Leder

Utidig indblanding

Ellen Johnson-Sirleaf er i Vesten den mest hyldede siddende afrikanske leder overhovedet, og derfor kan det set udefra virke som en formssag, at hun skal have en præsidentperiode til. Men for liberianerne er sagen ikke helt så enkel
8. oktober 2011

Forestil Dem, at De er Lars Løkke, og det er fredag, og De mangler fire dage af Deres valgkamp mod Helle Thorning-Schmidt, som er bookmakerfavorit.

Så, fredag kl. 11, kommer en nyhed fra udlandet: Helle Thorning-Schmidt har fået Nobels fredspris, den mest ærefulde pris et politisk menneske kan blive tildelt. Nu bliver valget op ad bakke.

Langt ude scenarie? Ikke hvis man bor i Liberia og hedder Winston Tubman. Tubman er nevø af Liberias landsfader og har sammen med Charles Brumskine været set som en seriøs konkurrent til Johnson-Sirleafs sats på at genvinde præsidentposten. I 2005 vandt Johnson-Sirleaf først posten i 2. runde. Denne gang er hendes populære modkandidat fra dengang, fodboldspilleren George Weah, med på billetten igen, men som vicepræsidentkandidat for Winston Tubman.

Ingen har været sikker på, hvordan valget på tirsdag vil falde ud. Ellen Johnson-Sirleaf er i Vesten den mest hyldede siddende afrikanske leder overhovedet, og derfor kan det set udefra virke som en formssag, at hun skal have en præsidentperiode til og prydes undervejs med Nobels fredspris, som hun i går fik tildelt sammen med fredsaktivisterne Leymah Gbowee (fra Liberia) og Tawakul Karman fra Yemen.

Men for liberianerne er sagen ikke helt så enkel. Nogle af dem påpeger, at Ellen Johnson-Sirleaf under sin forrige valgkamp i 2005 lovede kun at blive siddende i én embedsperiode. Nogle husker, at Liberias sandhedskommission i 2008 satte præsidentens navn på en liste over implicerede i den liberianske borgerkrig, der for fredens skyld burde holde sig fra politiske embeder i de næste 30 år. Nogle kan bare bedre lide en anden kandidat. Og nogle anerkender måske Johnson-Sirleafs kolossale fremskridt på visse områder, men vægter hendes mangler på f.eks. indsatsen mod korruption og straffrihed så tungt, at de foretrækker en anden kandidat.

Sådan er overvejelserne i en demokratisk proces. Dem burde Nobelkomitéen i Oslo ikke have blandet sig i så tæt på et valg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og skulle Nobel-komiteen så have udskudt deres valg af fredspris-modtagerne til efter valget i Liberia? Det går jo simpelthen ikke....

Og tror Information virkelig at afrikanere, eller folk i Liberia er (så) dumme? at de ikke kan skelne mellem en præsident der modtager fredsprisen og så et valg om præsident-posten. Det er altså at gøre afrikanerne dummere end de er....

Og er i virkeligheden udtryk for den værste gang neo-imperialisme....