Leder

Max blanket af

Med bankpakke IV får vi ikke taget det nødvendige opgør med en usund kultur i et bankvæsen drevet af grådige direktører og ukvalificerede bestyrelsesmedlemmer, hvis uansvarlighed og forstillelse er årsag til, at ellers sunde banker i disse år går under
11. oktober 2011

Mens slutsedlen på det seneste danske bankkrak i disse dage skrives i Næstved, er det værd at huske på, hvad Max Bank kommer af. Banken hed indtil 2004 Haandværkerbanken og blev i snart et århundrede drevet nøjsomt og ordentligt, men i 2004 var det tilsyneladende ikke længere fint nok at være bank for små sydsjællandske håndværkere. Helt i tidens ånd fra de nyrige 00'ere skulle der ejendomsinvesteres og profitmaksimeres, og derfor skulle banken selvfølgelig hedde Max.

Vi kender den samme historie fra Roskilde, Amager, Mors og den sidste bank er formentlig endnu ikke gået under på grund af vægten fra højrisikable milliardinvesteringer i et ejendomsmarked, de lokale bankdirektører viste sig ikke at have forstand på.

Men hvor Roskilde Bank, Amagerbanken og Fjordbank Mors fik lov til at synke sammen, holdes den sunde del af Max Bank oppe af bankpakke IV, som Folketinget i hast vedtog i august. Formålet var at gøre det attraktivt for veldrevne banker at overtage fallitboerne i 11. time. Natten til mandag overtog Sparekassen Sjælland således alle andre end de 150 usunde erhvervskunder, der reelt kostede Max Bank livet. Bankpakke IV fungerer, men hvem betaler prisen?

Det gør vi alle. Staten anslås at komme til at stå tilbage med en regning i omegnen af fire milliarder kroner, ligesom alle aktionærer — store som små — er blanket af.

Gode nationaløkonomiske grunde kan anføres for at glæde sig over, at bankpakke IV nu viser sig at virke efter det politiske ønske. Midt i den finansielle krise skal internationale investorer ikke mindes om, at der er en særlig risiko ved at investere i danske banker.

Knap så godt er det, at vi med bankpakke IV ikke får taget det nødvendige opgør med en usund kultur i et bankvæsen drevet af grådige direktører og ukvalificerede bestyrelsesmedlemmer, hvis uansvarlighed og forstillelse er årsag til, at ellers sunde banker i disse år går under. Det er ikke moralsk i orden, selv om det ud fra en stringent købmandslogik er ganske fornuftigt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Christian Jensen

Er det noget, du ved, eller er det noget, du formoder, at mindre banker begav sig ud i misliebig spekulation af simpel grådighed? Måske var de presset af "markedet", dvs. de store, som er for store til at fejle. Et krak er et øjebliksbillede, men nedturen kunne faktisk have været uundgåelig under alle omstændigheder.

Der er i alle tilfælde sket et skift hos de små sparekasser og lånekasser. Hvor de tidligere kun udlånte penge de faktisk havde til folk med sikkerhed, gik de over til at låne penge ud som de ikke havde til folk som ingen sikkerhed havde.
Er der nogen som har et overblik over lovændringer omkring bankreguleringer de sidste 20 år?

Det kan måske tjene som advarsel til de som er fortalere for statslige banker, for med statslige banker kommer skatteyderne til at betale for alle dårlige udlån - altid, ikke kun i krisetider som nu.

@Niklas Monrad
Finanstilsynet udtalte at Maxbanks problemer skyldtes en ubehersket ambition om at vokse. Den slags hasard vil du ikke se i en statsbank.

Michael Skaarup

Jeg synes det er fejlvisende at konkludere at staten = vi alle.
Når regningen for bankernes fejl og grådighed, skal betales. Så er det de 2,7 mill. danske lønmodtagere, efterlønner pensionister, studernende, kontantshjælpsmodtagere, førtispensionister, osv.over 14 år som skal betale regningen kontant, via personskatteokprævninger.
Imens de rigeste personer, de non-nationale virksomheder, bankerne, kapitalfonde, hedgefonde, investeringsselskaber, osv., som tjener penge i Danmark slipper for at betale.

Det kunne stadigt være vældigt interessant at høre den nye erhvervsministers holdning til sagen - specielt regningen på små fire mia. til staten.

Jeg håber at man udviser rettidig omhu og giver bankernes direktører nogle ordentlige fratrædelsesbonusser (gerne af en størrelse på 20-30 gange en alm. årsløn), vi har sgu fattige nok i landet!

steffen pedersen

med bankpakke 4 har ny for alvor muligheden for at blanke danmark helt af. ikke nok med at vi forære den sunde del af banken væk, modtageren får også en medgift med i købet(en pose penge som vi ikke kender størrelsen af). men det er ikke det værste.... vi, hele danmarks befolkning hæfter for alle indskud (lån) til banken og er i overhængende fare for at ende som island hvis en af de store skulle knække.

Artiklen antyder et vist mål af grådighed hos ledelsen.

Ville det mon ikke være nyttigt at kigge på, hvad ledelsen egentlig har fået i løn, optioner og andet, der har været baseret på "usunde tal" ?

Hvem kan/ skal gøre den slags undersøgelser ?

Der er måske ikke noget kriminelt i det, men det kunne være sundt at vide, hvor meget grådigheden har kostet ... for naturligvis skal ledelsens indbringende ikke være proportional med omfanget af bankens usunde engagementer ... skulle jeg mene ?

Ledelsen skal ikke være opildnet til usunde engagementer pga fristende personlige indtjeningsmulighed. Ledelsen skal aflønnes for at drive et sundt foretagende ... ikke ?

Lad os nu komme til bunds i det her !

Ja, der er en usund kultur i bankverdenen. To banker i Belgien lærte intet af 2008, siger den belgiske avis Le Soir's finansjournalist. Han sagde også i går:

"Staterne skal have større indflydelse på bankverdenen, ellers er det hver gang samfundet, der skal betale. Det er ikke normalt, at overskuddet privatiseres, og tabene nationaliseres."

Han sagde også, at "Dexia er en lærestreg i beskedenhed for bankfolk". Se evt. mere om det på min blog

Så skal vi alm. mennesker lige betale 4 mia. til finansbaronerne og deres kriminelle virke igen. Jeg spørger mig, hvornår bliver de stillet til ansvar for deres handlinger, ud over store mio. beløb i kompensation for ødelæggelserne. De må fratages retten til at drive virksomhed, både som selvstændige eller ansatte i ledelser, samt erstatningsansvar og 5 - 6 år i brummen.

4 mia til den bank, 8 mia til den bank så lige 2 mia her andre 5 mia der og så smider vi lige pakker af mia igen. Puhh bliver helt svimmel over de mange mia vi betaler for de griske og forbryderiske bankfolk.

Som tingene er skruet sammen er en nationalisering ikke ønskværdig. Sagen er vel bare den, det er de allerede, da de ville være i frit fald uden statsgaranti. Da de stadig ikke kan dække deres udlån, trods milliard overskud. Man behøver ikke være økonom for at være bekymret.

Michael Kongstad Nielsen

Christian Jensen mener dog lidt krysteragtigt, at

vi skal glæde os over Bankpakke IV alligevel, da der er gode nationaløkonomiske grunde til den. (Man aner Jensens bekymring for sin egen konto). Men er der nu også det? Nej, samfundsøkonomisk set ville det være bedre at få taget opgøret med det usunde bankvæsen, lade dem krakke, hvis de ikke kan stå, og lade det internationale kapitalmarked se, at i Danmark krakker de dårlige banker, men de sunde lever, så dem tør vi godt refinansiere.

Ejvind Jacobsen

Det er på tide at få gjort op med det der ikke virker.
Så derfor denne opfordring: Stop med at bruge bankerne - find andre veje.
Så længe vi fortsat støtter bankerne ved at være kunder, vil de blive ved med at tro at de kan malke os. For at stoppe det, er der kun en vej frem - træk pengene ud af bankerne og lev kontant i stedet.
Få lovgivningsapparatet til at forstå at det ikke skal være lovpligtigt at have en bankkonto, men find andre veje. Vi bliver nødt til at få brudt monopolet, for ellers vil den usunde livsstil fortsætte længe endnu.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, man skal putte dem ned i madrassen i stedet.
Det bliver dog et problem med de store poser, man skal have med hen på arbejde, når det er lønningsdag.

Der vil altid være penge at låne for de mest rentable og sikre virksomheder.

Hvis der ikke er penge at tjene, låner en bank sgu da ikke penge ud, uanset hvor mange reserver den har. Og hvis der er penge at tjene, mon så ikke der kan findes en investor, som gerne vil have en bid af kagen?

Det er galimatias at tro, at sunde virksomheder med et robust marked ikke kan låne penge uden at bankerne forgyldes. Hvis alle danske banker svigter, er der nok en rig onkel eller en lyssky sidegadevekseler, eller et dyrt lån i Tyskland. Dyrt, måske, men muligt, hvis du og din virksomhed er noget værd.

Det er også galimatias at tro, at bankerne låner penge ud til halvgode virksomheder af deres hjertensgode entusiasme for erhvervslivet.

Naturligvis var bobleøkonomien dejlig, hvor man kunne låne millioner til en urealistisk fantasi, men når boblen nu er sprunget, skal man igen dokumentere indtjening og personligt ofre sig, for at kunne låne penge. Egentlig meget sundt.

Hele ideen med atg overrisle lånemarkedet, for at gøre erhvervslivet rentabelt, er kortsynet og uansvarlig, og socialt dybt uretfærdig.

I stedet for at bruge skattekroner på overrisling i blinde (money for nothing), skulle vi hellere købe noget konkret for vores skattekroner.

Jeg går skam ind for en gammeldags Keynesiansk pengeudpumpning, hvor vi gambler skattekroner på håbet om at starte væksten.

Hvis vi køber "noget" for vores skattekroner, fx. veje og skoler og sygehuse og broer, så garanterer vi, at pengene går til virksomheder, der rent fysisk eksisterer, så kronerne genbruges.

Hvis vi hælder skattekronerne i kloakken (bankpakke IV), så må vi formode, at de fleste penge bliver scoret af rigmænd, der notorisk ofte forlader landet, og kronerne går hurtigt ud af cirkulation, uden atg starte nogen vækst.

Ejvind Jacobsen

@Michael Kongstad Nielsen

Jeg mener at jeg sagde en anden vej og ikke i madrassen :-)

Jeg har for eksempel hørt at visse supermarkedskæder arbejde med ideen at man kan sætte sine penge hos dem, og så få rabat på maden.

Man kan også forestille sig at el-selskaber gerne vil have en bid af kagen, og stå for indlån, mod at give sikkerhed for mere miljø rigtig el.

Der er sikkert mange flere veje, men bankerne har spillet fallit, og nu skal der ske noget nyt.

@Uffe

Du har ikke forstået hele cirkusset med derivater hvor banken ikke udlåner sine egne penge men videresælger dem som investeringer. Dem kan de så forsikre mod at giver tab, så de faktisk har en forretning på at låne penge ud til folk der ikke kan betale.
Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre så længe der er nye idioter der investerer i derivaterne. Det rene pyramidespil.

Michael Kongstad Nielsen

@Ejvind Jacobsen:

Nej, nej, nej - ikke supermarkeder og elselskaber, der agerer banker, åh nej. Liberaliseringen var lige netop det, der førte bankerne ud i moradset. At de blev finansielle "supermarkeder", og fik lov til at lave alt muligt, der ikke var tradionel bankgerning.

Jo mere man frigiver de traditionelle bankdicipliner og giver andre lov til at agere, jo mere "usundhed". Faktisk har detailhandelen jo allerede en slags bankfunktion, da man kan købe på kredit (med tårnhøje renter).

Men ellers fint nok med nye tanker og ideer til alternativer. Jeg tror mest på stram regulering af de gamle banker, nye regler også for bestyrelsesarbejdet.

@Søren

Tak fordi du forklarede det for mig. Jeg vil straks holde op med at investere i pyramidespil.

Vil du ikke være sød at forklare mig, og de andre dumme danskere, hvordan bankpakkerne hjælper os med at reducere pyramidespillet af derivater?

Jeg har heller ikke helt forstået samfundsbehovet (for skatteborgere på lønindtægt) for at låne penge til dem, der ikke kan forventes at betale tilbage?

Tak for hjælpen.

Mathine Lotus Rasmussen

Man kunne jo frites til at tro, med bankpakke IV, at der er nogle banker der spekulerer i, at se små banker krakke, sådan at den sunde del kan overtages sammen med en pose penge penge fra staten.
Tillykke til bankerne - vi har fået en ny måde at spekulere i.

Jeppe Bundgaard

Et godt råd; se “The Inside Job”

Siden Reagan… Og med Alan Greenspan i spidsen, har dereuleringen af finansverdenen været hovedårsagen til den suppedas vi alle sidder i nu.
3000 lobbyister til at mandsopdække politikerne i kongres og senat. Træder disse politikere “ved siden af” og kræver reguleringen tilbage, ja så ryger deres økonomiske støtte. De tør simpelthen ikke røre en finger.

Herhjemme køre bankpakke 4 på fuldt drøn, og DR1 og Tv2 interviewer økonomer der siger; se den virker….
Hvem skrev bankpakke 4….?
DR1 Og Tv2 viser intet…. Gentager lige; INTET om besættelsen af wall-street.
Kunne det have noget at gøre med, at vi helst bare skal accepterer bankernes dræning af vores allesammens skattepenge, og ikke kræve en stram regulering som modkøb for disse ydelser.

Thja, ved ikke om det jeg skriver give mening… Det er sgu svært at gennemskue, men tingene hænger sammen... Efter min bedste overbevisning

Jens Overgaard Bjerre

Jeg husker Girobank som var statslig og gratis. Det havde de øvrige banker så ondt i røven af, at den blev lukket. Nu skal vi alle være med til at betale for mærkelige investeringer og enorme lønninger til bankdirektører. Cepos, den borgerlige tanke torsk, har lige haft store artikler om hvor dyrt det vil blive for at afskaffe starthjælpen og de øvrige super fattigdomstakster. Det var lidt over ½ milliard. Nu skal vi bare Max bank betale 3 milliarder. Hvor er Cepos' store forargede artikler henne? Hvad med nogle statsbanker? .

@Jens

Giro var en billig og pålidelig måde at overføre betalinger på, og så gav den staten overskud. I Sverige og Norge var den også kombineret med en spare/lånekasse. Mon de også er blevet ædt af zombiøkonomien.

Jens Overgaard Bjerre

@Søren Lom,
At ATP, Arbejdernes Tillægspension, er rodet ind i det her, er en alvorlig affære. Det er jo arbejdernes penge!
Hvis der er en større plan om at centralisere magten hos nogle få storbanker, ved statens hjælp, så er den meget gal. Og ATP trænger i høj grad til en samfundsmæssig undersøgelse, der ser på hvad arbejdernes penge går til. Jeg husker at der blev investeret kraftigt i Parken. Det lugter ikke godt for en hæderlig arbejdsmand.

Jens Overgaard Bjerre

ATP har tabt 26 milliarder i 2008. Hvad er det for noget! Det er da en katastrofe, jeg bliver helt oprørt. Uanset om det er en nyhed eller ej er det dælme mange penge. Det er jo arbejderne penge, og mine også. Så skulle de heller give lidt mere i ATP end de snoldede småmønter man får. Når de kan smide om sig med 26 milliarder ud af vinduet, er der da noget riv rav ruskende galt. Enhver murer eller anden arbejder kunne jo regne ud at den økonomiske krise ville komme. Frem med lønningertil de ansatte og investringsstategierne og de ansvarlige. Ja, ud med dem.

@Jens

Absolut enig der trænger til få belyst de mange dunkle kroge i den danske økonomi.
Jeg er begyndt at kalde det zombiøkonomi, det er de døde som går rundt og æder de levende.

Jens O. Bjerre

Har du læst ATP's regnskab?

Forstår du hvad det vil sige at drive livsforsikringsselskab?

Hvis ikke, så sæt dig ind i det, inden du slipper den slags vrøvl løs.

Torben Pedersen

@ Michael Skaarup
De overlevende banker betaler faktisk. Alle pengeinstitutter er med i en gensidig forsikring, som dækker en del af kundernes tab. Hvilket groft sagt betyder, at de banker der har opført sig fornuftigt og indtil nu har overlevet på dette, bliver bedt om at betale for de, der gamblede og krakkede.
Forestil dig en restaurant, der bliver bedt om at betale fordi naborestauranten spillede højt spil og krakkede. Dejligt, ikke?

"Staten anslås at komme til at stå tilbage med en regning i omegnen af fire milliarder kroner, ligesom alle aktionærer — store som små — er blanket af."

På finansloven for 2011 var der afsat 2,7 mia. kr. til folk på kontanthjælp.

Vi skal lette skatten på arbejde, siger de, hvilken slags arbejde mener de? Bankarbejde?

Jeg læser lige hen over kommentarerne, og det får mig til at udbryde:

Jeg vil have frihed! Giv mig valgfrihed! Jeg vil have muligheden for at placere alle mine pengeforretninger i en institution om det gamle postgiro. Lad det gerne være en statslig institution, hvor der er gennemskuelighed osv.

Hvis vi nu alle fik den mulighed, så kunne vi vælge - og 'stemme' med fødderne. Det kunne give syn for sagn - om der er folk der stadig er villige til at have deres sparepenge til at fungere som ballast for banker, der næsten ligger ned.

Michael Kongstad Nielsen

Kommissionsformand Barroso foreslår i dag, at EU landene skal støtte deres banker mere, herunder med midler fra stabilitetsfonden (den, der skulle hjælpe gældsplagede lande). Og så skal bankerne styrke deres soliditet og må ikke udbetale udbytter til aktionærerne før de opfylder visse solvenskrav osv. osv., se

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/president/index_en.htm

Jeg tror, lokummet brænder mere end nogen har lyst til at tænke på. Det, der er så mærkeligt, er, at nu har bankerne haft 3 år til at konsolidere sig og gøre sig robuste, de har haft en truende krise i 2008 men intet er tilsyneladende sket, intet har de lært, jamen det er jo mageløst.

Niels-Holger Nielsen

Der er stadig en masse giftige aktiver, der svæver rundt i systemet som spøgelser, eller skeletter i skabet.

For nu at udbygge Søren Loms zombie-økonomi. Profitratens tendens til fald skyldes jo, at den døde kapital bliver en for stor del af kapitalapparatet, så at sige ligger som en dødvægt på den levende kapitals skuldre.