Leder

Man skyder da ikke svaner

Mon ikke Det Kgl. Teaters økonomi skulle omdesignes, så det nuværende miks af statsstøttefiktion, sponsor- tyranni og billetsalgsdrømme kunne erstattes af en realistisk økonomimodel?
30. december 2011

’SVANESØEN’ HANDLER om en prins, der skal vise, at han er voksen. Derfor går han på jagt. Og han er lige ved at skyde en svane, da den viser sig at være en fortryllet prinsesse ...

Måske skal Den Kgl. Ballets kommende svaneprinser bare skyde svanen. For der bliver nok alligevel ikke råd til at lønne de 24 svaner, der normalt danser rundt om den forelskede prins. Og troldmanden, der har forhekset svaneprinsessen, kan vel- sagtens udspy sin ondskab fra en videoprojektion ...

Helt så galt går det forhåbentlig ikke. Men Det Kgl. Teaters fremtids- udsigter er ikke magiske. I tirsdags måtte teaterchef Erik Jacobsen offentliggøre en spareplan for teatret: Udgifter for 100 millioner kroner skal fjernes i løbet af de næste fire år — og det indebærer, at i hvert fald én stor forestilling inden for hver kunstart må opgives, og at omkring 10 procent af personalet skal fyres. Der blev sat klare tal på ledelsens forslag til afskedigelser: 60 personer fra det tekniske og administrative personale, fem fra ledelsen og 35 kunstnere.

I GÅR INDLEDTES forhandlingerne med teatrets forskellige faggrupper. Talsmanden fra balletten havde forinden udtrykt panik, og talsmanden fra skuespillet havde erklæret sin vrede. Udefra set er situationen mærkværdig. Hvordan kan Det Kgl. Teater være kommet så langt ud? Hvorfor er der lagt budget med et urealistisk højt billetsalg? Og hvorfor er der ikke søgt politisk forståelse for øgede bevillinger i tide?

Det er den generelle, offentlige besparelse, som nu skal effektueres. Alligevel virker den særligt drastisk, fordi armbrøsten rettes mod kunstnere. I skuespillet har det været afgørende, at Det Røde Rum blev etableret i sommer som et miniensemble i skuespiller- ensemblet — med succesforestillinger som Det gode menneske fra Sezuan og Kældermennesket. Skal skuespillet skære et sted, så må det være på antallet af nye forestillinger. Ikke på skue- spillere.

Balletten, operaen og kapellet er bundet af klassikerrepertoiret, der har faste krav til antal optrædende — og som kræver kontinuerligt arbejde i flok. Man kan ikke bare fyre sangere, dansere eller musikere og så bagefter ansætte freelancere til enkeltopgaver. Så bliver klangen eller stilen eller skuldervinklen forkert. Eller i hvert fald ukongelig.

»DET ER EN UTROLIG sørgelig dag,« sagde teaterchef Erik Jacobsen, efter han i går havde mødtes med teatrets forskellige faggrupper. »Folk spørger mig, hvad der er de kunstneriske begrundelser for at afskedige kunstnere. Men de findes jo ikke. Det handler kun om økonomi.«

Netop. Til økonomien hører udstyret til de store forestillinger, som folk opfatter som Det Kgl. Teaters sær- kende. Men det er nok netop udstyret, teatret nu skal skære ned på — luksuskostumerne og blærerøvsscenografierne, kæmpeplakaterne og hjemme- sideliret. Desuden droppes 100 forestillingsaftener, hvor scenerne vil ligge hen i mørke. Ifølge teaterchefen er dette uundgåeligt. »Det koster stadigvæk penge at spille en aften, selv om vi har udsolgt,« siger Erik Jacobsen.

SÅ LANGT UDE er altså den økonomiske nøgle til Det Kgl. Teater, at det er en udgift at spille for udsolgte huse. Mon ikke Det Kgl. Teaters økonomi skulle omdesignes, så det nuværende miks af statsstøttefiktion, sponsor- tyranni og billetsalgsdrømme kunne erstattes af en realistisk økonomi- model? Når nu teaterloven alligevel skal omskrives til foråret, så kunne præmisserne for Det Kgl. Teater passende omdefineres, så de kom til at passe til teatervirkeligheden i dag.

Samtidig bør teatret sænke sine billetpriser. I sommer satte teatret billetpriserne op, straffede kernepublikummets pensionister med indskrænket rabat og leflede for de unge engangstilskuere med halvprisbilletter. Den billetprispolitik er fejlslagen, i hvert fald hvis teatret vil sælge flere billetter.

»Der er næsten intet, Det Kgl. Teater ikke skal gøre.« Sådan står der undrende om Det Kgl. Teaters formålskrav i den eksterne evalueringsrapport, som et panel af udenlandske teatereksperter afleverede til kulturministeren i foråret.

Her er det ikke mindst teatrets manglende evne til at skabe sig en klar profil, der forbløffer evaluatorerne. De mener, at Det Kgl. Teater forsøger at efterleve så mange forskellige krav, at bliver det diffust, præcis hvad Det Kgl. Teater kan. Derfor opfordrer rapporten til tydeligere satsninger, til flere store nyproduktioner — og f.eks. til flere korttidsansatte dansere. Evalueringsrapporten har imidlertid ikke været nævnt offentligt, nu hvor fyringerne skal rulle. Måske har evalueringsrapporten slet ikke været anvendt som teatrets og politikernes værktøj; i så fald kan man jo roligt fjerne udgiften til en ny evaluering i det kommende budget ...

I Svanesøen skal prinsen på jagt for at vise, at han er voksen. På Det Kgl. Teater skal ledelsen gennemføre nedskæringer for at vise, at den er ansvarlig. Men hvis teatret skal holde sit kunstneriske niveau, så nytter det ikke at skyde svanerne. AMC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu