Leder

Truslen fra højre

Tyske myndigheder nærer næppe højreekstremistiske sympatier, men hvad er formålet med en hemmelig efterretningstjeneste, hvis operative metoder og vidtgående beføjelser tilsyneladende ikke forhindrer politisk motiverede mord i at finde sted?
21. december 2011

Direkte pengeoverførsler til nynazister samt sabotage af politiets opklaringsarbejde. Det lyder ikke som almindelige opgaver for en hemmelig efterretningstjeneste, der er sat i verden for at beskytte demokratiet.

Ikke desto mindre er det netop dette billede, der i øjeblikket er ved at tegne sig af den tyske efterretningstjeneste, Verfassungsschutz, der møder hård kritik for sin mangelfulde og fejlbehæftede efterforskning af en nazistisk trio med ikke færre end ni planlagte og kynisk udførte mordattentater på tyrkiske indvandrere samt drabet på en ung kvindelige politibetjent på samvittigheden.

Af sine værste kritikere bliver den tyske efterretningstjeneste fremstillet som en kaotisk og dårligt organiseret institution med manglende kontrol over sine meddelere på den nazistiske scene.

I weekenden kom det frem, at Verfassungsschutz aktivt har betalt penge til en førende aktivist på den højreekstremistiske scene. Via en mellemmand skulle pengene anvendes til at fremstille falske pas til tre eftersøgte nynazister, som på den måde skulle lokkes frem af deres skjul. I stedet beholdt mellemmanden selv pengene, og dem har han ifølge eget udsagn anvendt dem til formål, der fremmer den nazistiske sag. Efterfølgende anskaffede de tre nazister sig almindelige pas via de offentlige myndigheder, som Verfassungsschutz angiveligt glemte at underrette om den stående arrestordre.

Denne og en lang række af sjuskefejl i efterforskningen af de nazistiske celler har sat den lokale afdeling af Verfassungsschutz i delstaten Thüringen under hårdt pres. Blandt andet advarede efterretningstjenesten i 1998 nynazisten Tino Brandt, den selvsamme meddeler, der modtog penge til de falske pas, om, at det lokale politi overvågende hans lejlighed i forbindelse med eftersøgningen af gruppen.

På grund af den tilsyneladende magtesløshed over for den højrekstremistiske terror har kritikere af Verfassungschutz imidlertid ikke været sene til at rejse anklager om institutionel racisme og højreorienteret slagside i de statslige sikkerhedsmyndigheder.

De mest konspirationsteoretiske af anklagerne virker imidlertid overdrevne. Tyske myndigheder nærer næppe højreekstremistiske sympatier og har af historiske grunde en høj sensibilitet, når det gælder politisk motiveret vold. Tilsvarende har det tyske civilsamfund en stærk og aktiv modstand mod nynazismen.

Kritikerne gør imidlertid ret i at stille et afgørende spørgsmål: Hvad er formålet med en hemmelig efterretningstjeneste, hvis operative metoder og vidtgående beføjelser tilsyneladende ikke forhindrer politisk motiverede mord i at finde sted?

Sagen omden nynazistiske trio indikerer samtidig også, at Tysklands politiske etablissement har undervurderet truslen fra højre. I den senere tid har ledende politikere især slået på truslen fra venstreradikale ekstremister. Sidste år betonede den nuværende tyske familieminister, Kristina Schröder, at den største trussel mod det tyske demokrati skal findes blandt venstreekstremisterne. Tilsvarende har Berlins indenrigsminister i forbindelse med bilafbrændinger i den tyske hovedstad advaret mod en tiltagende radikalisering af den aktivistiske venstrefløj. I dag ser trusselsbilledet anderledes ud.

Kort efter afsløringen af trioen som gerningsmændene bag de racistiske mord kaldte indenrigsminister Hans-Peter Friedrich trioens gerninger for en »ny form for højreekstremistisk terror«. Ganske vist er trioens koldblodige likvideringer af tyskere med indvandrerbaggrund af et omfang, der ikke er set siden Rote Armee Fraktion spredte død og ødelæggelse i årene før den tyske genforening, men noget tyder dog på, at indenrigsministeren tager fejl i sin karakteristik.

Snarere enden hidtil uset inkarnation af højreekstremistisk terror repræsenterer trioen et forskruet ideologisk tankesæt, der har rødder i de tidlige 1990’eres Østtyskland, hvor hadet til staten, demokratiet og indvandreren slog rødder i en kombination af manglende demokratisk erfaring og økonomisk perspektivløshed. Siden 1990’erne er mange af de østtyske nazister indtrådt i det nynazistiske parti NPD, der søger at fremme den nationalistiske sag ad parlamentarisk vej. På grund af forbindelser mellem enkelte NPD-medlemmer og den nazistiske trio har tyske politikere i det samlede politiske spektrum krævet et forbud mod NPD. Som hemmelig efterretningstjeneste er Verfassungsschutz sat i verden for at beskytte Tysklands ’frie demokratiske samfundsorden’ — som fomuleringen lyder i den tyske forfatning — mod anslag fra antidemokratiske grupperinger.

Man kan spørge sig selv, om svaret på truslen fra højre ikke snarere er et gennemgribende eftersyn af arbejdsmetoderne hos Verfassungsschutz end et forbud mod NPD, der gentagne gange har udstillet sig selv som en flok politiske amatører med en åbenlys mangel på konkrete politiske resultater? I Tyskland vil den diskussion utvivlsomt fortsætte langt ind i det nye år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der mangler noget her - og det er alle de gode argumenter for påstandene, som Troels Heger kommer med:

"...har kritikere af Verfassungschutz imidlertid ikke været sene til at rejse anklager om institutionel racisme og højreorienteret slagside i de statslige sikkerhedsmyndigheder.

De mest konspirationsteoretiske af anklagerne virker imidlertid overdrevne. Tyske myndigheder nærer næppe højreekstremistiske sympatier..."

Argument?

"...noget tyder dog på, at indenrigsministeren tager fejl i sin karakteristik."

Hvad tyder på dette?

"Snarere en den hidtil uset inkarnation af højreekstremistisk terror repræsenterer trioen et forskruet ideologisk tankesæt, der har rødder i de tidlige 1990’eres Østtyskland..."

Argument?

Jeg troede for eksempel, at nazismen havde rødder i et tankesæt fra begyndelsen af det 20'ende århundredes Europa, som var udbredt og fortsat er udbredt i mange lande.

Og jeg har iagttaget, at racismen ikke har rødder i Østtyskland, men i hele verden, også i Danmark. Hvad angår nynazisme og racisme som subkultur og hip stil, havde vi også her i landet den værste periode i slutningen af 80'erne og første halvdel af 90'erne. Dengang blev der i den grad slået til søren og mobiliseret. Det var ungdomskultur og helt i orden, fx på mange efterskoler i Danmark, hvor den stil, som vi ser på billederne af trioen fra starthalvfemserne - inklusiv racistiske T-shirts - var helt i orden, nogle steder nærmest mode.

Jens Overgaard Bjerre

Det lyder ikke godt.

Man må stille sig selv spørgsmålet om man generelt indenfor politiet og i efterretningsvæsnet ikke anser de højreorienterede ekstremister for farlige. Artiklen om de tyske forhold og den norske massemorder tyder desværre på det.

Hvorfor, hvis det er rigtigt?

Lars Henning Osvaldsen

" Hanns-Martin Schleyer (May 1, 1915 – October 18, 1977) was an SS officer, a German business executive and employer and industry representative "

Af-nazificering bestod da vist mest i at Amerikanerne og Russerne delte de geniale nazier (Von Braun - Hugo Schmeisser f.ex) og lod alle de menige middelmådige parti-medlemmer administrere deres egen besættelse ?

@Lars Henning Osvaldsen. Du tager fejl i den såkaldte østblok, indfangede og straffede man nazisterne. Læs f.eks. Tuvian Friedman: ”Jeg Jagede Eichmann”. Friedman beskriver i bogen sin tid som nazi jæger i Polen, efter krigen. Det var vest magterne, især USA, der lod de skyldige gå fri.