideologisk plausibelt eller for at fjerne fokus fra andre forhold?

Der KAN være mange - også gode og helt lovmedholdelige - grunde til manglende skattebetaling. Der KAN sandt for dyden også være tale om direkte ulovlige forhold, som myndighederns skal tage sig af.

Og i det lys er initiativet med en (øget) indsats fra SKAT's side, gennemgang af regler og skærpelse heraf, hvis der er politisk vilje, helt i overensstemmelse med principperne for en retsstat.

Men ønsker I virkeligt, at myndighederne på den måde kan udstille nogen/noget man ikke bryder sig om - uden på nogen måde at have gjort eller kunne gøre rede for, hvilke overtrædelser af hvilken lovgivning, man selv er ansvarlig for, der er tale om - alene fordi man med den begrænsede viden der er til rådighed synes "det er nok noget galt"?

Hvad er næste step? Lister med alle på overførselsindkomst, fordi vi VED jo, at nogle af dem snyder? Lister over personer med udenlandsk bosatte ægtefæller, som sikkert også snyder? Lister over dømte tyveknægte for de har jo nok gjort det igen, men er bare ikke blevet fanget endnu? Fyld selv på ad lib - mulighederne er uden ende.

Pas nu på, at hadet til de væmmelige kapitalister ikke medfører, at vi snubler som retssamfund.

Og så lige den sidste vedr. vilje til skattebetaling: jeg tror næppe nogen virksomheder betaler mere end de skal. Men hvad gør I selv: tager I ikke fradrag for renteudgifter, tager I ikke hensyn til skatteværdien af befordringsfradraget, når I flytter etc.

ALLE tænker skat som en udgift - hvor mange herinde har indbetalt til kontoen til frivillig indbetaling, som den tidligere regering lavede? Al tale om solidaritet og "de brede skuldre" etc. hører skåltalerne til og betyder kun noget, når man er sikker på, at de andres skuldre er bredere.

Klare regler og klar ligning, tak - ingen offentlig gabestok af virksomheder eller personer.

God dag!

Hej Line

Det er med angst og bæven, at jeg nu trækker nazikortet (det skal man i videst muligt omfang holde sig fra), og det er IKKE, fordi jeg blot vil antyde, at du har den slags tanker, men...

I den hollandske historiker Geert Maks efter min mening fremragende TV-serie om den 20. århundredes europæiske historie er der en fortælling om nogle tyske producenter af højovne, der konkurrerer om at bygge de bedste krematorieovne til Auschwitz. Ud over en fuldstændig rationel markedslogik (hvis jeg ikke gør det, så gør min konkurrent det, og så taber jeg markedsandele), så var det også en ingeniørmæssig udfordring at brænde mange lig på en gang - det er faktisk svært.

Det jeg tror, jeg prøver at sige med dette ultimativt rædsomme eksempel, er, at ekstremt rationelle beslutninger kan være så 'umoralske', at de i praksis bliver umenneskelige og dermed undergraver hele vores normative eksistensgrundlag.

Måske har jeg helt misforstået det, men det lyder, som om du advokerer for en 'virksomhedsrationalitet', der i hvert fald erfaringsmæssigt set godt kan udarte i umenneskelighed.

Til Lasse Glavind:

OK, det er så nazi-kortet i en relevant forstand så ingen problemer, så længe du afholder dig fra, at gøre mig til nazist så kan jeg holde til det meste.

Ja, du har ret, det er et forfærdeligt eksempel på ekstrem logik og forretningstænkning. Jeg KUNNE forestille mig, at situationen blev yderligere kompliceret af, at det var tyske virksomheder i et Tyskland, hvor mange demokratiske muligheder i realiteten var ikke tilstedeværende. En ting er markedsandele, men hvis der foreligger en reel risiko for, at man selv og ens ansatte bliver f.x. skudt, så kan det godt være man tænker en smule anderledes end jeg gør i min hyggelige lejlighed anno 2011.

For at vende tilbage til hvad jeg "advokerer" for, så er min holdning den, at hvis man vælger at udstille nogen få udvalgte virksomheder, der ikke har gjort noget ulovligt, på en statslig hjemmeside, for at håne/skamme dem til at betale penge de ikke juridisk er forpligtet til at betale, så tror jeg hensynet til profit tager over. Særligt når muligheden for at undgå en så ydmygende behandling er så ligetil, nemlig at flytte til et andet EU land.

Jeg bedyrer endvidere, at min oplevelse af private virksomheder er, at hensynet til profit står over alle andre hensyn, men ikke nødvendigvis et hensyn til at opnå den absolut størst mulige profit.

Lise Østerberg Bahr

Kirsten Henningsen¨
Line Trasborg

Politiken 27. marts 2009: Multinationale selskaber betaler milliarder for i Skat = 8,7 mia. fundet i sager alene i året 2008.

Virksomhedskroner kanaliseres ud af landet, når virksomheder i samme multinationale koncern handler med hinanden på tværs af landegrænser, skal prisen på varerne svare til den markedspris, som to af hinanden uafhængige selskaber kunne blive enige om.

Hvis prisen fastsættes forkert, er der nemlig risiko for, at en virksomheds overskud kanaliseres ud af landet, hvorved staten kan gå glip af enorme skatteindtægter. Det kan ske på to måder:

1) Den danske afdeling køber varer fra en af koncernens udenlandske afdelinger og betaler for meget for varerne i forhold til markedsprisen.

2) Den danske afdeling sælger varer til en udenlandsk afdeling, som betaler for lidt for varerne i forhold til markedsprisen.

Global sag:
I 2006 fik medicinalgiganten GlaxoSmithKline en efterregning på 3.4 mia dollar i USA - hvor det (åbenbart er mere kompliceret) ikke ren skattespekulation, men Transfer Pricing" - mon ikke man på dansk kalder dette for Fiksfakserier ?

Hvad med de andre af årene - gennem tiden ? -

Se det så i lyset af, hvordan små mennesker er blevet huntet rundt pga. uenigheder med skattemyndighederne i småtingsafdelingen - små rengøringsfirmaer i opstartsfasen m.v. - andre små virksomhedsejere, der ikke har overskud til at døje med skattevæsenet i pga - ja - ikke disse beløb i hvert fald.

Hej Line

Vi/jeg bevæger mig måske en anelse væk fra emnet - den helt igennem slagkraftige pointe er jo, at tilhængerne af 0-skat på virksomheder ikke kan bevise en sammenhæng mellem lav/ingen skat og flere job. Påstanden holder ikke i byretten.

Hvad angår aktieselskaber og den indbyggede mangel på moral, du taler om, så sagde den svenske finansminister, Anders Borg, for nylig, da det kom frem, at IKEA gennem mange år havde 'snydt' offentligheden til at tro, at man betalte sin skat med stolthed (i stedet gik pengene gennem diverse skuffeselskaber til en hemmelig fond i et skattely):
"Man kan ikke lovgive om alt. Virksomhederne har også en forpligtelse til at følge lovens hensigt."

Anders Borg er muligvis en hykler - det kan jeg ikke gennemskue - men i så fald er han en hykler, der også hylder det fri markeds velsignelser som finansminister i en regering, der udliciterer velfærdsstaten, så det vil noget.

Jeg synes, det er mest morsomt at Nestlé truer med at flytte til Sverige, hvor alle skatteoplysninger er offentlige. Dvs. at alle og enhver år for år kan gå ind og kontrollere, hvor meget Nestlé betaler i skat.

Til Kirsten Meyer:
Der er en markant forskel på at blive udstillet for ikke at gøre noget galt, og så på at alle firmaer, personer, foreninger og så videre får offentliggjort deres relationer til staten.

Sidstnævnte er ens for alle (og en fantastisk god idé af mange årsager), mens forslaget fra den danske regering alene går på en snæver gruppe af selskaber. Personligt finder jeg det mindst lige så interessant, hvor meget ministre tjener og betaler i skat, samt hvor mange diæter og andet de hæver, ligesom jeg mener det må være i alles interesse, at kunne se hvor meget diverse grupper modtager af kontante ydelser fra det offentlige.

Det ville i hvert fald give en mere saglig og faktuel diskussion i forhold til ydelser/løn/bidrag til samfundet end man kan have diskussionen nu.

Er det ikke almindelig tankegang, at man ikke er imod overvågning, når man ikke har noget at skjule? Er det ikke det, vi hører hele tiden, danskerne mener?
Og så diskuterer vi vist på forkerte præmisser, for såvidt jeg har forstået skatteministeren, så vil alle virksomheders skattebetaling blive lagt frem. Der er altså ikke tale om at hænge en gruppe ud, men - ligesom med sammenligning af skolers præstationer under den tidligere regering - at give folk mulighed for at sammenligne og vurdere.

Line Trasborg, du overser, at vores fælles accept af virksomhederne kun giver mening i det omfang, hvor de sørger for finansieringen af samfundet. Det er muligt, at deres egen interesse er overskud til deres ejerkreds, men for fællesskabet er det alene deres evne til at 1) opfylde relevantt efterspørgsel, 2) generere overskud, der beskattes og finansierer vores fælles stat. Når folk ofrer store dele af deres liv og kun får en brøkdel af det, den fælles arbejdsindsats er værd, må det forlanges, at en betydelig del af det øvrige overskud betales som et bloktilskud til fællesskabet.

Til Peter Hansen:

Dine to punkter:

1) opfylde relevant efterspørgsel
2) generere overskud, der beskattes og finansierer vores fælles stat

er blændværk og har kun i ringe grad noget at gøre med hvorfor en stat ønsker, at der findes virksomheder i et land.

For det første kan staten kun i mindre grad bestemme hvad borgerne i verden efterspørger, de kan gøre det besværligt/dyrt for borgerne at anskaffe genstandene/serviceydelserne ved hjælp af afgifter og skatter, men hvis folk føler behov for en given vare, så er det det behov virksomheder modsvarer.

Endvidere er det i realiteten meget mindre vigtigt om virksomhederne betaler skat, det vigtigste er, at virksomhederne ansætter medarbejdere, der betaler skat og derved kan leve selvstændige og autonome liv. En del af dette autonome liv er blandt andet at efterspørge andre varer/ydelser produceret/udbudt af andre borgere, som derved også har beskæftigelse (og betaler skat).

Endvidere ønsker en stat at have virksomheder med eksport, så der kan ske en kapitaltilstrømning til landet fra udlandet, denne kanaliseres ind gennem virksomheden, som derefter kan ekspandere eller give øgede lønninger til medarbejdere, der så igen betaler mere skat og sådan kører hele møllen.

Min pointe er ikke, at virksomheder ikke skal betale skat. Min pointe er, at der er en større gevinst for samfundet ved at have virksomheder, der ekspanderer fremfor virksomheder, der betaler skat. Det er så ligegyldigt om det er koncerner eller om det er en malermester med to-tre ansatte, der måske kan blive fire næste år.

Jeg forstår slet ikke din holdning om, at virksomheder er en dårlig konstellation i et samfund. Alternativet er, at vi allesammen skal være selvforsynende, hvilket i konkret forstand vil gøre rigtig mange serviceydelser umulige, f.x. internet. Bare for at nævne en enkelt ting.

John Vedsegaard

Virksomhederne vil have det hele, billig arbejdskraft, høje uddannelser, statstilskud, gigantiske overskud og selvfølgelig skattefrihed.

Men - man kan ikke få det hele.

Jeg mener det man skal satse på i Danmark, er opstart af mange flere små virksomheder. Så kan man passende give skattefrihed til alle nye virksomheder i en periode på for eksempel 3 år, selvfølgelig med et maksimum beløb og nogle andre begrænsninger hvad der nu er nødvendigt. Det vil give nye virksomheder luft og bedre muligheder for investeringer de første svære år.

Line Trasborg, vi konfronterer jo disse spørgsmål på et højst dubiøst grundlag. Vi ved, at alle disse ting er opstået under en særlig samfundsmæssig formation, men er det nu virkelig den, eller noget, der er sket på trods af de herskende strukturer, der har først os så vidt?
Når jeg ser på de fremskridt, videnskaben har gjort, og som i anden omgang har ført til udviklingen af produkter og indsigter til løsning af vore mangeartede problemer, så forekommer det mig altså, at det i høj grad er sket på trods af en herskende konkurrence, netop som følge af fælles indsats og samarbejde for fællesskabets midler. Således er det internet, vi betaler for, jo først og fremmest skabt af militæret, mens distributiionen ligeså godt kunne foregå som en del af den offentlige infrastruktur, og nok også vil komme til det i fremtiden.

John Vedsegaard, jeg tror, at en borgerløn ville være en bedre løsning - og give mange flere små virksomheder, der vil vise sig levedygtige, fordi de i meget mindre omfang vil være lånefinansierede og ovenikøbet heller ikke nødvendigvis behøve at give et større afkast.

Tiden og emnet er helt rigtigt. Truslen om produktioners flugt er mindre 'til andre lande' der heller ikke er specielt interessert i skatteunddragelser ved dagens ende..., men mere - eventuelt, lad nu se - finansselskabers tilbagetrækninger til fantasifulde selvstændige hangar-lande i internationalt farvand. Egentlige produktionsselskaber må dog nok sande at det er så som så med den billige arbejdskraft og de skattebetalte infrastrukturer ude midt i det Indiske Ocean ;-D
Tillykke til Frank Aaen iøvrigt, det var jo 'hans' sag.

Til Peter Hansen:

Jeg synes din bemærkning om at "vi konfronterer jo disse spørgsmål på et højst dubiøst grundlag." er ret godt.

Jeg læser det som, at vi ikke ved ret meget konkret og derfor slutter en masse konklusioner på egen hånd?

Hvis det er rigtigt forstået giver jeg dig ret. Det er vist tydeligt for enhver, at de fleste diskussioner på Informations (udmærkede) debatsider ofte bliver ren ideologi emnet underordnet.

Jeg er ikke imod din idé om, at staten burde stille den slags infrastruktur til rådighed, som internettet repræsenterer. Jeg er personligt stærk modstander af privatiseringen af f.x. Post Danmark og TeleDanmark. Ligeledes mener jeg det er tåbeligt at køre DSB som om den er en privat virksomhed, det samme gælder DONG og mange andre virksomheder med samfundsmæssig kritisk betydning. At DSB begynder at udbyde drift i andre lande er for mig tåbeligt.

Nå, det var et sidespring, det jeg ville sige var at det var et godt indlæg og, at jeg mener der er virksomheder der ikke skal være private eller drevet på vilkår der ligner dem på det private arbejdsmarked.

@Line Trasborg "Min pointe er, at der er en større gevinst for samfundet ved at have virksomheder, der ekspanderer fremfor virksomheder, der betaler skat."

Men du opstiller en falsk modsætning, Line. Der er ikke noget belæg for at hævde, at virksomheder ikke kan ekspandere, hvis de betaler skat. Det er jo præcis det, artiklen her påpeger.

Ifølge din egen profitlogik, så vil færre omkostninger bare give mere profit til aktionærerne, og nej, de investerer ikke nødvendigvis de penge i nye job - simple as that. Og det er jo det Obama påpeger.

Det samme har i øvrigt gjort sig gældende i Danmark i de sidste 20 år, hvor selskabsskatten løbende er sat ned. Det har ikke givet en tilsvarende vækst i investeringer i job. Og derfor er det ikke nogen god forretning hele samfundet, som du og Dansk Industri hævder - kun for aktionærerne.

Til Lasse Glavind:

Jeg har ikke været i stand til finde tal for 20 års udvikling, men jeg kan finde tal fra 1994 frem til 2009, hvilket er en periode på 15 år. Det kan være hvis man har et abonnement til Danmarks Statistik, at man kan få tal fra længere tilbage - det ved jeg ikke.

Beskæftigelse i 1994: 1.753.000
Beskæftigelse i 2009: 1.963.000

Det er så kun på det private arbejdsmarked. Stigningen er 210.000 personer eller 12% mere. I samme periode er arbejdsstyrken steget med knap 8%.

Hvis der var den sammenhæng, så kan man på samme måde hævde, at der er en sammenhæng mellem den lavere selskabsskat og den bobleøkonomi, som nu koster verden så dyrt med rigtig mange arbejdsløse.

randi christiansen

Ærlig talt kære venner, hvor er den grundlæggende systemfejl ? Det i diskuterer er jo detailreguleringer - altsammen meget interessant, men gør ikke noget ved det egentlige problem, som er social og miljømæssig ubalance - og da vi deler et økosystem med indbyrdes forbundne kar, hvor smart er så det lige...

Kristian Rikard

Line Trasborg
Ja, og den offentlige sektor beskæftiger ca. 800.000 i 2010. Og i 1994 var der 2 - skriver 2 måder at opgøre beskæftigelse på. I 2010 er der 5 -
skriver 5 måder at opgøre bsekæftigelse på. Det giver mulighed for en hel del fjantede muligheder for at sammenligne udviklingen over tid - som iøvrigt
Danamrk Statistik gør opmærksom på mellem linierne, ved at fremhæve forudsætningerne med RØDT.

Til Lasse Glavind:

I virkeligheden får man først et klart overblik når regeringen begynder, at indirekte lukke afdelingerne fra de multinationale selskaber i Danmark. Det er først der man kan finde ud af om der er en sammenhæng mellem selskabsskat og arbejdspladser med sikkerhed.

I øjeblikket har man kun, lavere selskabsskat, antallet af beskæftigede i den private sektor er steget. Nu får man så, højere selskabsskat, og så må vi se hvad det betyder for antallet af ansatte i den private sektor.

De selskaber som man har tænkt sig at ramme, er dem som har let ved at flytte rundt på værdierne.
Jeg har selv arbejdet i et stort multinationalt selskab (dansk) hvor man lukker og åbner virksomheder som det passer dem. en produktions fabrik kan lukkes meget hurtigt og produktionen overføres til udlandet uden nogen mærker noget end dem som mister deres job. Når jeg læser debatten i den danske presse så har jeg meget svært ved at forstå hvad det er man vil? for de selskaber følger jo de regler som der er. Hvis de ikke er gode nok så lav dem om, men kom ikke og tro at det vil ændre noget. Vi købet stadigvæk vare fra mange at de firmaer.
Danske virksomheder presser også regeringer i udlandet, hvis man ikke for støtte så vælger man et andet land. Tro nu ikke at verden stopper ved den dansk-tyske eller dansk-svenske grænse, der kan laves så mange systemer og love man vil, men det flytter bare problemet rundt. 2012 vil der komme en stigning i arbejdsløsheden i den private sektor, staten vil nok ansætte en masse, men det er kunstig åndedræt. Det har aldrig været billiger at fragte vare rundt. så indien og kina vil bare få mere at lave, og tro mig det kommer til at være fremtiden. hvad den alm. danske arbejder så vil lave aner jeg ikke men kønt bliver det ikke.

Mvh

Jeg er flyttet helt af mig selv, dog har det ikke noget med denne regering at gøre for den der var før var heller ikke for god for den lille "business man"