Leder

Klassekamp på amerikansk

Hvis Occupy Wall Street ender som en bred borgerrettighedsbevægelse, rammer den det essentielle: At dagens USA ikke længere giver borgerne muligheden for at udleve deres drøm
Debat
10. oktober 2011

Det er ikke svært at forstå, hvorfor den nye fremstormende græsrodsbevægelse Occupy Wall Street (OWS), har vind i sejlene.

Som beskrevet i avisen i sidste uge er der for en stor og voksende gruppe af amerikanere al mulig grund til at være oprørt over deres personlige økonomiske situation.

Hvem kan fortænke en forælder i at være fortvivlet, hvis valget står mellem medicin eller mad til et udsat barn? Hvem kan bebrejde den unge kandidat, der er vred over at have kæmpet sig igennem universitetet blot for at havne i arbejdsløshedskøen uden mulighed for at bo i egen bolig eller betale af på sine studielån? Hvem kan ikke forstå raseriet hos den nyligt pensionerede, som har mistet sin opsparing, og som nu sættes på gaden fra et hus, hvor lånene er større end værdien? Eller angsten hos de mange, der har mistet deres ret til lægehjælp, fordi de har mistet deres job?

»Vi er de 99 procent,« lyder budskabet fra de udsatte. Og selv om det er en overdrivelse — et stort flertal af amerikanerne har trods alt et arbejde og omkring 75 pct. har en sundhedsforsikring — så er det et faktum, at både fattigdommen og uligheden i USA er voksende. Som beskrevet i denne avis i torsdags, er uligheden vokset så voldsomt, at man skal tilbage til 1920'erne for at se tilsvarende tal.

Udviklingen betyder, at hele fundamentet for den amerikanske samfundskontrakt er i fare for at forvitre og bryde sammen. Den amerikanske drøms helt enkle budskab er jo, at i morgen vil blive bedre end i dag, hvis man blot knokler og tager en uddannelse. Og at alle kan stige op ad samfundets rangstige, hvis de har viljen og talentet. Man behøver ikke være født med sølvskeer mellem gummerne, USA står åbent for alle, der vil yde en indsats.

Den drøm har gennem årene gjort Amerika til verdens største indvandringsmagnet, og perspektivet gør fortsat landet så uendelig meget mere attraktivt end f.eks. de mellemøstlige diktaturer og autokratier, som demonstranterne fra OWS nu sammenligner USA med.

For lige så nærliggende det er at konkludere, at den unge græsrodsbevægelse er et udtryk for god gammeldags — og helt nødvendig — klassekamp,lige så sikkert er det, at klassekamp fortsat ikke et populært begreb i Amerika. Faktisk bruges det som et uamerikansk skældsord, også af Demokraterne. For et overvældende flertal af amerikanerne er fløjtende ligeglade med, at nogle få er styrtende rige, så længe de bare selv har det ok. Tværtimod er det sådan, modsat Danmark, at de rigeste ofte beundres som nogle, der må have gjort noget særligt for at nå så langt. De ses som forbilleder, og man stræber efter at nå lige så langt som dem.

Men når opstigningen umuliggøres for mange, når store dele af middelklassen synker ned i forarmelse, og selve den demokratiske kultur er truet, kommer der nye boller på suppen. Det er bare ikke marxisme eller klassekamp. Men en anden hæderkronet amerikansk tradition: borgerrettighedsbevægelserne og med dem de sociale protestbevægelser, som slår på individets rettigheder, på fair playog retten til civil ulydighed. Det har vi set i 1960'ernes sorte borgerrettighedsbevægelse, ligesom USA har en meget vidtgående beskyttelse af mindretal samt forbud mod diskrimination på basis af køn, etnicitet, religion og seksuel orientering.

Set i det lys er både Teaparty-bevægelsen og OWS mere end desperation. Disse bevægelser udtrykker også en grunddemokratisk ånd. Politikerlede eller ej, folket går stadig på gaden, og i disse dage også på nettet og taler deres sag. Amerikanerne sætter sig ikke blot bevidstløse foran fjernsynet eller griber til vold. Denne demokratiske tradition er også en del af USA.

Endelig kan OWS være en mulighed for den belejrede præsident Obama, der — som det fremgår i dagens avis side 8-9 — står til at tabe præsidentvalget, hvis der var valg i dag. Den upopulære demokratiske leder kan satse på OWS som en redningsplanke, han kan benytte sig af for at koble tilbage til sit politiske udgangspunkt fra kampagnen i 2008 om håb og forandring. For hvis OWS ender som en bred borgerrettighedsbevægelse, rammer den det essentielle: At dagens USA ikke længere giver borgerne muligheden for at udleve deres drøm. Og her har Obama fortsat mere troværdighed end sine republikanske modspillere, når det gælder en omfordeling af samfundets goder til fordel for middelklassen.

Ender OWS derimod som en mere snævert venstreorienteret bevægelse, som dem vi har set i Europa for nylig, er det mere tvivlsomt, om den vil være præsidenten til nogen hjælp. Ikke fordi den demokratiske base ikke kan blive fyret op under af bevægelsens budskaber, for det kan den sagtens. Men fordi man ikke kan vinde præsidentvalget fra venstre. Nøjagtig ligesom vi lige nu er vidner til, at de Teaparty-kandidater fra højre også er en reel trussel mod Republikanernes chancer ved præsidentvalget i 2012.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Gå aldrig tilbage til en fuser!

Annegrethe du har misforstået det med de 99%, det handler ikke om at have arbejde eller sundhedsforsikring, det handler om indkomstfordeling.

Niels-Holger Nielsen

Jeg har lige læst denne inciterende artikel af Naomi Klein:

The fight against climate change is down to us – the 99%

"Our movement differs from previous anti-globalisation protests. To change society's values we must stay together for years".

Jeg ved godt, at Information har et tæt samarbejde med Guardian, men der der desværre tradition for, at Information udvælger sig det værste, derfor bliver du nok nødt til at læse denne artikel på engelsk.

Niels-Holger Nielsen

Skal Obama have lov til at røvrende OWS?

"Occupation up, Obama down. It’s an equation the White House is desperate to change, as the Democratic machine grapples with how best to harness the progressive populist uprising to generate electoral energy for November 2012."

Don’t Mistake Occupy Wall Street for Team Obama
Occupation Up, Obama Down
by Mitch Potter

Niels-Holger Nielsen

Naomi Kleins artikel (ovenfor) bygger på en lidt længere version, som hun skrev til The Nation:

Occupy Wall Street: The Most Important Thing in the World Now

Niels-Holger Nielsen

Her er en interessant beretning fra en af græsrødderne på Liberty Plaza:

“I have seen the future, and it works!” (Lincoln Steffens)

Occupy Wall Street, A Love Affair

By Doug Tarnopol on Friday, October 7, 2011 at 5:03pm

Niels-Holger Nielsen

Hvem er Norman G. Finkelstein:

Norman Gary Finkelstein

For dem, der var inde og læse nærmeste ovenstående artikel.

Niels-Holger Nielsen

Richard Heinberg støtter også med denne flotte kommentar:

MEMO TO THE #OCCUPY MOVEMENT (A Post Growth Economy)

Both Wall Street and Washington are trying to do something impossible: grow human consumption forever in a world of limited energy, minerals, water, topsoil, and biodiversity, all while protecting and expanding the riches of the top one percent. If economic growth is over, that means we can no longer count on a rising tide to lift all boats. Under these conditions, extreme income inequality is not just unfair, it is socially unsustainable.

It’s strategic to bring protest to Wall Street rather than Washington. We must go directly to the crime scene — not with a request for reforms, but with an arrest warrant from the people."

Radikaliseringen begynder så småt at tage fart. Kapitalismen er på røven, og hele verden ved det.

Niels-Holger Nielsen

Today Liberty Plaza had a visit from Slavoj Zizek
Posted Oct. 9, 2011, 6:04 p.m. EST by OccupyWallSt

Niels-Holger Nielsen

Nærmest ovenstående artikel kan altid findes her:
http://occupywallst.org/article/today-liberty-plaza-had-visit-slavoj-zizek/
Ovenstående adresse er til forsiden, hvor man i løbet af dagen sikkert vil finde den et stykke nede af forsiden.

Michael Skaarup

Er der nogen der har regnet forskelsprocenten for indtægter ud for Danmark?

jeg har nogle tal fra danmarks statistik og aviser

de siger at alle 2,7mill danskere over 14 år,i gns. tjente 247.000 kr. i år 2010. Det er en samlet årsindtægt på 666.900.000.000 kr
.dvs. 666.9 mia. kr

og de 10 rigeste danskere er gode 400 mia til sammen.

gad vide om den rigeste 1% af danmark befolkning også ejer over 40 % af de samlet værdier, ligesom det er tilfældet i USA?

måske skulle folk slukke for fjernsynet, og begynde at undre sig, hvor rdirekte overførelser på 4000 mia euro ikke har reddet de europæiske banker, Eller andre lignede spørgsmål

Annegrethe R.,
er så meget ’liberal’ mainstream-journalist med Capitol Hill på hjernen, at hun tror, det drejer sig om demokrater mod republikanere.

Hun har tilsyneladende samme forhold til ’Det Hvide Hus’ som en gammeldags kommunist havde til ’Kreml’ i 20’ende årh. , :-).

Dette afsløres, når hun skriver at
”... klassekamp fortsat ikke (er) et populært begreb i Amerika. Faktisk bruges det som et uamerikansk skældsord, også af Demokraterne.”
Jamen det kommer da vist ikke bag på nogen, :-).

Hun registrerer at Obama er upopulær men undersøger ikke hvorfor og tror derfor, at han
” kan satse på OWS som en redningsplanke, han kan benytte sig af for at koble tilbage til sit politiske udgangspunkt fra kampagnen i 2008 om håb og forandring.”

Men er ’Occupy-Wall Street’-bevægelsen ikke netop et resultat af, at det er ved at gå op for den brede befolkning at både ’Elefanten’ og ’Æslet’ er købt af ’Den Ene Procent’, noget som ’Tea-Party’-bevægelsen ikke fatter.

Og Annegrethe R.s (middelklasse-)udsagn om
” at de rigeste ofte beundres som nogle, der må have gjort noget særligt for at nå så langt. De ses som forbilleder, og man stræber efter at nå lige så langt som dem”,
modsiger hun jo faktisk selv, når hun skriver, at
”når store dele af middelklassen synker ned i forarmelse, og selve den demokratiske kultur er truet, kommer der nye boller på suppen”.

Så nytter indholdsløse ’tomgangs-ord’ som ’Hope’, ’Change’ og ’Yes, we can’ nok ikke.

Et udbredt slogan også i ’Occupy’- og ’99%’-bevægelserne lyder:
”They only call it class warfare when we fight back”, :-).

Med venlig hilsen

Banker som har skadet samfundet med kynisk og dum spekulation er på enorme overførselsindkomster og det er helt i orden, hvorimod at mennesker på overførselsindkomster skal straffes og piskes og er i hele taget et "meget stort problem" for samfundet og dets fremtidige velfærd......

Kære blå vælgere, hold nu op med at tro på de løgne!!

Som supplement til Annegrethe Rasmussens udmærkede artikel kan man læse skribenten Dave Lindorffs beretning om sin deltagelse i demonstrationer i både New York og Washington. Om det nye der sker med denne bevægelse, om at koncernernes grådighed er blevet et tema og om hvordan OWS adskiller sig fra Teapartybevægelsen.

Han afslutter sin artikel med at bemærke om bevægelsen: ” … it’s clear that it has already shattered the political stasis in the United States, and opened up a debate over whether corporations are even compatible with a democratic society.”

http://www.counterpunch.org/2011/10/07/corporate-greed-is-on-the-table/

steffen pedersen

ows er ikke bare et amerikansk projekt.
det hele jordens projekt.
der efterhånden ikke nogle der kan sige sig fri fra problemerne ved:

korruption i regeringer.

skjult parti støtte.

de manglende tiltag mht jordens klima.

ægte demokrati.

kapitalisme = 1 krone 1 stemme

demokrati = 1 person 1 stemme

privat ejede statsbanker

et finanssystem der har spillet fallit

at gå krig på grund af olie/penge.

copy left ikke copy right

så f.eks medicinal industrien ikke har et incitament til at holde folk på medicin istedet for at kurer dem.

Edward R. Murrow: Who owns the patent on this vaccine?
Jonas Salk: Well, the people, I would say. There is no patent. Could you patent the sun?

etc.

@Niels-Holger

tak for links.

Folket rev muren ned,
folket afskaffede apartheid,
folket fjernede fascismen fra Europa,
folket fjernede (næsten) USAs majnonetter fra sydamerika.
Er tiden inde til at folket nu endelig tager magten over kapitalen?
Hvilke spændende tider man har levet i.

Philip C Stone

Occupy Wall Street is a political project, but it is equally a cri de coeur, an exercise in constructive group dynamics, a release from isolation, resignation, and futility. The process, not the platform, is the point. Anyway, OWES* is not the Brookings Institution. But its implicit grievances are plain enough: the mass pain of mass unemployment, underemployment, and economic insecurity; the corrupting, pervasive political influence of big money; the outrageous, rapidly growing inequality of wealth and income; the impunity of the financial-industry scammers whose greed and fraud precipitated the worst economic crisis since the Great Depression; a broken political system hobbled by a Republican right willing and usually able to block any measures, however timid and partial, that might relieve the suffering.

*O.W.S.? No, let’s just call it OWES, in honor of its sympathy for tapped-out debtors over bailed-out creditors...
http://www.newyorker.com/talk/comment/2011/10/17/111017taco_talk_hertzberg

Philip C Stone

Barack Obama is many things but he is as far from left-wing populism as any Democratic president in modern history. True, he once had the temerity to berate “fat cats” on Wall Street, but that remark was the exception – and subsequently caused him endless problems on the Street.

To the contrary, Obama has been extraordinarily solicitous of Wall Street and big business – making Timothy Geithner Treasury Secretary and de facto ambassador from the Street; seeing to it that Bush’s Fed appointee, Ben Bernanke, got another term; and appointing GE Chair Jeffrey Immelt to head his jobs council.

Most tellingly, it was President Obama’s unwillingness to place conditions on the bailout of Wall Street – not demanding, for example, that the banks reorganize the mortgages of distressed homeowners, and that they accept the resurrection of the Glass-Steagall Act, as conditions for getting hundreds of billions of taxpayer dollars – that contributed to the new populist insurrection...

This is not to say that the Occupiers can have no impact on the Democrats. Nothing good happens in Washington – regardless of how good our president or representatives may be – unless good people join together outside Washington to make it happen. Pressure from the left is critically important.

But the modern Democratic Party is not likely to embrace left-wing populism the way the GOP has embraced – or, more accurately, been forced to embrace – right-wing populism. Just follow the money, and remember history.
https://www.commondreams.org/view/2011/10/09-2

Anders Carlsen

Efterhånden læser jeg mest Information pga. kommentarerne, da kvaliteten af artiklerne ofte er ringe og ikke er noget at komme efter, hvis man ønsker at blive klogere på et emne, hvis man ønsker information ;-)

Hvis man skal tale om klassekamp som andet end en 20' århundredes socialist-kommunist-klichée, må det handle om mordet på middelklassen, som den allestednærværende garant for demokratiet.

Der er jo ikke tale om en klasse, der er tale om, at størstedelen af den amerikanske befolkning er blevet udplyndret og bedraget. Flertallet kan jo ikke være en 'klasse'. Flertallet er flertallet. Befolkningen er befolkningen. Bedrageriet er totalt og totalitært. Selv overklassen bliver bedraget og kun inderkredsen af inderkredsen af den desperate financielle-politiske elite har nu gevindst. Og hvor længe har de det?

Det er en dødedans rundt om guldkalven, man ser i øjeblikket. Ganske underholdende, hvis man er til morbid humor.

http://paradigmet.blogspot.com/

Ja, Annegrethe misforstår mange ting, skønt hun i denne situation i hvert fsald har hjertet så meget på rette plads som en i hendes priviligerede økonomiske situation nu kan have det.
Den skæve indkomstfordeling begyndte under Reagan, og er kun tiltaget. Her er nogle tørre tal fra 83-89 fundet how Jim Highttower:
Af 12 billioner dollars i økonomisk vækst i 80'erne og 90'erne gik
61,6% til den rigeste 1%
28,7% til de næstrigeste 9%
8,5% til de næstrigeste 10%
og
1,2% til de 80% på bunden

(There's nothing in the middle of the road but yellow stripes and dead armadillos)

med andre ord, there's no politics in the middle of the road

Hvordan pokker kan journalisten, som er avisens korrespondent i Washington DC, dog have fået den opfattelse at Obama (som har tilbragt flere år med at appellere til konservative og håne progressive) skulle være interesseret i pludselig at alliere sig med protester på gaden? Så kan hun da ikke have fulgt særligt meget med i hvad der foregår og bliver sagt i Kongressen og Det Hvide Hus i Washington DC. Og hvis hun tror at protesterne skulle være interesserede i en tæt alliance med Demokraterne/Obama (der repræsenterer den ene procent), så har hun da heller ikke fulgt særligt meget med i hvad der foregår på gaden i New York.

Hvis Obama vinder næste valg, så er det ikke fordi han repræsenterer noget håb for "de 99%". Det vil udelukkende være fordi hans modkandidat repræsenterer noget endnu værre. Hvis Obama allierer sig med okkupanterne på Wall Street, så er han en færdig mand, da han har valgt at gøre sit yderste for at være venner med de mest konservative i USA. Hvis han ikke gør det, så er han måske også en færdig mand, for de mest konservative stemmer jo ikke på ham uanset hvor meget han gerne vil være venner med dem, og spørgsmålet er hvor længe hans bagland vil finde sig i at han ikke vil repræsentere dem (de ender dog nok med at stemme på ham alligevel i mangel på demokratiske muligheder).

Georg Christensen

Den Amerikanske "drøm´s" virkelighed, var og er i virkeligheden kun bygget et grundlag, af "illusioner". I dag kunne den lige så godt kaldes den "Kinesiske" drøm. (Tallerkenvaskeren, som blev millionær).
Tror du ikke på min påstand, så spørg bare en "kineser". Den store "illusion´s" uvirkelige virkelighed, ville "kon Fu", nok havde sagt.

@ Søren Lom,

Du glemte vist:

Folket fejede socialismen af bordet
Folket forlangte fladskærme og ferier i det fjerne
Folket overbelånte deres huse afdragsfrit ...

Niels-Holger Nielsen

Niklas Monrad

Det er altid folket, som i den sidste ende rydder op, selv om det delvist selv har været med til at udløse katastroferne, ved at lade sig forføre af sirenesang. Folket er en Uffe Hin Spage, som først vågner op når alle veje synes blokerede. Hvis vi kan skabe et system, hvor folket bestemmer på grundlag af reel viden, er vi nærmere ved bæredygtighed end vi ellers kunne gøre os forhåbninger om at komme. Det er ikke den sidste kamp, men lige nu den nødvendige.

Ja, Niklas Monrad, og nu er de ved at opdage, at det var en fejl, fordi oppustetheden af materiel forspisthed har meldt sig.

de som forsøger at give indtryk af at amerikansk
mentalitet og communisme er meget uforenelige
kvaliteter;
de bør jo huske på: de kan ikke narre alle hele tiden; og en gang vil de mange sandsynligvis have nogle meget gode (bort)forklaringsforsøg, fra de som forsøgte at give sådanne indtryk, hvad de egentlig har gang i ?

Folk ser først skriften på væggen,
når de står med ryggen mod muren.

Carl Scharnberg