Abu Bakr, den første kalif efter profeten Muhammeds død i år 632, sagde i sin trontale til de rettroende: »I har givet mig myndigheden over jer, men jeg er langtfra den bedste iblandt Jer«. Kort fortalt fik de muslimske ørkenarabere en demokratisk opsang på melodien: Hvis en leder gør det rigtige, skal han hjælpes, men gør han det forkerte, skal han vises til rette og i gentagelsestilfælde fjernes.
Lige bortset fra, at en leder på Profetens tid altid var en han, satte Abu Bakr en standard for ligeværdighed. I hans udlægning er islam ikke kun en lov- og adfærdsreligion, men en trosretning, hvor menigheden — de menige — har al magt, ikke de tilfældigvis for tiden regerende kaliffer, sheiker, imamer og ayatollaher. Denne oplysningstid varede 40 år og fire kaliffer, hvoraf Omar, den anden kalif, var en politisk begavelse. Da han rykkede ind i Jerusalem i år 637, skånede han ikke kun de kristne indbyggere, men tillod tillige jøderne at bede i byen for første gang, siden romerne fordrev dem 500 år forinden. Da Omar fik overrakt byens nøgler af patriarken Sofronius og inviteret til at bede i Jesu Gravkirke, afslog han og bredte sit bedetæppe ud uden for kirken. Et smart træk, eftersom han vidste, at en moské ville blive bygget på netop dette sted. Og ja, Omar-moskeen står dér den dag i dag.
Der er med andre ord ikke belæg for den i vores kulturkreds udbredte misforståelse, at islam og demokrati er uforenelige størrelser. At det frem til det 21. århundrede så sådan ud, kan forklares med den anden side af tidlig islam: mission ved sværdet. Despoter med ulige titler — kaliffer, konger, shaher, emirer og præsidenter (som regel tidligere oberster) — skaltede og valtede med befolkninger, ressourcer og landområder på mandat fra persere, mongoler, osmanner. Og siden Første Verdenskrig som Vestens vicesheriffer. Det Osmanniske Riges nedtur gjorde kål på spirende demokratiske eksperimenter fra slutningen af 1800-tallet og oliefund kombineret med den jødiske kolonisering af Palæstina, der i 1948 tog navneforandring til Israel, bevirkede, at diktaturerne fik forlænget frist langt ud over, hvad der var deres naturlige udløbsdato.
Disse mellemregninger skal med i vurderingen af politisk islams militante afdeling, der sender spasmer af rædsel gennem vestlige ledere — bare i Yemen formøblede Obamas administration sidste år 70 mio. dollar i militærhjælp, øremærket til nedkæmpelse af al-Qaeda, og Det Hvide Hus har bedt Kongressen om 100 mio. dollar i år og 120 mio. i 2012 ifølge John Feffer, en analytiker i tænketanken Foreign Policy in Focus. Despoter i Pakistan, Saudi-Arabien, diverse emirater, indtil 1979 i Iran, indtil 1991 i Irak osv. blev holdt ved magten af Vesten — og hovedårsagen til de militante islamisters folkelige medvind fra midten af 80'erne. Det er kun få måneder siden, man stadig kunne købe T-shirts med Osama bin Ladens kontrafej i Libanons palæstinensiske flygtningelejre. Ligeledes gik ure og vaser og andet tingeltangel med Hizbollah-chefen Hassan Nasrallahs portræt som varme hveder en St. Bededagsaften i København. Krigeren var en helt, især krigeren, der bekæmpede Vesten. Sådan er det ikke længere.
Læsere af Informations artikelserie om islamisternes rolle i Det Arabiske Forår, der har været trykt de seneste par uger, kan have fået det indtryk, at politisk islam er mildnet og modereret i takt med omstyrtelsen af nu tre diktatorer — med to eller tre andre i køen af detroniserede. I Egypten og Tunis, i Libyen og i Syrien forsikrer de muslimske brødre og deres politiske rivaler, salafisterne, at de reformerede og nytænkende er rede til at indtage deres pladser i de nye arabiske demokratier, der ventes at blive udgangen på revolterne, såvel de allerede afsluttede som de igangværende.
Vi får se. I Tunis har politisk islams store gamle mand Rashid Ghannouchi stillet det politiske spørgsmål: Hvis islams spektrum rækker fra Osama bin Laden til (Tyrkiets premierminister) Erdogan, hvem af dem er så mest islam? Og han svarer selv med endnu et spørgsmål: Hvorfor bliver vi set i en modelramme, der ikke svarer til vores tanker, men er tættere på Taleban og Saudi-modellen, når andre forbilleder er langt nærmere til vores tankegang, som den tyrkiske, den malaysiske eller den indonesiske?
Altså: Frygten forislamisterne får de vestlige medier, og dermed de vestlige politikere til at skære dem alle over én kam. Men vi vil efter den 23. oktober se, dels hvor stærke de islamiske partier bliver i Tunesien, dels hvordan de agter at forvalte deres demokratiske pund. Efter den 28. november vil vi formentlig også vide mere om, hvor Egyptens islamister bevæger sig hen. Vil de udnytte demokratiet til at kuppe staten? Eller vil de med en andel på formentlig mellem en tredjedel og en fjerdedel af vælgerne finde sig til rette som bare medbestemmende? Selv om fæle salafister er på valg, er der grund til en vis optimisme. Og måske har de — hvem ved? — læst op på Abu Bakr.
Islamisterne efter revolutionen
For første gang i årtier er islamiske partier på vej mod omfattende politisk magt i en række lande på grund af det arabiske forår. Men partierne ligner ikke den gamle forestilling om islamister: De taler om klassekamp og socialt demokrati.
Seneste artikler
Islamister satser på at blive konstruktiv opposition i Tunesien
11. oktober 2011Over en femtedel af tuneserne ventes at stemme på landets islamistparti ved landets første frie valg 23. oktober — men står partilederens ord til troende, går Ennahda ikke efter regerings-magten, men efter at konsolidere det spæde demokratiEn splittet islamistisk bevægelse vil få magten i Egypten
5. oktober 2011Eksperter peger på, at islamister fra Det Muslimske Broderskab efter al sandsynlighed vil komme i den egyptiske regering efter valgene. Men det bliver islamister, der er indstillet på demokrati
Hvis det er en misforståelse uden belæg, kunne forfatteren måske forklare, hvorfor det i et flertal af muslimske lande i et eller andet omfang er ulovligt at være frafalden.
I Malaysia, Egypten og Kuwait er loven sådan at en frafalden mister sine borgerrettigheder.
Maldiverne indførte fornylig en lov der fratog ikke-muslimer deres statsborgerskab.
og sjov nok kommer kravet om at frafaldne bør dræbes og forfølges ikke fra vestlige orientalister men fra et flertal af adspurgte muslimer.
Det er jo så også lidt underligt, at der er så få demokratiske muslimske stater, hvis nogen?
Hvem i alverden er forfatter til denne falbalade?
Det uangivne forfatter er vidende om emnet.
Forfatteren er ikke unavngiven i papirudgaven. Bagsidelederen er skrevet af Lasse Ellegaard - e.
Nasr Abu Zayd, der inden sin død var ansat ved universitet i Leiden i Holland og en af de største teologer og eksperter i Koranen, har udtalt følgende: I århundreder har islam været en del af den europæiske tradition. Hvis man virkelig anerkendte muslimer, vil ekstremisterne blive trængt i defensiven. Ud fra et teologisk synspunkt er islam fuldt i overensstemmelse med demokrati og menneskerettigheder. Størstedelen af muslimer ønsker kun demokrati.
“Tror I virkelig, at der er mange mennesker, der ikke kan lide at bestemme selv?” spørger han. Kampen for at forsvare demokratiet er ikke kun muslimernes, det er også vores: “Hvad skal man tænke, når vores demokratiske frihedsrettigheder reduceres i lande, hvor demokratiet er født?” slutter Abu Zayd.
kilde: “Le Vif L’Express”, særnummer om Islam, 2007
"Nasr Abu Zayd, der inden sin død var ansat ved universitet i Leiden i Holland og en af de største teologer og eksperter i Koranen, har udtalt følgende:
I århundreder har islam været en del af den europæiske tradition. Hvis man virkelig anerkendte muslimer, vil ekstremisterne blive trængt i defensiven.
Ud fra et teologisk synspunkt er islam fuldt i overensstemmelse med demokrati og menneskerettigheder. Størstedelen af muslimer ønsker kun demokrati."
Var det ikke ham, som blev erklæret for frafalden af de egyptiske myndigheder og som måtte flygte til vesten?
Hvis det er den samme, er det da ironi i særklasse.
jeg er ofte i indonesien, der bor 250 millioner, og der en hvis form for demokrati, og i den grad ytringsfrihed. bevares der er lokale tosser på linie med dansk folkeparti, der har et noget infantilt verdens billede.
der er vist flere der stemme ved valgene i indonesien end i usa http://en.wikipedia.org/wiki/Politics_of_Indonesia
hvis man ellers kan tro på dette opslag i wiki.
jakarta er hovedstad i verdens største muslimske nation, og den er faktisk en af de mest åbne i hele sydøst asien http://www.dr.dk/P1/Panorama/Udsendelser/2010/01/11111524.htm
Hvor religionen går ind, går forstanden ud.
Hans Jørgen Lassen:
"Hvor religionen går ind, går forstanden ud."
Ganske enig, Hans Jørgen.
Findes der andre trossamfund end de kristne, hvor de skriftlærde har for vane at beskrive sig som om de troendes samfund er religioner eller dele deraf?
"I århundreder har islam været en del af den europæiske tradition."
Ja, så, det var da noget af et postulat!
Jeg kan ikke umiddelbart se noget som helst islamisk i min nærmeste kulturelle omegn, heldigvis.
Islam er ikke det store problem her og nu. Derimod synes jeg nok, at den almindelige autoritetstro, Helle Thornings fredning af kongehuset og så videre er ganske horribelt.
René Nielsen:
Jo, det er korrekt.
http://www.nytimes.com/2010/07/06/world/middleeast/06zayd.html
Jeg vil sige to ting til Lasse Ellegaard
1- den Syriske sag havde absolut ikke noget med den arabiske forår (den islamiske opvågning) at gøre. Den var en USA-Israel-Saudi-Arabisk-tyrkisk scenarie, for at vælte denne antizionistiske regering, som heldigvis ikke lykkedes. Millioner demonstrationen i går til støtte for Assad, som blev censureret af vestlige medier, er også en bevis på at det syriske borgere vil beholde deres regering og støtter dens reformer. Den islamiske opvågning i Mellemøsten stormer nemlig frem, det går ikke et eneste skridt tilbage!
2- Hvilket demokrati taler du om? Hvis det er hvad vi siger i vesten og hermed Danmark, kan jeg fortælle dig at hele den vestlige former for demokrati er ikke andet end valget mellem pesten og kolera. Lad os først høre hvad den kendte amerikanske kritiker, professoren Robert W. McChesny, siger i sit forord til Noam Chomskys bog, Profit Over People, Neoliberalism & Global Order (1998):
»That is neoliberal democracy in a nutshell: trivial debate over minor issues by parties that basically pursue the same pro-business policies regardless of formal differences and campaign debate. Democracy is permissible as long as the control of business is off-limits to popular deliberation or change; i.e. so lang as it isn’t democracy.«
(Det er nyliberalismens demokrati i en nøddeskal: triviel debat om mindre problemer af partier, der dybest set følger de samme markedspolitik, uanset deres formelle forskelle og kampagnedebat. Demokrati er tilladt, så længe kontrollen af økonomien er et adgangsforbudt område til folkelige drøftelser eller ændringer, dvs. så længe, det ikke er demokrati.)
Det er også hvad vi har lige været vidner for mht. den nye danske regering og dets tidligere løfter. Hvad kan I stille op med sådan en orden? Hvad nytter jeres demokrati, når I holdes udenfor og ikke har mulighed til medbestemmelse? Hvorfor folk i den islamiske verden skal vælge jeres form for demokrati, da alle kan tydeligt se at, vesten er ved at drukne i sine egne pis og lort efter mere end 150 år demokrati?
Jeg har meget mere at sige til dig, især om den måde du udlægger islam og situationen i Mellemøsten, men det hele er ligegyldigt, da faktaene siger for sig selv…
@Anne Albinus
Så det var den samme:
"In 1995, an Egyptian Shariah court declared Dr. Abu Zayd an apostate from Islam, annulled his marriage and effectively forced him and his wife into exile.
The couple moved to the Netherlands after he received death threats, notably from the Islamic Jihad group led by
Ayman al-Zawahri,
who has since become deputy leader of
Al Qaeda."
Jeg bemærker det ironiske i, at en muslimsk fritænker var nødsaget til at forlade sit land netop på grund af sharialoven, men samtidig hævder at islam er fuldt forenlig med demokratiet.
Intet andet sted end det vantro vesten, havde han haft frihed til at kritisere islam, men alligevel føler han sig nødsaget til at lægge afstand til dem der åbent kritiserer islam.
“I’m sure that I’m a Muslim,” he said. “My worst fear is that people in Europe may consider and treat me as a critic of Islam. I’m not. I’m not a new
Salman Rushdie
and don’t want to be welcomed and treated as such. I’m a researcher.”
Jeg ved ærligt talt ikke rigtigt, hvad jeg skal mene
Ifølge en artikel over på hjemmesiden Faithfreedom.org er han ikke for verdsligt demokrati d.v.s en universel borgerlig kodeks men ønsker stadig at opretholde shariaen, som han dog mener fortolkes forkert.
Det skyldes netop folkestyret, at flertallet af vælgerne nu har valgt en regering, der består af partier, der mener, at dele af markedet bør reguleres mere, end tilfældet har været hidtil.
Hans J. Lassen:
"Ja, så, det var da noget af et postulat!"
Egentlig ikke - det er vel et konstaterbart faktum, at de europæiske lande fra islam opståen til den europæiske dominans fra 1800-tallet har ligget i strid med den islamiske verden - så lang en periode, hvor forbindelsen overvejende består af strid, kan man vel godt sige udgør en slags tradition.
Mansour Heydari:
"...vesten er ved at drukne i sine egne pis og lort... - og masseindvandring fra den islamiske verden - ikke at forglemme.
Bemærkningen var rettet til Heydari, der citerede følgende:
"Democracy is permissible as long as the control of business is off-limits to popular deliberation or change; i.e. so lang as it isn’t democracy."
Hr. Lars R. Hansen, hvor i dagens Danmark ser du væsentlig indflydelse fra islam? Jeg kan ikke se noget som helst.
Kan du?
Nej, islam er ikke en del af europæisk eller dansk tradition.
Heldigvis. At der overhovedet indgår anden religiøs indflydelse, er dybt beklageligt.
Hr. Hans J. Lassen.
Så De mener altså ikke - den lange strid med islam har givet sig udslag i nogle europæiske traditioner - herunder indenfor militærvæsnet?
Hans Jørgen Lassen:
Lidt opklaring: Jeg citerede Nasr Abu Zayd for flg.: "I århundreder har islam været en del af den europæiske tradition".
Det skal forstås på den måde, at islam ligesom kristendommen og jødedommen har haft indflydelse på forskellige måder på europæisk civilisation og dagligliv. I den henseende er Danmark jo et udkantsområde. Det er mere tydeligt, hvis man besøger, Spanien, Sicilien eller Balkan mht. f.eks. arkitektur.
Få har nogen som helst indsigt i hvad man som muslim har mulighed for at tro på.
Vi må indse, at en række af de mexicanske narkobaroner er kristne. At Hell's Angels består af kristne. Vi har selv set dem bøje hovederne og synge salmer, når nogen har skudt en fra deres bande.
Det fører ikke langt at ævle videre om hvad hvem og hvem mener.
Jeg har lyttet til en jødes læsning af koranen - og det kunne jeg godt unde andre at opleve. TED giver muligheden. Desværre kun på engelsk, men for de, der har et par minutter og de fornødne sprogkundskaber: http://www.ted.com/talks/lesley_hazelton_on_reading_the_koran.html
Er tolerance ikke vigtigere end demokrati? Siden halvtredserne er mellemøsten blevet renset for sin Jødiske befolkning. De Kristne i Irak er nu snart væk. Er turen nu kommet til
Kopterne i Ægypten?
Hvad kan man forvente når nogle af Islams højeste lærde fra Al Aksa i Cairo omtaler jøder som nedstammende fra Aber og hunde. Kirker nedbrændes i Malaysia, Indonesien, Ægypten, men ikke mere i Afghanistan (der er ikke flere tilbage).
Kunne Islam ikke vise sin tolerance ved at invitere en Kristen menighed til at bygge en lille kirke i Mekka?
Og læste jeg ikke for nyligt at Life of Brian ikke kunne laves i England idag på grund af den begrundet frygt som nu også hersker her i England hvis man tager gas disse muslimer.
Jeg glæder mig at komme til en Gay pride i Cairo.
Må jeg lige minde om at Indonesien er vedens folkerigeste mulimske land og at det har et nyt men tiltagende velfungerende demokrati.
Robert Jensen.
Det har dele af Indonesien. Samtidig har nogle provinser inført mere og mere sharia lov (ache), og der er en hel del press på for at indføre mere af det mange steder i Indonesien
Der er mange tendenser, der er også folk i Danmark der gener vil have sharia lov, men den generelle tendens er at demokratiet i indonesien bliver stærkere år for år (jeg bor i denne del af verden) og det generelle billede enkelte kommentatorer tegner her har ikke hold i virkeligheden. Tværtimod er Indonesien et af de lande der i verden idag har bedst styr på ekstremistiske tendenser.
Hansen og Albinus:
I påstår begge, at islam har haft indflydelse på dansk kultur. Ingen af jer underbygger denne påstand med konkrete eksempler, der jo i øvrigt også gerne skulle være væsentlige.
I dagens Danmark har religion vist ikke den store betydning, heller ikke den kristne.
Islam er en lov religion, med sharia som lov delen. Hvis Islam er demokrati, så er sharia denel jo sådanset bare en gang øregas og ugyldig.
Nå ja, alt religion er vel bare øregas
Hej,
Jeg er ikke enig i at Islam og demokrati kan forenes faktisk mener jeg at der er fundamental forskel, men jeg kan se at forvirring ofte kommer af vores opfattelse af hvad demokrati indebærer:
1. Det er korrekt at der i Sharia/Islam er uafhængig domstole, at der er folkelig repræsentation i styret og at der er tale om en retsstat hvor selv Kaliffen ikke er hævet over loven og derfor kan stilles til regnskab. S
Men at man dermed sætter lighedstegn mellem demokrati og Islam er udtryk for at der eksistere et paradigme om at de ovenstående elementer kun kan finde sted i et demokratisk styre.
Det liberale demokrati har det med at tage patent på alt.
Men den afgørende forskel mellem det demokrati vi kender her i Vesten og Islam er jo at suværeniteten tilhører loven og ikke mennesket, dvs. i Islam har mennesket ikke ret til at ændre ved den lovgivning Allah er kommet med, selvfølgelig kan den være genstand for fortolkning men indenfor rammerne af det som Islam selv kommer med.
HVorimod i et sekulært liberalt demokrati kan mennesket selv fastlægge loven som de ønsker det, ofte desværre med konsekvenser for minoriteter og andre svage grupper i samfundet.
Men til Hans :
hvad Islam har givet danmark er der en spændende historie som desværre meget få kender til.
OMBUDSMANDEN som er en velkendt institution i landet stammer oprindeligt fra Sverige, faktisk fra d. 23 okt. 1714 og det var den daværende konge, KArl d. 12 som oprettede denne institutionen for første gang i vestens historie og derfra spredte den sig så til DK og andre vestlige lande.
Men det interessante er at kongen oprettede denne institution altimens han levede i "eksil" i det osmanske Kalifat som havde taget ham til sig da et felttog mod russerne gik galt. Og det er tydeligt at Karl fik inspiration til Ombudsmanden fra den institution som findes i Kalifatet der hedder MAdhalim domstolen (statsuretsdomstolen), som netop tager sig af klager mellem folket og staten.
Her har du et væsentlig bidrag som Islam har givet til Vesten i henhold til at stille staten til regnskab for sine handlinger.
Religion og politik
Hvis man går til de jødiske og kristne grundskrifter - Torahen og Det nye Testamente - så er det påfaldende, hvor modsigelsesfulde de er. Man kan snart sagt på støtte til alverdens, indbyrdes modsatte synspunkter fra anbefalinger af folkedrab til næstekærlighed. Der findes således også masser af steder, der kan tolkes i udemokratisk retning. Og er blevet det. Jødiske og kristne fundamentalister hører sandt for dyden ikke til den mest progressive del af verdenshistorien, for nu at udtrykke det diplomatisk.
Tilsvarende kan man også læse udsagn ud af Koranen til støtte for autoritære regimer uden demokratiske rettigheder. Og det modsatte.
Man skulle derfor tro, at det har hip som hap. Man kan altid finde eksempler på både det ene og det andet, så hvad skændes vi om? Jødedom, kristendom og islam kan åbenbart bruges til lidt af hvert - også til de mest umenneskelige ting.
Men hvis man læser den menneskerettighedserklæring, som Organisationen af Islamiske stater vedtog i Cairo i 1990, så er det ganske klart, at alle rettigheder er givet af Allah, og at kun de love, der er i overensstemmelse med Shari'a, er gyldige. I artikel 23b hedder det således: "Enhver skal have retten til at deltage, direkte eller indirekte i udførelsen af sit lands offentlige anliggender. Han skal også have ret til at indtage offentligt hverv i overensstemmelse med forskrifterne i Shari´ah."
Det giver mildest talt mulig for tolkninger, hvoraf den demokratiske ikke er den mest nærliggende.
Nej det var da et postulat uden beviser om at KOranen giver myndighed til autoritære regimer!!! Hvor har du dog det fra.
Det er snarere _Vestens udenrigspolitik som giver myndighed til autoritærer regimer, som feks. USA bidrag på 2 milliarder $ til Mubarak, eller Dronningens velsignelse af diktatoren fra BAhrain.
Hvad angår din henvisning til erklæring fra de såkaldet "islamiske stater", hvilke???? De korrupte regimer som gør alt for at Islam ikke skal komme til?
De stater har ingen autoritet hverken i Islam eller hos folket til at udtale sig på hverken Islams eller folkets vegne.
Lassen
Du har nok ret - og mit første indlæg var da heller ikke så meget ment som en modsigelse af dit - men mere som en påpegning af beskaffenheden af det historiske forhold mellem den islamiske verden og Europa.
Sikke en gang ævl, i artiklen. Hvad har det med at islam og demokrati er kompatible i MØNA at gøre?
Men ja, vi aner ikke hvad uroen i visse dele af MØNA fører til, selvom det næppe kommer til at gå som nogen stadig tror, men er det noget at skrive en artikel om?
Er eksempelvis islamiske Malaysia demokratisk, når 60% af landets kvinder er underlagt sharia?
Jaweed:
Kan du forklare mig, i hvilke af islams dogmer den danske ombudsmandsinstitution er begrundet?
Hvis du kan, så vil det kun glæde mig.
Jeg anser jo generelt religion for det rene idioti, men skulle der alligevel findes rationelle og demokratiske elementer, selv i noget så tåbeligt som religion, kan man da kun glæde sig.
Hvis du kigger på den parlamentariske forhistorie, så vil du i folketingets forhandlinger se, at ombudsmandsloven ikke er begrundet med henvisninger til profetens ord.
"The proof of the pudding is in the eating", som vi anglofile gerne siger.
Og rent faktisk så er den smag, man får i munden med hensyn til muslimske styrer ikke just demokratisk delikat.
Har man en ombudsmand, altså en velfungerende institution, i Saudiarabien eller i Yemen?
Dermed ikke være sagt, at den danske ombudsmandsinstitution er perfekt. Det er den ikke. Den er efterhånden blevet temmelig tandløs. Nyt blod er påkrævet.
Eller måske bare et nyt gebis.
@ Jaweed Yusuf
- har ikke forstået, at 'demokrati' betyder 'folkestyre'. Et styre af, for og til folket.
Det er formålsløst at diskutere med personer, der påberåber sig 'folket', men ikke vil acceptere 'demokrati'.
Han skriver jo selv, at han ikke anerkender 'demokrati' - det er nemlig uforeneligt med Islam (14/10, kl. 9.03). Og lidt senere (9:30) er han enig med sig selv om, at Islam og folket står sammen. Så almindelig logik fører rigtignok til, at folket er imod folkestyre.
Den slags argumenter unddrager sig almindelig rationalitet, og det er grunden til, at jeg ikke gider bruge mere tid på ham. Jeg vil gerne diskutere med nogen, der er fløjtende uenig med mig, men ikke men nogen, der taler i tunger.
"i Islam har mennesket ikke ret til at ændre ved den lovgivning Allah er kommet med"
- og her stopper så al argumentation og rationel diskussion.
Nu kunne Muhammed som bekendt ikke skrive; den slags havde han en sekretær til.
Muhammed var ufejlbarlig; det står fast, og vi vil end ikke antyde, at det kneb med hørelsen, når han modtog sin budskaber fra det høje.
Men, men, men. Sekretæren, han var jo ikke en hellig mand, og ikke per definition ufejlbarlig. Kunne man ikke forestille sig, ja, det er en frygtelig tanke, at sekretæren kunne høre forkert eller skrive forkert, når han skulle nedfælde Allahs ord, som formidlet af Muhammed (der i øvrigt var slem til at mumle og talte en anden dialekt end sekretæren)?
Og hvor er vi så henne? Så har vi ikke i Koranen Guds/Allahs ord, men en sekretærs forfuskede gengivelse af en snøvlende ældre købmands drømmesyner.
Guds ord kan ikke anfægtes, men nok en sekretærs. Vi foretrækker originaler, det ægte, ikke sekundavarer.
Guds ord
Jeg er også nødt til at bidrage til den lidt skeptiske holdning til Koranens indhold. Hvis man kender det Gamle Testamente, der notorisk er ældre end Koranen, så kan man let se, at Koranen skriver af efter - og forfalsker - centrale dele af den fælles, jødiske arv. Det er så let gennemskueligt, at man må undre sig over, at nogen kan kalde sig 'lærde' islamister.
Og så vil jeg i øvrigt godt ytre min bekymring for artiklens forfatter, der har en lang, glorværdig historie som kritisk og alternativ journalist i Danmark, men som her helt ned i ordvalget synes at tale det samme sprog som de sidste dages frelste. En retorisk analyse kan let forbinde hams argumentationsform med de yngre, rethaveriske islamister, der vil kæmpe for deres sag med udvalgte citater fra Koranen. Det synes jeg er synd for Lasse - og for Danmark.
Nej ikke almindelig rationalitet, men desværre den forstokkethed der er hos folk der anser at kun demokratiet indebærer et repræsentativt styre.
Og sådan har det altid været med vesterlændinge at de simpelthen har det med at tage patent på alt.
Det sekulære demokrati indebærer også lige den lille detalje du ikke fik helt med, nemlig at folkets repræsentanter er kilden til lovgivningen.
Jeg siger at i Islam har du et repræsentativt styre og uafhængige domstole, samt noget så elementært som valg, men at det ikke er et sekulært demokrati skyldes det faktum at lovgivningen ikke tilkommer mennesket.
Men i din verden så kan sådan noget slet ikke finde sted og det skyldes jo det paradigme man har skabt i Vesten.
Selvom Islam tydeligvis er bevis på det modsatte.
Men det kan din rationalitet bare ikke rumme, eller vil ikke rumme.
Hvis flertallet af muslimer som det er tilfældet i Egypten ifølge en undersøgelse foretaget af Maryland university og PEW research, ønsker at styres med Islam og Sharia, så må der vel være folkelig grundlag for det.
Og når folket ønsker at suveræniteten tilhører Sharia og ikke mennesket så må man vel acceptere folkets vilje.
Når Islam så giver folket ret til at vælge deres leder, og ikke acceptere en legitim leder medmindre han repræsentere folket så har du vel repræsentation.
Når Islam så samtidig sætter alle lige for loven, lige fra Kaliffen til den almindelig person på gaden, så har du vel en retsstat.
Når Islam så har et uafhængigt domstolsvæsen som endda har bemyndigelse til at fjerne Kaliffen hvis han bryder med den kontrakt han har indgået med folket da de valgte ham, jamen så kan man da ikke påstå andet end at der er uafhængige domstole i Islam.
Men i jeres verden findes der kun 2 modeller : demokrati eller diktatur, det er jo bare sørgeligt at verden ikke er større end det hos jer. Men sådan ser det heldigvis ikke ud i min verden jeg kan godt fjerne skyklapperne.
Det er da mere end man kan sige om USA, hvor præsidenten kan benåde en hvilken som helst forbryder, lidt ligesom Præsident Ford gjorde da han valgte at benåde Nixon som han iøvrigt var vicepræsident for.
Hvad angår Ombudsmanden så synes du skal studere dens oprindelse, og så vil du finde ud af at jeg har ret, jeg ved godt det er svært at acceptere at Islam har givet jer en sådan institution, især når man er så fyldt af had til Islam, men sandheden kan nogle gange gøre ondt, det gør den bare ikke mindre sand.
Hvad angår bidrag så er det vel ikke det eneste bidrag den Islamiske verden har til Vesten, hvad med videnskaben som man på mange måder skylder Islam tak for, men det har i vel også glemt.
Ibn Sina (avicienne)' bog om lægevidenskaben blev brugt som undervisningspensum på Universiteter på tværs af Europa helt op til 1800 tallet når unge vesterlændinge skulle læse til medicin.
Og sådan kunne jeg blive ved.. Men nej Islam har aldrig bidraget med noget, sørgeligt at man kan benægte historie i sådan en grad, men i sidste ende er det vel op til en selv om man vil leve i uvidenhed og have det godt med det.
Yusuf
- hvor i Koranen står der, at styret skal være repræsentativt, at der skal være frie og lige valg og at der skal være uafhængige domstole?
Det er jo det, du nu hævder.
Hvis ikke du kan svare på det, så hold din kæft.
Mihail du kan jo ikke finde ud af at tale, Jeg taler ikke med folk af så lav intellektuel kapacitet at de ikke kan diskutere uden at sige til andre at de skal holde kæft.
Men sådan er det jo med jer sekulære fanatiker, når andre har noget at skulle sige der ikke passer jer så siger man : HOLD KÆFT, ELLER REJS HJEM, den manglede du lige at tilføje.
Er det et sådan demokrati du er fortaler for, hvor enhver der har en anden holdning eller mening end dig skal holde kæft.
Jamen kan du så forstå hvorfor man i Afghanistan ikke ønsker dit demokrati, eller der siger man også bare til folk når de ønsker noget andet end det besættelsesmagten kommer med : HOLD KÆFT, der har de så bare et gevær i hånden når de siger det.
Men hvad angår et repræsentativt styre så blev det første styre med Muhammad som leder etableret på basis af at Folket i Medina gav deres accept til at han skulle være leder.
Og da Islams lovtekster både er Koranen og Profetens handlinger, udtalelser og anerkendelse så er det et bevis for at man ikke kan have et legitim styre uden at folket har valgt lederen. Og det var også praksis hos de efterfølgende redtledte Kaliffer.
Derfor er det en betingelse i Islam at lederen er valgt af folket og han bliver ifølge Islam ikke legitim leder uden at folket har valgt ham.
Hvad angår uafhængig domstole så var det også praksis under Profetens tid. Og da Ali d. 4 khalif sad på magten og havde en uoverenstemmelse med en jødisk mand fordi denne ifølge Ali havde stjålet hans skjold så skulle de begge for en dommer som hed Shuray og dommeren dømte til fordel for den jødiske mand da Ali som var Kalif ikke havde nok beviser for sin sag.
Ja det påtrods af at den jødiske mand som senere konverterede indrømmede at han rent faktisk havde stjålet Ali's skjold.
Det her var også praksis efterfølgende.
Og sådan kunne jeg blive ved, men jeg ville ønske at folk som dig læste lidt om Islams historie inden de begyndte at give udtryk for deres had og angreb.
Det ville gøre diskussionen lidt mere frugtbar ligesom det er tilfældet med mig når jeg udtaler mig om vestlig kultur, gør jeg det kun efter at have studeret folk lige fra Adam smith til Locke, montesque, Descartes, Rosseau osv osv. Rationalister til positivister osv..
Ellers ville jeg ikke have noget fornuftigt at sige, da jeg ikke vil vide hvad jeg taler om.
Hans Jørgen Lassen:
Som svar på dit spørgsmål kan jeg henvise til en oversigt på Sveriges Skoleradio: Islam i Europa og en præsentation af arabisk/islamisk civilisation og videnskab af betydning for bla. Europa - fra slide 76 lavet af Ismail Seralgedin, direktør på biblioteket i Alexandria, Ægypten.
- Til andre evt. interesserede et foredrag om Islam og demokrati, som Seralgedin holdt på et seminar i det norske udenrigsministerium, 2007.
Yusef
Demokrati og meneskerettigheder er universalle begreber som ikke må, kan og skal dikteres af kultur og religiøse forskelle.
All religion er funderet i og omgivet af absolutter og er derfor uforenelig med demokrati. Demokrati handler fundamentalt set ikke om flertalletrs ret til at dikterer og begrænse andre, eller om flertallets ret til at styre med udganspunkt i en bestemt religion. Det er ikke og bør ikke være et flertals diktatur men handler derimod om at sikre frihed for mindretal til at være i opposition til ethvert flertal og sikre at de trods derers mindretal stadig har sikkerhed for at de alle de har samme rettigheder som andre. Demokrati bør derfor være fundamentalt fri for religion, det kan kun fungere når styret er sekulært, alt andet er sludder.
Jeg synes det er opmuntrende at iagttage at sekulært demokrati fundamentalt og i tiltagende grad fungerer i verdens største muslimske nation Indonesien. Malaysia, som nogen synes at mener er mere repræsentativt, er ikke og kan ikke fungere som et velfungerende demokrati. Det er yderligere opmuntrende at iagttage at når befolkningerne i muslimske lande nu gør oprår, er det ønsket om et sekulært styre der står på deres banner, ikke romantiske fantasier om en glorværdig fundamentalistisk fortid.
Robert Ørsted-Jensen, jeg beklager at måtte sige det, men alle samfund - og ikke mindst demokratier - har haft som ders raison d'être at beskytte religionen. Der er en tendens til at underdrive religionens betydning i dag, men den har til alle tider været det, der mest rendyrket gjorde folk lige, hvor ideologier har gjort deres for at betone forskelle. Det er da også klart, at en højere instans end rigmanden, der ser stort på jordisk gods og alle statussymbolerne, må være en torn i øjet på netop overklassen, der derfor også til alle tider har forsøgt enten at skille sig af med guddommene - som borgerskabet under den franske revolution, og liberalisterne i dag - eller forkvakle religionens budskab, så den kan være et værktøj i hænderne på de magtfulde, som det er tilfældet med f.eks. mange amerikanske frikirker. Overfor det står eksempelvis den tidlige kristendom, der udtrykkeligt stillede alle lige - og derfor vandt opbakning fra kvinder, slaver og mange andre, der på daværende tidspunkt havde ringe status.
Mihail Larsen:
"Hvis ikke du kan svare på det, så hold din kæft."
Hvis du ikke har noget substantielt at bidrage med, kunne du måske overveje at forsøge at lytte/læse og lære i stedet?
Hvis du interesserede dig det mindste for emnet, ville du forlængst være stødt på kilder og tolkninger, der omtalte valgte politiske leder, valget af dommere, principper for retssikkerhed og andet.
Deltagelse i et debatforum kan bruges til andet end at fremture med sine forudfattede holdninger -- er man lydhør, er der mulighed for at lære meget af andre vidende og nysgerrige mennesker.
Sider