Leder

Skaden er sket

20. oktober 2011

Politiet i Næstved sigtede tirsdag den lokale chefredaktør og en af hans journalister på dagbladet Sjællandske. Avisens forbrydelse? Journalisten har fundet ud af, hvorfor Næstved Kommune tilbage i 2009 suspenderede forstanderen på det lokale bosted Ågården, og chefredaktøren lod disse oplysninger trykke i sin avis.

Næstved Kommune anså blandt andet forstanderens omgang med alkohol og cigaretter for så belastende, at de ikke kunne lade ham fortsætte i jobbet. Ingen har bestridt oplysningernes sandfærdighed, men Næstved Kommune er stærkt fortørnet over lækagen af oplysninger, de ønskede at holde for sig selv. Det lykkedes heldigvis ikke.

Takket væreen vågen journalist og en retskaffen chefredaktør har bostedets ansatte, beboere, deres pårørende og borgerne i Næstved fået den indsigt, kommunen burde have givet.

I en pressemeddelelse onsdag eftermiddag oplyste Næstved Politi, at sigtelsen frafaldes efter kommunens mellemkomst.

Dermed er problemet vel løst? Nej, for skaden er sket. Selv om sagen aldrig når frem til byretten, så har de sydsjællandske myndigheder — politi og kommune — fået sendt et klart signal til den lokale presse. Vi kommer efter jer, hvis I kommer efter os.

Grundlæggende demokratiske principper vendes på hovedet, når kommune og politi på den måde markerer, at magthaverne skal beskyttes mod borgerne og ikke omvendt.

Både jura og den sunde fornuft skal vrides ud i det absurde for at argumentere for, at en person ansat i en offentlig lederstilling skal unddrage en kritisk presse. Såvel lederen af bostedet som de kommunale chefer, der har suspenderet ham, skal naturligvis kontrolleres i udøvelsen af deres tillidshverv.

Måske er den stille trussel hele formålet med at rejse sigtelsen? I så fald er missionen fuldført for både politi og kommune. For begge myndigheder mener fortsat, at dagbladet Sjællandske har handlet ulovligt og uetisk. I stedet burde Næstveds lokale dagblad roses for at have passet sit arbejde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Men er det ikke en metode Næstved kommune har set var blevet normen i samfundet under OVK,.
Her måtte intet undersøges af hensyn til regeringen og imod befolkningens interesse om at få besked på regerings metoder og handlinger.

Jeg må indrømme, jeg har svært ved at se rimeligheden eller den journalistiske relevans af, at en fyret skoleleders alkoholproblem bliver afsløret for offentligheden. Det kunne være vigtigt, hvis han IKKE var blevet fyret, men når det har fået den relevante konsekvens, må det tilhøre privatlivets fred.

Robert N Gjeertsen

Per :
Hvorfra ved du egentlig at han havde et 'alkohol-problem' ?
Der var sgu aldrig nogen der fyrede Marius Andersen blot fordi han gerne havde indtaget en halv flaske Rød Aalborg når frokosten var forbi ..
Eller ham Statsministeren ??

Robert, hvad er det ved "Næstved Kommune anså blandt andet forstanderens omgang med alkohol og cigaretter for så belastende, " du ikke forstår?
Jeg ved ikke andet om sagen, end hvad der står i artiklen, og ud fra den har jeg svært ved at se relevansen i at tvære en mands eventuelle alkoholforbrug ud over avissiderne, når manden ER blevet fyret.

@Per

Nu handlede det jo ikke om relevansen af artiklen i Dagbladet Sjælland, men om den besynderlige situation at kommunen melder det til politiet og disse starter en anklage. Det viser hvor ringe ytringsfriheden er beskyttet i den danske lovgivning.

Lisa Rasmussen

Søren Lom

Man kunne ligeså vel påpege, hvor ringe ens følsomme personlige oplysninger er beskyttet, når der hyppigt lækkes oplysninger omfattet af tavshedspligt fra diverse myndigheder til medierne, jvf Stephen Kinnocks skatteoplysninger eller PETs læk til EB om Sass Larsen.

Robert N Gjeertsen

Per :
Jeg betragter Næstved kommunes udgydelser som et parts-indlæg og ikke nødvendigvis som værende sandheden .. Det ville langt fra være første gang at man har brugt druk som en undskyldning for at skaffe sig af med folk . Men du ved måske bedre, altså at han rent faktisk havde et problem ? At de også må nævner smøger gør mig lidt mistænksom .

Robert N Gjeertsen

Og jeg forstod i øvrigt udmærket hvad der stod, det var jo ikke det jeg spurgte dig om . Jeg spurgte om hvorfra du ved at det er sandt ??

Det, der afslører kommunen, er 'og cigaretter'. Det gør hele spørgsmålet moralsk fremfor praktisk - og derfor ikke i orden. Der er kommet for meget skinhellighed ind i det danske samfund, tidligere var der ingen, der løftede et øjenbryn, hvis nogen klarede sig bedst på et par bajere. Det savner jeg, selvom jeg ved Gud aldrig selv har drukket i tjenesten.

Alt andet lige kunne det jo også tænkes, at kommunen som offentlig myndighed, vil renses for mistanke om at have lækket personfølsomme oplysninger, hvilket er forbudt for myndigheder.

Lækken stammer nok mere fra en eller nogle af de, som har klaget til kommunen over forstanderen, og det er måske det forhold kommunen vil have fremprovokeret.