Nu skal regeringen langt om længe vise, om den kan sende Danmark i en ny retning. Her til morgen indleder finansminister Bjarne Corydon (S) de første forhandlinger om det finanslovudspil, han i går lagde frem.
Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, vil som den første blive budt på kaffe i Finansministeriet, og hendes dagsorden er klar: »Vi vil trække finansloven og Danmark i en mere solidarisk retning,« sagde Johanne Schmidt-Nielsen i går.
Der bliver nok at tage fat på.
For alle dem, der havde håbet på, at regeringen vil slå ind på en ny solidarisk kurs, er forslaget til finansloven ikke overraskende en skuffelse. For alle dem, der havde frygtet, at regeringen ville fortsætte de borgerliges økonomiske politik, er der bestemt lyspunkter: Fattigdomsydelserne falder, loftet over børnechecken fjernes, og skattefradraget på indbetalinger til ratepension halveres til 50.000 kroner, hvis det står til regeringen. Retningen er rigtig, men ærlig talt: Det er for uambitiøst for en regering, der siger, den vil give den sociale ansvarlighed en genkomst.
Klart står det nu, at Helle Thorning-Schmidt (S) vægter ét mål over alle andre: Den kortsigtede beskæftigelse. Hun vil måles på evnen til at skabe vækst og arbejdspladser her og nu, og derfor er der lagt yderligere milliarder i fremrykningen af offentlige investeringer, og der skal oprettes 1.500 ekstra praktikpladser. Her går regeringen direkte imod både økonomers og nationalbankdirektør Nils Bernsteins anbefalinger. Eksperterne advarer om risikoen for at hælde penge ud ad vinduet, fordi dansk økonomi styres af internationale konjunkturer, vi ikke selv er herre over. Det lyder plausibelt, men anerkendes må det, at regeringen er fast i sin tro på, at den kan bringe Danmark ud af krisen ved at fremrykke renoveringer af skoler, broer og andre offentlige byggerier for 18,7 milliarder kroner. I forhold til regeringens grønne profil kan det imidlertid undre, hvorfor det er så magtpåliggende at bygge en motorvej mellem Herning og Holstebro. Men uomtvisteligt er det, at flere jyske entreprenører vil få noget at rive i.
Den kommendefinanslov vil selvfølgelig blive vedtaget med stemmer fra Enhedslisten, der nu for alvor skal indtage rollen som kritisk og konstruktivt støtteparti. Johanne Schmidt-Nielsen skal finde de mærkesager, der kan give partiet de politiske resultater, som kan overbevise vælgerne om, at Enhedslisten trækker regeringen i en mere solidarisk retning.
Her må vi — som nationalbankdirektør Nils Bernstein i gårsdagens Jyllands-Posten — erindre om, at Danmark trods krise og underskud i statskassen altså er et rigt land, der bør kunne give de laveste i samfundet muligheden for et mere anstændigt liv.
»Vi lever altså på et højt gennemsnitligt velstandsniveau i Danmark. Den stigende opsparing, som vi har set blandt forbrugere, tror jeg ikke afspejler sig i, at man udsætter sig selv for store afsavn,« sagde Nils Bernstein.
Korrekt. Afsavnene har samfundets svageste været alene om at mærke i et årti, hvor de rigeste har opsparet kolossale formuer i pensioner og boliger.
Den virkelighed bør der øjeblikkeligt gøres op med, og i dagens Information anviser de økonomiske vismænd vejen: Drop skattestoppet på boliger, der ifølge vismændene står tilbage som den faktor, der har skabt størst økonomisk ulighed i de seneste mange år.
»Hvis man på samme tid vil have flere penge ind og mere lighed, så er det naturligt, at de rigeste skal betale mest. Problemet er, at du ikke kan få det ind via arbejdsindkomstbeskatning, fordi den allerede i dag er presset til det yderste. Men det kan du faktisk via boligbeskatningen, og på den målte lighed ville det have en kraftig påvirkning i den længere horisont,« fastslår økonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet, Claus Thustrup Kreiner.
Helt konkretforeslår vismændene en ejendomsværdiskat på én procent. Økonomisk trængte husejere skal undgå fallitten med en skatterabat, som skal sikre, at boligmarkedet ikke gøres mere vakkelvornt, end det er i forvejen.
De radikales Marianne Jelved erklærer i dagens avis, at modellen er »så interessant, at den vil give anledning til diskussion«, selv om regeringen i et af sine utallige løfter har forpligtet sig på ikke at røre ved boligskatterne i de kommende fire år.
Forslaget burde være alt det, en socialdemokratisk ledet regering drømmer om. For hvornår er det blevet Socialdemokraternes ellers SF's politik at holde hånden over de boligspekulanter, der i de nyrige 00'ere tjente styrtende med penge på at sælge boliger i et opskruet tempo for derefter at efterlade et sønderbombet boligmarked.
Under ingen omstændigheder skal det afholde Johanne Schmidt-Nielsen fra at tage vismændenes forslag om et nødvendigt opgør med boligskatterne med ind til dagens indledende kaffemøde med finansminister Bjarne Corydon.
