Leder

Eksperternes dom

Departementschefen i Skatteministeriet, Peter Loft, er en færdig mand. Fældet af sin indgriben i de lokale skattemyndigheders behandling af Helle Thorning-Schmidts og hendes mands skattesag...
Debat
26. november 2011

Departementschefen i Skatteministeriet, Peter Loft, er en færdig mand. Fældet af sin indgriben i de lokale skattemyndigheders behandling af Helle Thorning-Schmidts og hendes mands skattesag. ’Eksperter: Peter Loft må trække sig’. Det budskab er for længst udbasuneret fra forsiden af Politiken med en række professorer i forvaltningsret som velvillige dommere.

»Jeg kan ikke se, at der en mulighed for, at han kan overleve som departementschef efter den historie,« fastslog CBS-professor Claus Haagen Jensen den 12. november. Uden omsvøb. Uden forbehold. Og professor Jørgen Grønnegård Christensen supplerede med at mene, at sagen kan »sidestilles med politisk kampagnevirksomhed«.

Så vidt professorernes dom. Her er, hvad vi i dag ved om sagen: Departementschefen har holdt fem møder med chefen for Skat i København, der behandlede sagen, men vi kender ikke indholdet af møderne.

Departementschefen har sendt en skrivelse til Skat København, men vi kender ikke indholdet.

Det er muligt, at Peter Loft har gået tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens (V) ærinde, men vi ved det ikke. Det er muligt, at Peter Loft har forsøgt at påvirke Skat Københavns afgørelse, men vi ved det ikke. Det er muligt, at Peter Loft gør sig skyldig i mere end dårlig hukommelse, når han har afvist ethvert kendskab til sagen på et tidspunkt, hvor han allerede har holdt to møder med chefen for Skat København, men vi ved det ikke. Og det gør professorerne heller ikke.

I sig selv er der intet fordækt i de fem møder, og i går viste det sig, at Skat København selv hidkaldte departementschefen: »Sagen blev fra starten vurderet som værende en meget følsom sag. Direktør Erling Andersen fandt det derfor både naturligt og hensigtsmæssigt at drøfte sagen undervejs med (…) og departementschef Peter Loft (…),« hedder det således i et internt notat, som flere dagblade i går fik indsigt i.

»Det er ret groft, det her,« har Claus Haagen Jensen udtalt. Men professorens egen dom risikerer at blive det groveste i en sag, hvor departementschefen selv først i næste uge afleverer sin version til skatteministeren. cj

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Der er så mange ting der ikke stemmer i denne sag, men lad os nu give ministeren og hans juridiske bistand mulighed for at se tingene grundig igennem.
Mht. til at gøre Claus Haagen Jensen udtalelse til det måske groveste i sagen vil jeg læse som en ”sjov” bemærkning.
Det virker bare underligt at JP og Berlingske ikke er så meget ud med beskyldninger om, at Loft lyver osv. som de er over for Sohn, da Loft dog er taget i direkte i at lyve , når Loft sagde at han ikke kendte til sagen efter at have haft flere møder med SKAT København. Ja der er mange løse ender i den sag.
PS: Den største fejl ved sagen skyldes måske Løkke Rasmussens Strukturreform, der afskaffede de kommunale skatteligninger og lagde hele området ind under staten med ansvaret i departementer og dermed Skatteministeriets departementchef.

Det kunne også være interessant at vide, om Lars Løkke er helt uden viden om disse forhold. Kunne det dybest set stamme helt fra Statsministeriet?

Inger Sundsvald

Man går ud fra at Ole Sohn lyver - men man ved det ikke.
Men Loft skal naturligvis have fair play og skal ikke udsættes for sådanne grovheder fra presse og medier.

Hans Jørgen Lassen

Christian Jensen gør, hvad han kan for den "stakkels" forfulgte uskyldighed, Peter Loft:

"dårlig hukommelse, når han har afvist ethvert kendskab til sagen på et tidspunkt, hvor han allerede har holdt to møder med chefen for Skat København."

dårlig hukommelse!!!

Man kunne måske finde mere rammende betegnelser.

Men lad os da bare være flinke og kalde det dårlig hukommelse; det gør ikke sagen meget bedre:

Kan man have en departementschef med så dårlig hukommelse? Kan han bestride sit job, når han ikke kan huske fra hoved til ...? Er han ligefrem blevet senil?

Heinrich R. Jørgensen

Christian Jensen er hverken dum eller naiv. Han har begået talrige fremragende ledere, der tydeligt demonstrerer det med overbevisning.

Hvis "dom" mon bliver den groveste? Claus Haagen Jensens den 12. november angående Peter Loft? Eller Christian Jensens den 26. november angående Claus Haagen Petersen?

Elementært læsekursus følger:

"Direktør Erling Andersen fandt det derfor både naturligt og hensigtsmæssigt"

Erling Andersen lader ikke til at være forfatter til notatet, med mindre moderne embedsmands-kancellli jargon anno 2011 består i at "undertegnede" er veget for at omtale sig selv som tredje person ental. Not likely.

Hvem kan at Erling Andersen "fandt det naturligt og hensigtsmæssigt", ud over ham selv? En af hans underordnede er én mulighed. En anden mulighed er en overordnet (i SKAT) har lader notat forfatte. Men var det en underordnet, ville de blive skrevet pva. Erling Andersen, og forelagt ham til underskrift. Ergo ville tredje person ental næppe være blevet anvendt.

Notatet nævner ikke hele hierarkiet fra Erling Andersens op til Skatteministeriets Peter Loft. Led er udeladt. Hvorfor er det ikke oplyst, hvem der har forfattet og signeret notatet?

Spørgsmål der må rejses er således, om forfatteren skal søges i de udeladte led. Eller (for ikke at udelade nogen muligheder) at Erling Andersen er forfatter, men bevidst har valgt formuleringer der får det til at fremstå, som om en anden har skrevet det.

Hvornår og hvordan er notaett blevet journaliseret? Er der registreringer foretaget, der klart peger på at netop dette notat er fra den 20. januar 2011?

Endelig må man spørge sig selv hvad formålet med dette notat er. I dette tilfælde er det ganske åbenlyst, idet det fremgår af notatet. Nemlig at hævde at Peter Loft ikke har blandet sig. Han er blevet bedt at deltage i møder om ordinær og banal sag (eller rettere: to ikke-sager). Hvilket er sket gennem hele fem møder indenfor ganske kort tid.

Yderligere formål med notatets eksistens fremgår af denne passage:

“Det bemærkes, at sagens konkrete materielle indhold og udfald af skattesagen ikke har været til drøftelse ved møderne.”

Endnu en åbenlys konstruktion.SKAT bad Skatteministeriets departementschef deltage i fem møder, men taler ikke om indhold og udfald? Det er langt hinsides det plausible. Det er det rene idioti.

Formålet er indlysende. At erklære at parterne (SKAT hhv. Skatteministeriet) har fastholdt vandtætte skodder, og at ingen har brudt formelle regler. Notatets formål er at erklære deltagerne for uskyldige for anklager der formodes at blive fremsat om det modsatte.

Hvorfor mon forfatte et notat med det sigte? Tjah bum bum.

Bemærk dog formuleringen, der teknisk set formodentligt er sandfærdig. Det var ikke under møderne at sagens konkrete indhold og (konkrete) udfald blev drøftet. Det kunne have været før eller efter et sådant møde, sket på et kontor, per telefon eller andet.

I stedet for at Christian Jensen bruger spalteplads på at dømme andre for at have dømt andre på et tyndt grundlag, skulle han måske huske på, at hans metier hverken er at være dommer eller jurist, men at være chefredaktør for rigets mest kritiske (større) medie. I Loft-sagen er der ganske meget der stinker, og ikke hænger sammen. Undersøg det. Vær kritisk. Gå dog til stålet mod denne oplagte løgnekonstruktion. Vær indigneret over at blive holdt for nar. Informer jeres læsere, og lad os/dem tage del i indignationen m.v.

Hvis vi (læserne) ville vildledes, bedrages pg manipuleres, havde vi formodentligt valgt at læse en andre sprøjte end Børge Outzes.

Fuldstændig enig med Heinrich R. Jørgensen i hans udmærkede kommentar.
Yderligere kan tilføjes, at det jo er besynderligt at man holder 5 møder med departementschefen om en så følsom sag, uden at der er taget referat - hvad er det der er så hemmeligt i denne sag?

Heinrich R. Jørgensen

Enig, Niels.

Alle indicier peger på lusk. Det nys opdukkede notat forstærker indtrykket af dette.

Nu dette er genstand for politiundersøgelse, ville det måske være passende, hvis politiet så rent faktisk gjorde deres arbejde ordentligt, og sikrede sig bevismaterialer i sagen. F.eks. de digitale spor, der pålyser om notatets tilblivelse.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

er det rigtigt, at Lofts rolle ved disse møder er under efterforskning af politiet?

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

Peter Loft meddelte, at der blev indgivet politianmeldelse på et tidspunkt.

Det med at iværksætte en undersøgelse (gerne "juridisk") er et ofte anvendt trick, til at lægge en sag død, eller til at kunne kontrollere begivenhederne. Så kan ingen jo udtale sig imens ;-)

Et eksempel: Traktor-Troels der er bundet af et selvpålagt tavshedsløfte, som han omtaler som "tavshedspligt". Forsvarsministeriets interne undersøgelse af araber-oversættelsen, hvor undersøgerne selv (vistnok) var gerningsmændene.

Bedrag, bedrag, bedrag og atter bedrag.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

jeg troede bare, at det med politiet handlede om et andet aspekt, nemlig bruddet på tavshedspligten, lækken.

Heinrich R. Jørgensen

Jo, Hans Jørgen,

men når bruddet på tavshedspligten er så vigtigt et emne, burde politiet da netop være interesseret i det pågældende notat.

Som Christian Jensen og andre udlægger det, står der jo sort på hvidt, at det helt sikkert ikke kan være de omtalte fem møder der kan være årsag til, at de oplysninger SKAT skulle holde fortroligt, tilflød uvedkommende. Notatets ordlyd er i sig selv uigennemdriveligt bevis for, at noget sådan kan være foregået.

For politiet er det jo en væsentligt øvelse, at kunne mindske feltet af mistænkte. Hvorfor skulle de ikke interesse sig for notatet?

Celina Zetterstrøm Wilf

Politiken se: http://politiken.dk/politik/ECE1460867/skat-koebenhavn-forsvarer-peter-l...

har en mere kritisk udlægning af notatet end cj.

”Mere end principielle aspekter
Politikens aktindsigt viser, at Skat København 20. januar i år sender et notat til Skattedepartementet. Notatet skulle bruges til at svare ombudsmanden i en sag om anmodning om aktindsigt, og Skat København skriver blandt andet om de fem møder, at skattesagen »fra starten blev vurderet som værende en meget følsom sag. Direktør Erling Andersen fandt det derfor både naturligt og hensigtsmæssigt at drøfte sagen undervejs med hans foresatte (bl.a. Peter Loft, red.)... Formålet med møderne var derfor at orientere om sagen på et uformelt plan«. Det uddybes i notatet sådan:

»Der har været drøftelser om sagens principielle aspekter, Skats forhold til pressen, og håndtering af samme, og endelig de mulige skattemæssige konsekvenser af sagens afslutning, herunder den forventede interesse af intern og ekstern karakter og den indflydelse sagen kan få på praksis i øvrigt«.

Notatet fra 20. januar kommer dog ikke med til ombudsmanden. I Peter Lofts egen redegørelse, som sendes til ombudsmanden 1. april, står der i stedet, at møderne »udelukkende har handlet om orienteringer om status for sagens afslutning samt en faglig sparring i relation til den vanskelige juridiske problemstilling på et ikke konkret niveau« ””

Skatte-mail holdt skjult for Thorning
http://m.b.dk/article.pml?guid=17807338

Heinrich R. Jørgensen

Celina Zetterstrøm Wilf:
"Politiken har en mere kritisk udlægning af notatet"

Man skulle tro, at det med at agere "kritisk presse", var en sur pligt, der gik på omgang blandt medierne. Én ad gangen skiftes medierne til at holde den journalistiske fane lidt opad, mens de øvrige kommunikerer som de plejer ;-)