Læsetid 1 min.

Slaver i Danmark

Den manglende erkendelse af, at udnyttelse af migranter ikke kun foregår i sexindustrien, er uheldig
19. december 2011

Forleden kom en rapport fra Center mod Menneskehandel. Den pegede på, at mennesker — illegale migrantarbejdere — arbejder under kummerlige og slavelignende forhold i den danske rengøringsbranche, i landbruget og på gartnerier.

Ikke at rapporten vakte den store opsigt eller debat. Den fandt vej til en enkelt trykt avis eller to som telegram klemt inde mellem vigtige dagsordner og annoncer. Eller via nyhedsbureauet Ritzaus nyhedsrulle på mediernes hjemmesider — herunder Information.dk.

Havde rapporten handlet om prostitution og handlede kvinder, ville det næppe have skortet på forarget debat og bevågenhed fra medierne. Særligt rød blok ville formentlig have råbt op om kriminalisering af sexkøb, forstærket indsats og så videre. For i Danmark er menneskehandel lig med prostitution. At den også er meget andet, vidner rapporten om. Men den viden ønsker man ikke at forholde sig til i Danmark. Der er mere ideologisk gods i at forbyde køb af sex.

Den nye rapport fra Center mod Menneskehandel konkluderer, at der kun i ét tilfælde er tale om decideret menneskehandel. I de fleste tilfælde er der tale om, at migrantarbejderne er blevet stillet bedre vilkår og højere løn i udsigt, end de reelt får. De arbejder langt over 37 timer om ugen, bor under usle forhold, og nogle bliver truet med at få frataget deres løn. Migrantarbejderne finder sig i forholdene af mangel på bedre alternativer. Deres situation gør dem til en sårbar gruppe, der nemt kan udnyttes. Sådan forholder det sig også på mange måder med udenlandske prostituerede. Selv om det er opportunt at fremstille dem som handlede ofre, kommer mange af dem hertil for at tjene penge som prostituerede, presset af global ulighed.

Den manglende erkendelse af, at udnyttelse af migranter ikke kun foregår i sexindustrien, er uheldig. Konsekvensen er, at de mennesker, der lever under slavelignende forhold i den mere konventionelle del af dansk erhvervsliv ignoreres, og at viden derom åbenbart ikke fører til mere end et — ja, klemt telegram. meth

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Nu er det jo heldigvis ikke alle telegrammer fra Ritzau man ser eller tager sig af. Det behøver heller ikke være ond vilje eller andet, hvis man ikke kommenterer, hvis man tilfældigvis har set telegrammet.

Jeg vil da tro, at alle dem der i prostitutionsdebatter har advokeret for dem, der bliver lokket til landet under falske forudsætninger til f.eks. rengøringsbranchen, ville have noget at sige til dette – hvis altså ikke det i virkeligheden også ønskes bortforklaret på samme måde som menneskehandel til tvangsprostitution med de samme argumenter om, at disse mennesker trods alt har det bedre her i landet som slaver end i deres eget hjemlands fattigdom.

Det kunne også være at tavsheden skyldtes, at det ville virke lidt dobbeltmoralsk at hidse sig op over, at f.eks. en hotelejer importerer arbejdskraft og holder den under slavelignende forhold, når man nu forsvarer de tilsvarende forhold for prostituerede så helhjertet.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

- "Havde rapporten handlet om prostitution og handlede kvinder, ville det næppe have skortet på forarget debat og bevågenhed fra medierne."

Ja, og så havde Information været det første medie der ikke nøjedes med et ritzautelegram.

Brugerbillede for Anne Rasmussen

Jamen det er jo bare migranter - er det ikke det man også ynder at kalde handlede kvinder til prostitutionsmarkedet - arbejdsmigranter.

Desuden har de det meget bedre på det danske slavemarkede end i deres eget hjemland. Ud over det er det sikkert bare studerende, der bare er her oppe for at tjene til studierne og så har de nok en familie derhjemme de skal forsørge, så vi kan virkelig ikke være bekendte, at fratage dem den mulighed.
Bilateral slavebistand!

Og så skal vi ikke glemme de handicappede mindrebemidlede enlige grimme enkemænd, der ikke kan få hjælp på anden måde end ved at hyre en slave til at fikse huset op. Tænk liiige engang på dem.

Skal vi lige droppe forargelsen engang journalist dame.

Brugerbillede for Anne Rasmussen

jamen hvad er de så - dem der bliver importeret til at arbejde som slaver i Danmark - er de migranter eller slaver? Husk lige på Thomas, at jeg har set samtlige tåbelige klicheer og bortforklaringer - som remset op i mit indlæg ovenover - om de kvinder, der bliver importeret til det europæiske prostitutionsmarked under forhold, der slående minder umådeligt meget om slaveri. Forhold som havde det været alle andre brancher klart ville blive betegnet som slaveri.

Så spørgsmålet er, hvem der egentlig repræsenterer dobbeltmoralen her. Hvorfor er det lige, at lige netop af alle brancher hvori der er fundet slaver er der tale om noget helt andet når vi taler om prostitutionsbranchen.

Vi har slaver i Danmark. Det skyldes som alle andre handelsvarer, at der er købere til dem. At der er en efterspørgsel efter mennesker, man groft kan udnytte for at få dækket et behov man selv mener man har ret til for enhver pris at få dækket.

Brugerbillede for Lars Henning Osvaldsen
Lars Henning Osvaldsen

Nej, de bliver ikke 'importeret' !
De ved UDEMÆRKET godt hvad det er 'aftalen' går ud på ..
Helt ærligt SØSTER, hvor dumme tror du dine medsøstre er ?
Hvis du bor i femte affaldsdynge-hule på en af Manillas selv-afbrændende lossepladser så er du udemærket godt klar over hvad der menes med
'Jeg betaler din fly-billet til Vest-Europa' ...

Ja det ER noget FORBANDET SVINERI !!

Det er det derimod ikke når Janus fra Polen kommer og laver dit spise-køkken til 1/3 af det en dansker vil have, vel ?

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Jamen det er da noget der siger sig selv, BRORMAND. ”Hvis du bor i femte affaldsdynge-hule på en af Manillas selv-afbrændende lossepladser” – så er du en af de mest veluddannede til branchen, en hvilken som helst branche, og er helt på det rene med hvad der menes med kroner, € og $ i Danmark.

Men jeg fatter ikke, at du synes, det er i orden, at en polak laver dit spisekøkken for 1/3 af prisen. Skam dig!

Brugerbillede for Thomas Jensen

Anne Rasmussen

Hvem er det helt præcist du mener der ikke tager afstand fra Kvindehandel og hvorfor er det du mener denne artikel er ligegyldig, hvorfor er det du mener at handel med mennesker kun er intressant hvis der er sex indblandet?

Brugerbillede for Anne Rasmussen

Lars Henning Osvaldsen BRORMAND Ved mine medsøstre fra femte affaldsdynge-hule på en af Manillas selv-afbrændende lossepladser godt at de bliver udstyret med en gæld på xx antal kroner eller euro når de er blevet importeret til Europa fra femte affaldsdynge-hule på en af Manillas selv-afbrændende lossepladser, ved de godt, at deres id-papirer bliver taget fra dem, og ved de godt, at de ikke kan fortryde når de først er ankommet til Europas guldbelagte gader og stræder. Ved de godt, at der ikke er noget der hedder graviditet, sygdom eller at sige NEJ til kunder, der ikke vil bruge kondom.

Ved de godt, at de konstant bliver pålagt ny gæld for hver gang de bliver importeret til et nyt land.

Ved de overhovedet hvilket land de er i når de ikke forstår sproget eller overhovedet kan gøre sig begribelig på engelsk.

Jeg forstår egentlig ikke rigtigt hvad du forsøger på følsom vis at udtrykke - mener du, at slaverne som der bliver skrevet om i hovedartiklen ikke er slaver elelr mener du, at det kun er kvinder handlet til prostitution, der ikke er slaver.

Og som Inger påpeger: Hvem er den bedsteborger der køber Janus fra Polen til at lave køkkenet for 1/3 af prisen. taler vi her om slaveri eller "bare" om danskernes ynglingssport sort arbejde. for hvem er det der i Janus' tilfælde scorer pengene? Janus eller Janus's bagmand?

Thomas: Søg feks. lidt tilbage i de artikler som Information har belært os med. Jeg synes iøvrigt du er i fuld gang med at lave en stråmand på mit indlæg.

Det jeg siger, hvis du læser mit indlæg, er, at i alle andre forhold bliver personer fundet under de givne forhold betegnet som slaver mens prostituerede fundet under samme slavelignende forhold bliver betegnet som migranter. Det er hvad jeg skriver.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Det mest tydelige eksempel på at der er slaver i det danske rige, består i at FIFA i fuld offentligt faciliterer et marked, hvor personer købes og sælges.

Tilmed en slags moderne gladiatorer, der har som funktion at underholde og aflede pøbelen fra væsentlige emne.

Dog er der er moderne element i denne slavehandel. Wanna-be slaven vælger at sætte sig selv til salg. I stedet for at være fodbold-helt (med frihed og selvbestemmelse intakt), kan det bedre betale sig at sælge sig selv som slave, og bliver aktør i den underholdning andre arrangerer.

Således kan det moderne menneske -- det mest ophøjede væsen i verdenshistorien, i den mest ophøjede kultur i verdenshistorien -- konstatere, at det er langt givtigt og meningsfuldt, at droppe den personlige frihed og i stedet sælge sig selv som slave til højestbydende.

En der er god til at underholde og fornøje med sine boldkunster, kan blive usigeligt feteret, berømt og opnå mammon i groteske mængder. Den selvvalgte slave som idol og ideal. Beviset på, at alle og enhver har muligheden for blive hvad som helst, idet den sociale mobilitet giver mulighed for at selv et barn født i slum kan opnå det sublime. At blive feteret slave.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Der kan også gå sport i at aflede opmærksomheden og tale om noget andet, f.eks. ved at intellektualisere dette begreb ”at sælge sig selv”, præcis på samme måde som ”migranterne” fra ”femte affaldsdynge-hule” og div. sportsudøvere.

Nu er vi snart henne ved, at enhver frisør, tømrer, tv-vært er slaver i Danmark, og vi kan nok også regne de selvstændigt erhvervsdrivende med.

Ak ja, sikke et lorteliv!

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

nger Sundsvald:
"Der kan også gå sport i at aflede opmærksomheden"

Den yderst usportslige adfærd er bestemt udbredt.

Inger, mit ærinde gælder begreberne. Eller rettere: forestillingerne om begreberne.

Hvornår blev usportslig kappestrid, med vind-med-alle-midler-så-længe-det-ikke-straffes-af-dommeren tankegang, kampen-om-pengene, pengepræmier (hasard), persondyrkelse, osv., omdøbt til hvad dette netop ikke er: sport?

En sportsmand? Er det ikke én, der er gennemført fair? En gentlemand? En der nok deltager i ædel kappestrid, hvor antydningen af snyd og uhæderlig adfærd anses for diskvalificerende? Hvor belønningen for sejr, er æren alene (andres anerkendelse for ens inkarnering af noble egenskaber og kropslige formåen)? Hvor deltagere til andres sportsudfoldelser, var optaget af deltagernes fine karakter og ædle adfærd? Hvor man kun være tilskuer til holdsport uden nødvendigvis at være partisk? Hvor dystens udfald ikke påvirker tilskuerne?

Er det vigtigt? Det synes jeg nok det er. Tænk på lederen af det politiske parti med størst vælger-tilslutning. En moderne sportsmand, kan man sige. Ville man have anvendt den betegnelse for 40 år siden? Eller forestillingerne om mennesket nogle andre?

For 40 år siden, kunne en deltager til holdsport følges med supportere af andre hold, til og fra dysten. Tab og vind med samme sind. Det ene holds succes blev ikke set som en afspejling af egen triumf -- hvor det gælder om at besejre modstandere. Det var ikke krig med andre midler. Det handlede ikke om vold, hverken på banen eller udenfor. Den sejrende parts tilhængere havde højst vundet æren og glæden derved -- ikke retten til at håne (med pligt til at gøre brug heraf).

Tænk fodboldkampe på søndage. Eller landskampe. Hvornår skete skredet, fra at en betjents tilstedeværelse til en sådan begivenhed, handlede om hjælpsomhed og venlig omsorg? Måske en andefamilie skulle over vejen, og den slags ;-)

Sammenlign med den senere "udvikling". Præventive anholdelser af supportere, betjente iklædt harnisk og geled, i det hele taget massive opbud af betjente, der dog ikke længere er kendetegnet ved "øjet i hånden" (1683-1957, RIP) men med stav eller spray i hånd, og håndjern eller strips bæltet.

Hvis vi kalder forandringen for en deroute -- vi er vel ikke værdirelativister? -- kan man spørge sig om, hvad årsagen er? For mange tyrkiske gæstearbejdere? For megen lediggang? For mange hippie-forældre og -lærere? Var 68'erne skæve, men verden fik lov til at også at sejle sin skæve gang? For lidt kirkegang? For meget gruppearbejde og rundkredspædagogik? Det er vist sådan ca. de mest gængse bud på forklaringer.

Kan en alternativ forklaring være, at forestillingen om hvad det er at være menneske, sportsmand og meget andet, er blevet systematisk eksponeret i ændrede betydninger?

I så fald. Prøv at læse min tidligere kommentar igen, hvor du tager udsagnet for pålydende. Måske den er hverken ironisk, sarkastisk eller spydigt drilleri? Hvorfor skulle jeg være usportslig og fornedre mig selv ved at være hånlig? ;-)

Artiklen handlede vist om "moderne slaveri", der er dokumenteret, er af så perifær interesse, at end ikke en lille notits i avisen indrykkes. Fænoment ænses ikke. Slaveri foregår foran næsen på "os", men ses ikke.

Mit ærinde er at tilbyde en forklaring på det bizarre fænomen.

Brugerbillede for Anne Rasmussen

Thomas: eksempelvis 1. linie lige under overskriften i denne artikel: "Den manglende erkendelse af, at udnyttelse af migranter ikke kun foregår i sexindustrien, er uheldig".
Overskriften i artiklen er: "Slaver i Danmark" .

Brugerbillede for Thomas Jensen

Anne Rasmussen

Vil du bestride at når Politi, ligestillingsminister, reden og alle mulige andre taler og skriver om menneskehandel så refererer de alene til personer de antager er handlet med prostitution for øje.

Hvor er det helt præcis du er uenig med artiklens konklusion nemlig at de sandsynligvis rigtig mange der importeres til arbejde i landbrug, gartneri og rengøring er uinteressante mens de få der er sexrelaterede man har lykkedes med at finde trods en stor indsats rydder overskrifter og afstedkommer krav om forbud mod en hel branche.

Dine indlag kan læses som om der er nogen der ønsker at forsvare eller takle kvindehandel ned og det mangler du at levere eksempler på.

Men du mangler også at forklare hvorfor den ene slags menneskehandel fortjener stor opmærksomhed, så stor at vi skal forbyde alle relaterede aktiviteter mens brug af slaver åbenbart er mere legitimt i andre brancher.

Brugerbillede for Anne Rasmussen

Øh Ja det vil jeg faktisk godt bestride.

Og så ved jeg egentlig ikke hvad du ellers mener at jeg giver udtryk forr. Ærligt talt kunne du jo læse en gang til hvad jeg har skrevet i stedet for at digte en masse antagelser og besynderlige udledninger. Som allerede skrevet før så er du ude i en stråmand

Forklaring på en stråmand:

"Stråmand

En stråmand er, når man opstiller en karikeret version af et standpunkt og så argumenterer imod denne karikatur fremfor det faktiske standpunkt. Stråmanden er typisk konstrueret, så den er lettere at skyde ned end det standpunkt, den karrikerer. Det er dog indlysende at man ikke kan tilbagevise noget ved at tilbagevise noget andet.

Ofte er stråmanden en overdreven udgave af det oprindelige standpunkt, da synspunkter generelt er lettere at skyde ned desto mere ekstreme de er."

Jeg skylder dig absolut intet som helst. Dine antagelser må fuldkommen stå for din egen regning. Læs hvad jeg skriver Thomas.