Leder

Frihedsbrev til Det Kgl. Teater

Debat
18. november 2011

Det kgl. Teater er en uomgængelig dansk kulturinstitution og en hjørnesten i vores dannede kultur. Samtidig er teatret udfordret af at være fanget i et dilemma. På den ene side skal teatret inden for de forskellige kunstarter levere kunst af højeste kvalitet og befinde sig på det internationale niveau, som man forventer af landets største teater. På den anden side skal teatret være folkeligt og tilgængeligt for danskere i alle dele af landet.

Teatret skal med andre ord både have kunstnerisk og folkelig relevans. Deri ligger hele teatrets legitimitet.

Med den nye fireårsaftale har Det Kgl. Teater fået en enestående chance for at bevise, at der ikke nødvendigvis er en modsætning mellem kunstnerisk kvalitet og folkelighed. At det kan levere høj kunstneriske kvalitet, appellere til et bredt publikum og blive mere tilgængeligt for folk, der bor uden for hovedstaden.

I kraft af det bredeforlig, der onsdag blev indgået mellem samtlige Folketingets partier, er der foreløbig sikret ro omkring teatret, der de senere år har været gennem megen turbulens og usikkerhed. Og det brede forlig er den første lille triumf for den nye kulturminister Uffe Elbæk (R).

Teatret får i de kommende fire år godt 500 mio. kroner om året. Samlet set er der godt nok tale om et fald i støtten på omkring 30 mio. kroner om året i forhold til bevillingen sidste år, men det er nok til at sikre teatret en gunstig position, ikke mindst fordi der fornuftigt nok åbnes for en række nye indtægtsbringende aktiviteter, nye partnerskaber og brug af nationalscenen på tidspunkter af året, hvor den ellers ligger øde hen.

Godt nok misterDet Kgl. Teater sine ejendomme, idet Staten overtager driften af Gamle Scene, Skuespilhuset og Operaen, som fremover overgår til Slots- og Ejendomsstyrelsen. Nogle vil mene, at teatret dermed bliver sat under administration, og at det nu bliver lejer af sine gamle bygninger, men i virkeligheden må man opfatte det positivt, at Staten overtager ansvaret for bygningerne, og der derved nu bliver skabt ro om en stor del af det, der har skabt problemer for nationalscenen. Diskussionerne om udgifter til mursten kontra kunst vil stoppe, fordi teatret ikke længere vil være ansvarligt for drift og eventuelle ekstraudgifter i forbindelse med de dyre bygninger. Og det vil være langt mere gennemskueligt, hvor meget af statsstøtten, der går til drift, og hvor meget, der går til kunst.

Samlet må man derforsige, at historisk har Det Kgl. Teater med Operaen og det relativt nye Skuespilhus aldrig haft så ideelle betingelser og rammer for at levere god kunst.

En ting er rammer, en anden er indhold. Og det er nu teatret skal bevise, at det kan leve op til den forpligtelse. Og til det har teatret med den nye fireårsaftale først og fremmest fået handlefrihed. Uden at slække på de overordnede krav om at overholde de økonomiske rammer har Kulturministeriet sluppet den stramme styring af nationalscenen helt ned i de enkelte forestillinger. Det betyder i praksis, at teatret langt hen ad vejen selv kan bestemme, hvordan det vil sammensætte repertoiret, hvilke forestillinger det vil satse på, og hvor mange forestillinger der skal være.

Det er på mange måder positivt, at staten giver Det Kgl. Teater større frihed. Men det er også en modig beslutning, for Det Kgl. Teater har i de foregående år mildest talt været dårligt til at styre og leve op til de resultatkontrakter, det har indgået. Alligevel vises det nu en tillid, som det egentlig ikke helt fortjener. Hvis det har succes, vil det være en triumf for den form for styring, hvis ikke vil dommen være hård og konsekvenserne radikale.

Med den større frihedfølger også en lang række forpligtelser. Den kunstneriske kvalitet og relevans skal være helt uomtvistelig. Her har det knebet gevaldigt et stykke tid, men der er klar bevægelse i tingene på nationalscenen, især på skuespilområdet. Men også inden for en række andre områder må teatret sætte aktivt ind. Det gælder henvendelsen til et nyt og bredere publikum.

I den nye aftale formuleres det direkte, at teatret aktivt skal medvirke til at nedbryde de barrierer, som mange traditionelt fornemmer i mødet med en historisk set elitær kunstinstitution. Derfor skal teatret øge indsatsen i forhold til børn og unge, som i højere grad skal inviteres ind og involveres i scenekunstens verden, ligesom teatret med den nye aftale forpligtes på at række hånden ud til nye kulturforbrugere.

Endelig gælder det, at teatret skal sørge for højere turnéaktivitet, som der i de senere par år har været skåret kraftigt ned på. Nu tyder alt heldigvis på, at teatret opruster på den front. Og det er helt afgørende, for folk i provinsen er vilde med at få besøg af Det Kgl. Teater. Ja, faktisk er turnévirksomheden en af de vigtigste kulturelle manifestationer af tilgængelighed og folkelighed. Den er om noget symbolet på, at Det kgl. Teater er for hele nationen. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Peter Nielsen skriver: "Det kgl. Teater er en uomgængelig dansk kulturinstitution og en hjørnesten i vores dannede kultur." Sådan ville jeg aldrig have skrevet. Det er underdanighedens udsagn. "Uomgængelig" svarer til "too big to fail", og " en hjørnesten i vores dannede kultur" - hvis dannede kultur? - hvor er de dannede henne? Had er det for noget snobberi?

Det kgl. Teater er faldet for den kommercielle linje i kulturen, som 10 års VKO-regering har afstedkommet. Hvis det er dannelse, så er penge dannelse. Teatret må gerne være der, men uden den tilbedelse og forherligelse, kultursnobberne forlener den med, og med et mindre budget, helt ærligt, det er for oppustet.

Og frihed får teatret jo ikke, som overskriftet ellers påstår. Aftalen er nøjagtig ligeså styrende og regulerende, som den gamle, bare på en ny måde, læs selv hvad teatret forpligtes til..

Michael Kongstad Nielsen

Ikke "Had" men "Hvad" skal der stå i første afsnit, sidste linje.

Det er det værste crap, at KT ikke fortjener friheden - for aldrig har der været produceret forestillinger af højere kvalitet end i de sidste sæsoner!

Den største forpligtelse vedr. teatrets rækken ud til alle ligger jo ikke på teatrets tre adresser, den ligger i DR-Byen. At Danmarks Radio som måske verdens eneste public service station kan slippe afsted med ikke at transmittere fra hele landets teater, er en større skandale.