Leder

Videnskabsministeriet vandt

Debat
4. oktober 2011

Havde nogen i universitetssektoren frygtet et beskåret videnskabsministerium, må deres bange anelser siges at være gjort til skamme med det nye regeringsgrundlag, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) præsenterede i går. Frygten for at miste uddannelserne til Undervisningsministeriet er altid til stede, når ministeriekabalerne lægges. Men snittet er denne gang lagt til Videnskabsministeriets fordel, fordi Morten Østergaard, radikal næstformand, ud over forskning og innovation også bliver ny minister for videregående uddannelser herunder kulturuddannelserne.

Dermed ender også læreruddannelsen, som partiet er stærkt optaget af, på radikale hænder. Østergaard er samtidig garanten for et stærkt ministerium. Han er Vestagers tætteste samarbejdspartner og kommer til at sidde i det magtfulde koordinationsudvalg, der udstikker regeringens linje. Det er ikke set tidligere.

Uddannelsessatsningen var ventet. S-R-SF vil oprette 10.000 nye uddannelsespladser. Universiteterne kan desuden notere, at regeringsgrundlaget lover dem mere frihed og flere basismidler til forskningen. Der er endnu ikke sat tal på. R har ønsket sig 70 pct. til basismidler og 30 pct. til frie midler.

Professionshøjskolerne har sukket efter midler til at forske for og til at lave vidensopbygning på velfærdsuddannelserne. Nu kommer de altså under Videnskabsministeriet. Men det er stadig et åbent spørgsmål, om der følger penge med, eller om de skal have af universiteternes kage.

Til gengæld for de videregående uddannelser, og de medarbejdere, der flytter, får den nye børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) dagsinstitutionsområdet fra Socialministeriet. Der må man håbe, at hun ikke kun ser barndommen i et snævert læringsperspektiv. Det afgørende bliver nu, om S-R-SF kan leve op til løfterne på trods af økonomisk krise. Baren er sat højt. Skuffelsen vil være tilsvarende stor, hvis den nye regering ikke leverer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Synd at baren er så høj. Kan de så nå deres drinks?

Just what I sku til to say!

Ifølge computerworld bliver IT og Telestyrelsen nedlagt; dets opgaver bliver fordelt på fire ministerier!
Totalt tåbeligt, imo - da DK står overfor en meget stor digitaliseringsbølge. Her er det vigtigt at dette sker fra et så centralt udgangspunkt som muligt.....mener jeg. Dette sikrer nemlig ensartethed og kvaliteteten i digitaliseringen af samfundet.

Det er fint nok, at bl.a. lærer-uddannelsen og UCL'erne nu bliver lagt under det her ministerium og at børnehaverne mm. bliver lagt ind under Christine Antorini's ministerium. Sådan har det længe været i Sverige; jeg har efterlyst det længe. På den måde får man nemlig en enstrenget lærings-strategi som går fra børnehaverne til folkeskolens ældste klasser...

Det store spørgsmål er stadig dette: Hvor skal sprogskolerne ligge og hvor kommer AMU-uddannelserne til at ligge....