Leder

En varm sag på regeringens bord

I næsten et år har vi ventet på, at forsvaret skal blive færdig med at undersøge sin egen praksis i Irak. Behageligt nok for afgående forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) viste det sig, at undersøgelsen var så omfattede, at det desværre ikke lod sig gøre at afslutte den inden valget
Debat
3. oktober 2011

OM FÅ DAGE har Danmark en ny regering, som er klar til afbøde kriser, skabe vækst, redde arbejdspladser, finde grønne løsninger og kickstarte den optimisme, der skal drive Danmark fremad. Efter flere måneder, hvor den politiske debat i sjælden grad har drejet sig om det, der står os danskere nærmest; nemlig os selv, er der god grund til at huske Thorning & Co på, at der også er en verden uden for Danmark, som hun og hendes nye ministerhold skal forholde sig til. Og til at minde om, at der er et større oprydningsarbejde, som venter.

Som Information har beskrevet de seneste dage er den danske fangepolitik et af de udenrigspolitiske emner, som de nye udenrigs-, forsvars- og justitsministre omgående bør tage fat på at løse.

FRA DANMARKS tid som krigsførende i Irak venter et opgør med den danske ikke-se-ikke-høre-ikke-vide-politik, som tillod, at de danske styrker i Irak medvirkede til at overdrage tusindvis af fanger til mishandling, tortur og drab i irakiske fængsler.

Som Information sidste år dokumenterede i en lang række artikler, baseret på bl.a. lækkede Wikileaks-rapporter og udsagn fra udsendte danske soldater, vidste de danske myndigheder i både Irak og København udmærket, at irakisk politi var involveret i omfattende tortur og mishandling af fanger.

Den danske ambassadør i Irak var endda i audiens hos den irakiske indenrigsminister for sammen med sin britiske og amerikanske kollega at protestere over forholdene, efter en dansk fange var blevet torteret til døde. Uden at det overhovedet fik den tidligere regering til at standse udleveringerne.

I næsten et år har vi ventet på, at forsvaret skal blive færdig med at undersøge sin egen praksis i Irak. Behageligt nok for afgående forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) viste det sig, at undersøgelsen var så omfattede, at det desværre ikke lod sig gøre at afslutte den inden valget.

Nu ligger sagen så i stedet og ulmer på den nye ministers bord — sammen med adskillige andre — sager i samme kategori.

I AFGHANISTAN har NATO besluttet at standse udleveringen af fanger til en lang række fængsler tilhørende både den afghanske sikkerhedstjeneste NDS og det afghanske politi ANP på grund af systematiske fangemishandling og tortur. En af Gitte Lillelund sidste embedsgerninger var at forsikre Information om, at Danmark ikke har ikke tænkt sig at følge trop. Selv om forsvarsministeren så sent som i august måtte fortælle Folketinget, at danske soldater havde overværet mishandling af fanger, bliver Danmark ved med at udlevere fanger helt ned til 13 år til NDS — uden at iværksætte den mindste undersøgelse af de afghanske myndigheders fangebehandling.

AFGHANISTAN er desværre ikke det eneste sted, den danske fangepolitik stadig halter. Som journalisterne Camilla Stampe og Laura Marie Sørensen har dokumenteret i bogen Piratjagt — Mennesker og Millionerhar Danmark også problemer med at overholde menneskerettighederne i forbindelse med krigen mod de somaliske pirater.

I mindst tre tilfælde har danske krigsskibe tilbageholde mistænkte pirater i mere end en måned uden dom. I Danmark skal politiet fremstille en anhold i grundlovsforhør inden for 24 timer, men det til søs skal ske »prompte«. Alligevel har de danske myndigheder i mindst tre tilfælde tilladt, at mistænkte pirater er blevet tilbageholdt i henholdsvis 30, 40 og 43 døgn, før de blev stillet for en dommer.

Og ydermere har Danmark så sent som i juni måned tørret 24 mistænkte pirater af på Kenya, uden at vide, om landet overhovedet har jurisdiktion til at retsforfølge dem — resultatet er, at 24 mistænkte personer sidder fængslet på femte måned, uden at vide hvornår deres sag kommer for retten.

BAG DEN problematiskefangebehandling aner man konturerne af en kultur, hvor menneskerettigheder igen og igen er blevet gradbøjet for at passe ind i et menneskesyn, hvor hvide mennesker har ét sæt rettigheder — og irakere, afghanere og somaliske »skiderikker,« som Venstres fungerende forsvarsordfører, Karsten Nonbo, kalder piraterne, et andet. Det seneste år har Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg afsagt en stribe kendelser i fangesager, som europæiske lande har været involveret i — og alle som én er det gået stik imod den udlicitering af det juridiske ansvar, som den forhenværende regering har praktiseret i Irak, Afghanistan og i Det Indiske Ocean.

Desværre kan det tage adskillige år, før dommene fra Strasbourg smitter af på dansk fangepolitik, især hvis embedsmændene i Udenrigs-, Forsvars- og Justitsministeriet bruger al deres tid på at finde smuthuller, som fortsat gør det muligt at tørre fangeansvaret af på koalitionspartnere, lokale samarbejdspartnere eller fattige lande i Den Tredje Verden, der som Kenya ønsker, at omverdenen til gengæld for hjælpen med piraterne skal vende det blinde øje til overgrebene på landets egen befolkning.

Det vil unægtelig klæde en ny regering hurtigst muligt at få gjort med de sidste 10 års udlicitering af ansvar. Og helst inden Strasbourg for alvor kommer efter os og vores omdømme som retsstat lider yderligere skade. God arbejdslyst! caa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hækkedrøn på Hækkedrøn;
er det mon klogt at gøre forsvarsministeriet til et familieministeriuum.

" ... at minde om, at der er et større oprydningsarbejde, som venter."

Ja mon ikke ! Det er ikke blot i "Pindens hule", den har vaeret gal.