Leder

Spørgsmål til Putin

16. december 2011

Den russiskeminister præsident og kommende præsident, Vladimir Putin, holdt i går sin årlige tv-transmitterede mamutsnak med befolkningen over det ganske land. Fra en række kameraer og tv-studier over 10 tidszoner kunne befolkningen nu for 10. gang stille spørgsmål til deres leder. Seancerne plejer at tage ca. fire timer, og Putin besvarer op mod 100 spørgsmål.

Begivenheden vardenne gang ventet med stor spænding i lyset af parlamentsvalget den 2. december, som var præget af svindel og manipulationer i stort omfang til fordel for Putins støtteparti, Et Forenet Rusland, med efterfølgende hidtil uset store protestdemonstrationer sidste lørdag.

Dertil kommer, at Rusland og Putin er på vej mod præsidentvalg til marts næste år. Ingen er i tvivl om, at Putin vinder, dels fordi han fortsat er populær, dels fordi alle ved, at der bliver svindlet. En meningsmåling viste forleden, at 80 procent af befolkningen er overbevist om, at der bliver svindlet under de russiske valg.

Putin afviste, at der havde været tale om svindel ved valget og sagde, at resultatet svarede til holdningen i befolkningen. Med hensyn til protesterne og demonstrationerne, så sagde den russiske leder, at det var helt i orden og normalt, at folk udtrykker deres holdninger.

»Hvis Putin-regimet har ført til det, så er jeg bare glad,« sagde Putin med ironi. Samtidig advarede han dog om, at mange af de oppositionelle var styret fra udlandet — læs: USA — med en bestemt hensigt, nemlig at destabilisere Rusland. I det hele taget var Putin meget aggressiv over for USA, som han beskyldte for ikke at ønske sig partnere, men lydige vassaler.

På et spørgsmålom fyringer af to redaktører fra magasinet Kommersant Vlast, som havde bragt en for Putin lidet flatterende forside om valgsvindel, svarede han blot, at forsiden havde moret ham.

Men samtidig kom han med små indrømmelser til medierne og oppositionen. Han lovede bl.a., at der ikke ville blive indført censur og begrænsninger på internettet, og at han ville overveje at gennemføre en liberalisering af det politiske system, så der f.eks. bliver genindført en form for valg af guvernører og regionale ledere. Ligesom han ville gøre det lettere for små partier at blive registreret og få adgang til at deltage i valg. Alt sammen noget han har overtaget fra den siddende præsident, Dmitrij Medvedev. Det samme gjaldt den økonomiske politik, som han ville føre som kommende præsident. Det var som at høre Medvedevs plan for modernisering og liberalisering af den russiske økonomi.

Der kom imidlertidikke noget svar på de store spørgsmål, som mange i Rusland og udlandet brænder efter at stille den russiske leder: Hvorfor fandt han det nødvendigt, at det blev ham, som skulle stille op til præsidentvalget og ikke Medvedev? Har Medvedev, hans egen protegé, blot været en nikkedukke, som skulle holde sædet varmt for Putin i de fire år, hvor Ruslands nationale leder ifølge forfatningen ikke kunne sidde på posten?

Hvorfor mener Putin, at han er bedre til at modernisere Rusland end den yngre, mere moderne og liberale Medvedev? Og det store spørgsmål: Hvorfor har styret op til parlamentsvalget tyet til brutal undertrykkelse af oppositionen, total kontrol med medierne, afslag på en række partiers anmodning om tilladelse til overhovedet at deltage, og svindel ved selve stemmeafgivningen?

Det fik vi ikke svar på. Men svarene er klare nok, selv om man ikke kun se eller høre det på Putin i går. Styret er rystet i sin grundvold over, at Putin-magiens tid er ved at være forbi. Når 50.000 mennesker i lørdags gik på gaderne i protest mod ham, så hjælper det ikke at bortforklare det med nogle få halvskøre evighedsdemonstranter, der er betalt af USA. Og angsten blev ikke mindre skinger af, at Putin i går kaldte sine kritikere for »ekstremister«. Og han fik heller ikke lagt låg på kritikerne ved at love, at han ville forlade sin post i det øjeblik, han ikke længere kunne føle »folkets støtte, men det kommer hverken til at ske på nettet eller på møder på byernes pladser«.

Vladimir Putin vinderutvivlsomt valget til marts — med eller uden svindel, men han holder næppe hverken de seks eller 12 år, han ifølge forfatningen har mulighed for. Stemningen er vendt, han er ikke længere uovervindelig. Det viste demonstrationerne forleden, demonstrationer, som med Moskvas bystyres tilladelse bliver genoptaget den 24. december med et maksimumantal på 100.000 deltagere.

Putin havde gjort klogt i at trække sig og lade Medvedev fortsætte sine spinkle forsøg på at modernisere og demokratisere Rusland.

Putins stædige insisteren på at beholde magten på egne hænder med alle midler lover ikke godt for de næste års udvikling. En skam, for Putin har trods alt selv været med til at skabe de politiske og økonomiske muligheder for en fredelig demokratisk udvikling af landet. Han har selv skabt den middelklasse, som nu ikke gider ham længere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Moskva tillader en demonstration med et "maksimumantal på 100.000 deltagere". Så er det bare med at få bestilt plads i god tid, så man ikke bliver afvist ved døren, fordi der ikke er stillet nok stole frem. Meget smart på forhånd at have forklaringen klar, til hvorfor demoen måtte afbrydes.

Minder om de gæve 80-demonstrationer i Danmark, hvor en kvik taler konstaterede, at enten måtte regeringen se at få ændret sin politik, eller også bygge nogle større pladser for os til at samles på - for dengang kunne også vi godt fylde dem op.

Michael Kongstad Nielsen

Smilet er ikke hånligt, men udtryk for almindelig humor. "Skal vi nu tro på det" - agtigt. Manden smiler godmodigt, ikke hånligt.

Men sagen er ellers alvorlig nok. En ansættelsessamtale eller "MUS-samtale" for åben skærm. Finansministern har åbenbart udtalt sig illoyalt under et besøg i USA, så illoyalt, at præsidenten må spørge, om Kudrin vil være med i regeringen, eller om han vil trække sig. "Det må jeg tale med premiereministeren om", siger Kudrin. Men det er mig, der bestemmer, siger præsidenten. Og så smiler Kudrin.

Hvor meget man skal lægge i det, kan ingen vide. Hvem har den rette vurdering af magtforholdene? For udenforstående som mig ser det ud til, at demokratiet er på på rette vej i Rusland.

Jamen Putins diagnostik af USA er jo helt i tråd med virkeligheden – Så hvad er problemet?
PS: Venner der er lys forude. I Sibirien er kommunisterne nu i flertal! I Nord Rusland gik kommunisterne også voldsomt frem!