Leder

En ny strategi for USA’s militær

Selv efter nedskæringerne vil USA stadig investere lige så meget i sit forsvar som Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig, Japan og Tyskland tilsammen
Debat
9. januar 2012

EN ÆRA ER SLUT — USA skal ikke mere spille rollen som verdens politibetjent. Det er slut med krige som dem, verden har været vidne til i Irak og Afghanistan — krige, hvor oprørsbekæmpelse og bistand til opbygning af demokratiske stater står i centrum. Det var det vigtigste budskab fra præsident Obama, da han i slutningen af sidste uge fremlagde en omfattende nedskæringsplan, der — hvis den bliver gennemført — radikalt vil forandre supermagtens militær.

Ifølge planen skal hæren mindskes fra 570.000 personer til 490.000, i takt med at Pentagon reducerer sit budget med 500 milliarder dollar over de næste 10 år. USA skal ikke længere have en standende kapacitet til at udkæmpe to store krige på én gang; et ganske radikalt skridt væk fra den koldkrigstankegang, der har domineret USA’s tænkning frem til i dag.

Hvis præsidentens ord står til troende, repræsenterer den nye strategi et moderne alternativ til kedelige salami-nedskæringer. Frem for at foretage en generel budgetnedskæring vil supermagten nedprioritere fortidens konflikter og bruge sine ressourcer på fremtidens:

Geografisk medfører det et reduceret fokus på Mellemøsten til fordel for Asien. En bevægelse, der følges af betydelige reduktioner af landtropperne til fordel for en oprustning af søværnet og flyvevåbnet. Samt et fortsat fokus på terrorbekæmpelse og efterretningstjenesterne, en kraftig opprioritering af cyberwarfare og bestræbelserne på at stoppe spredningen af kernevåben.

KILDER I PENTAGON siger, at tankegangen er logisk — »hvorfor bruge platinkort, hvis guldkortet rækker,« lyder det. Det skal dog bemærkes, at guldkortet ifølge forsvarsminister Leon Panetta indebærer, at Kongressen ændrer i den allerede indgåede aftale om reduktionen af USA’s gældsloft, der medfører automatiske nedskæringer i Pentagons budget. Panetta kalder konsekvenserne for »ødelæggende«.

DER ER INGEN tvivl om, at den nye forsvarsstrategi er smart og bærer præg af både finanspolitiske og militærstrategiske overvejelser. Og at den passer til et valgår.

Præsidenten har registreret en træthed i forhold til krige i vælgerbefolkningen — war fatigue; ikke noget nyt fænomen, man så det også efter Vietnam-krigen. Når en mand som libertarianeren Ron Paul kan opnå en vis succes med et budskab, der indbefatter et decideret stop for militære interventioner i resten af verden og en total nedlæggelse af de amerikanske baser uden for USA, vil det ikke være upopulært i sig selv at foretage nedskæringer på forsvaret, uanset at det altid er et følsomt emne i amerikansk politik. Militæret er generelt en af de mest populære institutioner i USA, stoltheden over landets soldater og respekten for deres indsats er enorm, og patriotismen stikker dybt hos borgerne. Obama ønsker selvsagt ikke at gøre sig sårbar over for de automatiske beskyldninger fra republikanerne om at være et skvat, der »konstant undskylder på sit lands vegne«, som den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney konstant fremfører.

Men for en præsident, der har stået i spidsen for ombringelsen af Osama bin Laden, og som på flere områder, bl.a. med droneindsatsen, faktisk har militariseret USA’s profil selv i sammenligning med George Bush og Richard Cheney, udgør Romneys angreb imidlertid en lille risiko. Så præsidenten kan tage det roligt med hensyn til indenrigspolitikken. Den nye strategi passer som fod i hose til det planlagte budskab i valgåret.

OG DER ER MASSER af luft i forsvarsbudgettet. Selv hvis man satte alle de planlagte nedskæringer i kraft, ville Pentagons samlede budget fortsat vokse. Et eksempel: Panetta nægter at fjerne blot et eneste af flådens 11 hangarskibe, selv om en omlægning til 10 ville medføre en besparelse på mindst fire milliarder dollar over de næste 10 år. Selv efter nedskæringerne vil USA stadig investere lige så meget i sit forsvar som Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig, Japan og Tyskland tilsammen.

Sidste års budget (der ikke medregner krigene i Irak og Afghanistan) på 530 milliarder dollar lå 140 milliarder dollar over 2001, også hvis man korrigerer for inflationen. Udgangspunktet for dette års budget forventes at blive cirka 526 milliarder dollar. Selv hvis alle de foreslåede nedskæringer sættes i værk, havner man blot på niveauet for 2007.

Alt dette ikke for at underkende, at verden fortsat et farligt sted. Det er den, og det kan ikke udelukkes, at verden vil få brug for USA’s militære muskler i fremtiden. Hvis Pakistan kollapser, hvis Iran blokerer olie- transporten eller udvikler atomvåben, hvis en svag, irrationel nordkoreansk leder overskrider grænsen til Syd- korea, eller hvis de kinesiske ambitioner udvikler sig i en truende retning, kan der blive behov for at revurdere den nye strategi. Deciderede folkemord eller etniske udrensninger skal fortsat få ikke bare USA, men hele den vestlige verden og NATO til at reagere. 

Rettelse: I artiklen ovenfor havde vi oprindeligt anført besparelser på militærudgifter på en halv milliard dollar. Det er forkert. Besparelserne er derimod på en halv billion, altså 500 milliarder. Vi beklager.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det vil de aldrig holde op med. Der er nemlig mange penge at tjene på krig - rigtig mange.

Det bliver interessant, om EU-landene henad vejen kan finde ud af at stable noget militært samarbejde sammen - hvis USA bakker ud i et eller andet omfang, så må EU til selv at varetage sine sikkerhedspolitiske interesser rundt omkring i verden - det bliver i enhver henseende et besværligt politisk puslespil.

Flemming Adelskov

@robert kroll. Jeg håber at Europa har lært af det seneste paradigme fra Obama, nemlig i stor udstrækning at forholde sig til Verden som den er. Verden er for kompleks til at forudse og løse problemer. Når en bandit er skaffet af vejen, opstår der en bande nye banditter, mon ikke hændelser og udvikling i igang værende konflikter har givet anledning til selvransagelse. Jeg mener alt det der ofres på militært isenkram og menneskelige ressourcer kunne bruges langt mere effektivt til at løse andre problemer.

Kære Flemming Adelskov.

Jeg siger, at det bilver et besværligt politisk puslespil.

Men militære udgifter bliver vi ikke fri for.

Alle kan vel indse, at hvis vi afskedigede politiet, så ville rockerbander og andre kriminelle organisationer hurtigt overtage styringen og afpresse og terroriserer gud og hvermand.

På samme måde, hvis de "pæne stater" dropper militæret, så vil slyngel-staterne udnytte situationen på det groveste og tyrannisere os alle.

Vil man have ordnede og civiliserede forhold med menneskerettigheder o s v, så må man være villig til - når det bliver nødvendigt - også at kæmpe for sagen.

Aksel Gasbjerg

En enøjet lederartikel, hvor verden ses gennem en pro-amerikansk monokel.

USA betragtes ukritisk som den barmhjertige sameritaner, der uegennyttigt og altruistisk farer rundt om i verden som en anden John Waine, og bruger de "militære muskler" til "oprørsbekæmpelse og bistand til opbygning af demokratiske stater". Ikke et øje er tørt.

Kritisk stillingtagen og alternativ analyse af USA's dominansorienterede udenrigspolitik efterlyses.

Niels Engelsted

Søde Annegrethe Rasmussen, det skriver du, mens USA er igang med en kæmpemobilisering og opmarch--psykologisk, politisk, økonomisk og militært--mod Iran præcis som vi har set det igen og igen i de gode gamle dage.

Anders Petersen

"Alt dette ikke for at underkende, at verden fortsat et farligt sted. Det er den, og det kan ikke udelukkes, at verden vil få brug for USA’s militære muskler i fremtiden."

Har det ikke været USA der har gjort verden til et farligt sted de sidste 10 år? Bliver verden farligere af at Iran lukker for olie eksport? Skal USA blande sig hvis pakistan kollapser eller nordkorea går ind i sydkorea? Kan Rusland, Indien, Japan, Kina og Sydkorea ingenting gøre selv?

Hvis USA skærer ned på sine tropper og bruger pengene på at opbygge i stedet for at bombe verden, så skal det farlige nok forsvinde af sig selv.

t.o. en artikel af direktøren i den uafhængige tænketank NATOWatch

NATO head welcomes Obama’s sketch of ‘leaner’ military

US Army Anti War Veteran Troels Schmidt:

En ny strategi for USA’s militær?
Desværre er der intet nyt under solen hér.

Se evt. min nyeste 1½ time TV Show nu på YouTube om World War lll:

“The Real & Propaganda War Against Iran Is On. Attacking Iran Is Starting World War lll including Nuclear Bombs”
– klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=bXQ7TVA1Qk8

Er Obama måske USAs største præsidentløgner? Noget kunne tyde på det. Se nedenfor. Men først Information: ”Hvis præsidentens ord står til troende …” Det gør de ikke. Mere nedenfor. Information igen: ”Selv efter nedskæringerne vil USA stadig investere lige så meget i sit forsvar som Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig, Japan og Tyskland tilsammen.”
So what difference does it make? Absolutely NONE. Let´s get real, please.

Da jeg var stationeret i Vest Tyskland som amerikansk soldat betalte tyskerne for at have USAs tropper stationeret i Vesttyskland. Hvis de stadig gør dette er der i sagens natur ikke meget at spare på den konto. Ved at opprioritere og indsætte USA tropperne til Asien for at omringe Kina og initiere verdens hidtil dyreste våbenkapløb bliver der absolut nul DOLLARS at spare for de stakkels amerikanske statsborgere. Obamas tragiske krigscirkus og skattefinansiel svindel og løgn overfor de amerikanske skatteydere kommer til at koste dem mere end de nogensinde tidligere har oplevet. Det hele er så ufattelig tragisk og brutal.

Med Barack Obama´s cyber and real koldkrig vil resultatet i bedste fald medføre at de fornuftigste amerikaner laver revolution i Guds eget land, faktisk som der i USA's forfatning står at patriotiske borgere skal for at fjerne den til den tid fascistiske regering. I dag er USA blot en politistat med vedtagelsen af ny lov der tillader vilkårlig drab på amerikanske og ikke amerikanske statsborgere any where in the world og helt uden rettergang påføre disse personer permanent indespærring i koncentrationslejr. Det er vel (indtil videre) kun nazisternes gaskamre der i antal (indtil videre) overgår THE US MILITARY INDUSTRIAL COMPLEX and all its horrific horror. Informations AG leder: Please get your act together.

Ovenstående er skrevet af:
US Army Anti War Veteran Troels Schmidt (West Germany 1960-1963 which was also during the Cuba Crisis). Please check out my latest 1½ hour TV Show on World War lll:

“The Real & Propaganda War Against Iran Is On. Attacking Iran Is Starting World War lll including Nuclear Bombs”

now on YouTube – click on:
http://www.youtube.com/watch?v=bXQ7TVA1Qk8

Henrik Darlie

Robert Kroll siger:

"Jeg siger, at det bilver et besværligt politisk puslespil."

Det kan man da kun hilse velkommen, i den udstrækning at der så kunne blive færre krigshandlinger, ved at det ville blive mere besværligt at gå i krig (læs: angribe).

Resten af det du skriver lyder grangiveligt som AFR.
"man skal gå i krig for at bevare freden etc."

Carsten Hansen

Vi skal nok være rimeligt glade for at Japan angreb Pearl Harbour således at USA kom ind i WW2 med hele dets potentiale.

Herefter har der ikke været meget at råbe hurra for, hvad angår USA´s militære eventyr.

Ikke desto mindre er det vigtigt at den frie verden bevarer en vis miiitær styrke der KAN indsættes når f.eks FN beslutter at sanktionere en krig.

Amerikansk alenegang, eller med det sædvanlige halehæng (GB og desværre DK fra 2001-2011), har vi ikke længere brug for.

"war fatigue" hedder vist på godt dansk krigstræthed og har gjort det i mange år!?

Lennart Kampmann

Hvis amerikanerne i stedet for kunne stable et nyt apollo program på benene ville det hele være meget sjovere.

Imens er det jo stadig gældende at det land der ikke har en hær har en andens.

Med venlig hilsen
Lennart

USA vil spare en halv milliard dollar over de næste 10 år. Det er ikke imponerende. Det er da heller ikke sandt. Det er 487 milliarder dollar over de næste 10 år iflg. http://www.rte.ie/news/2012/0105/usmilitary.html, som umiddelbart virker mere overbevisende.
Information har for mange talfejl.