Leder

Når staten overvåger sine borgere

18. januar 2012

Vestlige statslige myndigheder vælger i stigende grad at overvåge og registrere borgere med ekstreme politiske synspunkter. I 2007 indførte Tyskland et centralt register over formodede islamistiske terrorister. I dag vedtager den tyske forbundsdag med stor sandsynlighed et lovforslag om et nyt centralregister over nynazister, som efter myndighedernes eget skøn er parat til at udføre vold. Med andre ord: et statsligt kartotek over borgere, som man blot forventer vil være i stand til at udføre en forbrydelse.

For at sikre registeret mod misbrug og forhastet registrering af borgere med højreekstremistiske sympatier har Tysklands justitsminister, Sabine Leutheusser-Schnarrenberger (FDP), understreget, at højreekstremistiske tyskere ikke skal registreres for deres politiske sindelag alene. På den anden side erkender justitsministeren, at registeret er nytteløst som forebyggende tiltag, hvis det kun omfatter allerede voldsdømte nazister. I forsøget på at omgå dette paradoks rokker de tyske politikere i betænkelig grad ved den principielle grænse mellem ord og handling.

Fremover, lyder det i lovforslaget, vil man fra centralt hold registrere højreekstremister, »der understøtter, forbereder eller ved handling bevidst fremkalder anvendelsen af vold som middel til at opnå politiske mål«. På den måde håber forslagsstillerne ifølge eget udsagn at ramme idébagmænd og ideologiske brandstiftere. Formuleringen har imidlertid ikke beroliget tyske eksperter og borgerrettigheds- aktivister, der frygter, at der vil være tale om gummiparagraffer, der på den ene side kan strækkes for vidt og på den anden side dybest set vil være ineffektive i bekæmpelsen af nazistisk vold.

Som i de fleste tilfælde, hvor politikere udvider myndighedernes beføjelser til at overvåge egne borgere, skal baggrunden for lovforslaget findes i offentlighedens krav om politisk handling. Sidste år måtte chokerede tyskere konstatere, at den tyske efterretningstjeneste Verfassungsschutz ikke havde den fjerneste anelse om en nazistisk terrortrio, der i løbet af 13 år stod bag mindst 10 politisk motiverede mord og to bombeanslag på tysk jord.

Efterspillet har afsløret alvorlige brister i kommunikationen mellem efterretningstjeneste, forbundspoliti og myndigheder på delstatsniveau. Med et centralregister over højrefløjs- aktivister ønsker den tyske regering officielt at lette udvekslingen af informationer mellem Verfassungsschutz og lokale politimyndigheder på den anden side.

Kritikerne af det kommende register peger imidlertid på, at den tyske regering i stedet for at befordre myndighedernes indsamling af informationer om deres egne borgere burde koncentrere sig om en gennemgribende strukturreform af den efterretningstjeneste, der stadig ikke har kortlagt det fulde omfang af den nazistiske terrorcelles forbrydelser.

Statslig registrering af politiske modstandere vil altid være kontroversielt i Tyskland, hvor man af historiske årsager har udviklet en særlig sensibilitet over for forfølgelse og overvågninger af personer på baggrund af deres politiske sindelag.

Anderledes står det til i Danmark. For nylig afslog rigsadvokaten således at behandle et erstatningskrav, der for to et halvt år siden blev fremsat af en række tidligere medlemmer af VS, heriblandt nuværende gruppeformand for Enhedslisten, Per Clausen. Paradoksalt nok bruger statsadvokaten som en indirekte begrundelse for at afvise erstatningskravet, at VS’erne blev overvåget, mens de udførte lovlige politiske aktiviteter. Overvågningen ledte nemlig ikke til konkrete politimæssige tiltag mod klagerne, lød rigsadvokatens begrundelse for afslaget.

Som PET-kommissionen har klarlagt, er der ikke tale om en enkeltstående hændelse. I adskillige tilfælde har efterretningstjenesten praktiseret ulovlig overvågning af borgere på baggrund af deres politiske overbevisning. Folketingspolitikere har omtalt overvågningen som »kritisabel«, men der er tilsyne- ladende ikke tale om en forsyndelse i en størrelsesorden, som staten anser for at være alvorlig nok til at kompensere de ulovligt overvågede.

I det mindste på overfladen er begrundelsen fra de tyske politikere mere klar i mælet. Ved at dele relevante oplysninger om mistænkelige borgere kunne tysk politi formodentlig på et tidligere tidspunkt have sat en stopper for de tre nazisters morderiske ugerninger. I Danmark er de under- liggende signaler langt tydeligere end rigsadvokatens paradoksale begrundelse for at afvise VS’ernes erstatningskrav i første omgang lader antyde: Som dansk statsborger må man finde sig i at blive overvåget alene på baggrund af sine politiske sympatier.

PET har netop annonceret dannelsen af en ny enhed, der skal overvåge internettet for ekstremistiske synspunkter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

“Når de er oppe, skider de en i ansigtet, og når de er nede, spiser de af ens hånd.”
PET er så søde. De har altid en underliggende politisk relateret dagsorden, som vi først fatter betydningen af, når det er for sent.
PET har overvåget internettet siden nettidernes morgen.
Det er PET, der burde overvåges af en af Folketinget valgt kommite med repræsentater fra alle partier.

Demokratiske samfund kan kun fungere med transparens, hvor befolkningen kan iagttage de agenter på samfundets vegne, vi allesammen finansierer.

Jan Aage Jeppesen

@Peter Hansen

De hemmelige tjenester må nødvendigvis udføre deres opgaver i hemmelighed, men selvfølgelig samtidig være underlagt demokratisk kontrol, så de ikke udvikler sig til en stat i staten.

I 1968 fastslog den daværende VKR-regering i en erklæring, at registrering af danske statsborgere ikke længere må finde sted ALENE (min udhævning) på grundlag af lovlig politisk virksomhed.

Nu skulle man jo tro, at sagen dermed var klar. Men det var den ikke for registreringerne af politiske partier og bevægelser fortsatte stort set uændret efter 1968.

Det skulle dog vise sig, at regeringserklæringen gav mulighed for bekvemme juridiske fortolkninger, når de hemmelige tjenester blev taget med bukserne nede. Således påpegede særdommer Frank Poulsen, der ledede en kommissionsundersøgelse af efterretningstjenesterne i 1977 blandt andet frem til:

"at erklæringen i første afsnit referer til registrering af danske BORGERE, hvoraf han slutter, at der altså ikke er nogen begrænsning for registrering af ORGANISATIONER, heller ikke alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed."

Det er en evig kamp at få kontrol med efterretningstjenesterne, og det ligger nærmest i sagens natur, at den umuligt kan lykkes fuldt ud.

De hemmelige tjenester eksisterer i dag i samfund med ganke anderledes magtmidler end dengang, hvor de var hemmelige af nødvendighed. Dengang måtte de snyde folk til at tro, at de kunne samle meget mere omfangsrige og pålidelige data, end de egentlig kunne.
I vore dage vil manifestationen af PETS muligheder være langt mere skræmmende end den skjulte trussel om deres mulige kontrol.

Vedrørende ændret brugernavn

Brugeren der optrådte under navnet ’Ole Hartling’ er blevet udelukket, og vedkommendes indlæg er blevet ændret til det korrekte navn. Den rigtige Ole Hartling er orienteret om dette.

Debatvært
Espen Fyhrie