Leder

Kildernes beskyttelse

5. december 2011

Tidligere skatteministerTroels Lund Poulsen (V) meddelte i går, at han går på selvvalgt orlov fra Folketinget. Det er fornuftigt. Mere tvivlsomt er det, om han igen kan vende tilbage til dansk politik.

Hver dag fremlægges nye og belastende oplysninger i sagen om den tidligere skatteminister og hans betroede medarbejderes færden i sagen om Helle Thorning-Schmidts og hendes mands skattesag.

Ekstra Bladet afslørede således søndag, at avisen blev tilbudt historien om skattesagen, længe før den blev bragt i dagbladet B.T. Og ikke nok med det. Ekstra Bladet afslørede tillige sin kilde: Navnet er Peter Arnfeldt, tidligere særlig rådgiver for Troels Lund Poulsen.

Dermed rykkede skandalen endnu tættere på ministerkontoret, og det synes efterhånden godtgjort, at Troels Lund Poulsens nærmeste rådgiver har været parat til at misbruge embedsmandsapparatet og selv begå ulovligheder for at besmudse en politisk modstander. Hvor er det gement. Hvor er det ækelt. Men desværre ikke overraskende.

Belaster denye oplysninger Troels Lund Poulsen? Ikke direkte. Endnu. Sandsynligheden taler for, at en særlig rådgiver vil rådføre sig med sin minister, inden han geråder sig ud i et så eklatant moralsk og juridisk sammenbrud.

Intet er imidlertid endnu dokumenteret, og vi savner fortsat Troels Lund Poulsens forklaring på de konkrete anklager. Tættere på sandheden kommer vi forhåbentlig med den undersøgelseskommission, skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) iværksatte fredag.

I mellemtiden ender rådgiverens mulige lovovertrædelse nu hos politiet. Skatteministeriets koncerndirektør, Jesper Skovhus Poulsen, meddelte i går, at ministeriet vil »drøfte sagen med Københavns Politi hurtigst muligt«.

Set i det lys kan det undre, at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, igen og igen — og senest i går — erklærede sin »fulde tillid« til Troels Lund Poulsen. Og hvis hans nærmeste rådgiver har handlet ulovligt, så falder det ikke kun tilbage på Troels Lund Poulsen, men på hele den borgerlige regering.

Glædeligt erdet, at Peter Arnfeldt formentlig vil blive gjort ansvarlig for misbrug af fortrolige oplysninger, der kan ende med en fængselsstraf. Det manglede bare.

Men ét er, hvad Ekstra Bladet i går afslørede. Noget andet er avisens egen rolle i og håndtering af sagen. Den ser heller ikke for køn ud.

Ansvarshavende chefredaktør, Poul Madsen, skrev i går en redegørelse for at forklare, hvorfor Ekstra Bladet bryder med et af de vigtigste principper i journalistikken: Kildebeskyttelsen.

Ifølge chefredaktøren »lovede« avisens journalist oprindeligt Peter Arnfeldt »fuld diskretion«, før han informerede om den skattesag, der allerede var afvist af Skat København.

»Det er en meget alvorlig sag at bryde et klokkeklart løfte over for en kilde. Det gør vi ALDRIG på Ekstra Bladet, fordi folk trygt skal kunne henvende sig til os med oplysninger uden selv at havne i fedtefadet,« skrev Poul Madsen.

Deri har chefredaktøren ret. Når en journalist lover kildebeskyttelse, skal den være absolut og ikke til forhandling. Hvis vi ikke kan garantere den fortrolighed, kan vi ikke forvente, at noget menneske vil risikere at dele deres viden med os. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi skal love hvem som helst kildebeskyttelse.

I sin redegørelse forbigår Poul Madsen den eklatante fejl, avisen begik, da den lovede Peter Arnfeldt »fuld diskretion«.

Ekstra Bladet lader sig dermed reelt binde på hænder og fødder af en af de magthavere, vi medier altid frit og uhildet skal kontrollere. Problemet er altså snarere, at Ekstra Bladet overhovedet lovede rådgiveren »diskretion«, end at de efterfølgende må annullere den.

Ekstra Bladets chefredaktør har ret, når han skriver, at »magthavernes ulovlige forsøg på at tilsvine Thorning« skal »frem i lyset«, men det er jo avisen selv, der har lovet at holde oplysningerne tilbage i mørket.

Når EkstraBladet vælger at bryde kildebeskyttelsen, må vi spørge, hvorfor det først sker nu. Hvorfor bragte avisen ikke historien, da den særlige rådgiver tilbød historien? Hvorfor vente i 14 måneder?

Måske hænger det sammen med, at Ekstra Bladet i et par måneder forhandlede med Peter Arnfeldt.

Avisen sagde først fra, da det angiveligt stod klart, at Peter Arnfeldt ikke ville udlevere det komplette materiale men blot håndfodre med udvalgte brudstykker.

Hvis Ekstra Bladets aftale med Peter Arnfeldt er et udtryk for en fremherskende aftalekultur mellem journalister og de politiske rådgivere på Christiansborg, er det på høje tid at få gjort op med den kultur.

Som journalister må vi aldrig indgå aftaler og kontrakter, der afskærer os fra kritisk behandling af bestemte kilder. I så fald går vi reelt i forbund med magthaverne frem for at tjene vores læsere og offentligheden. Dermed vil vi være godt i gang med at eliminere vores egen troværdighed og i sidste ende eksistensberettigelse. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

>>Hvis Ekstra Bladets aftale med Peter Arnfeldt er et udtryk for en fremherskende aftalekultur mellem journalister og de politiske rådgivere på Christiansborg, er det på høje tid at få gjort op med den kultur.<<
Skriver Jensen.

Chefredaktøren har langt tids erfaring fra journalistisk arbejde på Borgen fra sin tid på Berlingeren. Det er fintfølt søgt, at han på den baggrund forholder sig hypotetisk til snusket aftalekultur.

Det allerstørste problem i alt dette er nok, at det danske skattesystem er så komplekst, at selv en kommende statsminister med familie og netværk helt inde i systemet og en revisor der er skattedirektør er i stand til i ni år i træk uagtsomt at få et uretmæssigt fradrag.

Det beviser vel mere end noget andet, at skattesystemet må ændres.

Tavsheden fra fra hele x-regeringen i denne sag er rungende.

Om et par dage er de blevet enige om, hvordan det næste spin skal køres og Løgnen vi komme stærkt i brug igen. Vi vil høre noget lignende dette:

“Den daværende regering vidste intet on denne sag - Peter Arnfeldt handlede helt paa egen regning”

Dermed vil vi være godt i gang med at eliminere vores egen troværdighed og i sidste ende eksistensberettigelse.
Er den troværdighed ikke røget for længst?

DR, TV2, Berlingske osv, har reduceret sig selv ned på et murdochsk pravda-niveau gennem de sidste 10 år. Heller ikke den mindsk ringe kan sige sig fri.

Bjarne Bisgaard Jensen

En minister er altid politisk ansvarlig for hvad hans folk foretager sig, spiondoktorer - ikke en stavefejl - er ingen undtagelse.
Naturligvis vil man forsøge at slagte bonden så herremanden kan gå fri. Her skal en seriøs presse kendes på sit ansvar.
Al snak om kildebeskyttelse gælder for whistleblowers men ikke for magtmisbrug eller forsøg herpå.
Så kære presse - modstå nu alle de forsøg der vil vælte ind over jer på at afspore denne meget alvorlige affære

Kristian Rikard

Kasper Planeta Kepp,
Nu har du skrevet ord for ord det samme på flere blogge. Kunne du ulejlige dig med at forklare for os mindre begavede, hvad nøjagtigt det er du mener?
Og lige nøjagtigt hvordan forestiller du dig, at man forsimpler skattelovgivningen? De fleste andre bloggere her på Information virker begavede nok til at kunne forstå, hvad en skribent fra 180 grader mener, hvis han gør sig virkelig umage.

1%

(...penge-kildernes beskyttelse!)

Rolig nu, Hr Chefredaktør.
Pressens troværdighed nåede ikke med ind i dette årtusinde. Og hvad eksistensberettigelsen angår:

..bop bop, den er svær,
men der er jo altid en ny krig der skal sælges..!

Men;
Vi kunne jo starte med at afskaffe mediestøtten.
...skulle mene, at mere end 6.000.000.000 Kr.
til propaganda er overkill, for at sige det mildt!
Mvh Th

Er principielt enig i synspunket om, at Ekstrabladet skulle have offentliggjort sin viden på et tidligere tidspunkt.

Men rent faktisk var der ikke rigtig en historie før B.T. bragte historien midt i valgkampen. Og her er det jo vigtigt at huske, at der ikke var nogen kilde Ekstrabladet kunne henvise til. For det var jo ikke sikkert at kilden var Ahrenfeldt, især ikke i lyset af, at alle troede at der var en læk hos SKAT København.

Først da redegørelserne fra de 2 skattechefer forelå, og notatets indhold blev offentliggjort, dukkede kilden Ahrendfeldt op som en af syv personer der var de eneste med adgang til skatteoplysninger.

Først her bliver det umuligt for Ahrenfeldt at benægte, at han har forsøgt at "sælge" oplysninger som også fremgår af et notatet, som han tidligere forsøgte at sælge dele af.

Så i det lys synes jeg det er plausibelt af Ekstrabladet, at "beskytte" en kilde for ikke selv at bliver beskyldt for undergravende journalistik i under en valgkamp.

Derimod er det usmageligt, at B.T. bringer en historie midt i en valgkamp, der uanset rigtigheden i de afgivne oplysninger i sig selv er ulovlige, da det er personoplysninger der videregives, af en ministers spindoktor.

Og B.T. som udover at bringe ulovlige personfølsomme oplysninger, så kender B.T. også kilden, selv om de har lovet kildebeskyttelse, Det gør Ekstrabladet ikke på det tidspunkt, de kan have haft en begrundet mistanke ja, men er det nok, især når det betænkes at det er en spindoktor fra Venstre, og måske endda også Venstres Pressetjeneste der stod bag lækken.

Det mest centrale lige nu, er at få afdækket sagen, og ikke om hvem i dagspressen der har gjort den største fejl, for det har magthaverne via en spindoktor, og hvem mere ved vi ikke nageltfast.

Dorte Sørensen

Hvorfor er debattens hovedpunkt ikke om kildebeskyttelse er så ”hellig” at det er legalt at bruge den ved viderebring af smudshistorier. Er det i samfundets interesse at medier lover tavshed og kildebeskyttelse, når afsenderens oplysninger hovedsageligt er at tilsvine en politisk modstander.
Hvordan skal læser, lytter mv. kunne stole på historier i medierne, når de oprindelige kilder ikke ønsker at stå frem.
Var kildebeskyttelsen ikke oprindelig for at beskytte borgere mod repræsalier fra magthaverne og ikke som nu at beskytte magthaverne mod borgerne.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Kapp har desværre ret.

Skattesystemet er vanvittig kompliceret.

Og netop det der med, hvornår man er fuldt skattepligtig til Danmark, og hvornår man ikke er (som Kinnock ikke var), er et noget flydende område. Der skal vejes for og imod. Selvfølgelig er der klare tilfælde, som kan afgøres uden videre. Men der er altså også uklare, hvor der skal udøves et skøn, der måske egentlig lige så godt kan gå den ene vej som den anden.

Det væsentlige her er dog, at Kinnock ikke på noget tidspunkt har forsøgt at snyde, og heller ikke har været beskyldt for det.

Der er i dansk presse ved at blive smurt et tykt lag flødeskum ud over Venstres brune rævekage, men mon ikke topjuristerne nok skal tage de ansvarlige ved vingebenet. Sagens alvor fremgår af en lignende sag:

Topmodellen Camilla Vest Nielsen idømmes 1 år og 9 måneders fængsel for skattesvig. Hendes mand, Mærsk-chefen Peder Nielsen, idømmes det samme for medvirken. Sagens kerne er en tvist om, hvorvidt Camilla Vest Nielsen var skattepligtig i Danmark fra 2001 til 2006 eller ej.
(Kilde BT)

Og hertil kommer anslag mod demokratiet - av av av

Henrik Brøndum

Kildebeskyttelse er da ret indviklet.

Jeg husker tydeligt min konfirmationspraest forklare forskellen paa allerede begaaede og fremtidige handlinger. "Hvis en mand kommer og fortaeller mig at han begaaet et mord, saa tier jeg stille med det. Men hvis han siger, at nu gaar jeg ned og slaar NN ihjel - saa ringer jeg til politiet."

I denne sag er manden jo kommet til praesten og har bedt om hjaelp til at begaa en forbrydelse eller maaske blot en svinestreg - at offentliggoere myndighedernes fortrolige oplysninger om en borger, som borgeren vel at maerke selv er i besiddelse af. Den er ikke nem.

Ondets rod er dog let synlig. Adgang til regeringskontorerne boer vaere forbeholdt de klassiske embedsmaend, der pga. deres typisk livslange ansaettelse ikke er tilboejelige til at bryde loven til aere for den oejeblikkelige minister. Lad os haabe at den nuvaerende regering kommer ud af deres vildfarelse med at opruste spindoktorkorpset, og i stedet nedlaegger det. Alt tyder jo paa at det i laengden er for farligt, naar man ikke kan modstaa fristelsen til at naere en slange ved sin barm.

manden jo kommet til praesten og har bedt om hjaelp til at begaa en forbrydelse eller maaske blot en svinestreg

"Manden" har forsøgt at få landets oppositionsleder fængslet ved at bruge sin position til at påvirke retssystemet indefra...

...jeg må gentage av av av

Hans Jørgen Lassen

Nah, du overdriver en smule.

Helle Thorning kunne naturligvis ikke blive fængslet, hvis det skulle vise sig, at hendes mand var skattepligtig til Danmark.

Og han kunne heller ikke, fordi alt har været lagt klart frem.

Der kunne i det hele taget slet ikke blive tale om straf i den sag.

Jeg har ikke indsigt i de specifikke forskelle på Helle Thorning/Steven Kinnock og så Camilla Vest Nielsen/Peder Nielsen sagen, hvor der blev idømt 1 år og 9 mdr til begge...

....men det har de herre måske

Hans Jørgen Lassen

Hr. Atkins,

det har jeg. Jeg har studeret Nielsen-sagen.

Fru Nielsen snød bevidst (eller som det hedder på juridisk: med forsæt) skat for over 6 millioner, og så falder hammeren altså. Og den falder tungt. Manden blev også dømt, fordi det var ham, der havde arrangeret snyderiet.

Hun, fru Nielsen, boede faktisk i Danmark, men undlod at betale skat. Den går ikke.

Kinnock har ikke snydt i skat. Han er efter skats vurdering ikke skattepligtig i Danmark på grund af hans arbejde i Schweiz, hvor han også har en bolig.

Den bedømmelse kan muligvis anfægtes, men det er nu, hvad SKAT er nået frem til.

Frem for alt så har Kinnock ikke på nogen måde forsøgt at unddrage sig skattebetaling. Ingen fusk der.

Hans Jørgen Lassen
Jeg husker Helle/Kinnock sagen som et spørgsmål om antal overnatninger i Danmark og at Helle i forbindelse med fradrag på huset skulle have opgivet opholdet som 100% i Danmark.

Du skriver:

Hun, fru Nielsen, boede faktisk i Danmark, men undlod at betale skat. Den går ikke.

Er det ikke det hr Kinnock også stod anklaget for?

og hertil kommer at konklussionen på det famøse notat er at det ingen betydning har for sagens afgørelse at Kinnock ikke er dansk statsborger.

Mon ikke beløbet i Helle/Kinnock-sagen også kunne have sneget sig op i millionklassen. Års-løn i et eller andet antal år.

@Tonny Lindsten
Jeg skammer mig om muligt endnu mere over Venstres handlemåde end du gør - thi jeg ønsker hæderlige demokratiske forhold.

For at komme tilbage til debatten om kildebeskyttelse, så faldt jeg lige over en artikel i Politiken.

I forbindelse med Tøger Seidenfadens afsløring af ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen som kilden til historien om tamilsagen, siger Anne-Marie Dohm, som er rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

"(...) det kun er acceptabelt af afsløre kilder, hvis de lyver eller manipulerer."

http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1306064/bent-falbert--uanstaendi...

Det er vel ikke så svært med den kildekritik: hvis man afslører en sag, man har andel i, og derfor kan komme slemt afsted med sin samvittighedsgerning, skal man beskyttes. Hvis man sladrer om en sag, man tilfældigt eller ved lusk er kommet under vejr med, må man enten stå ved sine udtalelser, eller også må journalisterne afstå fra bruge materialet, men selv gå videre med afdækningen, hvis den synes at være relevant.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Atkins,

du tror tilsyneladende, at der har været ført en sag mod Kinnock. Det har der ikke. Skattevæsenet har overvejet forholdene og nåede frem til den konklusion, at Kinnock ikke var fuldt skattepligtig til Danmark.

Han har aldrig været anklaget for noget som helst. Det er igen pressen, der giver et totalt misvisende billede af alt muligt.

Kære Bill Atkins,

hvis Kinnock havde været skattepligtig i DK, så havde han ikke været skattepligtig i Schweitz, og skulle altså have haft sin skat tilbage derfra.

Camilla Vest Nielsen påstod at hun boede i New York, men havde meldt til USAs myndigheder at hun var fraflyttet, og boede i Danmark.

Iflg. redegørelserne fra Peter Loft og Erling Andersen, har HTS/SK under hele sagens forløb udvist klar samarbejdsvilje, og der er ingen indikation af forsøg på at tilbageholde eller fordreje oplysninger.

På denne baggrund skal SKAT fare med lempe overfor enhver dansk skatteborger, og selv ved store skattedifferencer skal der ikke gives bøde, hvis borgeren indvilliger i at efterbetale - det sidste gælder faktisk også i de fleste sager hvor SKAT gennem egen efterforskning fanger folk der fusker med off-shore selskaber, o.lign.

Hans Jørgen Lassen skriver:

Kinnock var ikke anklaget for noget som helst.

Nej så langt kom det heldigvis ikke da Københavns skattevæsen ved skattechef Erlig Andersen ikke lod sig påvirke af skatteministeren, hans depatementchef, spindoktoren og BT.

Vi skal vist være glade for at der findes reelle embedsmænd i dette land.

Niels Engelsted

Børsens chefredaktør Krabb Johansen var først klædeligt forarget over Venstres og BT's politiske komplot, men blev så åbenbart kaldt til orden for efterfølgende var det Ekstrabladets svig overfor 'kilden', som han måtte gøre til hovedsagen. Nu gør Informations chefredaktør det samme. Er det noget de danske chefredaktører har aftalt?

Med hensyn til hvornår fængselstraf er en mulighed i skattesager:

Normalt vil skattesvindel i millionklassen udløse fængselsstraf, men det undslap Søren Hansen, fordi dommeren ikke ville afvise, at Søren Hansen af sine rådgivere kunne have fået den opfattelse, at han blot skulle leve op til 180-dages reglen.

Dermed kunne Søren Hansen ikke dømmes for forsætlig skattesvig men kun grov uagtsomhed, og så udelukker lovgivningen fængsel som straf.

Peter Arnfeldt, udtaler til ekstrabladet om skatteafgørelsen under de indledende forhandliger:

Jeg er uforstående overfor frifindelsen og der er ting der også belaster s-formanden

Der er vist ingen tvivl om at Løkkes ministerium har leget med ilden, fra dag et i Helle/Kinnoch-sagen

Og i det hele taget burde Troels have kaldt Arnfeldt til orden for at bruge udtrykket "frifindelse"!, eftersom der på intet tidspunkt var tale om at HTS/SK var under anklage (andre steder end i pressen og i Arnfeldts hovede!).

Der er to sager. Den ene er om pression på systemets skatterafgørelse, og den anden er et spørgsmål om videregivelse af fortrolige oplysninger.

Det er pressset på Københavns Skattevæsens som jeg finder dybt korrupt.

Jeg opfatter flere af debattørerne som mest optaget af lækken.

Gentager lige overskriften.

Kildernes beskyttelse

Selvfølgelig skal kilder beskyttes, især hvis de kan forvente represalier, fra den eller dem kildematerialet omhandler.

Men at beskytte kilder der anvender ulovligt, forvanskede eller manglende oplysning om baggrunden for kildematerialet fremkomst, og det efterfølgende viser sig at kildematerialet bruges i anden hensigt end opklarende sandhedsdokumentation, bør sidestilles med falsk anmeldelse.

Derfor bør både den der viderbringer (pressen) og kilden have et retsligt ansvar, som ikke kan bortforklares med kildebeskyttelse.

Inger Sundsvald

Sådan set kan man jo godt forstå, at medierne er på tæerne for at forsikre om deres kildebeskyttelse, men skulle jo nødigt afskære sig fra nogle gode historier. Mere betænkeligt er det, at man mener at skulle forsvare og beskytte det, der ser ud til at være foregået.

Der er for mig ingen som helst tvivl om, at det er rigtigt at afsløre kilden i dette tilfælde (evt. personlige eller andre motiver for at gøre det, er jeg ikke interesseret i at kende). Jeg kan ikke se at man skal have fine fornemmelser for en, der
”ikke ville udlevere det komplette materiale men blot håndfodre med udvalgte brudstykker”.

I øvrigt kan der vel ikke foreligge en aftale, når intet er leveret. I teorien kan de ni sider handle om noget helt andet.

Inger Sundsvald

Hvad ville der være i vejen for på forhånd at meddele, at beskidte løgnehistorier og andet smuds fra div. parter ikke kan loves kildebeskyttelse? Da man jo alligevel ikke har tænkt sig at bruge den slags i de noble danske medier.

Det vi diskuterer er den fjerde statsmagts arbejdesmetoder / værktøj.

Den fjerde statsmagt betegner sig selv som demokratiets vagthund, der skal holde den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt " i ørene ".

Hvem skal vogte den der vogter. ??

jasper bertrand

selv om Arnfeldts handlemåde (hvis EB har ret) selvfølgelig var bestemt af hans rolle som traktorens spindoktor kan man ikke afvise at han også har haft et motiv om at han ønskede sandheden frem. Helle Thorning havde lovet at hun ville lægge hele afgørelsen frem. Nu ved vi at hun selv havde noget at skjule og derfor ikke gjorde det. Men når hun lovede at lægge afgørelsen frem, og mange skattekyndige ønskede det, var det selvfølgelig fordi man nemt kunne mistænke at hun fik særbehandling. SKAT københavn er jo under ministeriet nu, men er det ikke organisation hvor store dele oprindeligt hørte under Københavns Kommune, hvor det vel ikke skadede ens forfremmelse at man var socialdemokrat. Så Arnfeldt er også delvist en whistle-blower; sammenholdt med at han fik et løfte, gør det kildebeskyttelsesbruddet betænkeligt.

En anden sag er, hvordan kan man få 1 mio i løn og ikke vide at journalister bruger skjulte båndoptagere+
Afskaf spin-doktorerne, så er der færre sager af denne type ( nu er denne kommet frem i lyset, men mon ikke der er andre)

Atkins,

En anden detalje er også at SK IKKE er dansk statsborger. Det er CW.

SK er udenlandsk statsborger og arbejder i udlandet. Hvis han er skattepligtig i DK, så kan man jo opkræve skat at de 6 mia mennesker, der lever her på kloden…

Hvis betingelsen for kildebeskyttelse viser sig at været givet under forudsætninger som efterfølgende viser sig at være manipuleret, har man vel som kilde selv brudt den indgåede aftale om beskyttelse. Længere er den diskusion vel ikke..

Hans Jørgen Lassen

Ursula,

så enkelt er det trods alt ikke.

Kinnock opholder sig en del i Danmark og har kone, børn og bolig her. Muligvis også hund og cykel, men det ved jeg ikke.

Tom W. Petersen

Det for mig at se mest interessante i sagen (som ikke er Thornings skattesag - den er afsluttet) er, at en departementschef bruger notater, der ikke er signeret af nogen. (Det samme gjorde fhv. videnskabsminister Sander, da han ville påvirke behandlingen i Penkowa-sagen). Man bruger anstændigvis ikke anonyme papirer i en hæderlig sagsbehandling. Men måske nok i en uhæderlig.
Det andet meget interessante er, om der viser sig at være hold i, hvad Skat Københavns direktør Erling Andersen oplyser om notatet og om fhv. skatteminister Troels Lund Poulsens forsøg på at påvirke Skats sagsbehandling.
Kors, hvor det stinker!

@Ursula Nielsen

I det famøse annonyme notat som skatteministerens departementchef Loft forsøger at tryne Københavns skattechef Erling Andersen med under sagsbehandlingen, står der netop: Det er ikke vigtigt om Kinnoch er dansk statsborger eller ej

Det er den rygende pistol - eller som Børsens chefredaktør sagde i Deadline: "Det er en livsfarlig konklussion".

Hans Jørgen Lassen

Hr. Atkins,

du overser stadig og stædigt, at det ikke er væsentligt, om hr. Kinnock var skattepligtig til Danmark eller ej.

Det væsentlige er, om han har forsøgt at snyde. Hvilket han aldeles klart ikke har.

@Hans Jørgen Lassen

Formodningen af om der var forsæt til snyd, er en vurdering i det enkelte tilfælde, og som i eksempelvis golfspiller Søren Hansens tilfælde faldt ud til hans fordel, hvilket ingen af de fra skatteministeriet, der prøvede at påvirke sagen kunne vide vil være tilfældet for Kinnock.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Atkins,

jeg tror nu nok, at du tager fejl.

Hr. Kinnock har ikke forsøgt at skjule noget som helst. Og så kan der jo ikke være forsæt til skatteunddragelse.

Inger Sundsvald

Hvilken interesse kan man have i fortsat at mistænkeliggøre Thorning og Kinnock? Enhver dømt eller frikendt, kan have været ude for en fejlvurdering. Men hvis SKAT har afsagt deres vurdering, så må det stå til troende.

Som jeg ser det, så har Thorning lagt afgørelsen frem. Hun har ikke mere at skjule end jeg har. Jeg vil heller ikke fremlægge mine skatteforhold for hele landet, men meddeler gerne, at der ikke er noget at komme efter og aldrig har været det.

At medier og ”de små blå” ønsker at snage i private forhold i stedet for at varetage lands lov og ret er klamt, og denne sag forandrer ikke min personlige opfattelse af, at højrefløjen er mere moralsk anløbne end den anden side i det politiske spektrum. Jeg skulle blive meget overrasket, hvis Venstre taber stemmer på dette.

De ”blå” bliver ved med at kalde det for ”Thornings skattesag”, selv om den burde omdøbes til Lækagesagen eller Spindoktorsagen.

Hans Jørgen Lassen

Inger skriver:

"Enhver dømt eller frikendt, kan have været ude for en fejlvurdering"

Hr. Kinnock har slet ikke været tiltalt for en lovovertrædelse.

Han kunne derfor i sagens natur hverken blive dømt eller frikendt.

Ja , det er jo en sag med mange forgreninger, som vil vare længe. Derfor er det også vigtigt, at fin et holdbart navn til sagen.

Hermed en ide til Information, om at bede om forslag til et navn blandt bladets læsere.

Sider