Leder

Spekulationsfonde udløser græsk drama

20. januar 2012

I disse dage udfolder der sig et græsk drama af historiske dimensioner i den nye ministerpræsident Lucas Papademos’ regeringskontor i Athen.

Her prøver lederen af den nye, provisoriske regering at forhandle en aftale i stand med Grækenlands kreditorer. Uden en løsning vil den såkaldte trojka bestående af EU-Kommissionen (læs Tyskland), den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond, IMF, næppe yde Grækenland et lån på 14,4 mia. euro, inden et stort bundt statsobligationer skal indløses med renter, når de udløber 20. marts. Hvis det værste skulle ske, vil Grækenland formelt gå bankerot (landet er allerede de facto i betalingsstandsning) med uoverskuelige konsekvenser for andre eurozonelande med en lav kreditværdighed.

De teknisk indviklede forhandlinger er med tiden blevet en opvisning i, hvad der er er gået galt med nationalstaters finansiering af budgetunderskud i de seneste årtier.

Med bakspejlet som guide kan man sige meget kritisk om en voksende tendens i velfærdsstater med stigende udgifter til bl.a. sundhedspleje og pensioner til at påtage sig gældsforpligtelser, som på sigt er uholdbare. Med udsigt til en mat økonomisk udvikling i Europa og USA i mange år frem er den ophobede gæld en kendsgerning, vi må leve med i årtier. Den skærpende omstændighed er et finanssystem, som parallelt med staters forgældelse er blevet en jungle, hvor pengeinstitutter er gået ind i risikable investeringsaktiviteter, og forskellige typer fonde satser kolossale beløb på små udsving i valutakurser og aktiekurser. Investeringsbanker er endda begyndt at sælge forsikringsbeviser (Credit Default Swaps) mod tab på disse hasarderede investeringer, hvis omfang intet almindeligt menneske med en regnemaskine i hånden kan gøre sig begreb om.

De politiske lederes desperate bestræbelser på at redde Grækenland fra bankerot og den europæiske valuta-union fra sammenbrud er blevet til anskuelsesundervisning i, hvor dårligt den eksisterende spekulative finanssektor passer til staternes akutte behov for at løse gældskrisen.

Øverst på listen over synderne står de ekstremt spekulative hedgefonde af amerikansk oprindelse, som nu har spredt sig til London og det europæiske kontinent. Indtil sidste sommer sad græske og europæiske banker inde med broderparten af de græske statsobligationer. Men i takt med et fald i værdien af disse obligationer (EU besluttede på et topmøde i juli at pålægge bankerne et tab på 21 pct. af obligationernes værdi) gik der panik i græske, franske og tyske banker. Af frygt for at miste alle deres penge, hvilket kunne have udløst en alvorlig bankkrise og kreditklemme, solgte pengeinstitutterne deres obligationer til spotpris på det sekundære marked.

Det viser sig nu at have været en fatal beslutning. Køberne var nemlig fonde, som specialiserer sig i at vinde kortsigtede gevinster. Hedgefonde klærer sig ikke om, hvorvidt en stat eller et kontinent går konkurs. Deres formål er udelukkende at forvalte andres formue med henblik på maksimal indtjening. Ifølge en nylig undersøgelse af JPMorgan Chase skal disse fonde i efteråret have købt for 80 mia. euro græske statsobligationer til en værdi, som i gennemsnittet svarer til 40 pct. af pålydende værdi. En attraktiv investering, idet de efter topmødebeslutningen i juli kunne forvente at indkassere næsten 80 pct. af obligationernes værdi, når den forventede ombytning skulle finde sted i begyndelsen af 2012.

Så skete der for fondene noget uventet. På et nyt topmøde i oktober fik Tyskland presset erstatningsværdien ned til 50 pct., altså tæt på de 40 pct. af obligationernes oprindelige værdi, som fondene havde erhvervet dem for. Der lød straks højlydte protester, men de færreste politikere havde forestillet sig, at de europæiske og amerikanske fonde ville blokere for den planlagte aftale.

Her har de imidlertid forregnet sig. Jo værre det går for græsk økonomi og statsfinanser, desto mere har Athen og dets støtter i Berlin, Bruxelles og IMF behov for at påføre kreditorerne tab. Det seneste udspil fra Papademos skulle være en udstedelse af nye obligationer til en halveret værdi og en rente på 2-3 pct. Det vil betyde et tab på mellem 60-70 pct. over obligationens løbetid i forhold til den pålydende værdi og den oprindelige rente. Ikke så mærkeligt, at fondene slår sig i tøjret. De kan have tabt væddemålet.

Men er det ikke vilkårene, må man spørge? Nej, slet ikke. Fondene siger nej til en aftale. De foretrækker at trække tiden ud til 20. marts og lade Grækenland gå bankerot. Så kan de nemlig indløse deres forsikringsbeviser og få 100 pct. i erstatning for obligationerne, som de havde købt til 40 pct. af prisen.

Måske kommer der en ordning, hvor EU for at afværge en forværring af eurokrisen vil benytte skatteborgernes penge til at give fondene en mindre godtgørelse for at godkende den græske gældsaftale. Det bør skabe furore og udløse krav om at forbyde denne type spekulation i statsobligationer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

"Det bør skabe furore og udløse krav om at forbyde denne type spekulation i statsobligationer." - Mit pis har kogt i lang tid nu.

Hele historien med de græske obligationer, hedgefonde og kreditderivater – Credit Default Swaps, burde være ødelæggende nok til at de ansvarlige politikere (hvis sådan nogen findes), sætter foden ned, og siger :STOP!

I lyset af 1. og 2. verdenskrig, burde det ikke være hensigtsmæssigt at lade hele befolkninger og nationer lide armod pga. kortsigtet og direkte ondsindet spekulationer i andres nød, og behov for at kunne overleve.

Mao. Annuller hegdefondenes obligationer, beslaglæg deres indestående i bankerne og inddrag deres værdier, da de mere skadelige for samfundet, og verden, end nogen terrororganisationer nogensiden har været det.

Hedgefonde er parasitter, der inficere både sunde og syge økonomier, og dræber alt.

Niels-Holger Nielsen

Rouletten kører.

Hvis arbejdsløsheden stiger 10%, laver vi så revolution? Selvfølgelig gør vi det! Hvis fødevarepriserne stiger 10%? Yes. Hele kapitalens fucking system er ved at bryde sammen. Hvornår går vi over til at stille krav, i stedet for at kritisere kapitalisterne for at være kapitalister? Kapitalen ved det, og de er skide bange, især for at vi vågner op.

Niels-Holger Nielsen

Kapitalisterne angriber (det er deres instinkt) fordi det bedste forsvar er et angreb. Vi kan bare vælge at slå igen. Vi er trods alt de fleste.

Niels-Holger Nielsen

PS

Arbejdsløsheden vil stige. Mindst 10%. Fødevarepriserne vil stige. Mindst lige så meget. I yderste nødsfald (hvornår er det?) vil kapitalen forsøge at drukne verden i krig vold og elendighed (de er godt i gang) for at overleve. Er vi et oplyst folk, eller klamrer vi os til privilegier, som ikke længere kan indfries? Begge dele! Vi lever i en valgets tid. Vælg privilegierne fra til fordel for en fremtid.Aldrig før har hele verden været så svanger med revolution som nu. Historien vil dømme os (og vores efterkommere især) hvis vi ikke slår til. Come on!

Niels-Holger Nielsen

Vi kan da godt bruge et par spalter på at diskutere kapitalismens uløselige modsigelser, men det ville da være spild af tid. Vi har meget mere brug for at vide, hvad vi vil, og hvordan vi realiserer det. Lad os diskutere netop det. Tænk sig, at blive befriet fra, at være en evig brokkerøv og genfinde sig selv som medopbygger af et bæredygtigt samfund. Kapitalismen har for længst udtømt sine sidste ressourcer til at være vejen frem. Den er vejen til helvedet. Men vi er jo på vej et andet sted hen.

Niels-Holger Nielsen

Opgiv håbet om at blive tilfreds under de herskende forhold. No way. Find din menneskelige værdighed. Sammen med andre.

Vi befinder os objektiv set i en revolutionær situation, men kors hvor er vores bevidsthed efterbleven.

Jeg synes det er rart, at der for en gangs skyld skrives en artikel i Information, der gør det helt tydeligt at det er de konstante og stigende budgetunderskud i diverse lande, der har skabt problemet.

Hele ideen med at køre med større og større underskud år efter år og finansiere det med gæld på stadig ringere og ringere vilkår burde være åbenlys som fatal for enhver (med og uden regnemaskine).

Hedgefondene er i realiteten blot for uforsvarlige regeringer hvad diverse forbrugslånsfirmaer (til 40% rente p.a.) er for uforsvarlige privatkunder.

Holger Madsen

Niels-Holger Nielsen
- Vi har meget mere brug for at vide, hvad vi vil, og hvordan vi realiserer det. Lad os diskuterer det.!

Enig "brokkerøv". Hvem starter eller er vi igang.?

Niels-Holger Nielsen

Holger Madsen

Nationalisering af energisektoren

Nationalisering af bankindustrien

Offentlig investering i en bæredygtig fremtid

Begrænsninger på den private geskæftighed som gør moder jord til et voldtægtsoffer

Arbejde til alle der kan og vil

Arbejde til fælles gavn og ikke for profit

Arbejdet bærer lønnen i sig selv

Social retfærdighed

Vi kan ikke ekstrapolere noget som helst

Niels Engelsted

Niels-Holger Nielsen helt enig i dine mål, men hvordan var det nu lige, at vi kom igang med det? Er vi ikke nødt til at forlange denne kurs af vores regering og brokke os, når den afviger fra kursen?

Niels-Holger Nielsen

....... lokalisering af en hel masse, forenkling (afkopling af den nasseindustri, som her er involveret i enhver proces.....nedbrydelse af alle monopoler, som ikke er under demokratisk kontrol

......opbygning af folkemagtsorganer, som kan sikre en overgang til en bæredygtighed, som er i overensstemmelse med vores ægte behov (ok det har en snært af puritanisme, men det er svært at kalde alle de behov, der dækkes i dag for ægte),

.......vi er i ukendt terrain, og de som har den største omstillingsevne har en chance......kapitalismens er ikke imponerende

.......man kan ikke spise fremtiden i en bid

........hver ting til sin tid men nu handler det om, at vi er nødt til at finde sammen med naboen i et fælles forsvar os mod stadig ringere livsvilkår

........i dag flyder Danmark ovenpå, men den dag der ikke er noget at flyde på så!

Niels-Holger Nielsen

Niels Engelsted

'Er vi ikke nødt til at forlange denne kurs af vores regering og brokke os, når den afviger fra kursen?'

Joh.., men det er jo et forvirrende spil, hvor vi konstant er til grin. Lige nu er det store spm. om vi skal ofre en milliard mere eller mindre på vores energifremtid. Hvis det ikke er dagens joke. Fire eller fem milliarder er jo helt til grin. Er du tilhænger af rød stue eller blå? Og så de tidshorisonter de opererer med ....jamen herreste du milde. Omfordeling vil de ikke snakke om. Hvis det vi ser ikke er en flok forvildede kaniner, så ved jeg ikke hvad det er. Jo, det ved jeg egentlig godt: det er gråskimlet interessepolitik (systemet vi alle lever af).

Vi er meget langt inde i en forløjet diskurs. Det bedste vi kan gøre er at se i øjnene, at den ikke holder. Vi lever i en dyster tid, hvor de gamle ritualer ikke virker mere.

Niels-Holger Nielsen

Hver gang jeg er på nettet i en 4-5 timers tid, og det sker, ser jeg mindst 4-5 nye referencer til tænketanke, som jeg aldrig er stødt på før. Hvis man kunne tænke sig ud af problemerne, var vi nok for længst på rette spor.

Holger Madsen

Niels-Holger Nielsen

Der er vel kun et at gøre.
At blive ved at slå på bæstet, prøve at ramme den på nogle vitale steder, og håbe på at mange stokkeslag kan jage bæstet væk fra vores område.

Credit Default Swaps (CDS) får skylden for mange ting, og i forhold til Grækenland fremhæves CDS kontrakterne ofte som argument for at Grækenland ikke "må" gå konkurs (teknisk set). Implicit i dette argument må ligge en formodning om at det vil få uoverskuelige konsekvenser hvis CDS kontrakterne kommer til udbetaling.

Der er imidlertid ikke noget hold i denne påstand. Der er ufattelig meget omtale af CDS markedet for græske statsobligationer, men størrelsen af markedet er faktisk ganske beskedent.

ISDA (International Swaps and Derivatives Association) har opgjort at der er udestående CDS kontrakter for hvad der svarer til ca 3 mia EUR i græsk statsgæld på nettobasis (nettobasis vil sige at den enkelte bank/hedgefund/pensionskasse/whatever modregner købte og solgte kontrakter).
http://isda.mediacomment.org/2011/10/26/dont-stir-the-pot-if-you-dont-un...

Det er under 1% af den samlede udestående mængde af græske statsobligationer som er omkring 350 mia EUR. Nettoudbetalingerne fra CDS kontrakterne i tilfælde af en græsk statskonkurs (efter ISDA definitionen) er for alle praktiske formål NUL, specielt når man husker at kontrakterne typisk er kollateraliserede, dvs. at parterne i CDS kontrakten løbende skal stille sikkerhed for den aktuelle markedsværdi. CDS'erne for Grækenland har længe handlet som om at landet "meget snart" ville gå konkurs, så reelt har udbetalingerne i tilfælde af en statskonkurs allerede fundet sted. Men uanset hvad er det meget meget små beløb i det samlede billede (det sydeuropæiske gældsmorads) fordi der er meget få CDS kontrakter på Grækenland.

Hvorvidt Grækenland teknisk set går konkurs (så CDS kontrakterne kommer til udbetaling), eller om der findes en "frivillig" ordning med kreditorerne (så ISDA siger "ingen konkurs"), må primært være et politisk spørgsmål. Nogle EU statsledere vil sikkert mene at det er et voldsomt imagetab hvis der kommer en rigtig statskonkurs i EU og endda i eurozonen. Men for alle praktiske formål er Grækenland allerede konkurs da andre EU lande betaler Grækenlands regninger (til f.eks. medicinalindustrien som nu vil have forudbetaling for at levere medicin til græske hospitaler).

For det politiske system i EU burde det være en kæmpefordel hvis hedgefunde virkelig har købt ca 1/4 af den samlede mængde græske statsobligationer fra banker i EU. Det betyder at yderligere realiserede tab fra en græsk statskonkurs ikke havner i EU banker, men i hedgefunde. Hvis en græsk statskonkurs medførte bankkonkurser i Tyskland eller Frankrig, ville disse lande måske se sig nødsaget til at lave en bail-out plan for deres egne banker, fordi bankerne har en vis betydning for samfundsøkonomien. Men jeg tvivler på at Tyskland og Frankrig vil lave en tilsvarende bail-out plan for udenlandske hedgefunde.

Synes artiklens sætning med "Øverst på listen af syndere..." er komplet tumpet.

Øverst må stå politikere, der konsekvent forholdt de korrekte oplysninger for resten af EU. Hernæst politikere i EU, der stiltiende accepterede komplet hovedløse statslige overforbrug finansieret af stadig større gæld indenfor EURO-zonen.

Efterhånden som statslederne kom længere og længere ud i et uoverskueligt gældscirkus blev de nød til at optage lån på mere og mere uvirkelige vilkår. Det er faktisk samme setup som TV-programmet "Luksus-fælden", bare for stater.

Drop de dyre forbrugslån og få styr på din økonomi. Du bliver ikke rigere år for år hvis din gæld konstant vokser og din omsætning (BNP) samtidig konstant daler.

Michael Skaarup

@ Jesper lund.
Jeg har tjekket dine kildehenvisninger, og det lader til at du overser at den artikel du linker til ikke taler om hvor meget hegdefondene har købt af græske obligationer, men om hvor mange procent af disser som er på amerikanske hænder. iflg. artiklen er det 5%,
Disse 5% er forsikret for ca.5969.36 basis points, som betyder at det koster vil koste 5,,97 millioner forsikre 10 millioner i 5 år
http://online.wsj.com/article/SB1000142405297020464450457665278147949488...

Spørgsmnålet om hvorvidt CDS forsikringerne så kommer til udbetaling ift. de græske obligationer er endnu ikke afgjort http://www2.isda.org/attachment/Mzg4NA==/GreekSovQandAUpdate2012-01-16_F...

Og umiddelbart ser det ikke ud til at

@Michael Skaarup,

Vi taler om to forskellige ting. Jeg udtaler mig om størrelsen af CDS markedet for Grækenland, som efter ISDAs opgørelse er under 1% af den udestående mængde statsobligationer. Det er så lidt at CDS markedet reelt ikke kan spille nogen rolle i det græske gældsdrama (selv om man ofte får dette indtryk fra medierne, og diverse populistiske forslag fra politikere om at "forbyde" CDS kontrakter på statsobligationer).

Du skriver at 5% af de græske statsobligationer er ejet af amerikanske hedgefunde, og så henviser du til en WSJ artikel hvor den aktuelle CDS markedspris for Grækenland angives (mere kan jeg ikke se uden WSJ abonnement). Men du kan ikke ud fra det konkludere at hedgefundene har købt CDS beskyttelse for deres samlede position af græske obligationer. For at lave en CDS kontrakt skal du have en køber og en sælger som kan enes om prisen. Du ser hele tiden ændringer i CDS prisen for Grækenland (den "indikative pris" for at være helt præcis), men det er ikke det samme som at der bliver handlet en masse kontrakter, jf. også mit første indlæg.

Hvis hedgefunde køber græske statsobligationer er det formentlig fordi de vil spekulere i at der kommer en frivillig græsk gældsaftale, og at et mindretal af obligationsejere kan blive betalt 100%. Lad os sige at der kan laves en frivillig aftale med 90% af kreditorerne. I den situation er det ikke helt utænkeligt at EU politikerne vil betale de sidste 10% fuldt ud (mere eller mindre) for at undgå en officiel græsk statskonkurs og det imagetab som det kan medføre for hele EU og især eurozonen (det kan ikke være på grund af CDS'erne at man vil undgå en græsk statskonkurs, da der kun er småpenge på spil i CDS markedet i forhold til Grækenland).

Hvis forhandlingerne trækker ud, således at der ikke kan indgås en (endelig) aftale inden den 20. marts 2012 hvor en stor obligation med 15 mia EUR forfalder, kan det måske være fristende for de andre eurolande at betale denne obligation 100% i håb om at der efterfølgende kan indgås en frivillig aftale for de resterende 300+ mia græsk statsgæld (politikere træffer ofte kortsigtede beslutninger, og hvis Grækenland går konkurs i marts er muligheden for frivillige aftaler i april væk).

Den pågældende obligation handler p.t. omkring kurs 40 (med det forbehold at handlen på Börse Frankfurt i denne obligation er meget lille), så det er nemt at forstå hvorfor denne mulighed er fristende for spekulanterne
http://www.boerse-frankfurt.de/EN/index.aspx?pageID=108&ISIN=GR0110021236

Dette kaldes ofte "holdout" strategien i forbindelse med en statskonkurs. Det bør ikke overraske nogen at et antal investorer/spekulanter kører dette spil i forhold til Grækenland. Da Argentina gik konkurs i 2001 var der også en del spekulanter som spillede holdout kortet, og satsede på at få en bedre aftale end Argentinas tilbud om restrukturering.

Grækenlands forhandlinger foregår med IIF (The Institute of International Finance), men IIF har ikke mandat til at indgå en bindende aftale på vegne af Grækenlands kreditorer. IIF kan aftale en restruktureringsplan sammen med den græske stat (realitisk set er det Tyskland og Frankrig, ikke Grækenland, som bestemmer), men det er i princippet op til hver eneste kreditor om denne plan skal accepteres eller ej (og i disse overvejelser indgår holdout strategien givetvis..).

Michael Skaarup

@ Jesper Lund

At hedgefondene vil have 100% for de obligationer de har købt af europæiske banker til 40% af den pålydende værdi, er selvfølgelig en god forretning hvis det lykkedes. Men på den anden side, vidste de selv samme hedgefonde godt at det var en dårlig investering medmindre at de kan få dækket deres tab, enten igennem CDS, eller ved at sagsøge den græske stat, forvente at EU træde til og betaler, osv..

Min anke at hedgefondene ikke på noget tidspunkt har haft til hensigt at "hjælpe" grænkenland, den græske befolkning, eller noget der ligner, med der opkøb af obligationerne, men derimod har spekuleret i en græsk statsbankerot, og en efterfølgende kompensation fra EU og eurozone landene. - Hvilket du også selv antyder kunne være hensigten.

Derfor er deres klagesang en falsk melodi, med en endelig tekst. Og der ingen grund til at have ondt af dem, såfremt de skulle miste deres investering.

@Michael,

Hedgefundene har ikke CDS forsikring for deres samlede investering i græske statsobligationer. Der er simpelthen ikke nok CDS kontrakter til dette. Det vil heller ikke give mening i holdout strategien. Hvis dine 40 skal kunne blive til 100 (køb marts 2012 obligationen og sats på at den bliver betalt 100% af kortsigtede politikere i Tyskland og Frankrig), er der en risiko for at tabe de 40. Mulighed for højt afkast kommer sammen med høj risiko. Sådan er det altid på de finansielle markeder.

Og nej, selvfølgelig køber hedgefundene ikke græske statsobligationer for at "hjælpe" Grækenland. De gør det i håb om at gøre en god forretning. Sådan fungerer finansielle markeder nu en gang, og hedgefunde er dybest set ikke anderledes end andre investorer.

Michael Skaarup skriver i et udpluk:

"Min anke at hedgefondene ikke på noget tidspunkt har haft til hensigt at “hjælpe” grænkenland, den græske befolkning, eller noget der ligner"

Det endnu mere beskæmmende er, at det samme kan siges om de græske politikere.

Grunden til jeg mener det er mere beskæmmende med de græske politikere der kørte landet i sænk er, at de havde et ansvar for landet, for dets befolkning og for dets økonomi.

Det er ikke et ansvar hedgefondene har eller lader som om de har.

Som græker ville jeg føle mig forrådt af mine politikere og at dette forræderi har udløst en situation, der nu bliver udnyttet af hedgefondene. Ingen kærlighed til nogen af aktørerne, men at klandre hedgefondene først giver ingen mening da politikerne skabte situationen indenfor hvilken hedgefondene kan operere.