Læsetid 1 min.

Den uperfekte ring

6. januar 2012

Stor postyr har det vakt, at Helle Thorning-Schmidt (S) konstaterer, at regeringens ’betalingsring ikke er perfekt’.

Nej, selvfølgelig er den ikke det. Det modsatte standpunkt havde været sensationelt grænsende til selvovervurderende. Kritikere af betalingsringen — og de er mange — beskylder statsministeren for vaklen og tvivl. I så fald skal der ikke lyde kritik herfra. Tvivl er alt for sjældent anvendt i dansk politik, hvor den skråsikre påståelighed nærmer sig fast arbejdsrutine. Selvfølgelig er det klogt at rådføre sig med den infrastrukturelle fagkundskab.

Med sin nyvundne tvivl har statsministeren åbnet for alle hånde argumenter imod betalingsringen. Ævl og kævl møder projektet fra især de socialdemokratiske forstadsborgmestre, hvis borgere ikke alene kommer til at betale for køre ind mod city. Desuden skal omegnskommunerne levere parkeringspladser til de mange biler, københavnerne vil lade stå på den anden side af betalingsringen, når de tager bus, metro eller tog ind i betalingszonen. Helt almindelige danskere udelukkes fra bykørsel af økonomiske grunde, lyder et tredje argument.

Ro på! Vi taler om en billetpris i omegnen af 10 kroner, hvilket illustrerer, at den del af debatten styres af følelser mere end fornuft.

Klart er det, at tvivlen er bedst at gøre sig ven med, inden bombastiske beslutninger udbasuneres. Ikke nok med at Helle Thorning-Schmidt under valgkampen slog fast, at København får en betalingsring. Hun slog også stregerne på bykortet langs den københavnske kommunegrænse. Punktum! Og det hele skal stå færdigt i 2014. Frem for at have gjort sig til både byplanlægger og trafikforsker burde Helle Thorning-Schmidt have rådført sig med de fagfolk, hun nu hidkalder, inden hun lancerede projektet i alle dets detaljer.

Hvad der i udgangspunktet er et velgørende opgør med den forurenende biltrafik og trængselsproblemer i hovedstaden, risikerer derfor at ende som symbolet på regeringens foreløbige uformåen. cj

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Susanne Lindholm
Susanne Lindholm

Hallo - det er megt let at bagatellisere beløb på 10 kr. når andre skal betale . Det er alvorligt, at det kommer til at koste den enkelte pendler 11.300 kr årligt, hvor man er nødt til at tage bilen på arbejde, dette gælder f.eks. buschauffører,togpersonale , som skal møde for at køre os andre på arbejde. 11.300 kr. er mange penge for alle dem der i dag kun har omkring 1000 kr i overskud ved at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse. Det drejer sig om 74.000 personer ifølge CEPOS, nuvel de bor ikke alle i og omkring København. Men samtidig er det også naivt og snævertsynes, KUN at se på "udgiften ved den enkeltes passage" af betalingsringen. Madvarer ,ande varer og tjenesteydelser kommerogså til at stige, maden alene bliver 30-40 mio. kr dyrere ved etablering af en betalingsring. Det er vel også derfor at COOP kræver gratis betalingsring. For dine håndvækerregninger bliver det også dyrere, f.eks. siger Fugman E- som opererer og arbejder i og omkring København at de skal betale omkring 1. mio. kr årligt for betalingsring for at kunnil udføre arbejdet . Så det går ud over alle, uanset du cykler,tager bussen, rider ttil hest eller går. DET er bare at betale ved kasse 1. Ren og skær krævementalitet fra den røde regeringsside.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Christian Jensen mener, at opgøret med den
forurenende biltrafik og trængselsproblemer i hovedstaden risikerer at ende som symbolet på regeringens foreløbige uformåen.

Hvad? Den skal vi have engang til. Hvordan kan rådslagning og høring og lytten til debat og høringssvar være symbol på uformåen? Og lige oven i, at Christian Jensen netophar rost den nye regerings udeblevne skråsikkerhed - et nyt pust i dansk politik. Men Christian Jensen afslører, at han inderst inde foretrækker den gode gamle skråsikkerhed, hvor man ikke lytter, men trumfer sin egen mening igennem.

Om trivselsringen kan man sige, at den jo ikke skal lænse trafikanterne for så og så mange penge årligt. Nej, den skal være en regulator, en incitamensskaber, en anstødssten til at ændre vaner, lokaliseringpolitik, distribution af varer og ydelser, decentralisering af lagre og depoter og nye mødesteder for håndværkere osv. Alt i alt vil byen kunne blive meget bedre at leve i, uden at det koster den enkelte mange flere penge. Nogle vil vælge at fortsætte med at passere trivselsringen, det må de så indrette deres økonomi efter.

Indtægterne skal ubeskåret gå til forbedring af den kollektive trafik.

Ps. Mange af de parkeringspladser ved stationerne, som Chritian Jensen taler om, er allerede etablerede - de bliver bare ikke brugt.

Brugerbillede for Anders Beich

Der er vel i hvert fald tre åbenlyse problemer med den løsning der er blevet peget på.
1) det er helt tilfældigt, hvem der kommer til at betale - hele betalingen afhænger af tilfældigheder. Kunne man forestille sig at betalingen for at krydse Øresund skulle falde f.eks. når man krydsede Enghavevej, uanset om man skulle til Sverige eller ej?
2) parkerings og trafikbelastningen bliver urimelig i de tæt beboede områder omkring ringen. Boligområder bliver til omdannede til kæmpe parkeringspladser. Hvem vil gerne bo på en parkeringsplads?
3) trafikforskerne siger, at det ikke hjælper på forureningen, fordi de forurenende køretøjer (Firehjulstrækkere fra Nordsjælland, slidte busser, last- og varebiler uden filter) skal frem uanset hvad. Hvad er da formålet med ringen, udover at skaffe penge til en slunken statskasse? At sørge for bedre plads på vejen til dem der har råd?
Det fortaber sig. Man har lovet at stå fast