Leder

Hvorfor tøve, Lidegaard?

23. november 2011

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) og hans embedsmænd vil helt sikkert Danmark det bedste. Ganske vist var de for otte år siden med til at forhandle en aftale om nordsøolien, der siden har dirigeret 75 milliarder kroner uden om statskassen og direkte ind i koncernregnskabet hos A.P. Møller - Mærsk.

Dengang var Martin Lidegaard energiordfører for de radikale, der sammen med den borgerlige regering ignorerede alle advarsler forud for underskrivelsen af olieaftalen. I dag skal Martin Lidegaard som minister stå i spidsen for genforhandlingen af den aftale, han stædigt fastholder er plet- og fnugfri trods de massive de milliardtab.

Set i det lys kan det bekymre, at regeringen ikke lader uvildige fagfolk gennemgå nordsøaftalen med et frisk og uhildet blik.

»Det er en politisk beslutning om at ville forandre. Det er ikke en undersøgelse, der skal finde ud af, om nogen har gjort noget rigtigt eller forkert,« udtalte socialdemokraternes energiordfører Pernille Rosenkrantz-Theil forleden.

Hov, stop en halv! Det sidste, Rosenkrantz-Theil siger, er jo en forudsætning for det første. Først undersøge, siden forandre. Regeringen lægger altså op til at forandre uden at undersøge, hvad der skal forandres. Det går ikke.

Ingen bliver klogere af at placere skyld og skam, men regeringen bør sikre det bedste udgangspunkt for de kommende forhandlingerne.

Faktisk burde Martin Lidegaard være den første til at ønske en uvildig undersøgelse af eventuelle fejl, mangler og muligheder til den første kontrakt, så de ikke blot omplantes i den nye. Her tænker vi blandt andet på aftalens længde. Den nuværende kontrakt løber til sommeren 2042, og det er tvivlsomt, om regeringen overhovedet har krav på reel genforhandling undervejs. Nej, siger adskillige eksperter. Jo, siger Martin Lidegaard.

Netop en uvildig undersøgelse vil for ministeren være den mest effektive måde at ramme en pæl igennem det, han anser for usaglig kritik. Så hvorfor tøver du, Lidegaard?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Hvor er dilemmaet?

Aftalen kan forandres, og iflg. Martin Lidegaard, angår det med kompensationen alene den del af aftalen, der løber indtil 2012. Af den årsag, at 2003-aftalen var en aftale, der afløste en anden aftale der ville have været gældende til og med 2012. Så vidt jeg har forstået.

Så jo. Først skal markedsvilkår, geologiske forhold o.m.a. undersøges, siden skal det (formodentligt) konkluderes af der er basis for en genforhandling, og derefter en genforhandling.

En formel placering af et ansvar for den ringe aftale, bliver næppe placeret. Det er muligt at A.P. Møller-Mærsk beholder de ca. 75 mia. kr., nogle synes de har tjent for meget. Også en dårlig aftale er en aftale.