Leder

Ungarn presser demokratiske idealer

Det er de færreste kendere af ungarsk indenrigspolitik, der regner med, at EU-processen i sidste ende vil have nogen mærkbar effekt på den demokratiske situation i Ungarn
21. januar 2012

I Bruxelles skalder nok sidde en EU-politiker eller to og fryde sig over, at Kommissionen i denne uge hævede det juridiske spanskrør i retning af Ungarn og dermed for en stund kunne opbløde indtrykket af en handlingslammet og splittet union. Den politiske udvikling i Ungarn er dog meget mere end en bekvem afledning fra den europæiske gældskrise.

Ungarn har potentialet til at blive en decideret kattepine for EU. Ikke mindst fordi landets gradvise glidning i retning af autoritær nationalisme i sidste ende risikerer at dementere proeuropæiske argumenter om unionens civiliserede og demokratiserende effekt på sine medlemslande. Netop de selvsamme argumenter som ofte fremføres af stabilitetspagtens stærkeste tilhængere.

I denne uge indledte EU-Kommissionen derfor officiel proces mod Ungarn. EU ønsker ad rettens vej at tvinge Ungarn til at korrigere en række vidtrækkende forfatningsændringer, som strider mod fællesskabets demokratiske grundværdier. I særlig grad gælder bekymringen en række ungarske reformer af justitsvæsnet, persondataloven og ikke mindst den ungarske centralbank, hvis uafhængighed ifølge EU-politikere er truet.

Fra en kyniskanlagt synsvinkel kan man imidlertid hævde, at EU i løbet af eurokrisen har kastet idealerne om blød magt og småstaternes medindflydelse over bord. Man kunne gøre gældende, at EU med en stabilitetspagt, der i praksis indskriver forbud mod og bødestraf for ekspansiv finanspolitik i de enkelte medlemslandes nationale forfatninger ligesom Ungarn gør sig skyldig i at forveksle politik med jura og dermed undertrykker demokratiske grundværdier.

Man vil også kunne anføre, at indsættelsen af teknokraten og den tidligere EU-kommissær Mario Monti som italiensk premierminister er fundet sted uden skyggen af folkelig legitimation. Og man kan med en vis ret indvende, at EU’s reaktion på den daværende græske premierminister Papandreous forslag om en græsk folkeafstemning om betingelserne for en redningsplan langtfra udgør et overbevisende signal om, at EU for enhver pris vægter demokratiske afgørelser over politisk og økonomisk stabilitet. Som bekendt blev Papandreou på yderst kort tid overbevist af Angela Merkel om at trække sit forslag tilbage.

Alle disse eksempler er ikke ligefrem højhellige vidnesbyrd om unionens respekt for demokratiske grundværdier.

På trods afEU’s egne mangler kan kun de færreste iagttagere betvivle, at den ungarske ministerpræsident Viktor Orbán fra det højrepopulistiske parti Fidesz har et løsagtigt forhold til demokratiske idealer. For godt et år siden indførte han i ly af det ungarske EU-formandskab og den grasserende eurokrise en omstridt medielov, som vakte international kritik.

Siden har Orbán på kynisk vis talt sine europæiske kritikere efter munden, mens han er fortsat med at koncentrere stadig større dele af magten i sin egen lejr. Med et flertal på totredjedele i det ungarske parlament har Orban indført vidtrækkende forfatningsændringer, såkaldt kardinallovgivning, der i fremtiden kun kan rulles tilbage med et tilsvarende flertal. På godt et år har Orbans højrepopulistiske regering ad den vej vedtaget 320 love, der i praksis rodfæster regeringspartiet Fidesz’ nationalpopulistiske politik i den ungarske forfatning. Ikke ulig stabilitetspagten, der fremover vil udgøre et finanspolitisk imperativ i medlemsstaternes nationale budgetter.

I de seneste måneder har Orbán til stigende bekymring for tilhængere af finanspolitik efter tyske principper lagt væsentlig politisk pres på den ungarske centralbank, hvis monetære politik ifølge præsidenten er for tilbageholdende og for sparsommelig set i lyset af Ungarns kriseramte økonomi. Orbán ønsker en centralbank, der handler aktivt for at bringe Ungarn ud af den voksende gældskrise, som i øjeblikket tvinger ham til massive nedskæringer på de sociale ydelser. Dermed peger Orbans finanspolitik i den stik modsatte retning af de finanspolitiske retningslinjer, som især Tyskland har besunget siden eurokrisens udbrud.

I sinebestræbelser på at banke Orbán på plads har EU-Kommissionen sikret sig rygdækning fra Den Internationale Valutafond (IMF), der utvetydigt har signaleret, at det gældsplagede Ungarn må bøje sig for Bruxelles. Alternativt vil IMF tilbageholde støtte til Ungarn, hvilket vil få den ungarske forint til at falde yderligere, mens renterne på ungarske statsobligationer vil stige. Stillet over for dette valg forsikrede Orban, der onsdag talte sin sag i Europa-Parlamentet, at han er villig til at justere mindre detaljer ved de omstridte forfatningsændringer.

Det er imidlertid de færreste kendere af ungarsk indenrigspolitik, der regner med, at EU-processen i sidste ende vil have nogen mærkbar effekt på den demokratiske situation i Ungarn, hvor EU-kritik som regel betyder øget opbakning til regeringspartiet Fidesz og det højreekstreme Jobbik. Samtidig vil både EU-processen og den kommende stabilitetspagt med al sandsynlighed styrke den ungarske befolknings modvilje mod det europæiske fællesskab.

heeg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sebastian Barrington

IMF er jo fuldkommen ligeglad med Ungarns forfatning. Ungarn kan være så totalitær som de har lyst til, bare de ikke rører ved national banken.

Aksel Gasbjerg

Hvis Ungarn havde indført vidtgående sociale nedskæringer (f.eks. total fjernelse af dagpenge eller lignende), ja så havde EU ikke rørt en finger, næsten tværtimod.

Men hvis et medlemsland begynder at demokratisere nationalbanken, kommer både EU, IMF og hele det globale, kapitalistiske klerasi op på dupperne.

Men hvorfor skal vi have såkaldt uafhængige (læs udemokratiske) nationalbanker, der træffer vidtgående dispositioner, der har omfattende økonomiske konsekvenser for landenes borgere?

Med mere demokratiske nationalbanker kunne man have undgået, at f.eks. USA's nationalbank (ved direktør Bernanke) hemmeligt har udlånt 45.000 mia. kr. til USA's banker til en gunstig lav rente. Se
http://www.information.dk/291001

De såkaldt uafhængige, men udemokratiske nationalbanker kan uden konsekvens spille casino med skatteydernes penge med den efterhånden alt for kendte asymmetri: Går det godt, scorer de private banker gevinsten, men går det galt, er det skatteyderne, der skal betale.

Troels Schmidt

Zygmund Bauman og Erhvervsfascisme

Det centrale omdrejningspunkt i det aktuelle forhold
mellem EU og Ungarn er BANK KRISEN - og den heraf følgende / tiltagende fattigdom. I Informations leder i dag fremhæves bankernes rolle, som det væsentligste i kontroversen EU vs. Ungarn: "... ikke mindst den ungarske centralbank, hvis uafhængighed ifølge EU-politikere er truet." Men har befolkningen i Ungarn nogen interesse i bankernes uafhængighed?

"... både EU-processen og den kommende stabilitetspagt [vil] med al sandsynlighed styrke den ungarske befolknings modvilje mod det europæiske fællesskab." Hvilket EU fællesskab? Befolkningernes eller bankernes?

Er Ungarns finanspolitik modsat EU's Centra Banks, som det hævdes i Informations leder? Jf. "... Orbans finanspolitik [peger] i den stik modsatte retning af de finanspolitiske retningslinjer, som især Tyskland har besunget siden eurokrisens udbrud."

Hvis ja, så bør vi måske på ny overveje om det alligevel ikke er bedre at ophæve bankernes uafhængighed end fortsat at styrke ECB centraliseringen? Hvad godt er der for befolkningen ved bankpakker, yderlig forarmelse af de fattige og lignende?

På baggrund af neofascismens fremmarch omtales Zygmund Baumans fremragende fattigdomsforskning i introduktionen til den aktuelle TVudsendelse:
"Enhedslistens "Offentlig møde om fattigdom" - Intro v. de hjemløses superaktivist cand.psych. Kalle Birck Madsen" - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=owLb44Y-Kho&feature=mfu_in_order&list=UL

Troels Schmidt, forfatter og TV journalist

Aksel,
jeg kan godt forstå dit synspunkt, men jeg ved da ikke lige, om man kan kalde det en demokratisering, når den ungarske nationalbank kommer i lommen på en regering, der ikke just har spredt omkring sig med demokratiske reformer.

Aksel Gasbjerg

@ Erik Karlsen

Hvis du læser mit indlæg igen, vil du se, at jeg kun bruger Ungarn-sagen som afsæt til generelt at sætte nationalbankernes såkaldte uafhængighed (uafhængig i forhold til demokratiske institutioner, men afhængig i forhold til finanskapitalen) til debat.

Konkret om sagen om Ungarn's nationalbank: Jeg formoder, at Ungarn har en demokratisk, parlamentarisk forfatning, hvor regeringen udspringer af flertallet i parlamentet og dermed afspejler flertallet i befolkningen. På den baggrund ser jeg ikke noget problem i, at nationalbanken er underkastet befolkningens flertal end være uden for demokratisk kontrol.

At Ungarn så har valgt et ultrakonservativt parlament, som hverken du eller jeg har sympati for, er vel demokratiets spilleregler?

Selvfølgelig har EU bøjet demokrati og folkeret på en ganske ubehagelig måde.

Det er ikke blot sket i ly af den økonomiske krise, men startede allerede, da man bøjede sig for USA´s terrorlove og alle de medfølgende personsnagerier, der fik de interne efterretningstjenester til at vokse eksplosivt. Derefter så man den anden vej, da ikke blot Italien og Frankrig helt åbent forbrød sig mod romanifolkets rettigheder, men man lod faktisk også helt som ingenting, da EU-lande som Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien realiserede deres nationale tolkninger af romaniernes rettigheder. Og dertil kommer så den økonomiske krise, hvor især Frankrig og Tyskland på den meste arrogante måde søger at presse andre lande på en i bund og grund helt udemokratisk måde.

Men vi behøver faktisk EU - og endda mere end nogen sinde.
Og vi kan altså ikke acceptere et Ungarn, der på denne grove måde bryder alle demokratiske spilleregler, samtidig med de foregiver at ændre sig. Og hvis vi ikke stopper her, står Tjekkiet på spring til at gøre det samme. Og Slovakiet og Rumænien er latente, da de faktisk har tilsvarende højre-populistiske partier med analog politik.

Aksel Gasbjerg

Et lands finanspolitik fastlægges suverænt af landets folkevalgte parlament. Derimod fastlægges et lands pengepolitik af et udenomsparlamentarisk organ ved navn nationalbanken, der ikke står til ansvar overfor parlamentet.

USA's nationalbank (Fed) ledes af super-egoer som tidligere Greenspan og nuværende nationalbankdirektør Bernanke. Fed har de seneste år ført en særdeles aktivistisk pengepolitik, som har haft et stort medansvar for finanskrisen.

I EU har landenes udemokratiske nationalbanker overdraget beføjelser til den europæiske nationalbank ECB, som i efteråret fik ny direktør, nemlig italieneren Super-Mario, der desværre ser ud til at kopiere Fed's aktivistiske rentepolitik, idet han på det første møde efter sin udnævnelse nedsatte ECB's rente.

Set i et demokratisk perspektiv er der endog særdeles langt fra den europæiske borger og ned til Super-Mario i Bruxelles.

Det vestlige finanskapitalistiske, udemokratiske sammenrend af nationalbankdirektører vil ikke tolerere deres magt indskrænket. Derfor slår EU og IMF hårdt ned på Ungarn's forslag om ændrede magtbeføjelser til nationalbanken.

Ungarn har en af Europas nyeste forfatninger. Der er vist gået lidt galt, da den blev skrevet. Den såkaldte kardinallovgivning giver parlamentet magt til - uden at spørge befolkningen via referendum - at foretage vidtrækkende forfatningsændringer, der som i dette tilfælde strider mod fællesskabets demokratiske grundværdier. Denne kardinallovgivning - brugt af kyniske politikere (folkevalgte) - er uhyre farlig for demokratiet og kan føre til endnu mere udemokratiske forfatningsandringer (f.eks de facto afskaffelse af presse- og ytringsfrihed, de facto cementering af regeringsmagen).

Det er vist det, der er Ungarns problem. Landet har en forfatning med udemokratiske smuthuller og da landet samtidig ikke har en langvarig demokratisk tradition, er det lettere for kyniske politikere at misbruge disse smuthuller. Man kunne prøve at forestille sig reaktionen i Danmark, hvis regenten begyndte at spille med musklerne rent politisk. Det kan han/hun faktisk tillade sig efter Grundlovens bogstav, men har klogeligt nok ikke gjort (endnu).

"Det vestlige finanskapitalistiske, udemokratiske sammenrend af nationalbankdirektører vil ikke tolerere deres magt indskrænket. Derfor slår EU og IMF hårdt ned på Ungarn’s forslag om ændrede magtbeføjelser til nationalbanken."

Denne absolut væsentlige vinkel på sagen tåler en del opmærksomhed; mainstreampressen og det politiske parnas har jo travlt med at udlægge EU's skridt overfor Ungarn som et forsvar for demokratiet og 'den europæiske tanke'. Sidstnævnte er imidlertid meget rammende, for så vidt som den går på bevarelsen af oligarkierne, markedskapitalismen og en geopolitisk magtposition som kan facilitere en fortsat udbytning af svage stater og porøse markeder rundt omkring i verden.